Atuagagdliutit - 13.08.1998, Qupperneq 12

12 -TORSDAG 13. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ilulissani
akerliusut
NUUK - Aalisarnermut,
piniarnermut, inuussutis-
sarsiomermut nunaleriner-
mullu naalakkersuisoq
Paaviaaraq Heilmann, Siu-
mut, ataasinngormat au-
gulsip qulingani tikeraarti-
ni inuussutissalerinermut
ministeri Henrik Dam Kri-
stensen, Socialdemokrati-
et, ilagalugu Ilulissanut ti-
kikkami aalisartunit akerli-
ussutsimik takutitsiniartu-
nit parsiarneqarpoq.
Paaviaaraq Heilmann-ip
aalisarnermut naalakker-
suisutut kingoraangaa
Hans Iversen akerliussutsi-
mik takutitsisunut siuttuu-
voq.
Hans Iversen aalisarto-
qataalu isumaqarput, aali-
sartorpaalui qaleralinniar-
nissamut akuersissuteqar-
tarneq pillugu nalunaarut
malinngikkaat.
- Qalerallinik tulaassi-
nissamut akuersissummik
pigisaqarnissamut piuma-
saqaat julip aallaqqaataani
atuutilerpoq, kisiannili a-
ngallataatillit, allaammi
nuannaariutinik angalla-
taatillit akuersissummik
pigisaqanngitsut tamarmik
qaleralittaminnik tunisisar-
put, Hans Iversen oqarpoq.
Taamaammat piumasa-
qarpoq Aalisarnermut, Pi-
niarnermut, Inuussutissar-
siornermut Nunaleriner-
mullu Pisortaqarfik tunitsi-
vinni misissuineroqqullu-
gu, aammalu Royal Green-
land aalisartut akuersissu-
teqarlutik tunisassiorfinnut
tunisisarnerannik aqutsi-
neroqqullugu.
Paaviaaraq Heilmann-ip
Ilulissani aalisartut ilumo-
orluinnamerarpai: - Aali-
sartut kisimik qaleralinnik
tunisinissamut akuersissu-
teqarfigineqartarput, taak-
kulu qaleralinnik tunisisin-
naasariaqassapput.
Paaviaaraq Heilmann-ip
tamanna Kalaallit Nunaan-
ni aalisarnermut akuersis-
suteqartarfimmut ingerla-
teqqippaa.
Aalisarnermut akuersis-
suteqartarfiup pisortaata
Mads Nedergaard-ip ajuu-
saarutigaa, aalisartut arlal-
lit maleruagassanik male-
ruaasarsimanngimmata:
- Nalunaarut nutaajuso-
rujussuuvoq, maannalu su-
li aalisartut ilaat akuersis-
sutinik qinnuteqartiterput.
Taamaammat aalisartut tu-
nisisartut tamarmik akuer-
sissummik tunineqarsima-
nerannik qulakkeerisin-
naanngikkallarpugut.
Sapaatip akunnerata ki-
ngulliup naanerani aali-
sartut 325-it missaat Ilulis-
sat eqqaanni qaleralinniar-
nissamut akuersissummik
qinnuteqarsimapput.
Aalisarnermut, piniarnermut, inuussutissarsiomermut nunalerinermullu Pisortaqarfik
Nunatsinni piniakkat pillugit paasissutissanik mappersagaliorlunilu allagartarsualiorpoq.
Direktoratet for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug har netop udsendt en række flotte
informationsfoldere og plakater om fangstdyrene i Grønland.
Piniakkat
paasisitsiniutigalugit
Pinngortitap nungusaataanngitsumik atornissaanik
ilisimaarinninnissaq pingaaruteqarpoq
NUUK(KK) - Pisuussutit
uumassusillit nungusaataan-
ngitsumik atorneqarnissaat
Kalaallit Nunaannut pingaa-
ruteqarluinnarpoq.
Taamaattumik Aalisamer-
mut, piniarnermut, inuussu-
tissarsiornermut nunaleriner-
mullu Pisortaqarfik piniakkat
pillugit paasissutissanik
mappersagaliorput allagar-
tarsualiorlutillu.
Paasissutissat qalipaatigis-
saartut paasissutissanik ka-
laallisut qallunaatullu ima-
qarput, piniakkat oqaluttuas-
sartaat maannalu inissisima-
nerat pillugu, kiisalu qanoq
amerlatiginerinik, eqqissisi-
matitsinernik, piniarnerni
malittarisassanik, piniutit eq-
qortut atornissaasa pingaa-
ruteqamerat - kikkullu pin-
ngortitami pisuussutinik. pi-
niarsinnaanersut.
Pisortaqarfik sioma nannut
aarrillu pillugit allagartarsu-
aliortitsivoq, ukioq manna
tuttut umimmaallu pillugit
allagartarsualiortoqarpoq,
assigiinngitsunik angissusil-
innik. Aappaagut arferit mi-
kinerit pillugit allagartarsua-
liortoqassaaq.
Mapparsakkat allagartar-
suillu kommunit nunaqarfiil-
lu allaffiinut nassiussuunne-
qassapput, kiisalu aalisartut
piniartullu peqatigiiffiinut,
atuarfinnut tamanut, nappar-
simmavinnut allanullu inun-
nit omigarneqartartunut.
Mappersakkat allagartar-
suillu pigitillugit innimin-
neemeqamerini tamat ornit-
tagaannut nassiussuunneqar-
tassapput. Allagartarsuit ku-
sanartut pisiniarfinni ataa-
siakkaani pisiarineqarsin-
naapput.
- Paasissutissiinerit siuner-
taraat innuttaasut oqaluttuun-
nissaat, pingaartumillu pini-
akkanik atuisut, Kalaallit
Nunaanni pisuussutit uumas-
susillit nungusaataanngitsu-
mik atorneqarnissaat qanoq
pingaartigisoq, Aalisarner-
mut, piniarnermut, inuussu-
tissarsiomermut nunaleriner-
mullu Pisortaqarfiup piniar-
nermut immikkoortortaani
allaffimmi pisortaq oqarpoq.
Mappersakkat allagartar-
suillu saniatigut pisortaqarfik
Inuk Media A/S Nuummeer-
soq suleqatigalugu ullumik-
kut Kalaallit Nunaanni arfan-
niameq pillugu filmiliorput.
Filmi piffissami qanittumi
takutinneqassaaq.
Mere information
om fangstdyrene
Vigtigt at være bevidst om en bæredygtig
udnyttelse af naturen
NUUK(KK) - En bæredygtig
udnyttelse af vore levende
ressourcer er af afgørende
betydning for Grønland.
Derfor har Direktoratet for
fiskeri, fangst, erhverv og
landbrug fremstillet en ræk-
ke informationsfoldere og
plakater om vore fangstdyr.
De farvestrålende og flotte
informationsfoldere og pla-
kater indeholder oplysninger,
både på grønlandsk og
dansk, om den historiske og
den nuværende udnyttelse af
fangstdyrene, hyppigheden
af forekomsterne, frednings-
bestemmelser, regler om
fangst, vigtigheden af rigtige
fangstmeldinger - og hvem
der i det hele taget må høste
af naturens ressourcer.
Sidste år fik direktoratet
trykt plakater om isbjørn og
hvalros, og i år gælder det
plakater om rensdyr og mos-
kusokser, trykt i flere forma-
ter. Til næste år udkommer
så en plakat om vore små-
hvaler.
Både foldere og plakater
bliver sendt ud til alle kom-
mune- og bygdekontorer, lo-
kale fisker- og fangerorgani-
sationer, folkeskoler, øvrige
skoler, sygehuse og andre
steder, hvor folk dagligt har
deres ærinde.
I det omfang, der er folde-
re og plakater på lager, vil de
på opfordring blive sendt ud
til andre offentlige stedet. De
flotte plakater er til salg i
enkelte butikker.
- Formålet med denne
informationskampagne er at
fortælle borgerne og især den
daglige bruger af vore fangs-
tdyr om vigtigheden af en
bæredygtig udnyttelse af
vore levende ressourcer i
Grønland, siger kontorchef i
Direktoratet for fiskeri,
fangst, erhverv og landbrugs
fangstafdeling.
Foruden foldere og plaka-
ter har direktoratet sammen
med selskabet Inuk Media
A/S i Nuuk lavet en film om
Grønlands hvalfangst i dag.
Denne film vil blive vist i
den nærmeste tid.
Ministeri
ataatsimeeqatigaat
NUUK - Qallunaat ilisi-
matusarnermut ministeri-
at Jan Trøjborg, Socialde-
mokratiet, ataasinngor-
mat Kalaallit Nunaannut
tikeraarpoq, Nuummilu
naalakkersuisunut ilaa-
sortat Marianne Jensen
aamma Peter Grønvold
Samuelsen ataatsimeeqa-
tigalugit.
Jan Trøjborg Nuum-
miinnermi ilaatigut Pin-
ngortitaleriffik Ilisima-
tusarfillu alakkarpai,
taakkuna’nilu oqaloqati-
giinnermi Kalaallit Nu-
naanni ilisimatusarnerit
massakkorpiaq ingerlan-
neqartut pillugit ilisima-
tinneqarluni.
Jan Trøjborg aamma
attaveqaqatigiinnermut
ministeriuvoq, taamaattu-
millu marlunngornermi
ualikkut nalunaarasuar-
taatitigut attaveqamermut
akuersissuteqarsinnaaner-
mut piginnaatitsissutip
tunniunneqarneranut ata-
tillugu naalakkersuisunut
ilaasortamik Peter Grøn-
vold Samuelsen-imik
naapitsilluni.
Qaammataasat pillugit
suleqatigiinnissamut isu-
maqatigiissut atsiomeqa-
reermat Jan Trøjborg Pe-
ter Grønvold Samuelsen-
ilu helikopterimik Qi-
ngaq ornippaat, tassanilu
répeaterstationip teknik-
kikkut atortorissaarutai
qimerloorlugit. Tamatu-
ma kingorna Kapisilliar-
put, nunaqarfimmi tele-p
atortulersuutai takusarlu-
git-
Jan Trøjborg Nuum-
meereerami Sisimiunu-
karpoq, tassani Sanaar-
tornermik Ilinniarfik pu-
laarlugu. AG-mi ippassi-
ngami allaaserineqartutut
ilinniarfiup Danmarks
Tekniske Univertitet is-
sittumi teknologi pillugu
suleqatigaa.
Danmarks Univertite-
tip rektoria Hans Peter
Jensen angalaqataavoq,
ilisimatusarnikkut sule-
qatigiinneq pillugut dan-
skit kalaallillu ataatsimii-
titaliaanni siulittaasuu-
gami.
Ilisimatusamermut mi-
nisteri Qeqertarsualiar-
poq, Naasorsiooqarfim-
mut, pilersaarutaareersul-
lu saniatigut Akuarummi
qimusserlutik.
Jan Trøjborg-ip angala-
nera Ilulissani naggaser-
neqarpoq, tallimanngor-
mallu timmisartumut i-
laalluni København-iliar-
luni.
Minister på en
fjeldtop
NUUK - Den danske
forskningsminister Jan
Trøjborg, Socialdemo-
kratiet, kom i mandags til
Grønland, hvor han i
Nuuk mødtes med de to
landsstyremedlemmer
Marianne Jensen og Peter
Grønvold Samuelsen.
Under sit ophold i
Nuuk besøgte Jan Trøj-
borg også det grønland-
ske naturinstitut Pinngor-
titaleriffik og det grøn-
landske universitet Ilisi-
matusarfik, hvor han un-
der en rundbordssamtale
blev præsenteret for aktu-
elle, grønlandske forsk-
ningsprojekter.
Jan Trøjborg er også
kommunikationsminister,
og i den egenskab mødtes
han tirsdag eftermiddag
med landsstyremedlem
Peter Grønvold Samuel-
sen i forbindelse med
overdragelsen af telekon-
cessionsbeføjelserne til
Grønland.
Jan Trøjborg og Peter
Grønvold Samuelsen tog
efter underskrivelsen af
en samarbejdsaftale om-
kring satellitter med he-
likopter til Qingaq, hvor
de besigtigede teknologi-
en på repeaterstationen.
Derefter fløj de til Kapi-
sillit, hvor de så på byg-
dens tele-teknologi.
Efter opholsder i Nuuk
rejste Jan Trøjborg til Si-
simiut, hvor han besøgte
Bygge- opg Anlægssko-
len. Som beskrevet i AG
forleden er skolen invol-
veret i et samarbejde med
Danmarks Tekniske Uni-
versitet omkring arktisk
teknologi.
Rektor for Danmarks
Tekniske Universitet
Hans Peter Jensen er med
i forskningsministerens
delegation i Grønland,
fordi han er udpeget som
formand for det dansk/
grønlandske udvalg om
forskningssamarbejde.
Forskningsministerens
tur går videre til Arktisk
Station i Qeqertarsuaq,
hvor det faglige program
brydes af en hundeslæde-
tur på Lyngmarksbræen.
Jan Trøjborgs rejse i
Grønland afslutttes i Ilu-
lissat, og fredag flyver
han tilbage til Køben-
havn.