Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 08.09.1998, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 08.09.1998, Qupperneq 2
2 • TIRSDAG 8. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gi e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Louise M. Kleemann, lokal 23 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 UtertOK Nielsen, lokal 35 DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78. e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia Telep akigititai aaqqissuussinissanut TELEMIK ATUISUT Tele Greenland- imut ima akiliisartigaat, sinneqartoorutit ilaasa namminersornerusut aappaagumit aaqqissuussinerminni qaavatigut akili- gassaannut akiliutigineqarsinnaallutik. Paasiuminaakkaluarpoq. Uumoorporli Tele Greenlandip namminersomerusu- nut taarsigassatik 320 millionit ukiut ar- finillit ingerlanerini taarsereersinnaa- vaat, nunanit allanit taarsigassarsinngi- villutik, soorlu ingerlatseqatigiiffiit nam- minersomerusunit pigineqartut piffissap ingerlanerani taamaaliortariaqartartut. Ukiut ingerlanerini landskarsip angu- sai ingerlatseqatigiiffiit namminersome- rusunit pigineqartut taarsiinerannit sun- nerneqartarput. Paaseqqaarluarparput »M/S Disko« KNI-mut »tunineqarmat«, angusat 70 millioner kronit missaannik pitsanngoriartillugit. Siornatigulli periutaasarsimavoq. Namminersornerusut naalagaaffimmit ingerlatiligai amerliartortillugi nammi- nersornerusut pisuunngoriartuinnarput. GTO-toqqap illorsuit atortullu pigai, KNI-p aamma pisiniarfiit umiarsuillu, qangaanerusorlu aalisakkeriviit tamaasa. Pigisat tamakku soorunami ingerlatse- qatigiiffittaanut tunniunneqartussaapput, ingerlatseqatigiiffinngortullu pigisanut tamakkununnga namminersornerusunut akiliisariaqarput. Aammami ajunngilaq - ilaatigut peqqutaalluni namminersorlu- tik suliffiutilinnut tulluuttumik unam- milleqatigiinneq pilersinniarlugu. Aammali ukiut ingerlanerini nammi- nersornerusut isertitaat amerlasuut taak- kunanngaanneerput, akiitsorilersimasal- lu taarsersorneri namminersornerusut angusaannut iluaqutaaqataalluartarsi- mapput. Maannali taarsiisarnerit taamaatiler- put. Taamaallaat Tele Greenland kisi- ngajammi aningaasarsiffiusinnaavoq, aningaasallu taakku Nunatsinni aaqqis- suussinissamut akiliutigineqassapput, naalakkersuisullu neriupput naalagaaffik aningaasaleeqataassasoq. UKIUNI TULLIUTTUNI aningaasanut inatsit sinneqartoorfiunanilu amigartoor- fiussanngilaq, sinneqartuunngikkaannilu taarsigassat taarsersornissaannut aninga- sassaqartoqarnani. Iluarsissappulli. Ataatsimiinnissamut tullermut aningaasaqarnermut pisorta- qarfik aningaasanut inatsisissamut siun- nersuuteqassaaq, ilaatigut tunngavius- sallutik namminersornerusut aningaa- saaterpassui ukioq 2002-p tungaanut taarsersuinissamut atomeqassasut, taar- sigassat nungussapput, namminerlu ani- ngaasaatigisat 600 millioner kroninut ikilisinneqassallutik. Ajussanngilarlu. Aaqqissuussinissa- nulli saniatigut aningaasassaqartoqan- ngilaq. Taamalu aaqqissuussassaqarti- gisoq atorfissaqartinneqaraluaqaat. Tamannali aningaasaqarnermut pisor- taqarfiup iluarsiissutissaqartippaa. Qu- janartumik namminersornerusut kiser- maassisumik ingerlatsiviuteqarpoq - ta- matta pinngitsoorsinnaanngisatta iluani. Oqarasuaat attaveqaatillu allat pinngit- soorsinnaanngilagut. Tele-p Nunarput nunarsuarmut allamut attaveqartippaa. Tele tunisassaqarpoq pigisariaqakkat- sinnik. Pingitsoorsinnaanngilarput, Tele- lu niuemermi tamatumani kisimiilluni pisisitsisinnaammat allatut iliorsinnaan- ngilagut. Akigitinniakkat akilertariaqar- pagut. AAQQISSUUSSINERIT akeqarput. Akisussaqaat. Qulamanngitsumik inissi- aatillit akilersinnaasaat sinnerlugit. Taa- maattumik Nunatsinni inissiamik attar- torneq akisuallaarsuunngilaq. Paarlattu- anik inissiani qalipanneqanngitsuni ine- qarnissaq akuerisariaqarpaat, teknikkik- kut atortorissaarutit ajutuullattartarlutik. Sivisuumik taamaaginnarsinnaanngi- laq, atuisartutulli akiliuteqartameq atuu- tsilernagu, soorlu raajamiat raajanut aki- tsuusiingaatsiarlutik aalisakkanik misis- suisut akilertaraat, tele-mi atuisut - aam- ma raajamiat - aaqqissuussassat pisaria- qartinneqartut akisissavaat, aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarsimanngitsut. Paasiuminaappoq, aningaasartuutillu amerlinaveersaartinnissaannut naalak- kersuisut politikkiannut tulluutinngilaq. Inissiaqamermi akitsoriartunngikkaluar- put, taamaattorli tele-mi akigititat pi- suullutik soorlu suliffiutilinnik artukkii- sarput. Tele Greenland suliffiuvoq ingerlallu- artoq, Daniel Skifte aningaasanut inatsi- sissamut siunnersuummut atatillugu o- qarpoq. Ingerlatseqatigiiffik qularna- atsumik amerlasuunillu sinneqartoortar- poq, aningaasaqarnikkullu patajaalluar- poq, nunanut allanut taarsigassarsin- ngikkaluarluni akiitsuminik taarsiisin- naasoq. Qularutissaanngilluinnarpoq Tele Greenland suliffiusoq ingerlalluartoq. Paarlalluanilli ingerlatseqatigiiffiup ki- sermaassisutut ingerlasuunera pisuulluni pinngitsoomani kiffartuussutit assigiin- ngitsut taama akisutigimmata. Akuer- saaruminaapporli inissianik aaqqissuus- sinermi akiligassat akiliisussaangitsunut akilersinneqassammata. Ingerlatseqati- giiffik namminersornerusunut akiitsoqa- raluarpoq, akiitsulli sivisunerusumik taarsersorneqarsinnaassagaluarput, aaq- qissuussinissamut aningaasassaarussi- manngikkaanni, uffami inissianik attar- tortut akilertariaqaraluagaat. Teletariffer skal dække renovering TELEKUNDERNE BETALER så meget for Tele Greenlands produkter, at en del af overskuddet kan betale hjem- mestyrets merudgifter i forbindelse med de ekstraordinære renoveringer, som skal igangsættes fra næste år. Det lyder noget kringlet, og det er det også. Men ikke desto mindre er det rig- tigt, at Tele Greenland over seks år er i stand til at indfri en gæld til hjemmesty- ret på 320 millioner uden at låne en kro- ne i udlandet, sådan som de øvrige hjem- mestyreejede selskaber ellers i tidens løb har været nødt til. Igennem en årrække har landskassens resultater været præget af indfriede til- godehavender fra de store hjemmestyre- ejede aktieselskaber. Først gang, vi rig- tigt blev opmærksomme på det, var da hjemmestyret »solgte« »M/S Disko« til KNI og derved skabte et forbedret resul- tat på cirka 70 millioner kroner. Men det har været brugt før den tid også. Efterhånden som hjemmestyret overtog det ene aktivitetsområdet efter det andet fra staten, blev hjemmestyret rigere og rigere. Det gamle GTO ejede bygninger og udstyr og KGH tillige butikker og skibe, og i det helt gamle dage også alle fabrikkerne. Disse værdier skulle naturligvis overgå til de nydannede aktieselskaber, og selskaberne skulle så betale hjemme- styret for alle disse værdier. Det er også i orden - blandt andet for at skabe rime- lige konkurrenceforhold overfor det pri- vate erhvervsliv. Men det er altså herfra, at hjemmesty- ret gennem årene har haft en væsentlig del af sine indtægter, og indfrielsen af disse store gældsposter har været med til at påvirke hjemmestyrets resultater i særdeles gunstig retning. Nu er der snart ikke mere at hente. Tele Greenland er noget nær det sidste sted, der kan kradses penge ind, og de er altså øremærket til Grønlands del af renove- ringsfonden, som landsstyret håber, at også staten fylder nogle penge i. DE KOMMENDE ÅRS finanslove vil operere med et nul-resultat. Der skal altså være lige mange indtægter og udgifter, og det manglende overskud betyder derfor, at der ikke er penge til at betale gæld af med. Men det løser sig. Økonomidirektora- tet fremlægger et finanslovsforslag på den kommende samling, som blandt andet bygger på, at hjemmestyrets meget store likviditet anvendes til at betale gæld med frem til år 2002, hvorefter gælden skulle være af vejen og likvidite- ten bragt ned på cirka 600 millioner kro- ner. Så vidt så godt. Men der er altså ingen penge til ekstraordinære renoveringsop- gaver. Og dem er der ellers hårdt brug for med den renoveringspukkel, der er oparbejdet indenfor boliger, skole, sund- hedsvæsen med videre. Men også det har økonomidirektoratet fundet råd for. Heldigvis ejer hjemme- styret et monopolselskab - oven i købet indenfor et område, vi alle er helt afhæn- gige af. Vi kan hverken undvære telefon- en eller den øvrige telekommunikation. Det er Tele, der forbinder Grønland med den øvrige verden. Tele sælger en vare, vi simpelthen må have. Vi kan ikke und- være den, og med Teles placering på markedet som ene-udbyder er der ikke noget at gøre. Vi er nødt til at betale, hvad det koster. RENOVERINGER koster også. Endda en farlig masse penge. Åbenbart flere end boligejerne har råd til at betale. Der- for er huslejen i Grønland forholdsvis beskeden. Til gengæld har man så måttet finde sig i at bo i umalede huse, hvor de tekniske installationer fra tid til anden bryder sammen. Det går ikke i længden, men i stedet for at indføre den brugerbetaling, som rejefiskerne via en kraftigt forhøjet reje- afgift skal give for fiskerikontrollen, så er det telekunderne - også rejefiskerne - der skal betale de nødvendige renoverin- ger, der ligger udenfor den egentlige finanslov. Det er ikke spor logisk, og det passer dårligt sammen med landsstyrets politik om, at omkostningerne skal holdes nede. Ganske vist holdes de nede på boligom- rådet, men det er på bekostning af teleta- rifferne, som blandt andet belaster erhvervslivet. Tele Greenland er en sund forretning, siger Daniel Skifte i forbindelse med det nye finanslovsforslag. Selskabet har et sikkert og stort overskud og er en øko- nomisk stabil faktor, som altså kan beta- le gæld af uden at låne penge i udlandet. Der er slet ingen tvivl om, at Tele Gre- enland er et godt foretagende. Men det er blandt andet på grund af selskabets monopolstilling, der uundgåeligt bety- der, at taksterne på de forskellige ydelser er for høje. Det er i alt fald uomgænge- ligt, at byrden for boligrenoveringeme lægges på de forkerte skuldre. Nok skyl- der selskabet hjemmestyret penge, men den gæld kunne nok afvikles i et andet tempo, hvis ikke man lige stod og skulle bruge pengene til renoveringer, som boligbrugeme burde betale.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.