Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. DECEMBER • 19
AIDS-ip ullua qalligaluttuarpoq
- Nunarsuatainni nappaassu-
aq AIDS tusarliunneqaqqaar-
mat tupinnanngitsumik
annilaarutigineqarsimaqaaq.
Ukiullu ingerlanerini ajoqa-
raluartumik aamma Kalaallit
Nunatsinni tusarliuppoq
HIV-mik tunillatsissimasu-
nik siumiuisoqartalersoq.
Tamanna aallaavigalugu
peqqinnissaqarfik aammalu
Paarisa ilaatigut peqatigalu-
gu annertuumik qanoq iliu-
useqarnissamik eqqarsarto-
qalerpoq, paasisitsiniaaneq
aammalu usuup puui kikkun-
nik sumilu piffinni tigoriaan-
nanngortillugit allatigullu
mappersagaaraliornerit il.il.
sakkuliullugit.
Piffissallu ingerlanerani
nalunaarsuutitigut ersersin-
neqarpoq taamaasiornikkut
akulaalluutit assigiinngitsut
atugaasut annikilleriarneri
aammalu pilersaarutaanngit-
sumik naartulersoortarnerit
malitsigisaanik naartuersit-
tamerit annikillilaarsimassa-
nerat ilimagisariaqarluni,
minnerunngitsumillu HIV-
mik tunillatsissimasut amer-
liartunnginnissaanik isumal-
luartoqarluni.
Suliniutit paasisitsiniudllu
aamma ilagigujaat GU-mi
ilinniartut peqatigalugit peq-
qinnissaqarfiit ilaasa suliniu-
tit assigiinngitsut ingerlam-
matigit.
Taamaakkaluartorli ullu-
mikkut nalunaarsukkat tun-
ngavigalugit ersersinneqar-
poq HIV-mik tunillatsissi-
masut amerleriarsimasut. Ta-
manna paasisaq soorlikiarmi
nuanninngilluinnarpoq, an-
nilaamarlunilu.
Apereqqajaanarporlu ua-
gut kalaallit akornatsinni
nappaatip taama amiilaarnar-
tigisup erqarsaatitsigut aala-
terneqaatigisimannginnerpar-
put maannamit suli anneru-
sumik atoqatigiinnikkut pis-
suseqarnerput itinerusumik
sukumiinerusumilu naliler-
tassallugu.
Massami suliniutit siuliani
taakkarsukkakka peqqinnis-
saqarfimmit aammalu pit-
saaliuinermik suliaqartunit
naqitaaqqat, atuarfiit, tusa-
gassiuutit allallu sakkugine-
De tilkaldtes forhold
Det er på tide at få undersøgt
de tilkaldtes arbejdsmetoder,
når de sidder med et ansvar.
Når det nye landsting er på
plads efter valget, bør de
undersøge, om vi virkelig har
brug for så mange tilkaldte.
Vi har mange faglærte
kontorfolk, og derfor bør vi
spørge os selv, hvad vi skal
bruge dem til. Der er mange,
der ikke har en chance for at
få højere stillinger, fordi de
bliver besat med tilkaldt
arbejdskraft.
Er de tilkaldte så meget
værd, at de kan hindre de
hjemmehørende i at få de
højere stillinger?
Vi må udfra de tilkaldtes
tidligere beslutninger gen-
vurdere, om de virkelig har
lavet noget til fordel for lan-
dets og befolkningens inter-
esser.
De tilkaldte er placeret så
fremtrædende, at størstede-
len af hjemmestyrestillinger-
ne er besat af tilkaldte. Vi
kan gå rundt i alle direktora-
terne og spørge: hvor mange
ledere er besat af tilkaldt
arbejdskraft?
Svaret er indlysende: de
fleste stillinger er besat af til-
kaldt arbejdskraft.
Derfor er det meget vigtigt
at få undersøgt, om disse
ledere har løst deres opgaver
på en hensigtsmæssig måde!
Hvis ikke, må de pågældende
ledere erstattes af kompe-
tengte og hjemmehørende
arbejdskraft.
Der er ingen tvivl om, at
den hjemmehørende kan lave
sine ting ordentligt, hvis man
har tillid til pågældende.
Ligeledes har den hjemme-
hørende behov for at se, at de
offentlige vil give ham/hen-
de en chance!
Bendt B. Kristiansen,
Inuusuttut Ataqatigiit,
Qeqertarsuaq
t
Qujassut
Asangaakkatta uima, ataatatta, eminnguat-
ta, qatanngutinnguatta ningaannguattalu
Emil Lange-p artomaqisumik toqukkut qi-
magunneranut Qasigiannguit napparsima-
viani sulisunut, Nuummilu Saanami sulisu-
nut ikiuuttorpassuamullu, misiginneqataa-
sunullu naasorpassuarnullu uummammit
pisumik qujangaarluta sapaassuami pillu-
aqqusivugut.
Inussiamersumik inuulluaqqusilluta
Nulia, meeranngui, angajoqqaavi, qatann-
gutai ilaqutaasullu, Qasigiannguit
qarsimasut aqqutigalugit i-
ngerlatinneqartuaraluarput.
Neriuutiginassaqaaq kis-
saatiginassalllunilu ulloq in-
na nalleriarpat suliniutaasus-
sat innutaasut eqqumaffigi-
umaaraat. Pisariaqarluinnar-
pormi maannakkornit suli
annertunerusumik kikkut ta-
marmik pimoorussunerullu-
tik sammisanut eqeersimaar-
lutik suliniutinut peqataanis-
saat.
Naggataatigut pilersaaru-
taanngitsumik naartulersoor-
simanerup kinguneranik
naartuersittariaqalersameq a-
juusaarnartumik nunatsinni
ukiuni makkunani annertoo-
rujussuanngorsimanera saq-
qummiunneqarpoq.
Aammattaaq ' piffissan-
ngorpoq tamatumap maan-
nakkornit annertunerusumik
sukumiinerusumillu eqqar-
torneqalernissaa. Naartuer-
sinnermi peqqinnissaqarfinni
suliarineqarnera suliap aal-
lartinneranit naammassinera-
nut naatsorsorneqarsinnaas-
saaq inuiaqatigiinnut qanoq
akeqartarnersoq.
Minnerunngitsumillu peq-
qinnissaqarfimmi sulisunut
nakorsanullu annertuumik
suliakkersuutaasassasoq,
peqqinnissaqarfiillu aningaa-
satigut ingerlatsinerisa ani-
ngaasartuutaasartut anner-
tuut ilagilluinnarunarlugu.
Pissutsit taamaattuassaner-
pat? Pisariaqarsorinarpoq ta-
mannattaaq innuttaasut akor-
nanni saqqumisumik oqaluu-
serineqalernissaa.
Ilisimaneqartutut peqqin-
nissaqarfik 42 mio. kronit a-
ngullugit aningaasanik atui-
vallaarpoq. Pilersaarutaan-
ngitsumik naartulersoortut
naartuersittariaqalertarneri
suliap ilaataluunniit nalinga
pineqartunut akilerneqartari-
aqalersinnaanera oqallisigi-
neqarsinnaavoq, inatsisar-
tortaassanut saqqummiunne-
qaqqullugu, inatsisiliornik-
kut aqqutissiuunneqaqqullu-
gu-
Taamatut ilanngutassiil-
lunga decembarip aallaqqaa-
taani nunarsuatsinni AIDS
pillugu ulloritinneqartussa-
mut peqataalluarisi.
Allattoq Rasmus Brandt,
Aasiaat
Tikisitat misissuiffigilik
Tikisitat annerusumik aki-
sussaaffeqartinneqartut qa-
noq suleriaaseqamerat itisi-
lerlugu misissuiffigineqarta-
riaqarpoq.
Inatsisartut nutaat suliler-
pata suliniutissatut pingaar-
nertut inissinneqartariaqar-
poq tikisitat taamak amerlati-
gisut ilumut atorfissaqartillu-
gillu pisariaqartinnerigut.
Allaffimmiorpassuit qivia-
rutsigit apeqqutigisinnaavar-
put qanoruku atomiarigut?
Takoriartigit qanoq amerlati-
gisut qaffariarnissaminnut
periarfissaqanngitsut pissuti-
galugu tikisitanik inangeme-
qartuaramik?
Ilumut tikisitat taamak na-
leqartiginerlutik allaat nuna-
qavissup siuariartornissaanut
akornusiissallutik?
Tikisitat ataasiakaat aala-
jangiisarsimanerat tunngavi-
galugu utimut nalilersorne-
qartariaqarput, ilumut Nunat-
få.
DRONNING INGRIDS HOSPITAL
SØGER
ASSISTENT
TIL SYGEPLEJELEDELSEN
Stillingen som assistent er ledig til besættelse snarest
eller efter nærmere aftale. Daglig arbejdstid fra 8.00 til
16.00.
Stillingen:
Du refererer til chefsygeplejersken og får bl.a. til
opgave at:
- renskrive korrespondance
- ajourføre oversigter over plejepersonale, studerende
og STI-elever
- renskrive patientinformationer, introduktionsmateri-
ale til nyansatte
- renskrive og distribuere administrative instrukser.
Funktionsbeskrivelse forefindes og kan rekvireres.
Faglige/personlige kvalifikationskrav:
- HK uddannelse
- dobbeltsproget
- EDB/ETB på brugerniveau
- serviceminded
- fleksibel med gode samarbejdsevner
- stabil og loyal
- ordenssans.
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Bolig:
Der kan ikke anvises bolig.
Oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henven-
delse til tlf. 321101 lokal 2001.
Ansøgningsfrist: 21. december 1998.
Ansøgning: Bilagt eksamensbevis og dokumentation
for tidligere beskæftigelse sendes til:
Dronning Ingrids Hospital
Sygeplejeledelsen
Postbox 1001
3900 Nuuk
sinni iluaqutaasussamik
aammalu inuttarsiuinngitsu-
mik aalajangiisarsimanersut
suleriaaseqarsimanersullu
paasiniarlugu.
Ima tikisitat pingaarute-
qartigisumik inissinneqarsi-
mapput, allaat Namminersor-
nerullutik Oqartussat tikisita-
nik annertunerpaamik aqun-
neqarlutik. Pisortaqarfippas-
suit qiviarutsigit aperalutalu
tikisitat qanoq amerlatigisut
taakkunani pisortaappat?
Akissutissaq inuiaqatigiin-
ni tamani naluneqanngilaq;
amerlanerpaat tikisitanik
pisortaqarput.
Taamaattumik pingaarute-
qarluinnarpoq nalilissallugu
ilumut pisortaasup inuiaqati-
giinnut sullissisussaalluni pi-
sussaaffini iluamik ingerlan-
neraa! Taamaassimanngippat
taarsemeqartariaqarpoq, nu-
naqavissumik ajukkunnan-
ngitsumik.
Nunaqavissoq tatigineqar-
luni periarfissinneqaruni pit-
saasumik ineriartussasoq qu-
lamartoqanngilaq. Taamatul-
lu pisortanit periarfissinne-
qarsinnaannissaq nunaqavis-
sup amigaatigivaa!
Bendt B. Kristiansen,
Inuusuttut Ataqatigiit,
Qeqertarsuaq
Ernianut allannguutit
GrønlandsBANK-ip 7. december 1998
aallarnerfigalugu inuinnaat inuutissarsiortullu
uninngasuutaasa taarsigassarsiaasalu erniaat
allangortippai.
U ninngasuutit:
Uninngasuutit ukiumut erniaat 0,50%
tikillugu appartinneqarput.
Konto-lli nuussiviusartut aalajangersimasut
erniaat allanngortinneqanngillat.
Taarsigassarsiat:
Taarsigassarsiat akiligassallu ukiunut erniaat
0,50% tikillugu appartinneqarput.
Erseqqissaatigineqassaaq uninngasuutit taarsigas-
sarsiallu pineqartut erniaat allanngorartuummata,
taamalu qaqugukkulluunniit aningaaserivimmit
allangortinneqarsinnaallutik.
Erniat nutaat pillugit aningaaseriviup
immikkoortoqarfii paasiniaavigineqarsinnaapput.
Renteændring
GrønlandsBANKEN har med virkning fra den 7.
december 1998 ændret rentesatser på ind- og ud-
lånskonti til privat- og erhvervskunder.
Indlån:
Indlånsrentesatser nedsættes med 0,50% p.a.
Renten på visse transaktionskonti ændres
dog ikke.
Udlån:
Rentesatser på lån og kreditter nedsættes
med 0,50% p.a.
Det bemærkes, at alle anførte ind- og udlåns-
satser er variable og således til enhver tid kan
ændres af banken.
Bankens afdelinger giver Dem gerne nærmere in-
formation om de nye satser.
GronlandsBANKEN