Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Side 17

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Side 17
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 13. AUGUST 1998 • 17 Dronning Margrethe 1989-imi Apussuarni sisorarpoq, Paaviaaraq Heilmann (qeqqani) dronningip sisoraataanik pujassaatinneqarpoq. - Kikkut tamarmik kunngikkormiut sisoraa- taannik pujassaasartutut imminnut taasinnaanngillat, Paaviaaraq Heilmann oqarpoq. Dronning Margrethe var i 1989 i Apussuit for at stå på ski, og Paaviaaraq Heilmann (midt i billedet) fik det ærefulde hverv at smøre dronningens ski. - Det er sandelig ikke enhver, der kan kalde sig for kongelige skismører, siger Paaviaaraq Heilmann. Landsstyremedlem I 1995 rykkede Paaviaaraq Heilmann over på den anden side af bordet og blev lands- styremedlem for fiskeri, fangst og landbrug. Det er Lars Emil Johansen, som kaldte på den dengang 36- årige sekretariatschef. AG: - Var det overraskende? Paaviaaraq Heilmann: - Ærlig talt nej. Det var en mulighed, som lå i luften. Jeg mere og mere blevet brugt af Lars Emil Johansen til at løse specielle opgaver for partiet, og måske ville han en dag spørge, om jeg havde lyst til at få en mere permanent til- knytning til det politiske arbejde. - Jeg gik sammen med An- thon Siegstad over Knippels- bro i København en forårsdag i 1995, da mobiltelefonen rin- gede. Lars Emil Johansen sagde over mobiltelefonen: - Den er hjemme. Du bliver indstillet som landsstyremed- lem for fiskeri, fangst og landbrug. - Jeg sagde til Anthon Siegstad, at jeg netop havde sagt ja til et nyt job. Han tænkte over det og sagde: - Det er dit valg. - Jeg havde selvfølgelig tænkt mig grundigt om i for- vejen. Jeg havde et godt job, som interesserede mig leven- de, og jeg vidste, at der ingen jobgaranti var i det nye arbej- de som landsstyremedlem. Alligevel var jeg ikke i tvivl: - Hvis man ikke tør satse, vin- der man heller ikke. Men Anthon Siegstad har sagt til mig, at politik kan være meget uretfærdig. Man kan føle sig godt tilpas som politiker, men man kan også føle sig virkelig dårlig be- handlet. Begge muligheder er det. Det skal man vide. AG: - Synes du selv, at det har været svært at skifte kasket? Paaviaaraq Heilmann: - Nej, det har slet ikke været svært for mig. Jeg vidste præcis, hvad der var min opgave som sekretariatschef i KNAPK og hvad der er min opgave som politiker i lands- styret. - Vinklerne er vidt forskel- lige, men emneme er de sam- me. En interesseorganisation har kun sin egne medlemmers interesser at varetage; et med- lem af landsstyret skal vare- tage hele samfundets interes- ser. Sådan er det bare. AG: - Men KNAPK er jo ofte ude med riven efter landsstyremedlemmet ? Paaviaaraq Heilmann: - Det er hårdt at være fisker, men så meget klynkeri er der heller ikke grund til. I gamle dage var der slet ikke de samme tekniske hjælpemidler som i dag, hverken i styrehuset eller på dækket. Da var det virkelig et slid at være fikser. - Jeg synes, at vore dages fiskere bør takke den tidligere generation af fiskere, som gennem deres slid og flid var med til at opbygge et net af fabrikker og indhandlings- steder langs kysten. Samfun- det fik tillid til fiskeriet, fik opbygget ESU, og redskaber- ne blev bedre og bedre. - Jeg kender fiskernes vilkår. Jeg har hørt i min KNAPK-tid, at jeg blot var en kontormand, og i min lands- styretid, at jeg blot var en politiker. Den køber jeg ikke. Jeg har prøvet fiskeriet på min egne krop, da jeg med min far og mine onkler på fiskeri. - Jeg har såmænd også prøvet at være søsyg... Et stræbsomt menneske AG: - Du var en ambitiøs idrætsmand. Har du taget ambitionerne med over i poli- tik? Paaviaaraq Heilmann: - Jeg tror, at det har hjulpet mig meget i mit arbejde som poli- tiker, at jeg har været sports- mand. Man kan på pisten være heldig, og man kan være uheldig, men man skal aldrig tabe modet. Det har jeg kun- net overføre fra idræt til poli- tik. - I sporten skal man være fysisk stærk, men sandelig også psykisk stærk. Jeg er al- pin skiløber, at det er en sport, som kræver en utrolig kon- centration i ganske kort tid. Det skal man også være i politik, ikke mindst i lands- tingssalen, når de politiske debatter står på. Jeg har aldrig oplevet at stå i en panisk si- tuation, og det tilskriver jeg min fortid som idrætsmand. - Man skal også være fysisk robust for at være klar i hove- det under de lange forhandlin- ger, som politikere kommer ud for. I disse situationer har i sporten også hjulpet mig, og jeg er ikke en af de første, der kører træt. Fremtiden Paaviaaraq Heilmann stillede op til landstingsvalget i 1995. Han fik 204 stemmer, mens svigerinden, Ruth Heilmann kom ind i Landstinget med 307 stemmer. AG: - Stiller du op til foråret? Paaviaaraq Heilmann: - Ja, det har jeg planlagt. Hvis valgloven ikke bliver ændret, så bliver det Midtkredsen. Paaviaaraq Heilmann var suppleant for Lars Emil Jo- hansen. Da han trådte ud af Landstinget for et år siden, kunne Paaviaaraq Heilmann også tage kasketten som landstingsmedlem på. AG: - Har det betydet noget, at du efter Lars Emil Johansens afgang nu er fuld- gyldig medlem af Lands- tinget? Paaviaaraq Heilmann: - Nej, egentlig ikke. Som landsstyremedlem har du rig lejlighed til at udtrykke dig i gruppen eller på talerstolen, selv om du ikke er medlem af tinget. 1 praksis er det ikke den store ændring, men det er selvfølgelig følelsesmæssigt en god ting at kunne stemme for dine egne forslag og der- med tage et politisk ansvar for dem. AG: - Du blev ansat som landsstyremedlem af Lars Emil Johansen, men senere tog Jonathan Motzfeldt over. Hvordan har du det med det- te skift midt i vadestedet? Paaviaaraq Heilmann: - Jeg har fra min tid i KNAPK erfa- ring med skiftende politiske ledere. Nu har jeg oplevet det i landsstyret. - Pavia Nielsen, Peter Da- vidsen og Anthon Siegstad er vidt forskellige mennesker, som jeg har lært meget af hver for sig. Sådan har jeg det også med Lars Emil Johansen og Jonathan Motzfeldt. De er utrolig forskellige mennesker og har deres egne måde at arbejde på og uddelegere ar- bejdet på. De er stærke men- nesker med hver deres per- sonlighed. Jeg synes, jeg hav- de det fint med Lars Emil Johansen, og jeg synes, at jeg har det fint med Jonathan Motzfeldt. AG: - Tror du, at du også er på listen, når Jonathan Motzfeldt sætter hold efter landstingsvalget næste forår? Paaviaaraq Heilmann: - Hvis Jonathan Motzfeldt spørger mig, om jeg vil med i det næste landsstyre, vil jeg svare ja. De ting, som vi er i gang med, vil jeg gerne af- slutte. Men lad os nu lige se, hvad der sker. Heller ikke i politik skal man sælge skin- det, før bjørnen er skudt. AG: - Men du trives i dit job? Paaviaaraq Heilmann: - Ja, jeg synes, at landsstyrearbej- det er et spændende og et udfordrende arbejde. - Kunne du tænke dig at bli- ve landsstyremedlem for et anden område efter valget? Paaviaaraq Heilmann: - Det er Jonathan Motzfeldt, som sætter holdet, men han skal vide, at jeg er åben for alle muligheder. Nej, ikke lands- styremedlem for sociale an- liggender. Og dog. Jeg mener, at alle mennesker kan være med til trøste et andet menne- ske. Sundhedsområdet? Det er også en udfordring. Men lad os nu se, hvad der sker efter valget. Familie og venner Paaviaaraq og Maren L. Heil- mann, der er midlertidig leder af Krisecenteret i Nuuk, har en søn på 16 år. - Ham er jeg meget stolt af. Han er også alpin skiløber, så vi har meget at snakke om. Han var i Frankrig til VM i fodbold. Da han kom tilbage, havde han fået farvet sit sorte hår knaldrødt. AG: - Hvad sagde farmand til det? Paaviaaraq Heilmann: - Det må han selv rode med. Jeg har det ikke dårligt med det. - Politik fylder meget af min tid, men jeg forsøger at bevare kontakten med de folk som jeg har mødt tidligere, blandt andet i sportens ver- den. Venskab skal plejes for at holde, og det gør jeg stadig. - Jeg synes ikke, at jeg har forandret mig. Man skal ikke tro man er noget, blot fordi man er blevet landsstyremed- lemmet. Jeg er ikke en per- son, som maser mig frem, men kontakten med folk, som jeg har lært at kende, vil jeg gerne holde ved lige, uden at jeg overdænger dem med opringninger. Når vi mødes, skal der være tid til en snak. ASSVFOTO; NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.