Atuagagdliutit - 13.08.1998, Side 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 13. AUGUST 1998 • 17
Dronning Margrethe 1989-imi Apussuarni sisorarpoq, Paaviaaraq Heilmann (qeqqani)
dronningip sisoraataanik pujassaatinneqarpoq. - Kikkut tamarmik kunngikkormiut sisoraa-
taannik pujassaasartutut imminnut taasinnaanngillat, Paaviaaraq Heilmann oqarpoq.
Dronning Margrethe var i 1989 i Apussuit for at stå på ski, og Paaviaaraq Heilmann (midt i
billedet) fik det ærefulde hverv at smøre dronningens ski. - Det er sandelig ikke enhver, der
kan kalde sig for kongelige skismører, siger Paaviaaraq Heilmann.
Landsstyremedlem
I 1995 rykkede Paaviaaraq
Heilmann over på den anden
side af bordet og blev lands-
styremedlem for fiskeri,
fangst og landbrug. Det er
Lars Emil Johansen, som
kaldte på den dengang 36-
årige sekretariatschef.
AG: - Var det overraskende?
Paaviaaraq Heilmann: -
Ærlig talt nej. Det var en
mulighed, som lå i luften. Jeg
mere og mere blevet brugt af
Lars Emil Johansen til at løse
specielle opgaver for partiet,
og måske ville han en dag
spørge, om jeg havde lyst til
at få en mere permanent til-
knytning til det politiske
arbejde.
- Jeg gik sammen med An-
thon Siegstad over Knippels-
bro i København en forårsdag
i 1995, da mobiltelefonen rin-
gede. Lars Emil Johansen
sagde over mobiltelefonen:
- Den er hjemme. Du bliver
indstillet som landsstyremed-
lem for fiskeri, fangst og
landbrug.
- Jeg sagde til Anthon
Siegstad, at jeg netop havde
sagt ja til et nyt job. Han
tænkte over det og sagde:
- Det er dit valg.
- Jeg havde selvfølgelig
tænkt mig grundigt om i for-
vejen. Jeg havde et godt job,
som interesserede mig leven-
de, og jeg vidste, at der ingen
jobgaranti var i det nye arbej-
de som landsstyremedlem.
Alligevel var jeg ikke i tvivl:
- Hvis man ikke tør satse, vin-
der man heller ikke.
Men Anthon Siegstad har
sagt til mig, at politik kan
være meget uretfærdig. Man
kan føle sig godt tilpas som
politiker, men man kan også
føle sig virkelig dårlig be-
handlet. Begge muligheder er
det. Det skal man vide.
AG: - Synes du selv, at det
har været svært at skifte
kasket?
Paaviaaraq Heilmann: -
Nej, det har slet ikke været
svært for mig. Jeg vidste
præcis, hvad der var min
opgave som sekretariatschef i
KNAPK og hvad der er min
opgave som politiker i lands-
styret.
- Vinklerne er vidt forskel-
lige, men emneme er de sam-
me. En interesseorganisation
har kun sin egne medlemmers
interesser at varetage; et med-
lem af landsstyret skal vare-
tage hele samfundets interes-
ser. Sådan er det bare.
AG: - Men KNAPK er jo
ofte ude med riven efter
landsstyremedlemmet ?
Paaviaaraq Heilmann: - Det
er hårdt at være fisker, men så
meget klynkeri er der heller
ikke grund til. I gamle dage
var der slet ikke de samme
tekniske hjælpemidler som i
dag, hverken i styrehuset eller
på dækket. Da var det virkelig
et slid at være fikser.
- Jeg synes, at vore dages
fiskere bør takke den tidligere
generation af fiskere, som
gennem deres slid og flid var
med til at opbygge et net af
fabrikker og indhandlings-
steder langs kysten. Samfun-
det fik tillid til fiskeriet, fik
opbygget ESU, og redskaber-
ne blev bedre og bedre.
- Jeg kender fiskernes
vilkår. Jeg har hørt i min
KNAPK-tid, at jeg blot var en
kontormand, og i min lands-
styretid, at jeg blot var en
politiker. Den køber jeg ikke.
Jeg har prøvet fiskeriet på
min egne krop, da jeg med
min far og mine onkler på
fiskeri.
- Jeg har såmænd også
prøvet at være søsyg...
Et stræbsomt
menneske
AG: - Du var en ambitiøs
idrætsmand. Har du taget
ambitionerne med over i poli-
tik?
Paaviaaraq Heilmann: - Jeg
tror, at det har hjulpet mig
meget i mit arbejde som poli-
tiker, at jeg har været sports-
mand. Man kan på pisten
være heldig, og man kan være
uheldig, men man skal aldrig
tabe modet. Det har jeg kun-
net overføre fra idræt til poli-
tik.
- I sporten skal man være
fysisk stærk, men sandelig
også psykisk stærk. Jeg er al-
pin skiløber, at det er en sport,
som kræver en utrolig kon-
centration i ganske kort tid.
Det skal man også være i
politik, ikke mindst i lands-
tingssalen, når de politiske
debatter står på. Jeg har aldrig
oplevet at stå i en panisk si-
tuation, og det tilskriver jeg
min fortid som idrætsmand.
- Man skal også være fysisk
robust for at være klar i hove-
det under de lange forhandlin-
ger, som politikere kommer
ud for. I disse situationer har i
sporten også hjulpet mig, og
jeg er ikke en af de første, der
kører træt.
Fremtiden
Paaviaaraq Heilmann stillede
op til landstingsvalget i 1995.
Han fik 204 stemmer, mens
svigerinden, Ruth Heilmann
kom ind i Landstinget med
307 stemmer.
AG: - Stiller du op til
foråret?
Paaviaaraq Heilmann: - Ja,
det har jeg planlagt. Hvis
valgloven ikke bliver ændret,
så bliver det Midtkredsen.
Paaviaaraq Heilmann var
suppleant for Lars Emil Jo-
hansen. Da han trådte ud af
Landstinget for et år siden,
kunne Paaviaaraq Heilmann
også tage kasketten som
landstingsmedlem på.
AG: - Har det betydet
noget, at du efter Lars Emil
Johansens afgang nu er fuld-
gyldig medlem af Lands-
tinget?
Paaviaaraq Heilmann: -
Nej, egentlig ikke. Som
landsstyremedlem har du rig
lejlighed til at udtrykke dig i
gruppen eller på talerstolen,
selv om du ikke er medlem af
tinget. 1 praksis er det ikke
den store ændring, men det er
selvfølgelig følelsesmæssigt
en god ting at kunne stemme
for dine egne forslag og der-
med tage et politisk ansvar for
dem.
AG: - Du blev ansat som
landsstyremedlem af Lars
Emil Johansen, men senere
tog Jonathan Motzfeldt over.
Hvordan har du det med det-
te skift midt i vadestedet?
Paaviaaraq Heilmann: - Jeg
har fra min tid i KNAPK erfa-
ring med skiftende politiske
ledere. Nu har jeg oplevet det
i landsstyret.
- Pavia Nielsen, Peter Da-
vidsen og Anthon Siegstad er
vidt forskellige mennesker,
som jeg har lært meget af
hver for sig. Sådan har jeg det
også med Lars Emil Johansen
og Jonathan Motzfeldt. De er
utrolig forskellige mennesker
og har deres egne måde at
arbejde på og uddelegere ar-
bejdet på. De er stærke men-
nesker med hver deres per-
sonlighed. Jeg synes, jeg hav-
de det fint med Lars Emil
Johansen, og jeg synes, at jeg
har det fint med Jonathan
Motzfeldt.
AG: - Tror du, at du også
er på listen, når Jonathan
Motzfeldt sætter hold efter
landstingsvalget næste forår?
Paaviaaraq Heilmann: -
Hvis Jonathan Motzfeldt
spørger mig, om jeg vil med i
det næste landsstyre, vil jeg
svare ja. De ting, som vi er i
gang med, vil jeg gerne af-
slutte. Men lad os nu lige se,
hvad der sker. Heller ikke i
politik skal man sælge skin-
det, før bjørnen er skudt.
AG: - Men du trives i dit
job?
Paaviaaraq Heilmann: - Ja,
jeg synes, at landsstyrearbej-
det er et spændende og et
udfordrende arbejde.
- Kunne du tænke dig at bli-
ve landsstyremedlem for et
anden område efter valget?
Paaviaaraq Heilmann: - Det
er Jonathan Motzfeldt, som
sætter holdet, men han skal
vide, at jeg er åben for alle
muligheder. Nej, ikke lands-
styremedlem for sociale an-
liggender. Og dog. Jeg mener,
at alle mennesker kan være
med til trøste et andet menne-
ske. Sundhedsområdet? Det
er også en udfordring. Men
lad os nu se, hvad der sker
efter valget.
Familie og venner
Paaviaaraq og Maren L. Heil-
mann, der er midlertidig leder
af Krisecenteret i Nuuk, har
en søn på 16 år.
- Ham er jeg meget stolt af.
Han er også alpin skiløber, så
vi har meget at snakke om.
Han var i Frankrig til VM i
fodbold. Da han kom tilbage,
havde han fået farvet sit sorte
hår knaldrødt.
AG: - Hvad sagde farmand
til det?
Paaviaaraq Heilmann: - Det
må han selv rode med. Jeg har
det ikke dårligt med det.
- Politik fylder meget af
min tid, men jeg forsøger at
bevare kontakten med de folk
som jeg har mødt tidligere,
blandt andet i sportens ver-
den. Venskab skal plejes for
at holde, og det gør jeg stadig.
- Jeg synes ikke, at jeg har
forandret mig. Man skal ikke
tro man er noget, blot fordi
man er blevet landsstyremed-
lemmet. Jeg er ikke en per-
son, som maser mig frem,
men kontakten med folk, som
jeg har lært at kende, vil jeg
gerne holde ved lige, uden at
jeg overdænger dem med
opringninger. Når vi mødes,
skal der være tid til en snak.
ASSVFOTO; NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO