Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 15
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 15. DECEMBER • 15 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 e-mail: atuag@greennet.gl Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq ilanngussap naalisarnissaanut. Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte teksten. Grundløse og ærekrænkende angreb Peqqinnissamut ataatsimiititaliap siulittaasua Anders Nilsson narriinartigisumik uppemanngitsigisumillu pissusilersorpoq, taama isumaqarpoq, peqqinissamut naalakkersuisoq, Marianne Jensen. Formanden for Sundhedsudvalget, Anders Nilsson, agerer lumpent og utroværdigt, mener Landsstyremedlemmet for Sundhed, Marianne Jensen. Negligering af de syge Tirsdag den 8.december kom AG på gaden med en forside, der ikke kunne lade nogen i tvivl om avisens holdning til landsstyremedlemmet for sundhed. Hele forsiden var optaget af mit portræt - i nati- onaldragt, ovenikøbet - og jeg blev på begge sprog stemplet som løgner. Til indledning skal jeg sige, at jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg er meget vred på Anders Nilsson og på AGs redaktør. Det kan ikke passe, at almindelig anstæn- dighed kan tilsidesættes, blot fordi man taler om en politi- ker. Det kan ikke være rig- tigt, at man skal hænges ud som løgner i alle egne af lan- det, fordi en journalist villigt lader sig udnytte af sin kilde. Jeg er blevet beskyldt for meget i årenes løb, og det har jeg stået model til, fordi det følger med jobbet og med det at være en offentlig person. Men jeg vil ikke finde mig i at blive beskyldt for at lyve. Ærlighed er et begreb, jeg sætter højere end alt andet i mit politiske arbejde. Ingen er fejlfri - men jeg har ALDRIG bevidst løjet, og jeg kommer heller aldrig til det. AGs angreb på mig er fuldstændigt grundløse og stærkt ærekrænkende og jeg forventer, at avisen beklager og berigtiger sin fejltagelse. Fup og fakta Det er et godt og prøvet trick blandt demagoger og propa- gandister, at man skyder sin modstander nogle indlysende tåbelige eller usandfærdige holdninger i skoene. Dem kan man så tage afstand fra og gendrive, hvorefter det er “bevist”, at ens sagesløse modstander er idiot og løg- ner, mens man selv fremstår som sandhedens vogter. Det er denne metode, Anders Nilsson og AG be- nytter sig af. Anders Nilsson påstår, at jeg i et indslag i DRs TV-Avis skulle have sagt, at jeg ikke kendte til problemer med færdigbe- handlede psykiatriske patien- ter, der er nødt til at blive boende på Amtshospitalet i Vordingborg, fordi der ikke er et modtageapparat til dem i Grønland. Det er “lodret løgn”, siger Anders Nilsson. Ja, jeg ville være fuld af løgn hvis jeg påstod, at jeg aldrig havde hørt om de fær- digbehandlede patienter i Vordingborg. Ikke alene kender jeg til problemet, jeg har også været med til at lægge politisk pres på for at åbne op for mulighederne for, at de færdigbehandlede kommer hjem til Grønland. Det har også givet resultater. Indtil 1995 var der hjemslu- set 2. Fra 1995 til nu er der hjemtaget 8 patienter via Dronning Ingrids Hospital. Men jeg har naturligvis ikke løjet i TV-Avisen. Jeg blev helt uforberedt spurgt, og jeg var klar over, at der på Amtshospitalet i Vording- borg ligger en (navngiven) patient, som er hjerneskadet og ikke har en psykiatrisk diagnose. Jeg svarede kor- rekt, at jeg ikke kendte til den konkrete sag, men at jeg ville undersøge den. Det har jeg gjort. Det viser sig efterføl- gende, at det ikke er sundhed- svæsenet, men domstolene, der har anbragt vedkommen- de i Vordingborg. Hvis man- den er “fejlanbragt”, er det altså domstolenes og ikke sundhedsvæsenets ansvar, skønt det naturligvis er et for- hold, som bør berøre os alle. To slags patienter Det hører med til historien, at der er to kategorier af patien- ter i Vordingborg: de retspsy- kiatriske patienter, som ved domstolene er dømt til ophold på en lukket, psykiatrisk afde- ling, og de psykiatriske pati- enter, som er overført til Vor- dingborg af sundhedsvæse- net. De ca. 20 patienter, som opholder sig på Amtshospita- let, fordeler sig nogenlunde ligeligt på begge kategorier, dog således, at der i perioder er en overvægt af retspsykia- triske patienter. De patienter, som er henvist af det grøn- landske sundhedsvæsen, bli- ver indlagt og udskrevet i et jævnt tempo - der er ikke de store problemer med hjem- slusningen. Problemet opstår, når de retspsykiatriske patien- ter får en domsændring til Grønland. De kan først hjem- sluses, når hjemkommunen har givet tilsagn om bolig, og når der er lagt et plan for dem i et samarbejde mellem de sociale myndigheder, Krimi- nalforsorgen og sundheds- væsenet. Det er ikke altid nemt at få de mange instanser til at arbejde sammen, og det er ikke sundhedsvæsenet, der står med hovedansvaret, men jeg har som nævnt gjort hvad jeg kunne ved at lægge er politisk pres på for at få sat gang i hjemslusningeme. Sandheden - eller en fed overskrift? Selv om det burde være over- flødigt, vil jeg gerne gøre AG og Anders Nilsson op- mærksom på, at jeg er Landsstyremedlem for Sund- hed og ikke Justitsminister. Jeg har ikke og kan ikke påtage mig ansvaret for dom- stolenes afgørelser. Enhver kan høre forkert og fejltolke en udtalelse i TV- Avisen. Men AG og Anders Nilsson kunne jo have spurgt mig, hvad jeg egentlig men- te, før de udnævnte mig til løgner. Jeg har ikke modta- get en eneste henvendelse forud for artiklen, og det giver mig anledning til at mene, at AG er mere interes- seret i en fed overskrift, der kan sælge aviser, end i at få afdækket sandheden. Det er trist, at landets gamle, hæ- derkronede avis er sunket så dybt. Nilsson i selvsving Jeg har altid opfattet Anders Nilsson som en vederhæftig, omend lidt uortodoks, politi- ker. Men i denne sag frems- tår han som fuldstændigt utroværdig. For godt et halvt år siden - den 28. april, for at være helt præcis - stod han på Landstin- gets talerstol og gav sin fulde tilslutning til samtlige Lands- styrets anbefalinger i psykia- triredegørelsen. Han mente dengang, at en hjemtagning nu af den psykiatriske behandling vil være uforsvar- lig, fordi det vil stille vore patienter langt ringere, end de står i dag, ikke mindst under hensyntagen til de kendte, massive personalerekrutte- ringsproblemer. I november måned får han pludselig øje på et tomt hus i Aasiaat, og så bliver det fremstillet som en nem og enkel ting at trylle det personale frem, der skal bemande institutionen og ska- be gode og trygge rammer for vore patienter. Anders Nils- son ved, at institutionen i Aasiaat står tom, fordi det ikke var muligt at skaffe per- sonale til at drive den, og han ved, at vi ganske enkelt ikke kan skaffe det nødvendige, faglærte personale til at drive en psykiatrisk institution på en forsvarlig måde på nuværende tidspunkt. Alligevel bliver han ved med at køre på, at han - og han alene - har forståelse for vore patienters situation. Stemmefiskeri Det drejer sig jo ikke om at få sin vilje gennemtrumfet - det væsentligste må dog være, at vi sikrer vore patien- ter de bedst mulige forhold efter omstændighederne. Jeg ville meget gerne have haft som mit politiske eftermæle, at den psykiatriske behand- ling blev hjemtaget i min tid som Landsstyremedlem, men jeg vil under ingen omstæn- digheder være med til at stil- le en gruppe patienter ringe- re, end de står i dag, blot for at tilfredsstille en personlig ambition. Og en hjemtagelse nu og her vil uvægerligt be- tyde en forringelse. For mig virker det, som om Anders Nilsson ønsker at bru- ge alle kneb, inklusive beskidte metoder, for at gøre sig bemærket over for væl- gerne her op til valget. Mon han tror, at vælgerne får lyst til at stemme på en, der agerer så lumpent og utroværdigt? Jeg tror, at vælgerne ønsker politikere, de kan stole på, og ikke tågehorn, der fuldstæn- dig skifter mening hvert halve år, alt efter hvor megen omta- le man kan få i medierne. Det gør jeg i hvert fald. Af Landsstyremedlem Marianne Jensen Kan det være rigtigt, at landsstyremedlemmet for sundhed for øjnene af millio- ner af seere i DR-TV-avisen kan tillade sig at sige, at Grønland hverken har plads eller penge, ej heller har uddannet personale til at få de psykisk syge hjem til deres eget land. Det var som om, at hun havde lyst til at tilføje: »Det er vores politiske mål, at der kun skal være plads til raske mennesker i Grønland efter år 2000.« Det synes jeg er meget skammeligt, at en grønlæn- der kan sige om sine svagere stillede landsmænd. Hun har ikke sat sig det mål at tage dem i sin favn, når hun selv har sin økonomi i orden. Hun mener, at det er i orden, at de skal placeres langt væk fra deres forældre blandt dansk- talende. Hvorfor har Grønland ikke råd til det? Det kan være, at landsstyremedlemmerne sik- rer sig selv og deres admini- stration først. Hvis vi reducerede admi- nistrationsudgifterne nogle få procent, kunne vi få råd til at skabe en psykiatrisk afde- ling med grønlandske ansat- te. Hvem påstår, at vi grøn- lændere ikke kan klare os ringere end andre. Vi kan endda tale grønlandsk. Da jeg forstår dansk, skammer jeg mig meget over dine udtalelser i DR-TV. Du nedvurderer dine lands- mænd, når du tror at vi vil negligere de syge. Sådan som du siger det, fremstår det som om, at danskerne er bedre til at passe dem. Hvorfor fortalte du ikke, at I og jeres store administrati- onsapparat får løn fra det danske bloktilskud. Først bureaukratiet, så kan de dårligst stillede få smulerne. Du, Marianne Jensen, sag- de i DR-TV, at du ikke vil genopstille. Tak for det. For jeg kan ikke få øje på noget, du har udrettet i din tid som landsstyremedlem. I næsten alle dine kommentarer siger du, at tingene skal sendes til undersøgelse af konsulenter, udvalg og lignende. Og der kommer aldrig noget ud af det. Jeg håber, at din efterføl- ger kan få udrettet noget, så vi alle kan være her, både de raske og de syge. Med hilsen Otto Egede, Qaqortoq KONKURS Ved dekret af 19. november 1998 er Lyberth Music ApS, reg.nr. 171.222, postboks 275, 3900 Nuuk, taget under konkursbehandling efter en begæring modtaget den 19. november 1998 fra selskabets likvi- dator. Selskabet havde hjemting i Nuuk Kommune og selskabet har tidlige- re drevet virksomhed fra postboks 70, 3910 Søndre Strømfjord. Som kurator i boet er udpeget advokat Peter Bach, postboks 249, 3900 Nuuk. Der indkaldes til skiftesamling tirsdag, den 12. januar 1999, kl. 10.00 hvor boet forventes sluttet efter Konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostnin- ger. Skiftesamlingen afholdes i Grøn- lands Landsret, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk. Grønlands Landsret den 4. december 1998. Teresia Ostennann-imut eqqaaniut Qatanngummut maanna eqqissereersumut! Qatanngut maani nunamiit qimaguttutit, qimagutilemerit naalliunnartoq qaangerpat, maanna qasuerputit. Qimagutilemerit naalliunnartoq qaangerpat qimatassatit isumannaarmata, kiinanni takusinnaavara ernumaqisutit isumagalugit. Inuusimavutit nuannaartoq, qanorluunniit atugaqaraangavit qiimanerit siulliuttarpat, naalliuutitit matoorlugit kisiannili qamuuna anniarlutit. Ikinngutitit nuannaartittaqaatit qiimasuugavit, aammalu ikinngutinnersuugavit inuilli nikanartut illit uummatemi inissittarpatit. Nuannaarluta eqqaasarumaarpatsigit nuannaartuugavit, neriullunga inuunermi maani peeruma takujumaarlutit, neriunneq soraassanngimmat. Birthe Komeliussen, Nordborg, Als ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.