Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 3
GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. DECEMBER • 3
Tapiissutissat uisadtsisut
Itsarnisarsiuut Kalaallit Nunaanni misissuinissaannut aningaasalliissutissat
suli iluarsineqanngillat
Ilisimatusaifiup pisortaa
Claus Andreassen isumaqa-
tiginninniaqataavoq.
Rektor for Ilisimatusarfik
Claus Andreassen var med
til forhandlingerne.
KØBENHAVN(CSL) - Ilisi-
matusarnermut ministerip
Jan Trøjborg-ip aasaq nalu-
naarutigimmagu, Folketing-
ip aningaasanut inatsisaani
20 millioner koruunit itsami-
sarsiuut Kalaallit Nunaanni
misissuinissaannut immikkut
aningaasaliissutissatut im-
mikkoortinneqartut, kalaallit
qallunaallu katersugaasiviisa
immikkut ilisimasalittaat nu-
annaartinneqarput.
Maannali aningaasarpas-
suit ukiunut tulliutunut sisa-
manut aggomeqartussat ag-
guaanneqarnissaat nalorni-
soorfigineqalerunarput. Tas-
sami Kalaallit Nunaanni
Danmark-imilu aningaasat
kikkunnit aqunneqassanersut
- sumullu atomeqassanersut
pillugu isummat assigiinngil-
lat.
AG-p paasisai malillugit
Nuummi ilisimatusarfimmi
pisortap Claus Andreassen -
ip, aamma Nunatta Katersu-
gaasiviani pisortap Emil Ro-
sing-ip novemberip naanera-
ni København-imi National-
museum-ip pisortaa Hans
Chr. Gulløv ataatsimeeqati-
gisimavaat.
Tassani illuatungeriit sule-
qatigiinnissamut isumaqati-
giissutissaq oqallisigisima-
gaat oqaatigineqarpoq, tas-
sanilu pingaamertut pineqar-
poq København-imi Natio-
nalmuseum-ip ataqatigiissaa-
risuunissaa, aammalu Ka-
laallit Nunaanni katersugaa-
siviit suliffeqarfiillu suleqati-
galugit aalajangertassagaa, i-
lisimatusarnikkut suliniutit
suut taperserneqassanersut
taperserneqassannginnersul-
luunniit. Tamannalu ukior-
passuarni ileqqooreerpoq.
T aamaakkaluartoq
tunuarsimaarput
Isumaqatigiissut allaqqissaa-
gaq decemberip aallaqqaa-
taani Nuummi ilisimatusar-
fimmut nunallu katersugaasi-
vianut atsiugassanngorlugu
nassiunneqarmat, Claus An-
dreassen nalunaarpoq peq-
qinnissamut, avatangiisinut
ilisimatusarnermullu naalak-
kersuisup Marianne Jensen-
ip aamma ilisimatusamermut
ministerip Jan Trøjborg-ip
ataatsimeeqatigiinnerisa i-
nemissaa utaqqimaaqqaami-
arlugu.
Nalunaarut Danmark-imi
tupaallaatigineqarpoq. Eq-
qarsartoqarsimagaluarpoq, i-
sumaqatigiissut atsiuginna-
gassaasoq.
Marianne Jensen AG-mut
oqarpoq, suleqatigiinnissa-
mut isumaqatigiissut taane-
qartoq ilisimasaqarfiginngil-
luinnarlugu, aammalu Claus
Andreassen-ip Emil Rosing-
illuunniit immikkut kissaa-
taannik »oqariartortitaasima-
nani«.
Qallunaat ilisimatusarner-
mut ministerianik ataatsi-
meeqateqarnermini, aam-
mattaaq allanik eqqartuiffiu-
sumi itsarnisarsiuut suleqati-
giinnissaannut isumaqatigiis-
sutissamut missingersuusia-
mik tunineqarpoq. Taanna
tassaasimagunarpoq inuit pi-
ngasuusut taakku siusinneru-
sukkut isumaqatiginninniuti-
gisaat. Missingersuusiamimi
allassimavoq København-
imi Nationalmuseum ataqati-
giissaarisuussasoq, tamatu-
malu saniatigut eskimuut pil-
lugit ilisimatusarfimmik,
København-imi Nationalmu-
seum-imit aallaaveqartussa-
mik pilersitsinissamut ani-
ngaasat ilaannik atuinissaq.
Suliniutillu tamarmik Ka-
laallit Nunaanni katersugaa-
siviit suliffeqarfiillu suleqati-
galugit akuerineqartassasut.
Allanut
tusamiaasoqassaaq
- Sulianut immikkut ilisima-
saqartuunngilanga, kisianni
missingersuusiaq Claus An-
dreassen-imut Emil Rosing-
imullu takutissavara, oqaa-
sissaat tusarusullugit. Pi-
ngaarutilik tassaavoq, ani-
ngaasat itsarnisarsiuut Ka-
laallit Nunaanni misissuine-
risa nukittorsarnissaanut a-
tomeqartussaammata.
- Qulaatiinnarluta aalaja-
ngiisoqassanngilaq. Aqutsi-
nermi ataqatigiissaarinermilu
ilaatinneqassaagut. Kisianni
aamma killissarititaasut atu-
gassarititaasullu ilisimanis-
saat pingaaruteqarpoq, Mari-
anne Jensen oqarpoq, missi-
ngersuusiallu imaanik saq-
qummiussinerani paasinar-
poq, taanna tassaasoq Hans
Chr. Gulløv-ip, Emil Rosing-
ip aamma Claus Andreassen-
ip aallaqqaammulli isumaqa-
tiginninniutigigaat.
Claus Andreassen AG-mut
oqaaseqarusuppallaanngilaq.
Marianne Jensen oqaloqati-
geeqqaartinnagu pineqartoq
oqaaseqarfigerusunngilaa.
Kisianni malunnarpoq itsar-
nisarsiuut ilisimatusarnissaat
arlalinnik taaneqarsinnaasu-
tut isumaqarfigigaa, aamma-
lu København-imi ataatsi-
miinneq isumaqatiginninni-
artutut isiginngikkaa.
Kalaallit Nunaanni Ilisi-
matusarfiup itsarnisarsiomeq
pingaarnerutinnianngikkalua
raa, tamatumunnga assingu-
sut immikkut tapiiffigineqar-
nikkut aningaasatigut tapiif-
figineqarsinnaanissaat im-
maqa eqqarsaatigineqarsin-
naasoq, Claus Andreassen
narrassimarpalungajalluni o-
qarpoq, maannarpiarli isum-
mani itisilerusunngilai.
Forvirring om milliontilskud
Penge til arkæologiske undersøgelser i Grønland endnu ikke øremærket
KØBENHAVN(CSL) Der
var glæde blandt grønland-
ske og danske museums-
eksperter, da forskningsmini-
ster Jan Trøjborg i sommer
bekendtgjorde, at Folketinget
på sin finanslov vil yde et
ekstraordinært tilskud på 20
miil. kroner til arkæologiske
undersøgelser i Grønland.
Men nu er der tilsyne-
ladende opstået tvivl om for-
delingen af de mange penge,
der bliver fordelt over de
kommende fire år. I hvert
fald er der i Grønland og
Danmark forskellige opfat-
telser om hvem, der skal
administrere pengene - og til
hvad.
I følge AG’s oplysninger
var rektor ved universitetet i
Nuuk, Claus Andreassen, og
lederen af Nationalmuseet i
Nuuk, Emil Rosing, i slut-
ningen af november til møde
med Hans Chr. Gulløv, mus-
eumsinspektør ved National-
musset i København.
Her forhandlede parterne
sig angiveligt til rette om et
udkast til en samarbejds-
aftale, der i al væsentlighed
består i, at Nationalmuseet i
København skal stå for koor-
dinationen, og i samarbejde
med de grønlandske museer
og institutioner afgøre, hvil-
ke forskningsmæssige pro-
jekter, der skal støttes eller
ej. Helt som der er man-
geårig tradition for.
Alligevel forbehold
Men da den renskrevne afta-
le den 1. december blev
sendt til universitet og Natio-
nalmuset i Nuuk med hen-
blik på underskrivelse, med-
delte Claus Andreassen, at
han først ville afvente resul-
tatet af et møde mellem land-
styremedlem for sundhed,
miljø og forskning Marianne
Jensen og forskningsminister
Jan Trøjborg.
I Danmark blev beskeden
modtaget med overraskelse.
Her troede man, at underskri-
velsen af samarbejdsaftalen
var en ren formalitet.
Marianne Jensen siger til
AG, at hun slet ikke kender
til nævnte samarbejdsaftale,
og at hun ikke er blevet
“sendt i byen” med specifik-
ke ønsker fra hverken Claus
Andreassen eller Emil Ro-
sing.
Under mødet med den
danske forskningsminister,
hvor hun også diskuterede en
række andre forhold, fik hun
udleveret et udkast til samar-
bejdsaftale på det arkæologi-
ske felt. Formentlig det sam-
me oplæg, som de tre parter
tidligere forhandlede om. For
af udkastet fremgår det, at
Nationalmuseet i København
skal stå for koordinationen,
og samtidig bruge en del af
pengene på oprettelsen af et
center for eskimoisk forsk-
ning med base på National-
museet i København. Lige-
som alle projekter skal god-
kendes i samarbejde med
museer og institutioner i
Grønland.
Andre skal høres
- Nu er jeg ikke faglig eks-
pert på området, men vil
fremlægge udkastet for
Claus Andreassen og Emil
Rosing for at høre deres
kommentarer. Det der be-
tyder noget er, at pengene
går til at styrke den arkæolo-
giske forskning i Grønland.
- Man skal ikke trække
noget nedover hovedet på os.
Vi skal inddrages i forvalt-
ningen og koordinationen.
Men det er også vigtigt at
kende sine begrænsninger og
ressourcer, siger Marianne
Jensen, hvis udlægning af
udkastets indhold således er i
tråd med den samarbejds-
aftale, som Hans Chr. Gul-
løv, Emil Rosing og Claus
Andreassen i første omgang
forhandlede sig til rette om.
Claus Andreassen er selv
meget fåmælt overfor AG.
Han ønsker ikke at kommen-
tere sagen før, han har talt
med Marianne Jensen. Men
det skinner igennem, at han
mener, at man kan definere
arkæologisk forskning på
flere måder, og at han ikke
opfatter mødet i København
som en forhandlingsmøde.
Selv om Grønlands Uni-
versitet ikke vil satse på
arkæologi som sit primære
område, kunne man måske
godt forestille sig, at der var
beslægtede fag, som var
berettiget til økonomisk støt-
te via det ekstraordinære til-
skud, lyder det lidt kryptisk
fra Claus Andreassen, der
ikke ønsker at uddybe sin
holdning yderligere på dette
tidspunkt.
Tillinniaq paasisaavoq
AASIAAT(PM) - Aasianni
angut 37-inik ukiullip qoo-
rortuumik qunusaaraluni til-
linniariaraluarsimanini aam-
ma oliaamiarfimmi piginnit-
tumik talimanngomeq 4. de-
cember persuttaasimanini
nassuerutigai. Politiinit tigu-
sarineqarpoq sapaatip akun-
nerani kingullermi sisaman-
ngormat ullaap tungaa.
Pinerluttoq eqqartuussi-
vimmut sassartinneqarpoq
tallimanngormat ullaakkut.
Sassartitsinermi angutip u-
lluni 14-ini tigummigallaga-
anissaa politiinit piumasa-
qaataavoq unioqqutitsaali-
sitsineq siunertaralugu, ta-
mannali eqqartuussivimmi
itigartinneqarpoq.
Aasianni politiit ittuat
Niels Tønnesen AG-mut o-
qarpoq suliassamut tassunga
politiit arlallit paasiniaaqata-
asimasut.
- Taama ulorianartigisu-
mik peqqarniisaartoqarmat
suliaq ilungersunartutut nali-
lerparput sunnguillu tamaasa
misissoqqissaarlugit.
Saassunneqarsimalluni
nalunaartoq
Tallimanngormat decembe-
rip sisamaani oliaarniarfim-
mi persuttaanertalimmik til-
linniaraluarnerup kingunin-
ngua persuttaanermik alla-
mik politeeqarfimmut kaler-
riisoqarpoq. Angut sianertoq
aamma aqaguani sianeqqip-
poq, tamatumuuna saassun-
neqarluni toqqusassinneqar-
simanini kallerriutigalugu.
- Unnerluutiginninnernut
taakkununnga tunngatilugu
arlaatigut equngasoqartoq
malunnarpoq. Uppernarsaa-
sinnaasunik takunnittoqarsi-
manngilaq, pasinarsinnaasu-
nillu apersuigaangatta er-
ngiinnaq paasinarsisarpoq
taakkuusinnaanngitsut, po-
litiit ittuat oqaluttuarpoq.
Suliamut tunngasumut
paasissutissat assigiinngitsut
tunngavigalugit angut 37-
inik ukiulik pillugu politiit
misissueqqissaalerput. Per-
suttarneqarsimanerminik na-
lunaarnerisa kinguninngua
nakorsamik misissorneqar-
tarpoq. Misissuinerni angutip
kimillanneri nalunaarsor-
neqartarput.
Nakorsamit paasissutissat
ilaatigut tunngavigalugit
politiit angut pineqartoq oli-
aarniarfimmi tillinniaraluar-
simasutut pasilerpaat, kimil-
lanneri tilluusaalu piginnittu-
mik paanninneranit pisima-
sinnaanerat misissorneqarlu-
ni.
- Angut tigusarineqarpoq
sukumiisumik misissuinerup
kingunerisaanik pinerlunner-
mullu pisuulluni nassuemi-
kuuvoq, Niels Tønnesen
oqarpoq.
Toqqissisimananngilaq
Politeeqarfiup ittua oqarpoq,
Aasianni innuttaasut pine-
rlunneq taama sakkortutigi-
soq assut aalassaatigisimaga-
at. Tamanna tunngavigalugu
politiit angutip 37-inik ukiul-
lip ulluni 14-ini tigummigal-
lagaanissaa piumasaqaatigig-
aluarpaat.
- Qoorortuumik sakkuler-
luni pinerlunnera imaanna-
anngitsuuvoq sakkortussutsi-
migut. Tigummigallagaane-
rani suliaq inaarsarsimassa-
galuarparput, immaqalu ilaa-
tigut angutip tarnimigut
peqqinnera misissortissimas-
sagaluarlugu.
37-inik ukiulik eqqartuun-
neqaleruni ujajaaniarsima-
sutut, qunusaarisimasutut,
persuttaasutut sallullunilu
unnerluutiginnissimasutut
pineqaatissinneqarnissaa
piumasaqaataassaaq.
Røveren fra Aasiaat fundet
AASIAAT(PM) - En 37-årig
mand fra Aasiaat, har
erkendt sig skyldig i forsøg
på røveri og overfald på eje-
ren af tankstationen »Aasiaat
Olie«, fredag den fjerde
december. Han blev anholdt
af politiet torsdag formiddag
i sidste uge.
Gerningsmanden blev
fremstillet i grundlovsforhør
fredag morgen, hvor politiet
begærede ham tilbageholdt i
14 dage af hensyn til rets-
håndhævelsen. Det blev
imidlertid ikke imødekom-
met af kredsretten.
Stationslederen i Aasiaat,
Niels Tønnesen, siger til AG,
at der er brugt mange res-
sourcer på at finde frem til
gerningsmanden til den gro-
ve forbrydelse.
- Politiet ser med stor alvor
på grovheden af forbrydel-
sen, og har foretaget en
minutiøs efterforskning i
sagen.
Anmeldte overfald
En halv time efter overfaldet
på tankstationen fredag den
fjerde blev der anmeldt et
andet overfald til politiet.
Dagen efter ringede den
samme mand ringede igen til
politiet og anmeldte endnu et
overfald. Denne gang påstod
han, at der var taget kvæler-
tag på ham.
- Der var noget, der ikke
stemte omkring de to anmel-
delser. Der var ingen vidner
til overfaldende, og når vi
havde en mistænkt til
afhøring, viste det sig hur-
tigt, at vi havde fat i den for-
kerte, fortæller stationslede-
ren.
Der var flere forskellige
fakta omkring sagen, der fik
politiet til at kigge nærmere
på den 37-årige. Manden var
til lægeundersøgelse umid-
delbart efter de angivne
overfald. Der har lægen regi-
streret de forskellige skram-
mer, han havde pådraget sig.
Det var blandt andet disse
oplysninger, der henledte
politiets mistanke på den 37-
årige. Man kiggede på om
skrammeme kunne stamme
fra overfaldet på tankstatio-
nen.
- Manden blev som sagt
anholdt på baggrund af en
minutiøs efterforskning, og
der foreligger en fuld tilståel-
se, siger Niels Tønnesen.
Meget oprevet
Stationslederen siger, at be-
folkningen i Aasiaat har væ-
ret meget oprevet over det
uhyggelige overfald på eje-
ren af tankstationen. Det er
blandt andet på denne bag-
grund, at politiet begærede
manden tilbageholdt i 14
dage.
- Det er virkelig alvorligt,
at han truede med en riffel,
og vi ville bruge tilbagehol-
delsestiden til at komme helt
til bunds i sagsbehandlingen.
Der kunne også blive tale om
en undersøgelse af mandens
mentale sundhed.
Den 37-årige vil blive til-
talt for forsøg på røveri samt
trusler, vold og falsk anmel-
delse.