Atuagagdliutit - 13.08.1998, Side 21

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 13. AUGUST 1998-21
Papbøm er også ønskebørn
Svar til oplægget om »Er vore børn mon ønskebørn« fra den 4. august 1998
Når jeg læser skribenten,
Dorthie Siegstads oplæg,
kommer jeg til at tænke på
mine tre børn. Jeg fik dem i
en forholdsvis ung alder. Jeg
er i dag 31 år, og de er alle
mine ØNSKEBØRN. Jeg
kunne få flere børn uden at
betænke mig det mindste, da
jeg inderst inde ved, at jeg
kan klare det at være mor for
alle mine børn.
Jeg ville ikke ønske at få
børn, hvis jeg vidste, at vore
omgivelser og tiden ikke til-
lod dette. Heller ikke hvis jeg
følte, at jeg ikke selv kunne
magte at opdrage dem i en så
kaorisk tid, som skribenten
beskriver.
Det, som jeg vil frem med,
er, at vi selvfølgelig her i
dagens Grønland har nogle
voksne som beskrevet, voks-
ne som virkelig trænger til at
blive opdraget. Det skal ikke
munde ud i, at alle børnene
er blevet født som uønskede
børn. Vi kan ikke kontrollere
eller forudse, hvad et barn
bliver som voksen. Vi kan
imidlertid gøre vores bedste
og give dem vore bedste for-
udsætninger.
Det, vi ser i dag, er en
eftervirkning af, hvad der er
sket tidligere. De, der er født
i 40-erne og i begyndelsen af
60-erne og som ikke mindst
vidste bedre dengang, og det
er netop eftervirkningerne vi
kommer til at se i dag.
Jeg mener, at nutidens
unge i dag er mere bevidste
om deres fremtid, og mere
ansvarsbevidste end dem, der
er født i 40-erne og i begyn-
delsen af 60-erne, hvor ud-
viklingen gik så hurtigt, at de
havde svært ved at følge med
i deres egen hverdag. Netop
fordi vi i begyndelsen af tres-
serne havde en periode, hvor
der skete en hel masse om-
kring os, og som vi ikke helt
forstod, hvad eftervirkningen
og konsekvensen ville bety-
de for denne periode, og for
hver enkelt individ.
Efter min mening gik det
ud over de børn, der er født i
perioden derefter. De ikke
blev passet ordentligt, og vi
byggede børnehjem over
hele kysten for, at det ikke
skulle gå helt galt, og dette
mønster går så igen. Det er
først i 90-erne, at udviklin-
gen ligesom er der, hvor vi
stopper op og kikker os om-
kring, ligesom i en krigsfilm,
og siger til os selv, hvad er
det, der er sket og hvad er
det, der er foregået, og hvor-
dan kommer vi videre.
Det er der, hvor vi kommer
ind i billedet med hensyn til
vores omgivelser i dag.
Vores egen Grønlandshi-
storie i dag gør os i stand til
---------------HHe------------------------
RECEPTIONIST
Hotel Hans Egede søger en medarbejder til vor recep-
tion, som kan indgå i et dynamisk og velfungerende
team.
Arbejdsopgaver:
• Registrering af reservationer i vort EDB-bookingssy-
stem
• Ind- og udcheckning af gæster
• Betjening af omstillingsbord
• Være vore gæster behjælpelige med turistinforma-
tion, praktiske spørgsmål som f.eks. flyafgange
samt meget mere
• Sammen med gode kolleger sørge for, at de prakti-
ske ting i receptionen fungerer optimalt.
Vi ser gerne, at du har en receptionistuddannelse eller
anden relevant kontoruddannelse.
Vi lægger vægt på at du:
• har flair for høj service og er udadvendt som person
• fremtræder præsentabelt og venligt over for vore
kunder
• er indstillet på skiftende arbejdstider, også week-
ends
• har gode samarbejdsevner.
• behersker dansk og grønlandsk og har kendskab til
engelsk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos di-
rektør Magnus Agerskov på telefon 32 42 22.
Skriftlig ansøgning vedlagt relevante papirer og
gerne med billede sendes til:
HOTEL HANS EGEDE
Box 289
3900 Nuuk
Att.: Direktør Magnus Agerskov
at se, hvad der sker med
vores børn, og det er ikke
lige let at acceptere og forstå,
at vi som voksne stadig
viderefører dette mønster.
Det bliver heller ikke bed-
re af, at skribenten i mine
øjne bidrager til dette
mønster, såsom at hun forføl-
ger mine børn den dag i dag,
hvor Dorthie stempler mig
uansvarlig, og børnene som
uønskede og misbrugte, fordi
børnene er født udenfor
ægteskab. Indirekte fortæller
hun børnene, at de er ofre,
fordi de ingen far har, da han
ikke bor hos os mere. De er
blevet så store, at de ved, at
de har en far. Jeg kan kun
gøre mit til, at børnene lærer
at acceptere mit brudte for-
hold til deres far, og at de
lærer ved samkvem fra beg-
ge parter, at de er uden skyld,
således at vi som voksne ikke
ødelægger børnenes videre-
forløb unødvendigt.
Er det din måde at hjælpe
disse børn på vej, og er det
din opfattelse, at alle børn,
som er født udenfor ægteska-
ber er uønskede?
Jeg kan kun tale for mig
selv og egen erfaring, idet
jeg ikke kan tale for andre
kvinder.
Jeg opfatter dit oplæg som
om, at du taler negativt om
alle kvinder med børn og på-
taler indirekte, at vi får vores
børn i økonomisk øjemed, og
ikke for børnenes skyld.
Jeg syntes, at du skulle
tage og vende vrangen ud på
dig selv, før du skriver oven-
nævnte overskrift, og hvis du
stadig ikke kan acceptere
meningen med at få børn
eller papbøm - for der vil sta-
dig også i fremtiden fødes
børn uden for ægteskabet, så-
dan som tiden er i dag, og din
slags bidrager slet ikke til
tryggere forhold på børn født
udenfor ægteskab.
Så lad dog de kære børn i
fred, så de kan vokse op uden
at føle skyld for at være født
udenfor normerne, så de ikke
viderefører denne skyldfølel-
se i deres egen voksenliv.
Lad dog fortiden hvile og se
fremad, således at vi ikke,
som du selv siger, misrøgter
børn eller forfølger børn,
bare fordi de er født udenfor
ægteskab, eller for den sags
skyld ikke er efter nutidens
normer.
Allagarsiuteqqitaq
“Inuusuttut Inaat” Qaqortumiittoq
sulisussarsiorpoq
Perorsaasumik
Inuusuttut Immikkoortortaanut 15. september 1998
sulilersussamik.
“Inuusuttut Inaat" meeqqanut/inuusuttuaqqanut kii-
salu ilaqutariinnut inissiisarfiuvoq marlunnik immik-
koortortaqartoq.
- Meeqqanut inuusuttuaqqanullu arfinilinnut
- Ilaqutariinnut pingasunut.
Tamakkiisumik sulisorineqarput: Ningiu 1, tullersorti
1, immikkoortortami ingerlatsisoq 1, perorsaasut 6-
it, barnehjælperit 2, ikiorti 1, allaffimmioq 1/2.
Inissitanut ulluinnarni perorsaanermik perorsa-
aqqinnermillu, siunnersuinernillu suliniuteqartarpu-
gut, kommunit inisimasuuteqartut suleqatiginerisig-
ut aalajangersimasunik anguniagassanik tunaart-
aqartarluta. Sulilersussamut naatsorsuutigineqarta-
riaqarpoq, ilaatigut asimi piffissami aalajangersima-
sumi aallaarsimaartarnissaq.
Sulilersussamut kissaatigaarput aalajaatsuunissaq,
nammineersinnaassuseqarnissaq, sulianut tunnius-
imaarnissaq ammasuunissarlu.
Neqeroorutigaarput suliffik pissanganartoq, sulias-
sat nikerartut misilittagaqarfiusullu.
Inissaqartitsisoqarpoq. Atorfininnermut tunnga-
sumik nuunnermi angalanermilu aningaasartuutit
malittarisassat atuuttut tunngavigalugit suliffimmit
akilerneqassapput.
Aningaasarsiat, PIP Namminersornerullutik Oqar-
tussat isumaqatigiissutaat atuuttut naapertorlugit
aaqqissugaapput.
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik 28. august 1998
nassiunneqareersimassaaq.
Qinnuteqarnermi ilinniagaqarsimanermut upper-
narsaatit sulisitsisumit oqaaseqaatit ilanngullugit
nassiunneqassapput.
Inuusuttut Inaat
Box 150, 3920 Qaqortoq
Tlf.64 21 17- Fax 64 17 06
Jeg kan godt følge dig i
misbrug, men jeg vil gerne
adskille børn født udenfor
ægteskab og skilsmissebørn,
da oplægget sygeliggør disse
bøm og voksne.
Det at få bøm er altså ikke
noget negativt, og hvis vi
havde en meningsmåling, vil
der også være nogle, som
ender deres dage lykkeligt,
uanset om de er født uønske-
de eller ej, og det er ikke alle,
der bliver »tabt på gulvet«.
Det, vi kan skabe, er trygge
forhold, uanset hvordan ver-
den ser ud udenfor, og uanset
hvordan bøm er født. Fælles-
nævneren vil i mine øjne
være, at de får den bedste
start i livet, som de så kan
bmge, når de bliver voksne,
men i helhed bliver det dog
deres eget ansvar i sidste
ende.
Af Lulu Najattaaq
Themothæussen, Nuuk
KANGERLUSSUUP MITTARFIANUT
iig • m •„
n-taqsiOTripp

MITTARFIUP PISINIARFIINI
IMMIKKQORTOR-
TAMUT PISORTAQ
Kangerlussuup Mittarfiani akileraaruteqanngitsuerniarfim-
mi tammajuitsussaarniarfimmilu immikkoortortami pisor-
tassamik piaartumik atorfinissinnaasumik pissarsiortoqar-
poq.
Immikkoortortami pisortap pisiniarfiup pisortaat
toqqaannartumik qullersarissavaa.
SULIASSAT PINGAARNERIT
■ Namminersorluni pisiniartarneq nioqqutissanillu
pilersuisunut malinnaaneq, soorlu pingaarnerni
makkunani:pinnersaatit, kavaajat ammit, kalaallit
assassugaat, tammajuitsussat il.il.
■ Pisiniartitsisarnermi suleqataaneq
■ Sulisunik aqutsineq aamma immikkoortortap iluani
sulisut pillugit pilersaarusiorneq
■ Pisiniarfiit pisortaat suleqatigalugu missingersuusiorneq
missingersuutunillu malinnaaneq.
PIG1NNAASAQARFIIT
■ Pisiniarfimmi niuernermiluunniit ilinniarsimasoq
■ Nunanit tamanit tikinneqartartumi ulapinnermik
nuannarisalik
■ Pisiniartitsinermik kiffartuussinermillu ilisimaarinnittoq
■ Tuluttut aamma/imaluunniit tyskisut oqalussinnaaneq
iluaqutaassaaq.
MITTARFEQARFIIT PERIARFISSIIPPUT
■ Suliffeqarfinni ineriartortumi allanngoriartortumilu
atorfik pissanganartoq
■ Immikkut isumaqatigiissuteqarneq naapertorlugu
akissarsiaqartitaaneq
■ Kangerlussuarmi maleruagassat atuuttut malillugit
atorfininnermut sulinngiffeqarnermullu atatillugu
angalanernut akiliunneqarnerit
■ Kangerlussuarmi maleruagassat atuuttut malillugit
akeqanngitsumik nerisaqartitaaneq ineqartitaanerlu
■ Atorfininnermut soraarnermullu atatillugu pigisat 75 kg.
tikillugu timmisartukkut nassiunneqarnerinut akiliutit
utertinneqarneri.
PAASISSUTISSAT ERSEQQINNERUSUT
mittarfimmi pisortaq Allan H. Pedersen, tlf. 84 13 00-imut
piniarneqarsinnaapput.
Qinnuteqaat »Opslag 9868«-mik nalunaaqutsigaq,
ilinniarsimanermut uppernarsaatinik siornatigullu
atorfigisimasanit il.il. oqaaseqaataasimasinnaasunik
ilallugu Mittarfeqarfinnut nassiunneqassaaq. Aamma
telefax 32 14 60-kkut imaluunniit e-mail: jobs@glv.gl-
ikkut nassiunneqarsinnaavoq.
MITTARFEQARFIIT
GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN
Sulisoaarnermut
immiklcoortortaqarfik
Postboks 1036, 3900 Nuuk
Qinnuteqarfissap killinga: 28. august 1998
Kangerlussuup Mittarfia MITTARFEQARFIIT maanna Kalaallit Nunaanni mittarfiu-
taasa arfiniliusut ilagaat, Kangerlussuup Mittarfia Kalaallit Nunaata nunallu
akornanni timmisartuussinermi qitiulluni. Kangerlussuup Mittarfia immikkoor-
tortanut marlunut avitaavoq, tassa mittarfimmut teknikkeqarfimmullu. Taakku
saniatigut Hotel Kangerlussuaq Mittarfeqarfinnit ingerlanneqarpoq, taamatullu
Mittarfeqarfiit pisininrnermut toqqorsiveqarnermullu immikkoortortaa Kanger-
lussuarmi inissisimalluni. Kangerlussuaq illoqarfinnguuvoq, 500-t missaanni
inoqartoq, pinngortitarsuup alianaatsup saniatigut arlalinnik sunngiffimmi
sammisassaqartitsiviusoq, soorlu naluttarfeqarluni, bowlingertarfeqarluni il.il.
wmm