Atuagagdliutit - 15.12.1998, Qupperneq 18

18 • TIRSDAG 15. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Stor ros til Aasiaats
borgmester Ane Hansen
Vi kan have vidt forskellige
argumenter, når vi roser folk.
Og mit argument til over-
skriften er borgmester Ane
Hansens tale ved juletræs-
tændingen den 30. november
1998, en begivenhed, der
blev sendt i den landsdæk-
kende TV.
Først vil jeg takke dig, Ane
Hansen, fordi du kom med
din klare mening om børne-
nes tarv. Jeg skriver det ikke
kun for at takke dig, men du
viste din faste mening og vil-
je til at arbejde for landets
såkaldte fremtids tarv. Du
mindede os om, ja, du min-
dede hele samfundet om, at
vi voksne spiller en væsent-
lig rolle, hvis børnenes frem-
tid skal være lys. Hvis vi skal
leve et trygt liv, skal vi også
skabe trygge omgivelser, i
stedet for at give andre skyl-
den for elendigheden. Du
sagde også, at vi har tendens
til at tie problemerne ihjel,
når vi bliver glade, selv om
de stadig findes.
På den måde viste du os, at
vi ikke skal nedprioritere
børnenes daglige problemer
her op til julen, og at de
voksne ikke skal holde jul,
bare fordi de selv har behov
for det. Og at vi skal give
vore børn en god baggrund
til at vokse op i.
Jeg vil også rose Aasiaat
Kommune for den store ind-
sats, som borgmesteren for-
talte om i sin tale, og det er,
at året er børnenes år i kom-
munen, og som fortsættelse
af dette, vil næste år være
børnenes og de unges år.
Derudover blev der opremset
flere nye og igangværende
initiativer til fordel for bør-
nenes fremtid.
Jeg skriver ikke dette, bare
for at fremhæve personen
Ane Hansen, men jeg vil
fremhæve hendes måde at
arbejde for samfundet. For
det første kommer hun med
en god politisk velvilje sin
klare og faste budskab, der
ikke er til at misforstå.
Budskab, der skaber glæde
for dem, der arbejder med
børn, og ikke mindst vækker
opmærksomhed hos enhver.
Det er sådanne politikere, vi
mangler i samfundet! Politi-
kere med faste meninger, og
som ikke videregiver ansva-
ret til andre.
Tidligt i efteråret blev der
kørt en meget interessant
debat om børn, der både var
hektisk og tankevækkende,
og den har uden tvivl optime-
ret initiativerne. Hvis den
debat ikke skal stoppe, er det
nødvendigt med samfundets
klare meninger, der ikke er
til at misforstå. Hvis bare der
var flere politikere i Ane
Hansens format, kunne bør-
nenes vilkår uden tvivl være
meget bedre i forhold til i
dag.
Dorthie Siegstad
Aasianni orpiliaq ikinneqarmat, borgmester Ane Hansenip oqalugiaataa, misigissutsinik
aalassatitsisimavoq.
Borgmester Ane Hansens tale, da juletræet blev tændt, har sat sindene i kog i Aasiaat.
Aasiaat borgmesteriat Ane Hansen nersortariaqarpoq
Isummavut qanorluunniit
ittunik tunngavilersorsinnaa-
sarpavut inunnik nersorin-
nikkaangatta. Taamatullu qu-
lequtsiineq tunngaveqarpoq
30. november 1998 Aasianni
illoqarfiup orpia ikinneqar-
mat nunarput tamakkerlugu
TV-kkut isiginnaameqarsin-
naasumik borgmester Ane
Hansen oqalugiaateqarmat.
Siullermik, Ane Hansen,
qujanarsuaq taamatut ersarit-
sigisumik meeqqat pillugit i-
summat annikkakku. Qujas-
suteqamiaannarlunga qujas-
suteqanngilanga, nunattali si-
unissaanik taasartakkatta a-
tugarissaarnissaat pillugu er-
sarissumik aalajangiussisi-
marpasittumik piumassuse-
qartumillu takutippat, inuin-
narnut, ilami inuiaqatigiinnut
tamanut, qanoq meerartatta
siunissaat qaamasuussappat
uagut inersimasut qanoq pi-
ngaaruteqartiginerput. Toq-
qissisimalluta inuuniassagut-
ta aamma nammineq toqqis-
sisimatitsinissarput, allanik
pisuutitsinata. Kusanarluin-
nartumittaaq ersersippat ua-
gut inuusugut atugarissaaraa-
ngatta nuannaaleraangatta-
luunniit ajomartorsiutit nipa-
ngiuttutut ittarigut, soorlu su-
mik ajortoqarsimanngitsoq,
uffali suli ajornartorsiorluta.
Tassuunakkut takutippat
juullip qanilliartornerani ula-
piffitsinni ulluinnarni ajor-
nartorsiutit meeqqanut tun-
ngasut nipangiutiinassan-
ngikkivut, aammalu inersi-
masut pisariaqartitsinertik
naapertuinnarlugu juullisius-
sanngitsut. Meerartagulli
meeraanerini tunngavilerlu-
artariaqarivut.
Aamma Aasiaat kommuni-
ata suliniutaa annertuumik
nersortariaqarsoraara, tassa
oqalugiarnermini eqqaam-
magu ukioq manna Aasiaat
kommunianni meeqqanut u-
kioritinneqarsimasoq, kiisalu
tamanna nangiinnarlugu uki-
oq aallartittussaq meeqqanut
inuusuttuaqqanullu ukioritin-
neqassasoq. Siunissamilu
suliniutissat suliarereersima-
sallu meeqqanut isumalluar-
nartut annissomeqarput.
Taamatut borgmester Ane
Hansen tusarliunniaannarlu-
gu tusarliutinngilara, assi-
giinngitsunilli iniaqatigiiusu-
gut akornatsinni pisartut aal-
laavigalugit ersersikkusussi-
mavara. Siullermik politike-
ritut piumassuseqarluni aala-
jangiussisimarpalullunilu i-
summat ersarissut paatsoor-
neqarsinnaanngitsullu annip-
pai.
Meeqqanut suliniartuullu-
ni qiimmaallannartut isumal-
lualersitsisut, minnerunngit-
sumillu kikkunnguugaluarut-
taluunniit suleqataanissatsin-
nik ersersitsisut. 11a politike-
rit taamaattut amigaatiginat!
Isummaminnik aalajangius-
sisimasut akisussaaqataaner-
minnillu allanut nuutsitsin-
ngitsut.
Ukiariaq manna meeqqat
pillugit oqallinneq ingerlan-
neqartoq assut soqutiginar-
poq, aammalu oqalliffiullu-
nilu isummersorfiulluartar-
poq, qulamanngitsumillu su-
liniarnermut uummarissaa-
taalluni. Oqallinneq tamanna
uniinnassanngippat aamma
innuttaasut isumaat ersaris-
sut paatsuuinertaqanngitsullu
pisariaqartippagut, aammalu
politikerit Ane Hansen-itut
anguniagallit amerlaneruga-
luarunittoq, taava inuiaqati-
giiusugut meerartatsinnut a-
tugaritittakkavut qularnan-
ngitsumik pitsaanerussagalu-
arput.
Dorthie Siegstad
f ^
0
Namminersornerullutik
Oqartussat
1998-imut Naatsorsuutinik
INAARSAANERAT
Namminersornerullutik Oqartussat 1998-imut
naatsorsuutinik inaarsaanissaat pissutigalugu inas-
sutigineqarpoq 1998-imi kiffartuussinermi il.il. aki-
ligassiissutit Namminersornerullutik Oqartussanut
nassiunneqassasut sisamanngorneq 7. januar 1999
nallertinnagu.
Grønlands Hjemmestyres
Regnskabsafslutning 1998
Af hensyn til Grønlands Hjemmestyres afslutning af
regnskaberne for 1998 henstilles, at regninger ved-
rørende leverede ydelser m.v. i 1998, fremsendes til
Hjemmestyret inden torsdag den 7. januar 1999.

Aasianni orpiup ikinnera
mamaatsoq
Ulloq aasiit qilanaaralugu u-
taqqisimasarput nallerparput,
naalagiareernerullu kingoma
ullup qeqqata kingoma orpi-
up ikinnissaa nunaqqatigiit
nuannaralugu najuuffigisa-
gaat utaqqiinnalerlutigu. Su-
naaffalumi pakatsinialeratta.
Nalunaaqutaq nallermat
orpiullu ikinnissaata siunin-
nguagut borgmesteriusartut
oqaaseqartarmata, maanna
borgmesterip oqaaseqalaar-
nissaa kisiat utaqqilerparput.
Aarimmi taamaalluni ap-
pippoq, aallaqqaatai ajun-
ngikkaluariarlutik suleqiso-
runa, oqalugiaatai tassan-
ngaannarluinnaq politikki-
mut sangutinneqarput, nuan-
niilluinnartunillu ilaartome-
qalerlutik. Allaat inuit ajor-
nartorsiutillit taakkarsorne-
qalerput, meeqqat inuusuttu-
aqqallu atornerlunneqartar-
neri qaqilemeqalerput, neri-
orsuinerit pilerpai, ilami al-
laanani qineqqusaartoq.
Taamaattut tusamaalerlu-
git qamuuna pakatsinaqaaq,
inuppassuummata najuuttut,
angajoqqaat atugarliortitaasi-
masut akuugunarput, qanor-
mitaavami tamakku isumali-
orpat?
Nalunanngilaq tarnimikkut
erloqititaasimallutik atorsi-
masaminnik puiguilerlutik
aatsaat qaangiilersut, eqqaa-
sinneqarlutik qanormita pa-
katsitigaat. Taakkuinnaan-
ngitsulli paasivakka, inup-
passuit najuuttut pakatsisin-
neqarsimapput, orpiup ikin-
nera politikkilersorneqalil-
larmat. Tamannami ilitsoq-
qussarinngilarput uagut ka-
laallit, qanortorlu taamatut
pissusilersomeq naggataaju-
gili, avaanngunarpallaaqaaq.
Suli mamaatsut ilaqarput,
orpillu ikinneqariallartoq ila
tupinnaq, nooqutassaralua
aappilaallak, orpissuaq
Svendborgimit tunissutisiar-
put, nooqutsemerami ullori-
aq nooqutaa asserlugu peeri-
mik aappaluttorsuarmik, a-
taatungaanilu kajortorsuaq
tungujortuusarlu, pinngitsoo-
rani partiit qalipaassui paat-
soorneqarsinnaanngilluin-
nartut.
Orpinnguullu, Aasiaat
Kommuniata innuttaminut
nuannaarutissiissutaata noo-
qutariniagaralua qangami
aappilaallak. Susut-uku?
Uagut kalaallit allatulli up-
perisarsiomitsinni ilaatilluin-
nalersimavarput orpeqameq,
nooqutsiuttarlutigulu juullip
ulloriaanut eqqaaniutitut ul-
loriaasannguaq. Pinnerta-
qaarlu pingaartumik silami
illoqarfiup orpiliarsuini pee-
req qaamasoq, ilaatigut ullo-
rissamut taarsiullugu atome-
qaraangat, qilammullu tik-
kuuttutullusooq eqqarsaler-
sittarmatigut. Uumut qitiusu-
mik upperisatta tunngavia
tappavaniimmat.
Maannakkulli pakatsina-
qaaq, taama erseqqitsigisu-
mik politikkilersorneqalis-
sappat.
Allaallu partiip qalipaataa-
nik nooqusersomeqalerluni,
isertuunneqarsinnaanngillu-
innartumik.
Siornatigullumi partii
taannarpiaq maannakkut
borgmestereqartitsisuusoq,
taama ilioriaraluarmat ta-
manna kommunalbestyrelsip
piaamerpaamik akuliuffigisi-
mavaa, peersillugulu.
Taamaattumik kissaatigi-
naqaaq orpiup ikinnera ki-
ngullermik politikkilersuun-
neqassanngitsoq, aammalu
orpiup nooqutai partiip qali-
paataanik ilaartorneqassan-
ngilluinnartut, maajunna-
qaammi avaanngunaqalutillu
isigisat taamaattut.
Pakatsisimasorpassuit
sinnerlugit
Karl Siegstad
ASS./ FOTO: AG