Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. DECEMBER • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Grundløse og ærekrænkende angreb
Peqqinnissamut ataatsimiititaliap siulittaasua Anders
Nilsson narriinartigisumik uppemanngitsigisumillu
pissusilersorpoq, taama isumaqarpoq, peqqinissamut
naalakkersuisoq, Marianne Jensen.
Formanden for Sundhedsudvalget, Anders Nilsson, agerer
lumpent og utroværdigt, mener Landsstyremedlemmet for
Sundhed, Marianne Jensen.
Negligering af de syge
Tirsdag den 8.december kom
AG på gaden med en forside,
der ikke kunne lade nogen i
tvivl om avisens holdning til
landsstyremedlemmet for
sundhed. Hele forsiden var
optaget af mit portræt - i nati-
onaldragt, ovenikøbet - og
jeg blev på begge sprog
stemplet som løgner.
Til indledning skal jeg
sige, at jeg ikke vil lægge
skjul på, at jeg er meget vred
på Anders Nilsson og på
AGs redaktør. Det kan ikke
passe, at almindelig anstæn-
dighed kan tilsidesættes, blot
fordi man taler om en politi-
ker. Det kan ikke være rig-
tigt, at man skal hænges ud
som løgner i alle egne af lan-
det, fordi en journalist villigt
lader sig udnytte af sin kilde.
Jeg er blevet beskyldt for
meget i årenes løb, og det har
jeg stået model til, fordi det
følger med jobbet og med det
at være en offentlig person.
Men jeg vil ikke finde mig i
at blive beskyldt for at lyve.
Ærlighed er et begreb, jeg
sætter højere end alt andet i
mit politiske arbejde. Ingen
er fejlfri - men jeg har
ALDRIG bevidst løjet, og
jeg kommer heller aldrig til
det. AGs angreb på mig er
fuldstændigt grundløse og
stærkt ærekrænkende og jeg
forventer, at avisen beklager
og berigtiger sin fejltagelse.
Fup og fakta
Det er et godt og prøvet trick
blandt demagoger og propa-
gandister, at man skyder sin
modstander nogle indlysende
tåbelige eller usandfærdige
holdninger i skoene. Dem
kan man så tage afstand fra
og gendrive, hvorefter det er
“bevist”, at ens sagesløse
modstander er idiot og løg-
ner, mens man selv fremstår
som sandhedens vogter.
Det er denne metode,
Anders Nilsson og AG be-
nytter sig af. Anders Nilsson
påstår, at jeg i et indslag i
DRs TV-Avis skulle have
sagt, at jeg ikke kendte til
problemer med færdigbe-
handlede psykiatriske patien-
ter, der er nødt til at blive
boende på Amtshospitalet i
Vordingborg, fordi der ikke
er et modtageapparat til dem
i Grønland. Det er “lodret
løgn”, siger Anders Nilsson.
Ja, jeg ville være fuld af
løgn hvis jeg påstod, at jeg
aldrig havde hørt om de fær-
digbehandlede patienter i
Vordingborg. Ikke alene
kender jeg til problemet, jeg
har også været med til at
lægge politisk pres på for at
åbne op for mulighederne
for, at de færdigbehandlede
kommer hjem til Grønland.
Det har også givet resultater.
Indtil 1995 var der hjemslu-
set 2. Fra 1995 til nu er der
hjemtaget 8 patienter via
Dronning Ingrids Hospital.
Men jeg har naturligvis
ikke løjet i TV-Avisen. Jeg
blev helt uforberedt spurgt,
og jeg var klar over, at der på
Amtshospitalet i Vording-
borg ligger en (navngiven)
patient, som er hjerneskadet
og ikke har en psykiatrisk
diagnose. Jeg svarede kor-
rekt, at jeg ikke kendte til den
konkrete sag, men at jeg ville
undersøge den. Det har jeg
gjort. Det viser sig efterføl-
gende, at det ikke er sundhed-
svæsenet, men domstolene,
der har anbragt vedkommen-
de i Vordingborg. Hvis man-
den er “fejlanbragt”, er det
altså domstolenes og ikke
sundhedsvæsenets ansvar,
skønt det naturligvis er et for-
hold, som bør berøre os alle.
To slags patienter
Det hører med til historien, at
der er to kategorier af patien-
ter i Vordingborg: de retspsy-
kiatriske patienter, som ved
domstolene er dømt til ophold
på en lukket, psykiatrisk afde-
ling, og de psykiatriske pati-
enter, som er overført til Vor-
dingborg af sundhedsvæse-
net. De ca. 20 patienter, som
opholder sig på Amtshospita-
let, fordeler sig nogenlunde
ligeligt på begge kategorier,
dog således, at der i perioder
er en overvægt af retspsykia-
triske patienter. De patienter,
som er henvist af det grøn-
landske sundhedsvæsen, bli-
ver indlagt og udskrevet i et
jævnt tempo - der er ikke de
store problemer med hjem-
slusningen. Problemet opstår,
når de retspsykiatriske patien-
ter får en domsændring til
Grønland. De kan først hjem-
sluses, når hjemkommunen
har givet tilsagn om bolig, og
når der er lagt et plan for dem
i et samarbejde mellem de
sociale myndigheder, Krimi-
nalforsorgen og sundheds-
væsenet. Det er ikke altid
nemt at få de mange instanser
til at arbejde sammen, og det
er ikke sundhedsvæsenet, der
står med hovedansvaret, men
jeg har som nævnt gjort hvad
jeg kunne ved at lægge er
politisk pres på for at få sat
gang i hjemslusningeme.
Sandheden - eller en fed
overskrift?
Selv om det burde være over-
flødigt, vil jeg gerne gøre
AG og Anders Nilsson op-
mærksom på, at jeg er
Landsstyremedlem for Sund-
hed og ikke Justitsminister.
Jeg har ikke og kan ikke
påtage mig ansvaret for dom-
stolenes afgørelser.
Enhver kan høre forkert og
fejltolke en udtalelse i TV-
Avisen. Men AG og Anders
Nilsson kunne jo have spurgt
mig, hvad jeg egentlig men-
te, før de udnævnte mig til
løgner. Jeg har ikke modta-
get en eneste henvendelse
forud for artiklen, og det
giver mig anledning til at
mene, at AG er mere interes-
seret i en fed overskrift, der
kan sælge aviser, end i at få
afdækket sandheden. Det er
trist, at landets gamle, hæ-
derkronede avis er sunket så
dybt.
Nilsson i selvsving
Jeg har altid opfattet Anders
Nilsson som en vederhæftig,
omend lidt uortodoks, politi-
ker. Men i denne sag frems-
tår han som fuldstændigt
utroværdig.
For godt et halvt år siden -
den 28. april, for at være helt
præcis - stod han på Landstin-
gets talerstol og gav sin fulde
tilslutning til samtlige Lands-
styrets anbefalinger i psykia-
triredegørelsen. Han mente
dengang, at en hjemtagning
nu af den psykiatriske
behandling vil være uforsvar-
lig, fordi det vil stille vore
patienter langt ringere, end de
står i dag, ikke mindst under
hensyntagen til de kendte,
massive personalerekrutte-
ringsproblemer. I november
måned får han pludselig øje
på et tomt hus i Aasiaat, og så
bliver det fremstillet som en
nem og enkel ting at trylle det
personale frem, der skal
bemande institutionen og ska-
be gode og trygge rammer for
vore patienter. Anders Nils-
son ved, at institutionen i
Aasiaat står tom, fordi det
ikke var muligt at skaffe per-
sonale til at drive den, og han
ved, at vi ganske enkelt ikke
kan skaffe det nødvendige,
faglærte personale til at drive
en psykiatrisk institution på en
forsvarlig måde på nuværende
tidspunkt. Alligevel bliver han
ved med at køre på, at han - og
han alene - har forståelse for
vore patienters situation.
Stemmefiskeri
Det drejer sig jo ikke om at
få sin vilje gennemtrumfet -
det væsentligste må dog
være, at vi sikrer vore patien-
ter de bedst mulige forhold
efter omstændighederne. Jeg
ville meget gerne have haft
som mit politiske eftermæle,
at den psykiatriske behand-
ling blev hjemtaget i min tid
som Landsstyremedlem, men
jeg vil under ingen omstæn-
digheder være med til at stil-
le en gruppe patienter ringe-
re, end de står i dag, blot for
at tilfredsstille en personlig
ambition. Og en hjemtagelse
nu og her vil uvægerligt be-
tyde en forringelse.
For mig virker det, som om
Anders Nilsson ønsker at bru-
ge alle kneb, inklusive
beskidte metoder, for at gøre
sig bemærket over for væl-
gerne her op til valget. Mon
han tror, at vælgerne får lyst
til at stemme på en, der agerer
så lumpent og utroværdigt?
Jeg tror, at vælgerne ønsker
politikere, de kan stole på, og
ikke tågehorn, der fuldstæn-
dig skifter mening hvert halve
år, alt efter hvor megen omta-
le man kan få i medierne. Det
gør jeg i hvert fald.
Af Landsstyremedlem
Marianne Jensen
Kan det være rigtigt, at
landsstyremedlemmet for
sundhed for øjnene af millio-
ner af seere i DR-TV-avisen
kan tillade sig at sige, at
Grønland hverken har plads
eller penge, ej heller har
uddannet personale til at få
de psykisk syge hjem til
deres eget land.
Det var som om, at hun
havde lyst til at tilføje: »Det
er vores politiske mål, at der
kun skal være plads til raske
mennesker i Grønland efter
år 2000.«
Det synes jeg er meget
skammeligt, at en grønlæn-
der kan sige om sine svagere
stillede landsmænd. Hun har
ikke sat sig det mål at tage
dem i sin favn, når hun selv
har sin økonomi i orden. Hun
mener, at det er i orden, at de
skal placeres langt væk fra
deres forældre blandt dansk-
talende.
Hvorfor har Grønland ikke
råd til det? Det kan være, at
landsstyremedlemmerne sik-
rer sig selv og deres admini-
stration først.
Hvis vi reducerede admi-
nistrationsudgifterne nogle
få procent, kunne vi få råd til
at skabe en psykiatrisk afde-
ling med grønlandske ansat-
te.
Hvem påstår, at vi grøn-
lændere ikke kan klare os
ringere end andre. Vi kan
endda tale grønlandsk.
Da jeg forstår dansk,
skammer jeg mig meget over
dine udtalelser i DR-TV. Du
nedvurderer dine lands-
mænd, når du tror at vi vil
negligere de syge. Sådan
som du siger det, fremstår
det som om, at danskerne er
bedre til at passe dem.
Hvorfor fortalte du ikke, at
I og jeres store administrati-
onsapparat får løn fra det
danske bloktilskud. Først
bureaukratiet, så kan de
dårligst stillede få smulerne.
Du, Marianne Jensen, sag-
de i DR-TV, at du ikke vil
genopstille. Tak for det. For
jeg kan ikke få øje på noget,
du har udrettet i din tid som
landsstyremedlem. I næsten
alle dine kommentarer siger
du, at tingene skal sendes til
undersøgelse af konsulenter,
udvalg og lignende. Og der
kommer aldrig noget ud af
det.
Jeg håber, at din efterføl-
ger kan få udrettet noget, så
vi alle kan være her, både de
raske og de syge.
Med hilsen
Otto Egede, Qaqortoq
KONKURS
Ved dekret af 19. november 1998
er Lyberth Music ApS, reg.nr.
171.222, postboks 275, 3900 Nuuk,
taget under konkursbehandling
efter en begæring modtaget den 19.
november 1998 fra selskabets likvi-
dator.
Selskabet havde hjemting i Nuuk
Kommune og selskabet har tidlige-
re drevet virksomhed fra postboks
70, 3910 Søndre Strømfjord.
Som kurator i boet er udpeget
advokat Peter Bach, postboks 249,
3900 Nuuk.
Der indkaldes til skiftesamling
tirsdag, den 12. januar 1999,
kl. 10.00
hvor boet forventes sluttet efter
Konkurslovens § 143, stk. 1, da der
ikke er midler ud over, hvad der
medgår til dækning af omkostnin-
ger.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret, Tjalfesvej 1, 3900
Nuuk.
Grønlands Landsret
den 4. december 1998.
Teresia Ostennann-imut
eqqaaniut
Qatanngummut maanna eqqissereersumut!
Qatanngut maani
nunamiit qimaguttutit,
qimagutilemerit naalliunnartoq
qaangerpat,
maanna qasuerputit.
Qimagutilemerit naalliunnartoq
qaangerpat
qimatassatit isumannaarmata,
kiinanni takusinnaavara
ernumaqisutit isumagalugit.
Inuusimavutit nuannaartoq,
qanorluunniit atugaqaraangavit
qiimanerit siulliuttarpat,
naalliuutitit matoorlugit
kisiannili qamuuna anniarlutit.
Ikinngutitit nuannaartittaqaatit
qiimasuugavit,
aammalu ikinngutinnersuugavit
inuilli nikanartut illit
uummatemi inissittarpatit.
Nuannaarluta eqqaasarumaarpatsigit
nuannaartuugavit,
neriullunga inuunermi maani
peeruma takujumaarlutit,
neriunneq soraassanngimmat.
Birthe Komeliussen, Nordborg, Als
ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER