Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. DECEMBER • 17
Piniameraiik nakkutilliisut
pisinnaatitaaffeqarnerat
sooq ingasagineqarpa
Allattup kinaassusia aaqqissuisoqarfiup nalunngilaa
Piniamermik nakkutilliisut piginnaatitaaffeqarnissaat, pisariaqartipparput, ingammik inuit
piniamerminni taama soqutigittaatsigissappata. Aana tuttoq oqaajaannameqarsimasoq.
Det er nødvendigt med jagtbetjente med ordentlige beføjelser, når folk er nogle svin.
Her har jægeren kun skåret tungen af rensdyret.
Jagtbetjentenes beføjelser
Skribentens navn er redaktionen bekendt
Naalaartartuulluni isigin-
naartartuullunilu piniarner-
mik nakkutilliisut tusagassi-
uutitigut isiginnaarutikkullu
eqqartorneqartillugit pisin-
naatitaaffilemeqamerat pini-
aluttartunit allaallu KNAPK-
p siulittaasuanit inunnillumi
allanit ingasagineqamerat tu-
saallugu isiginnaarutikkullu
isiginnaarlugu apererusun-
narsisarpoq taamatut pisin-
naatitaaffilemeqamerat soo-
runa taama ingasagineqarti-
gisoq.
Inerteqqutaasumik
pisaqartoq
Siullermik oqaatigissavara
tuttulimmiuugama. Meeraal-
lungali åvaqataasalerlunga
eqqaamavara. Tuttut mee-
raallutali uissutaraavut. A-
taata tuttunik pisaminik tiki-
ussigaangat nuannertaqaaq.
Meeraallutali aavarnermut
sungiusarneqalerpugut. I-
laannikkut nammakullior-
nartaqaaq, ilaannikkullu tiki-
lerluni nuannertaqaaq, naak
pisunnerup ilaani nammakul-
liornikuugaluarluni. Aa, su-
naana taama nuannertigisoq
sinaanut apuutilerluni. Pui-
gunaatsut ilagaat tikilernermi
eqqartarfimmut periarluni
pisaqarsimaneq nalunaaruti-
giniarlugu eqqartameq.
Ilinniarfiit ilaanni ilinnia-
qataatillunga lejrskolertin-
neqarpugut. Imatut nutserlu-
aannarlara aallaartinneqarpu-
gut. Aallaarfipput tuttoqar-
poq. Taamani ilinniartuusu-
gut assigiinngitsunik sammi-
sassaqartinneqartarpugut.
Uagut ilaanni - ilinniartut pi-
ngasuulluta - umiatsiaaqqa-
mik aalisalunneq sammivar-
put. Uffa pisaqanngikkaluar-
luta, taamani aallaarsimanit-
sinni aalisakkat tammakarsi-
manerat nalerorparput. Ilagut
allanik sammisaqartinneqar-
put. Eqqatsinni tuttut ungasi-
gatik isigineqarsinnaapput.
Pingajoqarpugut tuttoqar-
fimmiuunngitsumik. Anga-
laamitsinni tuttut isigisinnaa-
gatsigit tuttoqarfimmiuunani
aatsaat tuttut taama qanitsi-
gisut isigalugit piniassallugit
pilerinarunaqaat. Pingajutta
tuttoqarfimmiuunngitsup qa-
noq iliomera eqqaallugu taa-
ma oqarpunga. Uffa piniaq-
qusaanngitsut nalunngikka-
luarlutigu isertuunnagu eq-
qaarusuppara pingajorisarput
politiiunikuummat. Uffa aq-
qa taanngikkaluarlugu.
Tuttut isigisinnaagatsigit
taanna pingajorisarput poli-
tiiunikoq oqalulerpoq tuttu-
mik pisaqarumalluni. Uffa
uannit inertemeqaraluarluni.
Uannummi tusaajumaneq a-
jortoq nalunngilara. Uffa pi-
niamermik nakkutilliisut u-
miatsiaaraat kangerluup
akiata'tungaani kisaqqasoq.
Nakkutilliisut umiatsiaaraat
takuleratsigu taanna pisaqa-
msuttoq soorunami uniinna-
qili, takuneqariaannaagat-
tami. Taavalu umiatsiaaqqa-
mut ikeriarluta avalappugut.
Kangerluup akianut ikaassal-
luta.
Kangerluup akianut ikaa-
ratta tamanna aamma tutto-
qarpoq. Sumimi tamani tut-
toqarmat. Sissap avatinngua-
nut pigatta tuttu sissamut qa-
nittunnguulluni neriniarpoq.
Taannalu pingajorput pile-
ritsappoq, aasiit tuttut isigi-
sinnaasarput pisariumallugu.
Uffa uannit nangartameqa-
raluarluni. Taamani nangar-
talerakku atera taariarlugu
nipangeqquaanga. Pingajori-
satta allap tuttut pisariniar-
magu akueriinnarpaa. Taa-
valu taanna pisaqamsoqisoq
nunamut nioriarlugu pinga-
jutta umiatsiaaraq avalatsip-
paa, piniamermillu nakkutil-
liisut umiatsiaaraat nuillugu.
Qanoq ilisukkut nakkutilli-
isut umiatsiaaraat aggilissa-
galuarpat aanna tuttumik aal-
laanninniaq kalerrissinnaa-
jumallugu. Tuttumik aallaan-
ninniartortarput tarrisima-
laatsiaannarluni takkuppoq
tuavioqqullutalu tulaqqullu-
ta. Uffa uagut igerpallannera
tusaanngikkaluarlugu. Taa-
manimi qoorortuuaraq aal-
laasigaa, taamaattumillu i-
gerpallannera tusaasinnaa-
natigu. Sunaaffami tuttut aal-
laasimagaa. Sissamut tulak-
katta tuttumik aallaannittor-
tatta tuttut sissap tungaanut
uniarpaa, kisianni sissamut
qanippallaanngitsumut. Tas-
sani tuttup erlavii tuaviortu-
mik peerpai. Piniamermum-
mi nakkutilliisut umiatsiaa-
raat qanoq ilisukkulluunniit
takkuteriaannaammat. Taa-
mani uanga piunanngikkalu-
artunga tuttut umiatsiaaq-
qamut ikineqarpoq. Sunaana
taamani misigisaq uannut
taama ajortigisoq. Tuttoqar-
ftmmimi peroriartortuulluni
inuunermilu taamatut uni-
oqqutitsisumik takunikuuna-
ni, taamani misigisaq uannut
nuannaartitsinngilluinnarmat.
Ilamami taamani isikkora qa-
noq ittoq takusinnaavaat.
Taassumalu pisaqartup nuan-
narinngilaa taamatut unioq-
qutitsisumik tuttumik pisa-
qameranut akerliunera. Taa-
manimi uanga imatut misi-
gisimavunga, soorlulusooq
»inummik« toqutsisoqarsi-
masoq. Taamani misigissu-
sera taamatut ippoq.
Oqaatilleerusukkaluameq
Taamani pisaqamemp king-
oma imminut qamuuna oqar-
ftgaanga illoqarfimmut pi-
gutta politiinut oqariartomi-
arlunga. Kisianni ilinniaqa-
tikka taakku oqaatilliinngin-
ninni oqarfigeqqaarusuppak-
ka. Unnuillu ilaanni unnussi-
uaaqatigiinnitsinni taamatut
iliornissannik pilersaarute-
qarlunga. Kisiannili tuttumik
pisaqartup oqarfigaanga tut-
tumik pisaqarnerup nalaani
umiatsiaaqqameeqataasima-
gama pisaqaqataasunga. Taa-
maasilluni oqaatilliinissan-
nik pilersaarutigisara qata-
ngiinnarpoq.
Aamma una oqaatigeru-
suppara: Ullut ilaanni atuar-
tilluta Piniamermut Pisorta-
qarfimmi atorfillit ilaannit
piniagassat pillugit nassuia-
anneqarpugut. Taassumalu
taamani inerteqqutaasumik
tuttumik pisaqameq oqaati-
gaa. Taamaasillunga paasi-
vara inerteqqutaasumik tut-
tumik pisaqameq tamanna
ilisimaneqalersimasoq, kisi-
annili soorlu akuerineqaan-
narsimasoq. Taamanimi poli-
tiinilluunniit takkuttoqan-
ngilaq. Nalunanngilaq iner-
teqqutaasumik tuttumik pi-
saqameq tamanna isertuuk-
kumaneqartoq.
Allat aamma inerteqqu-
taasumik pisaqartarput
Aamma allanik nalunngisa-
qarpunga inerteqqutaasumik
pisaqartoqartartoq, naak tu-
sagaannaagaluartut. Oqalut-
tuarsiaapput. Inuit ilaat ima-
tut oqaluttuartut tusaasarpak-
ka: Inuup politikerip uini tut-
tumik pisaqarsimalluni ti-
kimmat nuannaarsimavoq, i-
maallaanngooq nerilluaati-
gissavaat. Taamani taanna
pisaqartoq ukiukkut pisaqar-
simavoq, tuttut piniaqqu-
saanngiffiata nalaani. Aam-
ma alla: Maani illoqarfimmi
politiiusimasut ilaat maanna
illoqarfiit arlaannut nuulluni
politiiuvoq. Piniartut ilaata
ima oqaluttuuppaanga: Taan-
na politeeq aqqagut taariarlu-
gu, taannagooq inerteqqutaa-
sumik tuttunik arlalinnik pi-
saqarsimasoq. Kisiannili
sooq pinerpoq oqaatigiuma-
neqanngitsoq paasinarpoq.
Immaqa politiiunera pissuti-
galugu. Politeeq taasara poli-
tikerillu uia taasara »akueri-
neqarlutik« - taanna oqaaseq
atorpara »akuerineqarlutik -
pisaqartarsimapput, uangalu
ilinniartuugallarama pisima-
soq eqqaallugu - taamaatto-
qartassappat - taava piniar-
nermik nakkutilliisut pisin-
naatitaaffilerneqarnerat ua-
nga tunginnit ingasagisas-
saanngitsutut isumaarfigaa-
ra.
Apererusunneq
Inuit imatut oqartut apereru-
suppakka: »Piniamermik
nakkutilliisut pisinnaatitaaf-
filerneqarnerat ingasappal-
laarpa?« Siuliani taariikkak-
ka malillugit uanga taamatut
piniamermik nakkutilliisut
pisinnaatitaaffileneqarnerat
ingasagisinnaanngilara. Al-
laallumi siunissami unioqqu-
titsilluni pisaqartoqartarnis-
saa taamatut pisinnaatitaaffi-
lerneqarnerat iluaqutaagin-
nartussaavoq. Neriullunga
manna allaaserisara paasine-
qammaartoq.
Atsiortoq,
atuartartut ilaat
Når man som lytter og seer
hører fritidsjægere og endda
KNAPK-formanden, der me-
ner, at jagtbetjentene har fået
for store beføjelser, så græm-
mes man.
Ulovlig fangst
Først vil jeg sige, at jeg kom-
mer fra rensdyrjagtområde.
Vi var vant til rensdyrjagt fra
barnsben af. Det er dejligt,
når far kommer hjem bæren-
de på rensdyr. Nogle gange
bliver man træt af at gå for
længe, men det er en dejlig
følelse, når man kan se teltet.
En af de uforglemmelige
ting, man husker er, når man
når et bestemt punkt og be-
gynder man at skyde op i luf-
ten, for at markere, at man
har skudt rensdyr.
Under en uddannelse blev
vi sendt på lejrskole. Stedet
er rensdyrland. Vi elever
havde forskellige gøremål.
Vi var tre, der tog på fiskeri
med en jolle. Men vi fik
ingen fisk. Vi kunne se rens-
dyr ikke ret langt væk.
En af os kom fra ikke-rens-
dyrland. Som en der kommer
fra ikke-rensdyrland, var han
helt vild efter at skyde et
rensdyr. Han har oven i kø-
bet været politibetjent. Her
skal der ikke nævnes navne.
Ham den tidligere politibe-
tjent begyndte at snakke om,
at han vil skyde et rensdyr,
selvom jeg sagde, at han ikke
måtte. Han vil aldrig høre på,
hvad jeg siger. Vi kunne se
en jagtbetjentjolle på den an-
den side af fjorden. Da han
så jagtbetjentenes jolle, stop-
pede han sit forehavende. Så
kom vi ombord i jollen, for at
sejle til den anden ende af
fjorden.
Der var også rensyr på den
anden side af fjorden. Vi så
et rensdyr, der spiste tæt ved
stranden. Nu vil vores trejde-
mand gerne skyde rensdyret,
selvom jeg var imod. Men
han sagde mit navn, og sagde
jeg skulle holde kæft. Han
kom i land, og vi to andre
sejlede væk fra stranden,
sådan at vi kunne se jagtbe-
tjentenes jolle. Hvis jollen
begyndte at sejle imod os,
skulle vi varskoe ham.
»Jægeren« var ikke væk ret
længe,, inden han viste sig,
og sagde vi skulle lægge til
med det samme. Vi havde
ikke engang hørt, at han
skød, for han brugte en salo-
nriffel. Da vi lagde til, slæb-
te »jægeren« rensdyret ned
til stranden, og tog indoldene
ud. Rensdyret blev taget om-
bord, selvom jeg protestere-
de. Mine følelser var i vildt
oprør. De andre kunne se,
hvilke følelser jeg havde. Jeg
følte det, som om man havde
dræbt »et menneske«.
Ville anmelde
Allerede dengang besluttede
jeg mig til at anmelde den
ulovlige jagt til politiet, når
vi kom hjem. Men først vil
jeg indvie de andre i min
beslutning. Så en aften mens
vi sad og hyggede os, sagde
jeg, hvad jeg havde i sinde.
Men så sagde »jægeren«, at
da jeg på det tidspunkt, hvor
rensdyret blev nedlagt, sad i
jollen, så skulle jeg betragtes
som medskyldig i den ulovli-
ge jagt. Sådan løb min tanke
om anmeldelse ud i sandet.
En dag fik vi besøg af en
embedsmand fra Fangst-
direktoratet i skolen, hvor
han fortalte om fangstregler.
Og han omtalte den ulovlige
jagt. Derved fik jeg at vide,
at den ulovlige jagt er blevet
opdaget. Men det var som
om, den var blevet accepte-
ret. For der kom heller ikke
politifolk efter dette. Det var
som om den ulovlige jagt
skulle skjules.
Andre driver
også ulovlig jagt
Jeg kender også til andre
ulovlige jagter, sevlom jeg
har hørt dem fra andre. En
fortalte mig følgende: Kvin-
delig politikers mand kom
hjem med et rensdyr, og for-
talte glædestrålende, at nu
skulle de til at spise rigtig
godt. Dette rensdyr blev ned-
lagt om vinteren, hvor rens-
dyrjagt var forbudt.
Og en anden: En tidligere
politibetjent her i byen er
flyttet til en anden by. En
fanger fortalte følgende:
Denne betjent (han nævnte
hans navn) har nedlagt flere
rensdyr ulovligt. Men der er
igen, der vil anmelde ham.
Måske fordi han er politibe-
tjent. Den pågældende be-
tjent og politikerens mand
har nedlagt rensdyrene »lov-
ligt«. Derfor mener jeg, at
jagtbetjentenes beføjelser
ikke er for vidtgående, når
jeg tænker på, hvad der er
sket under min uddannelse.
Spørgsmål
Jeg vil gerne spørge om det-
te her: Er jagtbetjentenes be-
føjelser for vidtgående? Jeg
mener ikke, at jagtbetjente-
nes beføjelser er for vidtgå-
ende, når jeg tænker på, de
episoder jeg har nævnt. Dette
vil hjælpe til, at fremtidige
ulovlige jagter ikke skal ske
igen. Jeg håber, at mit indlæg
vil blive forstået.
En læser