Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 15. DECEMBER 1998
ATU AG AG DLI UTIT
Nunarsuarmi
iffiorfiit avan-
narpasinnersaat
Novemberip naanerani if-
fiorfeeqqat - Kalaallit Nu-
naanniinnaanngitsoq, nu-
narsuarmili tamarmi - a-
vannarpasinnersaat am-
marpoq. Taanna Savissi-
vimmiittoq KNI Piler-
suisumi direktøri Gerhardt
Petersen ilisimatitsivoq.
Savissivimmi iffiassanik
piareersariikkanik iffiorfi-
liineq Pilersuisup nunaqar-
finni iffiorfeeralersuine-
ranut nangitsissutaavoq.
Maanna nunaqarfiit taama-
attunik iffiorfeerallit 14-
inngorput.
ICC-p Rusland
ikiorpaa
ICC-p siulittaasuata Aqqa-
luk Lynge-p russit nunap
immikkoortuinut ministe-
riat.Valery Kirpichnikov
ataatsimeeqatigeqqam-
merpaa. Augustimi ani-
ngaasaqarnikkut ajalusoor-
nerup kingunerisaanik as-
sartorniarneq ajomakusuu-
lersimavoq, pingaartumik
Rusland-ip kangiani nunat
inuiisa akornanni inuiaat
inuit najugaqarfigisaanni,
tamannalu paasissutissiis-
sutiginiarlugu ataatsimiin-
neq aaqqissuunneqarpoq.
Aqqaluk Lynge russit
naalakkersuisuinut kissa-
ateqarpoq, nunap immik-
koortuani nunat inuiisa a-
komanni peqqinnissakkut
pissutsit aqqiivigeqqullu-
git, tamaani amerlasuut
sakialluummik nappaate-
qarmata. Tassanissaaq i-
nuit 1.700-t akornanni to-
qusartut nunarsuarmi inun-
nut 150.000-iusunut naleq-
qiullugu akulikinnerupput.
Aqqaluk Lynge oqalut-
tuarpoq, Kalaallit Nu-
naanni sakialluummik
peqquteqartumik inuppas-
suit inuuneri annaaneqarsi-
masut eqqaamaneqartut.
Taamaammat ICC kissaa-
teqarpoq aningaasat, ka-
laallit Tjukotka-mi inuia-
qatiminnut ikiuutissatut
katersugaat atorlugit nap-
parsimavissualiortoqassa-
soq.
Kiisalu russit naalak-
kersuisuisa ilisimatitsissu-
tigaat, Canada-mi naalak-
kersuisut ikiuunnissamut
neqeroorfigisimagaatsik.
Decemberip qiteqqunnera-
ni timmisartumik, pingaar-
tumik nakorsaatinik 3 mil-
lioner koruunit nalinginut
usisumik Tjukotkaliartitsi-
soqassaaq. Siaruarteriner-
mi ICC suleqataassaaq.
Aamma ICC upernaa-
mut Rusland-imut aallar-
titaqassaaq, Beringstræ-
det-ip sineriaani peqqissu-
sermut tunngasunik taku-
niaasussanik. Suliap
naammassinissaanut ICC
qalunnaat naalagaaffianut
aningaasanik ikiorseq-
qulluni saaffiginnissute-
qamiarpoq.
Aamma ICC-mit eqqu-
miigineqarpoq Canada-p
saniatigut Skandinaviami
nunat allat Rusland-ip is-
sittortaqani inunnik ikiui-
niarlutik neqerooruteqar-
simagaluartut suli qallu-
naat naalakkersuisut saaf-
figinnissutsinut qisuariar-
simanngimmata.
Royal Greenland tuniniaavoq
Nunaqarfinni tunisassiorfiit Namminersornerullutik Oqartussat
pisiarerusuppaat
(EE) Nunaqarfinni tunisassi-
orfiit ingerlanneqarnerinut
aserfallatsaalineqarnerinullu
pisortat Royal Greenland-
imut akiliisarput, taakkulu
maanna pisortanut tuni-
neqartussanngorput. Aalisar-
nermut, naalakkersuisoq
Paaviaaraq Heilmann upper-
narsaavoq isumaqatiginnin-
niarnemik aallartittoqartoq.
- Nunaqarfinni tunisassior-
fiit tunniunneqamissaasa ja-
nuarip aallaqqaataa nallertin-
nagu pinissaa eqqarsaataa-
voq, Paaviaaraq Heilmann o-
qarpoq.
Tunisassorfiit Royal
Greenland-imut akeqanngit-
sumik tunniunneqarsimasut,
kingornagullu ingerlatsiner-
mut aserfallatsaaliinermullu
tapiiffigineqartarsimasut pi-
siarinerini Namminersorne-
rullutik Oqartussat qanoq a-
kiliiniamersut aperineqarami
akivoq:
- 1 koruunit aamma 100
millioner koruunit akornan-
niissinnaapput, oqarpoq, er-
seqqissaatigalugulu isuma-
qatiginninniarnemut maanna
ingerlanneqartunut oqaase-
qaatissaqarani.
Ukiumut 50-60 millionit
Nuka A/S pilersinneqanngik-
kallarmat Royal Greenland-
ip nunaqarfinni tunisassior-
fiit ingerlappai, ukiumut 42
millioner koruunerpianik ta-
piiffigineqartarluni.
Aningaasaqamermut inat-
sisip oqaaseqaatitaani allas-
simavoq, aningaasat taakku
Royal Greenland-ip nunaqar-
finni tunisassiorfinnik inger-
latsineranut matussutissatut
akiliutaasut. Akiliutit Royal
Greenland-ip akiliutissaatut
naatsorsuutigisat ilanngaase-
reerlugit, allaffissornermut
tuniniaanermullu aningaasar-
tuutinut tapeq ilanngullugu
aalajangigaapput.
Tamatuma saniatigut sa-
naartomermut atatillugu isu-
(EE) - Bygdernes produkti-
onsanlæg, som det offentlige
betalte Royal Greenland for
både at drive og vedligehol-
de, skal nu sælges tilbage til
det offentlige. Landsstyre-
medlem for Fiskeri, Paavia-
araq Heilmann, bekræfter, at
forhandlingerne er igang.
- Det er meningen at over-
dragelsen af bygdeanlægge-
ne, skal være på plads inden
nytår, siger Paaviaaraq Heil-
mann.
På spørgsmålet om hvor
meget Hjemmestyret vil be-
tale, for de anlæg, som Roy-
al Greenland, fik overdraget
gratis, og siden fik landskas-
setilskud til driften og vedli-
geholdelsen.
- Det kan dreje sig om be-
løb imellem en krone og 100
millioner kroner, siger han
og understreger, at han ikke
maqatigiissuteqarput, nuna-
qarfinni tunisassiorfiit iluar-
saanneqartarnissaannut qu-
lakkeerissutaasumik. 1994-
imi Inatsisartut aalajangerput
ukiumut aningaasanik aalaja-
har kommentarer til de
igangværende forhandlinger.
50-60 millioner kroner
Før Nuka A/S blev etableret,
drev Royal Greenland byg-
deanlæggene for tilskud på
godt 42 millioner kroner om
året.
I finanslovens noter frem-
går det at pengene er betaling
til Royal Greenland for dæk-
ning af udgifter ved driften af
bygdeproduktionsanlæg. Be-
talingen er fastlagt ud fra for-
ventede nettoudgifter for
Royal Greenland med tillæg
til administration og salgs-
omkostninger.
Desuden er der en anlægs-
aftale, for renovering og ved-
ligeholdelse af både bygnin-
ger og produktionsmaskiner.
Landstinget besluttede nem-
lig i 1994, at bevilge en pose
ngersimasunik amerlassusi-
linnik nunaqarfinni nutarteri-
nermi pilersaarummut atu-
gassanik ukiumut aningaasa-
liisoqartassasoq, tunisassior-
fiit aserfallassimasut matu-
penge om året til et bygde-
moderniseringsprogram, for
at undgå at lukke de nedslid-
te anlæg.
I forbindelse med tillægs-
bevillingsloven i 1997, frem-
går det, at beløbet, der er på
10 til 12 millioner kroner om
året også er gået til nye
maskiner og fragt.
Royal Greenland har
blandt andet brugt pengene
til plukkemaskiner, kraner til
anlæggene og pakkemaski-
ner.
I forbindelse med efter-
årets landstingssamling, an-
befaler Finansudvalget, at
Hjemmestyret ikke skal beta-
le for bygdeanlæggene.
»Nuka« skal også sælges
Royal Greenland vil også
sælge sit datterselskab, Nuka
A/S, til Hjemmestyret.
nissaat pinngitsoomiarlugu.
1997-imi aningaasanut i-
lassutissatut inatsimmi taku-
sinnaavarput 10-12 millioner
koruunit ukiumut tunniunne-
qartartut illunuinnaanngitsoq
atorneqartarsimasut. Royal
Greenland-ip aningaasat
taakku ilaatigut erisaatinut,
tunisassiorfiit amoortaatis-
saannut taakkuninngalu as-
sartornermut atortussanullu
atorsimavai. Taamaakkaluar-
toq Aningaasaqamermut A-
taatsimiititaliaq isumaqarsi-
mavoq, nunaqarfinni tunisas-
siorfiit Namminersomerullu-
tik Oqartussanit akilemeqas-
sanngitsut.
Nuka tunineqassaaq
Namminersornerullutik O-
qartussat nunaqarfinni tuni-
sassiorfiit kisiisa pisiarissan-
ngilaat. Aamma Royal
Greenland-ip immikkoortor-
tani Nuka A/S tuniniarpaa.
Aalisakkanik suliffissuup
qallunaat aviisiinut ullormut
saqqummersartunut aamma
kalaallit tusagassiorfiinut ilu-
arsiissutitut taasamini allap-
poq, Royal Grenland-ip Nu-
ka A/S Namminersomerullu-
tik Oqartussanut tuniniaraa,
iluanaarutaasinnaanngim-
mat.
- Inatsisit malillugit illua-
tungeriillu isumaqatigiissuti-
gisinnaasaannik atugaqartit-
silluni tamanna pissaaq, Ro-
yal Greenland-imi direktøri-
uneq Ole Ramlau-Hansen
aamma pisortaanerup tullia
Lars Emil Johansen allapput.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Paaviaaraq Heilmann o-
qarpoq, Nuka A/S Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
tigorusukkaat.
- llimaginngilarali ukior-
taartinnagu tigusinissamut
piumasaqaataasut inissinnis-
saat, oqarpoq.
I en såkaldt berigtigelse,
fiskerikoncemen sendte til et
dansk dagblad og de grøn-
landske medier, står der, at
Royal Greenland vil afhænde
sit datterselskab, til Hjemme-
styret fordi det ikke er renta-
belt.
- Det skal være på vilkår,
som er forenelige med lov-
givningen, og som parterne
kan blive enige om, skriver
Royal Greenlands admini-
strerende direktør Ole Ram-
lau-Hansen og vicekoncem-
direktør Lars Emil Johansen.
Landsstyremedlem Paavi-
aaraq Heilmann siger, at
Hjemmestyret godt vil over-
tage Nuka A/S.
- Jeg tror dog ikke at betin-
gelserne for en overtagelse
falder på plads inden nytår,
siger han.
Ugeavisen
ingerlaannarpoq
KØBENHAVN(CSL) -
Ugeavisen Grønland, Ka-
laallit Nunaannit nutaarsi-
assanik imalik aamma ka-
laallinut Danmark-imiittu-
nut tunngatinneqartoq,
DR2-kkut sapaatip akun-
neranut ataasiarluni aalla-
kaatinneqartartoq iluatsil-
luartumik ingerlasimam-
mat, Danmarks Radio aa-
lajangerpoq misiliineq
majip tungaanut sivitsorni-
arlugu.
Ugeavisen
fortsætter
København(CSL) - Ugea-
visen Grønland, der sendes
på DR2 en gang om ugen
med nyheder fra Grønland
og grønlændere i Danmark
som målgruppe, har haft så
stor succes, at Danmarks
Radio har besluttet, at for-
længe forsøget til maj.
ICC hjælper
Rusland
ICC's præsident, Aqqaluk
Lynge har netop overstået
et møde med den lussiske
minister for Regionale An-
liggender, Valery Kirpi-
chnikov. Mødet var sat i
stand for at få belysning
over den vanskelige forsy-
ningssituation, der er ops-
tået efter det økonomiske
kolaps i august, specielt
blandt de oprindelige be-
folkningsgrupper, der le-
ver i det fjern tøstlige Rus-
land, hvor inuit er bosat.
Aqqaluk Lyge udtrykte
overfor den russiske rege-
ring ønske om, at myndig-
hederne må gøre noget ved
sundhedssituationen
blandt de oprindelige folk i
regionen, hvor der er man-
ge tuberkulosetilfælde.
Her findes der også en
højere dødelighed blandt
de 1.700 inuit i forhold til
verdens 150.000 inuit.
Aqqaluk Lynge fortalte,
at folk i Grønland husker
tiderne med tuberkulose
med tab af mange menne-
skeliv. ICC ønsker derfor,
at der bliver etableret et
sundhedscenter for de
midler grønlænderne er
ved at indsamle til hjælp
for deres stammefrænder i
Tjukotka.
Til gengæld kunne den
russiske regering oplyse, at
man har modtaget et tilbud
om hjælp fra den canadi-
ske regering. I midten af
december vil der blive
sendt et fly med forsynin-
ger med især medicin til en
værdi af tre millioner kro-
ner til Tukotka. Distributi-
onen vil ske i samarbejde
med ICC.
Til foråret vil ICC desu-
den sende en delegation til
Rusland for at se på sund-
hedssituationen ved den
russiske kyst af Berings-
strædet. For at gennemføre
opgaven vil ICC bede den
danske regering om øko-
nomisk hjælp.
ICC finder det ivørigt
iøjefaldende, at andre
skandinaviske lande, foru-
den Canada, har tilbudt
humanitær bistand til
Ruslands Arktis, mens den
danske regering endnu
ikke har reageret på hen-
vendelser om hjælp.
Sanaartornermik isumaqatigiissutit, tunisassiorfiit
1.303.000
Allaaserinera
Kontumi akuersissutaaqqaartut 1997-imi 10.393.000 kr.-inik amerlassuseqarput. Akuer-
sissutit pilcrsaarummi angissusiliunneqartutut aningaasanngortinncqamerannut atasumik
aningaasartuutit katillutik 11.696.000 kr.-inik aningaasalersomeqamissaat pisariaqartinne-
qarpoq. Taamaattumik akuersissutit 1.303.000 kr.-inik ilaneqamissaat qinnuteqaatigine-
qarpoq. Peqatigisaanik konto 51.07.30, ESU taarsigassarsiat emiallit, ilanngaaseereerluni,
tassanngaanniit illuatungiliilluni sipaaruteqartoqamissaa qinnuteqaatigineqarpoq.
Kontumi uani 1997-imi tamakkiisumik akuersissutit pilersaarutit uku malillugit aningaa-
sanngortinneqassapput:
Kangaamiut, qerisuusivik 3,500 mio. kr.
Sermiligaaq, tunitsivik ataavartoq 3,500 mio. kr.
Napasoq, tunitsivik ataavartoq 3,750 mio. kr.
Nioqqutissiomermut atortut 0,946 mio. kr.
Katillugit 11,696 mio. kr.
Nioqqutissiomermut atortut 946.000 kr.-inik akillit ukununnga immikkoortitemeqarput:
Atammimmut maskiinat crisaatit m arluk 24.000 kr.
Qeqertarsuatsiaanut maskiinat erisaatit m arluk 24.000 kr.
Ilimanami qullukkanik poortuissut 145.000 kr.
Oqaatsuni qullukkanik poortuissut 145.000 kr.
Saattuni krani 134.000 kr.
Qaarsuni krani 134.000 kr.
lllorsuami krani kaajallattartoq 240.000 kr.
Assartuinermut allaasinnaasunullu aningaasartuutissat 100.000 kr.
KONTO PINGAARNEQ 50.06.30
Tapiissutit tunisassiorfiit maskinartaannut
assartomeqameranullu atorneqartarsimasut,
1997-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi erserpoq.
I denne tillægsbevillingslov fra 1997, fremgår det at Hjem-
mestyret blandt andet har betalt for plukke- pakkemaskiner
og kraner til bygdeanlæggene, samt fragten af maskinerne.
Gratis bygdeanlæg til salg
Royal Greenland vil sælge bygdeanlæg for et
trecifret millionbeløb til Hjemmestyret