Atuagagdliutit - 07.01.1999, Side 14

14 • TORSDAG 7. JANUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
Statsministeri aasaq tikeraarami nuliani Lone Dybkjær angalaqatigaa. Statsministeren havde sin hustru Lone Dybkjær med på sit sidste regnfulde besøg i Nuuk.
Uani Namminersomerullutik Oqartussat allaffissuanit anipput.
Rigsfællesskabet er et pejlingsmærke for andre
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der i weekenden kommer til Grønland,
ser fortrøstningsfuldt på rigsfællesskabets fremtid
KØBENHAVN(CSL) - Det
er utroligt vigtigt, at den
gode kemi, vi har sammen,
holdes ved lige hele tiden.
Rigsmøderne forhindrer, at
vi kan gå fejl af hinanden.
Her kan vi diskutere både
konkrete sager og tale mere
frit for leveren om, hvordan
vi opfatter den politiske situ-
ation samt forvarsle ønsker
og temaer.
Når statsminister Poul
Nyrup Rasmussen i morgen
fredag mødes med landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt og lagmand Anfinn
Kallsberg i Hans Egedes Hus
i Nuuk til endnu et rigsmøde,
så er det en statsminister, der
er parat til slå ørerne ud. For
statsministeren er rigsmøder-
ne et afgørende forum, når
der skal sikres en homogen
udvikling inden for rigsfæl-
lesskabet.
På dagsordenen står en
status over den politiske,
økonomiske og erhvervs-
mæssige situation i de tre
lande samt tankerne om rigs-
fællesskabets fremtid de
kommende år.
Hvordan ser din egen
fremtidsvision ud for rigsfæl-
lesskabet?
- At der fortsat vil eksiste-
re et rigsfællesskab i gensi-
dig balance. Et fællesskab,
der ikke først og fremmest
bygger på paragraffer, men i
respekt for hinandens kultu-
relle, praktiske og økonomi-
ske identitet. Med det
udgangspunkt skal vi udvikle
rigfællesskabet og ikke
mindst hjælpe hinanden med
at have en stærk stemme
internationalt.
- Vi skal forstærke de
bånd, vi har i dag. Vores
rigsfællesskab er foregangs-
model i mange dele af ver-
den, hvor store og små sam-
fund forsøger at finde et fæl-
lesskab. Vi kan inspirere til,
hvordan andre kan indordne
sig.
Markedsøkonomiens
brutale fremfærd i Asien er
en påmindelse om, at det er
nødvendigt at have et poli-
tisk og velfærdsorienteret
fællesskab.
- Ved dine store taler -
Folketingets åbning og
nytårstalen - fylder rigsfæl-
lesskabet ellers ikke meget?
- Nytårstalen er der
bestemte traditioner for, så
det skal man ikke lægge
noget i. Men jeg giver altid
rigsfællesskabet stor plads i
Folketingets åbingstale og
bestræber mig på at give fyl-
dige svar på de indlæg, der
kommer fra ikke mindst de
færøske og grønlandske poli-
tikere. Jeg føler både lyst og
behov for at deltage i debat-
ten om rigsfællesskabet.
Ingen ændringer
- Har du overvejet mulighe-
den for en anden konstrukti-
on inden for rigsfællesska-
bet, hvor grønlandske og
færøske politikere ikke læn-
gere kan blive tungen på
vægtskålen i rent danske
indenrigspolitiske spørgs-
mål, sådan som det var
tilfældet med pinsepakken,
hvor Færøerne “solgte ”
deres stemmer for at fremme
egne nationale mål?
- Nej, medlemmerne af
rigsfællesskabet er valgt på
demokratisk vis og er fuld-
gyldige medlemmer af det
danske folketing. Både histo-
risk og i min tid som statsmi-
nister har der været situatio-
ner, hvor færøske og grøn-
landske politikeres stemmer
har været udslagsgivende.
Men det er der ikke noget
mærkeligt i.
- Det er det enkelte folke-
tingsmedlems egen afgørel-
se, hvordan han eller hun vil
bruge sin indflydelse. Det
ville være ekstremt forkert at
blande sig i det. Enten har vi
et demokratisk fællesskab,
eller så har vi ikke.
Selvstændighed
- Der foregår i dag en
diskussion om selvstændig-
hed i både Færøerne og
Grønland. Burde Danmark
deltage i en dialog om dette
spørgsmål?
- Jeg har fulgt debatten
med stor interesse. Men det
er det grønlandske folk og
politikere, der skal finde
frem til en fælles holdning til
dette spørgsmål.
- Men det er vigtigt, at der
et bredt politisk flertal bag et
konkret forslag. Det har jeg
understreget før, men det vil-
le være forkert af mig at
fremkomme med mere detal-
jerede synspunkter.
- Det er mit indtryk, at
Grønland har gennemgået en
meget dynamisk udvikling
de senere år. Senest har man
overtaget råstofforvaltnin-
gen, og andre områder vil
sikkert følge efter.
- Jeg ved, at Jonathan
Motzfeldt og andre har et
stærkt ønske om at blive øko-
nomisk selvbærende. Det
arbejder den nuværende poli-
tiske generation af grønlæn-
dere i det hele taget meget
stærkt for.
- Det har måske lidt længe-
re udsigter, end man kunne
ønske, men ambitionen kan
jeg kun have respekt for.
Derfor skal vi heller ikke
drage konklusioner om,
hvordan samarbejdet i rigs-
fælleskabet skal se ud om
fem, ti eller tyve år. I Dan-
mark skal vi forholde os kon-
struktivt og åbent til, hvor-
dan rigsfællesskabets ind-
hold ændres i takt med, at det
grønlandske samfund bliver i
stand til at overtage nye
områder fra Danmark. Der-
for har vi heller ikke planer
om at ændre i bloktilskudde-
ne eller i den politiske
repræsentation i Folketinget.
Økonomisk hjælp
- Et særligt udvalg under-
søger i øjeblikket renove-
ringsbehovet i Grønland.
Der er forventninger om, at
Danmark vil bidrage økono-
misk, fordi bygningerne var i
en dårligere forfatning end
antaget, da hjemmestyret
overtog dem. Kunne man
forestille sig andre områder,
hvor Danmark måske ville
give en ekstraordinær hånds-
rækning?
- Renoveringsspørgsmålet
er blevet bragt på bane af
Grønland som et særskilt
påtrængende problem. Hjem-
mestyret har investeret
meget kraft i dette spørgsmål
overfor den danske regering,
og derfor har vi nedsat et
udvalg, der skal se på proble-
met. Men jeg kan ikke se, at
der skulle være andre områ-
der, hvor det ville være
naturligt at bringe lignende
spørgsmål op.
- I forhandlingerne om
bloktilskud og ved andre
møder har vi i øvrigt løbende
mulighed for at tage emner
op, der giver problemer. Det
kunne for eksempel være
læge- og sygeplejerskemang-
len i Grønland, hvor dæknin-
gen ikke er tilfredsstillende.
Det er et område, hvor vi må
hjælpe hinanden med at fin-
de løsninger.
Oprindelige folk
- Har Grønland og Danmark
i kraft af rigsfællesskabet en
særlig forpligtelse til i fæl-
lesskab at hjælpe andre
oprindelige kulturer?
- Det gør vi allerede på fle-
re felter. I FN har Grønland
og Danmark blandt andet
arbejdet på at få løftet de
oprindelige folk op til en per-
manent dagsorden i FN-
systemet. Det har bevirket, at
der er blevet nedsat en grup-
pe under Menneskerettig-
hedskommisionen i Geneve,
som skal drøfte de nærmere
detaljer for, hvordan et per-
manent forum for oprindeli-
ge folk skal indrettes.
- Udvalget mødes i midten
af februar, og her venter vi,
at kunne se nogle resultater
af vores fælles bestræbelser,
som andre oprindelige folk
kan have stor nytte af .
- Du var selv taler på
ICC’s konference i Nuuk i
sommer. Hvad betød det for
dig?
- Meget. Jeg var det første
statsoverhovede, der talte i
det forum, og det var jeg
både glad og stolt over. Det
er et helt specielt og unikt
fællesskab.
- Jeg talte blandt andet
med inuitter fra Sibirien. Da
jeg spurgte om, hvorfor de
næsten kun var repræsenteret
med kvinder, svarede de, at
mange af mændene var døde
under kampen for selvstæn-
dighed.
- Det fortalte mig, at Grøn-
land og Danmark har noget
at fortælle. Noget at gøre. I
kraft af vores konkrete fæl-
lesskab, som vi kan vise frem
og hjælpe andre med, har vi
en særlig pligt. Konferencen
var ikke et punktum, men
starten på et projekt, som vi
skal arbejde meget mere
med.
- Du besøgte Grønland
første gang tilbage i 1970-
erne. Siden er det blevet til
adskillige besøg. Hvad har
gjort størst indtryk på dig.
- Selvfølgelig er det en
fantastisk oplevelse at se
isbjergne stå i kø for at kom-
me ud i Diskobugten ved Ilu-
lissat. Det giver oplevelsen
af, hvad der er stort og småt.
- Men gladest har jeg
været for at møde grønlæn-
derne selv. Hjertligheden,
venskabet og kammeratlig-
heden er meget stærk. Og så
viljen til at ville klare og
udvikle sig selv. At tilbage-
vise myten om, at små lande
ikke kan klare sig selv. Det
er en kraft og inspiration for
os alle.
ASS./ FOTO: JESPER STORMLY