Atuagagdliutit - 07.01.1999, Side 16

16 • TORSDAG 7. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Gætværk!
Biologer gætter sig ikke til bestande, men bruger omfattende
undersøgelser, før de rådgiver politikerne.
Gætværk kalder Hans Iver-
sen biologernes arbejde. Det-
te ord kunne passende bruges
om Hans Iversens eget ind-
læg i AG den 22. december,
for øjensynligt gætter han sig
til, hvordan biologerne arbej-
der.
Tillad mig derfor at rette
op på misforståelserne.
Pinngortitaleriffik kommer
hvert år med en biologisk
rådgivning om hellefiskebe-
standen. Rådgivningen afle-
veres til Grønlands Hjemme-
styre, der arbejder for at sik-
re en bæredygtig udnyttelse
af ressourcen til glæde for
samfundet og for den enkelte
fisker. I rådgivningen har vi
tidligere udtalt at fiskeriet
efter hellefisk med fordel
kunne sænkes, idet man der-
ved kan få et større udbytte
af bestanden. Populært sagt,
at det betaler sig at lade pen-
gene trække lidt flere renter i
banken, før man hæver dem.
Fra politisk side er der
ikke indført reguleringer,
som har begrænset fangsten.
Bortset fra nogle krav til red-
skaberne har fiskeriet efter
hellefisk været frit indtil i år.
Når Hans Iversen skriver, at
biologerne i den sidste råd-
givning har sat kvoten ned,
er det altså usandt. I 1998
satte biologerne for første
gang tal på deres rådgivning
for det indenskærs fiskeri.
Om politikerne lytter til bio-
logernes rådgivning for
1999, og fastsætter en kvote
eller andre former for regule-
ringer, vides endnu ikke.
Og hvordan indsamler vi
biologer viden om hellefi-
sken? Jeg kan berolige læse-
ren med, at det ikke foregår
som Hans Iversen skriver.
Han påstår, at biologerne
møder op på fabrikken hvert
andet år for at måle et par
fisk og se på, hvad der ind-
handles. Nej, undersøgelser-
ne er langt mere omfattende.
Biologerne indsamler stik-
prøver fra det kommercielle
fiskeri for at få indblik i
længde og aldersforhold i
bestanden. De sidste to år har
vi alene i Disko Bugten un-
dersøgt 28.848 fisk. Stik-
prøverne indsamles både om
vinteren og om sommeren på
fabrikkerne og indhandlings-
skibene, og indsamles direk-
te fra jollerne og fra fiskeriet
på isen.
Hvert år gennemfører vi
desuden videnskabelige un-
dersøgelser med langliner
efter hellefisk fra Pinngorti-
taleriffiks' skib Adolf Jen-
sen. Vi fisker andre steder og
med andet grej end fiskerne,
fordi vores mål er et andet.
Vi skal ikke fange så mange
fisk som muligt, men fange
fisk på en måde så vi er i
stand til at belyse udviklin-
gen i bestanden år for år.
Derfor fisker vi systematisk
og med samme udstyr år for
år.
Tilgangen af små hellefisk
undersøges også hvert år
gennem fiskeri med trawl. Vi
trawler med Pinngortitalerif-
fiks' skib Paamiut på op-
vækstpladserne på Store og
Lille Hellefiskbanke og i
Diskobugten, og derved får
vi god viden om tilgangen af
nye hellefisk.
Biologerne anvender også
oplysningerne fra indhand-
lingen, og vi ved hvor meget
der fanges i hvilke områder,
og hvor stor andelen af store
og små hellefisk er i fang-
sten.
De nævnte undersøgelser
suppleres med de oplysnin-
ger vi får fra fiskerne, når vi
er i felten. Alle disse oplys-
ninger er grundlaget for den
vurdering af hellefiskebe-
standen, vi fremlægger i rap-
porten til det nordatlantiske
fiskeriråd, NAFO. Her sidder
biologer fra en række lande,
og det er herfra den biologisk
rådgivning for hellefiskbe-
standen ved Vestgrønland
gives.
Fiskeriet efter hellefisk i
Diskobugten, Uummannaq
og Upernavik har gennem-
gået en rivende udvikling de
sidste 10 år. Indhandlingen lå
i 1987 på 7.200 tons om året,
og i 1997 var den helt oppe
på 19.800 tons, hvilket sva-
rer til en stigning på 275 pro-
cent. Vi har imidlertid ikke
kunnet få øje på den vold-
somme fremgang i selve be-
standen af hellefisk, som
Hans Iversen har observeret.
Det er rigtigt, at bestanden af
hellefisk i Diskobugten ikke
viser samme negative tegn
på overfiskning som tidlige-
re, men vi kan ikke bekræfte
at de øgede årlige fangster
skyldes en voksende bestand
af hellefisk. Analyser af fis-
keriet gennem de sidste ti år
viser, at antallet af fiskedage
er steget betragteligt. Alt
peger på, at dette er årsagen
til det større fiskeri. Fiskerne
fisker simpelthen mere, og
derfor fanger de mere.
Den voldsomme stigning i
fiskeriet og det faktum, at
fiskeriet foregår på stadigt
færre årgange af hellefisk i
den indenskærs bestand, har
skabt bekymring i NAFO.
Når bestanden bliver yngre,
øges risikoen nemlig for at
der opstår store svingninger i
bestanden og fiskeriet. Der-
for anbefaler biologerne, at
fiskeriet fastfryses på et ni-
veau, der svarer til gennem-
snittet for de sidste 3 år. Ved
at begrænse fiskeriet vil flere
fisk blive ældre, og bestan-
den vil derfor blive mere
robust overfor fiskeri og
eventuelle svigt i tilgangen.
Vi kan derfor kun mane til
forsigtighed. Hellefisken
vokser langsomt, og hvis be-
standen fiskes for voldsomt,
vil der gå mange år inden
bestanden er reetableret.
I Pinngortitaleriffik har vi
på ingen måde glemt Semi-
naret om de levende ressour-
cer og ønsket om øget brug
af lokal viden i biologernes
arbejde og samarbejde mel-
lem fiskere og biologer. Fak-
tisk sker der allerede i dag en
omfattende brug af fiskernes
og fangernes viden, men me-
get tyder på, at vi indtil nu
ikke har været gode nok til at
synliggøre dette. Det kan vi
blive bedre til. Samtidig må
vi som biologer finde nye
metoder til i højere grad at
gøre brug af fiskernes viden.
Som eksempel på et nyt tiltag
fra biologernes side er forsla-
get om indførsel af logbog
for den kystnære hellefiske-
fiskeri. Hermed håber vi i
langt større grad at kunne
bruge den viden, som fisker-
ne har fået gennem mange
års erfaring i fiskeriet.
Til sidst skal jeg rette en
udbredt misforståelse. Det er
ikke biologerne som fastsæt-
ter kvoter! Biologerne giver
en uvildig biologisk rådgiv-
ning. Rådgivningen bliver
givet til politikerne. Interes-
seorganisationerne bliver
også orienteret om biologer-
nes rådgivning, og kan med-
dele deres opfattelse af tinge-
ne til politikerne. Når politi-
kerne har hørt de involverede
parter, er det så op til dem at
tage en beslutning og fast-
sætte en eventuel kvote.
Af Claus Stenberg
Simonsen, biolog ved
Pinngortitaleriffik
ENERGITJENESTEN, NUUK
*
Administrationsleder
// A
Ansvarsområde/arbejdsopgaver
Administrationslederen, der som
medlem af energitjenestens leder-
gruppe rapporterer til driftschefen,
har ansvaret for kundebetjening or.
debitorpleje for ca. 8.000 kunder
(herunder styring af betalingsaftaler
og ajourføring af faktureringsgrund-
lag). Administrationslederen har
endvidere ansvar for ajourføring af
det administrative system herunder
bl.a. afstemning af bank, debitorer
og lager, udarbejdelse af budget for
administrationen, styring af sekreta-
riatsfunktionen samt varetagelse af
personaleadministrationen for ener-
gitjenesten.
Administrationen er p.t. bemandet
med ni medarbejdere og en prakti-
kant.
Kvalifikationer
Administrationslederen må være
udadvendt samt besidde analytisk
sans og gode samarbejdsevner.
Den teoretiske baggrund bør være
regnskabsmæssig/administrativ
f.eks. HD(R) eller Merkonom med en
vis erhvervsjuridisk indsigt, men det
er nok så vigtigt, at den pågælden-
de har en solid praktisk erfaring som
leder af administration og/eller stør-
re debitorbogholderi.
Indgående kendskab til brug af
Concorde XAL (Superbruger) samt
rutine i brug af PC (Microsoft). Det vil
være en yderligere fordel, hvis admi-
nistrationslederen er dobbeltspro-
get.
Ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre og den rele-
vante faglige organisation. Individu-
el ansættelse kan eventuelt komme
på tale.
Bolig
Anvises under hensyntagen til fami-
liestørrelse; husleje og depositum
betales af medarbejderen efter gæl-
dende regler.
Flytning
Til- og fratrædelsesrejse samt bo-
haveflytning betales i henhold til
overenskomst eller ansættelses-
aftale.
Nærmere oplysninger
Ring til driftschef Ove Nielsen
(32 33 44) eller souschef Lise Egede
(32 88 00) for nærmere oplysninger
om stillingens indhold og ansættel-
sesvilkår.
Ansøgning
Mærkes “administration Nuuk” og
skal være personaleafdelingen i
hænde senest den 22.01.99.
pr. post eller fax 32 77 90 eller på
e-mail: le@Nukissiorfiit.gl
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq
NUKISSIORFIIT- Grønlands Energiforsyning, som er en nettostyret virksomhed under Grønlands
Hjemmestyre, er ansvarlig for produktion og distribution af el, vand og fjernvarme i Grønland (17 byer
og 57 bygder). Omsætningen var i 1997 ca. kr. 550 mio. Alle funktioner med i alt ca. 525 med-
arbejdere er placeret i Grønland med hovedkontor i Nuuk og med decentrale energitjenester i byerne.
ENERGITJENESTEN, NUUK
GENOPSLAG
Sisimiut Kommune søger
Tolk
En stilling som tolk ved Sisimiut Kommunes tolkekontor
er ledig for tiltrædelse snarest muligt eller efter nærme-
re aftale.
Arbejdsområdet vil være såvel skriftlig som mundtlig
tolkning for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget
samt sekretariatet. Tolkning ved andre møder vil kunne
forekomme. Ligeledes vil der være en del skriftlig tolk-
ning for de øvrige forvaltninger.
Sisimiut Kommune har indført simultantolkning.
Det er betingelse for ansøgeren, at vedkommende be-
hersker grønlandsk og dansk fejlfrit såvel mundtligt som
skriftligt ligesom erfaring fra lignende stillinger indenfor
den offentlige administration vil være en fordel.
Det vil ligeledes være en fordel, at ansøgeren har erfaring
i brug af word 7.0 tekstbehandling.
Ansættelse finder sted i henhold til gældende overens-
komst.
For udenbys ansøgere stilles der bolig til rådighed for
hvilken der betales husleje, depositum m.m. efter gæl-
dende regler. Ligeledes ydes der fri til- og fratrædelses-
rejse efter gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos
afdelingsleder Agnethe Nielsen på telefon 86 40 77 lokal
104.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og
tidligere relevant beskæftigelse bilagt kopi af eksa-
mensbeviser samt arbejdsgiverudtalelser skal være
Sisimiut Kommunes personaleafdeling i hænde senest
den 25. januar 1999.
SISIMIUT KOMMUNE
Postbox 1014.3911 Sisimiut
e-mail: sisimiut@siskom.ki.gl
ASS./ FOTO: AG