Atuagagdliutit - 08.09.1998, Síða 2

2 • TIRSDAG 8. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gi
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Telep akigititai aaqqissuussinissanut
TELEMIK ATUISUT Tele Greenland-
imut ima akiliisartigaat, sinneqartoorutit
ilaasa namminersornerusut aappaagumit
aaqqissuussinerminni qaavatigut akili-
gassaannut akiliutigineqarsinnaallutik.
Paasiuminaakkaluarpoq. Uumoorporli
Tele Greenlandip namminersomerusu-
nut taarsigassatik 320 millionit ukiut ar-
finillit ingerlanerini taarsereersinnaa-
vaat, nunanit allanit taarsigassarsinngi-
villutik, soorlu ingerlatseqatigiiffiit nam-
minersomerusunit pigineqartut piffissap
ingerlanerani taamaaliortariaqartartut.
Ukiut ingerlanerini landskarsip angu-
sai ingerlatseqatigiiffiit namminersome-
rusunit pigineqartut taarsiinerannit sun-
nerneqartarput. Paaseqqaarluarparput
»M/S Disko« KNI-mut »tunineqarmat«,
angusat 70 millioner kronit missaannik
pitsanngoriartillugit.
Siornatigulli periutaasarsimavoq.
Namminersornerusut naalagaaffimmit
ingerlatiligai amerliartortillugi nammi-
nersornerusut pisuunngoriartuinnarput.
GTO-toqqap illorsuit atortullu pigai,
KNI-p aamma pisiniarfiit umiarsuillu,
qangaanerusorlu aalisakkeriviit tamaasa.
Pigisat tamakku soorunami ingerlatse-
qatigiiffittaanut tunniunneqartussaapput,
ingerlatseqatigiiffinngortullu pigisanut
tamakkununnga namminersornerusunut
akiliisariaqarput. Aammami ajunngilaq -
ilaatigut peqqutaalluni namminersorlu-
tik suliffiutilinnut tulluuttumik unam-
milleqatigiinneq pilersinniarlugu.
Aammali ukiut ingerlanerini nammi-
nersornerusut isertitaat amerlasuut taak-
kunanngaanneerput, akiitsorilersimasal-
lu taarsersorneri namminersornerusut
angusaannut iluaqutaaqataalluartarsi-
mapput.
Maannali taarsiisarnerit taamaatiler-
put. Taamaallaat Tele Greenland kisi-
ngajammi aningaasarsiffiusinnaavoq,
aningaasallu taakku Nunatsinni aaqqis-
suussinissamut akiliutigineqassapput,
naalakkersuisullu neriupput naalagaaffik
aningaasaleeqataassasoq.
UKIUNI TULLIUTTUNI aningaasanut
inatsit sinneqartoorfiunanilu amigartoor-
fiussanngilaq, sinneqartuunngikkaannilu
taarsigassat taarsersornissaannut aninga-
sassaqartoqarnani.
Iluarsissappulli. Ataatsimiinnissamut
tullermut aningaasaqarnermut pisorta-
qarfik aningaasanut inatsisissamut siun-
nersuuteqassaaq, ilaatigut tunngavius-
sallutik namminersornerusut aningaa-
saaterpassui ukioq 2002-p tungaanut
taarsersuinissamut atomeqassasut, taar-
sigassat nungussapput, namminerlu ani-
ngaasaatigisat 600 millioner kroninut
ikilisinneqassallutik.
Ajussanngilarlu. Aaqqissuussinissa-
nulli saniatigut aningaasassaqartoqan-
ngilaq. Taamalu aaqqissuussassaqarti-
gisoq atorfissaqartinneqaraluaqaat.
Tamannali aningaasaqarnermut pisor-
taqarfiup iluarsiissutissaqartippaa. Qu-
janartumik namminersornerusut kiser-
maassisumik ingerlatsiviuteqarpoq - ta-
matta pinngitsoorsinnaanngisatta iluani.
Oqarasuaat attaveqaatillu allat pinngit-
soorsinnaanngilagut. Tele-p Nunarput
nunarsuarmut allamut attaveqartippaa.
Tele tunisassaqarpoq pigisariaqakkat-
sinnik. Pingitsoorsinnaanngilarput, Tele-
lu niuemermi tamatumani kisimiilluni
pisisitsisinnaammat allatut iliorsinnaan-
ngilagut. Akigitinniakkat akilertariaqar-
pagut.
AAQQISSUUSSINERIT akeqarput.
Akisussaqaat. Qulamanngitsumik inissi-
aatillit akilersinnaasaat sinnerlugit. Taa-
maattumik Nunatsinni inissiamik attar-
torneq akisuallaarsuunngilaq. Paarlattu-
anik inissiani qalipanneqanngitsuni ine-
qarnissaq akuerisariaqarpaat, teknikkik-
kut atortorissaarutit ajutuullattartarlutik.
Sivisuumik taamaaginnarsinnaanngi-
laq, atuisartutulli akiliuteqartameq atuu-
tsilernagu, soorlu raajamiat raajanut aki-
tsuusiingaatsiarlutik aalisakkanik misis-
suisut akilertaraat, tele-mi atuisut - aam-
ma raajamiat - aaqqissuussassat pisaria-
qartinneqartut akisissavaat, aningaasanut
inatsimmi ilanngunneqarsimanngitsut.
Paasiuminaappoq, aningaasartuutillu
amerlinaveersaartinnissaannut naalak-
kersuisut politikkiannut tulluutinngilaq.
Inissiaqamermi akitsoriartunngikkaluar-
put, taamaattorli tele-mi akigititat pi-
suullutik soorlu suliffiutilinnik artukkii-
sarput.
Tele Greenland suliffiuvoq ingerlallu-
artoq, Daniel Skifte aningaasanut inatsi-
sissamut siunnersuummut atatillugu o-
qarpoq. Ingerlatseqatigiiffik qularna-
atsumik amerlasuunillu sinneqartoortar-
poq, aningaasaqarnikkullu patajaalluar-
poq, nunanut allanut taarsigassarsin-
ngikkaluarluni akiitsuminik taarsiisin-
naasoq.
Qularutissaanngilluinnarpoq Tele
Greenland suliffiusoq ingerlalluartoq.
Paarlalluanilli ingerlatseqatigiiffiup ki-
sermaassisutut ingerlasuunera pisuulluni
pinngitsoomani kiffartuussutit assigiin-
ngitsut taama akisutigimmata. Akuer-
saaruminaapporli inissianik aaqqissuus-
sinermi akiligassat akiliisussaangitsunut
akilersinneqassammata. Ingerlatseqati-
giiffik namminersornerusunut akiitsoqa-
raluarpoq, akiitsulli sivisunerusumik
taarsersorneqarsinnaassagaluarput, aaq-
qissuussinissamut aningaasassaarussi-
manngikkaanni, uffami inissianik attar-
tortut akilertariaqaraluagaat.
Teletariffer skal dække renovering
TELEKUNDERNE BETALER så
meget for Tele Greenlands produkter, at
en del af overskuddet kan betale hjem-
mestyrets merudgifter i forbindelse med
de ekstraordinære renoveringer, som
skal igangsættes fra næste år.
Det lyder noget kringlet, og det er det
også. Men ikke desto mindre er det rig-
tigt, at Tele Greenland over seks år er i
stand til at indfri en gæld til hjemmesty-
ret på 320 millioner uden at låne en kro-
ne i udlandet, sådan som de øvrige hjem-
mestyreejede selskaber ellers i tidens løb
har været nødt til.
Igennem en årrække har landskassens
resultater været præget af indfriede til-
godehavender fra de store hjemmestyre-
ejede aktieselskaber. Først gang, vi rig-
tigt blev opmærksomme på det, var da
hjemmestyret »solgte« »M/S Disko« til
KNI og derved skabte et forbedret resul-
tat på cirka 70 millioner kroner.
Men det har været brugt før den tid
også. Efterhånden som hjemmestyret
overtog det ene aktivitetsområdet efter
det andet fra staten, blev hjemmestyret
rigere og rigere. Det gamle GTO ejede
bygninger og udstyr og KGH tillige
butikker og skibe, og i det helt gamle
dage også alle fabrikkerne.
Disse værdier skulle naturligvis
overgå til de nydannede aktieselskaber,
og selskaberne skulle så betale hjemme-
styret for alle disse værdier. Det er også
i orden - blandt andet for at skabe rime-
lige konkurrenceforhold overfor det pri-
vate erhvervsliv.
Men det er altså herfra, at hjemmesty-
ret gennem årene har haft en væsentlig
del af sine indtægter, og indfrielsen af
disse store gældsposter har været med til
at påvirke hjemmestyrets resultater i
særdeles gunstig retning.
Nu er der snart ikke mere at hente. Tele
Greenland er noget nær det sidste sted,
der kan kradses penge ind, og de er altså
øremærket til Grønlands del af renove-
ringsfonden, som landsstyret håber, at
også staten fylder nogle penge i.
DE KOMMENDE ÅRS finanslove vil
operere med et nul-resultat. Der skal
altså være lige mange indtægter og
udgifter, og det manglende overskud
betyder derfor, at der ikke er penge til at
betale gæld af med.
Men det løser sig. Økonomidirektora-
tet fremlægger et finanslovsforslag på
den kommende samling, som blandt
andet bygger på, at hjemmestyrets meget
store likviditet anvendes til at betale
gæld med frem til år 2002, hvorefter
gælden skulle være af vejen og likvidite-
ten bragt ned på cirka 600 millioner kro-
ner.
Så vidt så godt. Men der er altså ingen
penge til ekstraordinære renoveringsop-
gaver. Og dem er der ellers hårdt brug
for med den renoveringspukkel, der er
oparbejdet indenfor boliger, skole, sund-
hedsvæsen med videre.
Men også det har økonomidirektoratet
fundet råd for. Heldigvis ejer hjemme-
styret et monopolselskab - oven i købet
indenfor et område, vi alle er helt afhæn-
gige af. Vi kan hverken undvære telefon-
en eller den øvrige telekommunikation.
Det er Tele, der forbinder Grønland med
den øvrige verden. Tele sælger en vare,
vi simpelthen må have. Vi kan ikke und-
være den, og med Teles placering på
markedet som ene-udbyder er der ikke
noget at gøre. Vi er nødt til at betale,
hvad det koster.
RENOVERINGER koster også. Endda
en farlig masse penge. Åbenbart flere
end boligejerne har råd til at betale. Der-
for er huslejen i Grønland forholdsvis
beskeden. Til gengæld har man så måttet
finde sig i at bo i umalede huse, hvor de
tekniske installationer fra tid til anden
bryder sammen.
Det går ikke i længden, men i stedet
for at indføre den brugerbetaling, som
rejefiskerne via en kraftigt forhøjet reje-
afgift skal give for fiskerikontrollen, så
er det telekunderne - også rejefiskerne -
der skal betale de nødvendige renoverin-
ger, der ligger udenfor den egentlige
finanslov.
Det er ikke spor logisk, og det passer
dårligt sammen med landsstyrets politik
om, at omkostningerne skal holdes nede.
Ganske vist holdes de nede på boligom-
rådet, men det er på bekostning af teleta-
rifferne, som blandt andet belaster
erhvervslivet.
Tele Greenland er en sund forretning,
siger Daniel Skifte i forbindelse med det
nye finanslovsforslag. Selskabet har et
sikkert og stort overskud og er en øko-
nomisk stabil faktor, som altså kan beta-
le gæld af uden at låne penge i udlandet.
Der er slet ingen tvivl om, at Tele Gre-
enland er et godt foretagende. Men det
er blandt andet på grund af selskabets
monopolstilling, der uundgåeligt bety-
der, at taksterne på de forskellige ydelser
er for høje. Det er i alt fald uomgænge-
ligt, at byrden for boligrenoveringeme
lægges på de forkerte skuldre. Nok skyl-
der selskabet hjemmestyret penge, men
den gæld kunne nok afvikles i et andet
tempo, hvis ikke man lige stod og skulle
bruge pengene til renoveringer, som
boligbrugeme burde betale.