Atuagagdliutit - 07.01.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 7. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Moller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Qinersisartut aalajangiisussapput
QINEQQUSAARUTIT akueriinnartar-
nerinut ueriinnalersimavugut, partiit ul-
lormi qinersiviusumi »uukapaatinniarlu-
ta« ilusilersoriarlugit nangaanngivillutik
nassiussuuttagaat. Imalli paasineqassan-
ngilaq qinersisartut partiip nuannarine-
rusamik qineqqusaannginnermi politikki
saqqummiuttagaat akueriinnartaraat, qi-
neqqusaarutinili najoqqutassat saqqum-
miunneqartartut akueriinnartarlugit ueri-
innarsimavugut. Aviisinut ilanngussanik
naqiterisoqartarpoq, pilerisaarutit alla-
gartarsuillu TV-mi takutinneqartarput
radiokkullu atuarneqartarlutik. Immik-
koortortakkaarlugit politikerit piumasaat
naapertorlugit oqallinnissamut tunngavi-
usarput, taamaalillutik politikerit pia-
reersarluarsimallutik sungiussilluarsi-
mallutillu kikkut tamaasa uukapaatillu-
git uppertilersarlugit.
Tamanna unitsittariaqarpoq. Uagut
nammineq qineqqusaarnermi politikkik-
kut oqallisissat aalajangissavagut, poli-
tikkikkullu sammerusutat uagut pingaa-
ruteqartutut isumaqarfigisagut saqqum-
miullugit. Nipangiutissanngilagut ajor-
nartorsiutit qanoq iliorfiginiarlugit suku-
mertumik paasitinneqarnissatta tungaa-
nut. Ilisimasariaqarparput pingaartitat
qanoq tulleriiaassaneraat. Ilisimasaria-
qarparput ajornartorsiutaanerusut iluar-
sinissaannut piareersimanersut.
Asuleerutit tusaarusunngilagut.
NUNATSINNI inissaaleqineq pujortar-
naveersaaqqusinerit aamma raajanut
akitsuutit naleqqiullugu pingaarneruner-
lutik, uffa inissaaleqisoqanngikkaluarpat
Nunarput najoruminarnerujussuussagal-
uartoq...
Politikkikkut nalinginnaliornerit su-
mut atorpat, uffa ilisimallutigut inuit tu-
sinterpaaluit pitsaasunik inissaqanngi-
tsut, meeqqat atuarfiat sarfarsiataagin-
nartoq, aningaasaqarnerlu pissarissaar-
nerup ataani isameriaannaq, arlaannik
takkuttoqariataanngippat.
Apeqqutit taamaattut tassa pingaarutil-
lit, inissaaleqinerlu tamanit pingaarner-
saavoq. Pitsaasunik inissaqartitsisoqan-
ngippat meeqqat inuusuttullu pitsaasu-
nik atugassaqartissinnaanngilagut. Pit-
saasunik inissaqartitsisoqanngippat pit-
saasumik atuartuusoqarsinnaananilu
ilinniagaqartoqarsinnaanngilaq. Pitsaa-
sunik inissaqartitsisoqanngippat ilaquta-
riit inuunerminni ajomartorsiorlutik atu-
gaqalissapput, suliarisinnaasanut pitsaa-
sunut ineriartortinneqarsinnaasunullu
akomusersuisussat, uffa angerlarsimaf-
fimmi nalinginnaasumik ingerlanneqar-
taraluartut.
Pitsaasunik inissaqartitsisoqanngippat
inuusuttut pikkorissut pissarsiarisin-
naanngilagut, tikisitallu pikkorissut ator-
fissaqartitagut nunatsinniikkusussan-
ngillat. Suliffissaqartitsiniarnermi ajor-
nartorsiutit iluarsisinnaanngilagut, ilin-
niarluarsimasummi inuussutissarsiutinik
nutaanik aallarnisaasuusarput.
Inissaqameq tassaavoq sutigut tamati-
gungajak iluatsitsinissanut tunngaviusoq.
Atuarfik ilinniagaqarnissamut tunnga-
viuvoq, taamatuttaaq inissaqartitaaneq
tunngaviuvoq ilinniartitsisussaqarsin-
naanitsinnut - nunaqavissunik tikisitanil-
lu.
Inissaaleqineq Nunatta ajornartorsiu-
taasa annersaaraat aaqqikkuminnaanner-
saralugulu. Inuiaqatigiinni pissutsinut
sorpassuarnut tamanut attuisuuvoq.
Taamaattumik inissaaleqineq qineqqu-
saamermi najoqqutigineqartariaqarpoq,
naammagiinnassanngilarpullu aningaa-
sanik amerlanerulaartunik tamatumun-
nga neriorsorneqarutta. Ajornartorsiut
aaqqittariaqarluinnarparput, politikerilu
ajornartorsiummik qanoq iluarsiinissa-
minut ilisimanningitsoq tunuartiinnarta-
riaqarpoq.
TAAMATUTTAAQ meeqqat atuarfiat
oqallisigisariaqarparput ilinniartitaaner-
lu. Meeqqalli atuarfiat siulliullugu!
Isumaqatigiilluartoqarpoq meeqqat
atuarfiat ilinniaqqinnissani pitsaassuti-
nut inuusuttunut piumasaqaataasunut
eqquutsitsinngilluinnartoq. Inuiaqatigiit,
politikerit, uagut - qinersisartut - meerar-
tagut pitsaasumik atuartissinnaasiman-
ngilagut. Meeqqat nalinginnaasumik ili-
simasaat tupinnaannartumik pitsaanngil-
luinnarput. Ukiut marlussuit matuma si-
orna Nuummi ilinniartut paasitippaat
Diskobugtimi illoqarfiit qanoq ateqar-
nersut nalulluinnarlugit, qanorlu immin-
nut naleqqiullutik inissimanersut.
Tamatumani - meeqqallu atuarfianni -
ilungersortoqartariaqarpoq. Meeqqat
atuarfiat ilinniagaqarnissamut alloriarfi-
uvoq siulleq. Tikisitat ikilisinneqarnis-
saannut alloriarneq siulleq. Inuussutis-
sarsiutinillu aallamiinissanut aqqummut
alloriarneq siulleq. Inuussutissarsiutit
nutaat maangaannaq pinngortanngillat.
Qilammit nakkartanngillat. Isumassar-
siamit piviusumut ineriartortinneqartuss-
aapput, tamannalu pikkorissusermik
piumasaqaateqarpoq, inuiaqatigiillu ava-
tangiisimiittut isumassarsiorfiunissaat
pitsaasuunissaallu piumasaqaataavoq
inissaqartitsisoqarsinnaaneq, aammalu
inuussutissarsiutini atugassarititaasut -
aallartitsiniartunut pioreersunullu - ilu-
arsereersimassallutik.
Suliffissaaleqineq nungussinnaanngil-
arput sulisitsisut sulisullu ilinniarsiman-
ngippata. Patajaatsumik aningaasaqaler-
navianngilagut, atuarfeqarfimmi ilinni-
artitaanemilu sillimanngikkutta - atuar-
neq ilinniaqqinnerlu pilersaarusiorlua-
gaanngippata, iluarsartuullugaanngippa-
ta angusaqarfiunngippatalu, pisariaqan-
ngilarlu maani nunami ingerlanneqarnis-
saat.
Qinersinermi matumani allanik sam-
misaqartariaqanngikkaluarpugullunniit,
taamaallaat atuarfik, ilinnniartitaaneq
inissaqamniarnerlu, uagullu nammineq
aalajangiisuussaagut. Politikerit sassar-
teraangata apeqqutit taamaattut nuanni-
itsut apeqqutigisarlik. Tunngavissaqarlu-
artumillu imaqarluartumillu akinissaasa
tungaanut aalajangiussimasarlugit.
Vælgerne sætter dagsordenen
VI HAR VÆRET slemme til bare at ac-
ceptere de valgprogrammer, partierne
snedigt konstruerer for at lokke os »i fæl-
den« på valgdagen. Det skal ikke forstås
sådan, at vi - vælgerne - blot accepterer
den politik, vort favoritparti offentliggør
forud for valgkampen. Vi er bare tilbøje-
lige til at acceptere den dagsorden, val-
gprogrammerne repræsenterer. De tryk-
kes i indlægsaviser, annoncer og på pla-
kater, vises i TV og oplæses i radioen.
Punkt for punkt danner de grundlag for
debatten på politikernes præmisser, så de
velforberedt og rutineret kan snakke Fan-
den og vælgerne et øre af.
Det må vi have stoppet. Vi skal selv
sætte dagsordenen for den politiske debat
i valgkampen og bringe de politiske
emner frem, som vi finder væsentlige. Og
vi skal ikke slippe dem, før vi helt præcist
ved, i hvor høj grad kandidaterne eller
partierne vil gøre noget ved problemerne.
Vi må vide, hvordan de vil prioritere, og
om de er parat til at løse de største pro-
blemer først.
Småtingene gider vi ikke høre om.
HVAD ER rygeforbud og rejeafgifter for
eksempel mod det altoverskyggende
boligproblem, uden hvilket Grønland
havde været en langt bedre sted at bo...
Hvad er den politiske køkkensladder,
når vi ved at tusindvis af mennesker ikke
har ordentlige boligforhold, at folkesko-
len sejler på må og få, at økonomien reelt
set er en tikkende bombe under vel-
standen, hvis ikke noget viser sig.
Det er disse spørgsmål, der virkelig tæl-
ler, og det vigtigste af alle er boligproble-
met. Uden ordentlige boligforhold får vi
ikke ordentlige forhold for børn og unge.
Uden ordentlige boligforhold får vi ingen
god skolegang og ingen god uddannelse.
Uden gode boligforhold får vi let socialt
betrængte familieforhold, som spænder
ben for alle de positive og opbyggelige
aktiviteter, der burde være normalt i
hjemmet.
Uden ordentlige boligforhold får vi
ikke de dygtige unge og tilkaldte til at bli-
ve hos os. Vi får ikke løst beskæftigelses-
problemerne, for det er de veluddannede,
der skal igangsætte nyt erhverv.
Det er boligen, der er forudsætningen
for succes på næsten alle områder.
Og ligesom skolen er en forudsætnin-
gen for uddannelse, sådan er boligen
afgørende for, om vi kan få lærere - både
lokale og tilkaldte.
Boligproblemet er Grønlands største og
mest komplicerede problem. Det griber
ind i snart sagt alle samfundsforhold.
Derfor skal boligproblemet på dagsor-
denen i valgkampen, og vi skal ikke stille
os tilfredse med spinkle løfter om at sæt-
te lidt flere penge af på området. Vi skal
simpelthen have løst problemet, og den
politiker, der ikke ved, hvordan det skal
gøres, kan lige så godt gå hjem og lægge
sig.
PÅ SAMME MÅDE skal vi have folke-
skolen på dagsordenen, og uddannelser-
ne. Men først folkeskolen!
Der er bred enighed om, at folkeskolen
slet ikke lever op til de kvalifikationskrav,
videreuddannelserne med rimelighed kan
stille til de unge. Samfundet, politikerne,
vi - vælgerne - har ikke formået at give
vore børn en god skolegang. Børnenes
paratviden er forbløffende ringe. Nogle
studenter fra Nuuk afslørede for et par år
siden, at de ikke vidste, hvad byerne i
Diskobugten hedder, og hvordan de ligger
i forhold til hinanden.
Her - og i folkeskolen - skal der satses.
Folkeskolen er første skridt på vejen til
uddannelse. Første skridt på vejen til at
nedbringe antallet af tilkaldte. Og første
skridt på vejen til igangsættende
erhvervsinitiativer. Nye erhverv kommer
ikke ud af den blå luft. De falder ikke ned
fra himlen. De skal udvikles fra ide til vir-
kelighed, og det kræver dygtighed, det
kræver uddannelse, og det kræver, at det
omgivende samfund er inspirerende og
positivt, at der er boliger, og at erhvervs-
vilkårene for både igangsættere og det
etablerede erhverv er i orden.
Vi kommer aldrig arbejdsløsheden til
livs uden uddannelser på både arbejdsgi-
ver- og arbejdstagerside. Vi får aldrig sta-
bil økonomi, hvis ikke vi investererer i
skole og uddannelse - i en vel tilrettelagt,
rationel og produktiv skolegang og vide-
reuddannelse, som ikke nødvendigvis
skal foregå her i landet.
Egentlig behøver vi ikke beskæftige os
med andet end skole, uddannelser og
boliger ved dette valg. og det er os selv,
der bestemmer. Det er os, der sætter dags-
ordenen. Stil de ubehagelige spørgsmål,
når politikerne stiller op. Og hold dem
fast på et grundigt og fyldestgørende.