Atuagagdliutit - 12.01.1999, Síða 6

6 • TIRSDAG 12. JANUAR 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Inatsisartut allqffissornermut ingerlatsinermullu aningaasartuutaat amerlavallaarput,
taama isumaqarput aningaasarsiomermik ilisimatuut.
Landstinget bruger for mange på drift, det truer Grønlands økonomi, mener statsministerens
økonomiske udvalg.
Ny finansiering af boliger
De offentlige tilskuds ordninger til boligbyggeri er en
tikkende bombe
KØBENHAVN(CSL)
Vanskelighederne ved at
skaffe boliger giver ikke blot
problemer for de pågældende
personer og husstande. Det
giver også problemer på
arbejdsmarkedet i form af
nedsat mobilitet i arbejds-
styrken samt ekstraomkost-
ninger i forbindelse med til-
kaldelse af arbejdskraft fra
blandt andet Danmark, idet
der ofte må findes dyre hur-
tig-løsninger på boliganskaf-
felse.
Det mener Det Rådgiven-
de Udvalg Vedrørende Grøn-
lands Økonomi, der anbefa-
ler politikerne at foretage en
grundlæggende revurdering
af det nuværende boligfinan-
sierings-system og de offent-
lige tilskud.
Det er udvalgets konklus-
sion, at det helt centrale valg
står mellem kø- og betalings-
vejen, såfremt der ikke skal
gennemføres en betydelig
ompriotering af boligsekto-
ren fra andre dele af de
offentlige budgetter eller til-
svarende skattestigninger.
Op mod 70 procent af de
grønlandske boliger ejes i
dag af hjemmestyret og kom-
munerne. De resterende 30
procent udgøres stort set af
de offentligt støttede selv-
byggerhuse og boligstøttehu-
se. Fælles for praktisk talt
alle boligkategorier er, at de
er opført med en meget bety-
delig støtte fra det offentlige.
Udvalgets beregninger
viser, at der bliver behov for
cirka 5.200 nye boliger de
kommende ti år, hvis bolig-
behovet skal indfries. Det
svarer til årlige investeringer
på 460 mili. kroner, hvoraf
hjemmestyret - under de
nugældende regler - kommer
til at betale godt 370 miil.
kroner om året, hvilket sva-
rer til otte procent af hjem-
mestyrets samlede indtægter
på finansloven for 1999. Og
heri er ikke indregnet øgede
udgifter til boligsikring,
boligbørnetilskud, bygge-
modning eller manglende
indtægter i form af eventuel-
le restancer.
Ejerboliger
For at afmontere den tikken-
de bombe peger udvalget på
nødvendigheden af at øge
egenfinansieringen og hæve
huslejerne.
Landstingets beslutning
om at øge egenfinansierin-
gen i nyopførte, private enfa-
miliehuse med 10-40-50-
ordningen får rosende ord. Et
skridt i den rigtige retning.
Men udvalget så gerne, at
egenfinansieringen blev
udvidet endnu mere, f.eks. til
50-40-10-modellen.
Det ville formindske det
offentlige tilskud med 800
millioner kroner over de
kommende 10 år, ligesom
det ville være med til at
fremme en større opsparing i
det grønlandske samfund,
viser beregninger.
Driften truer økonomien
Dansk ekspertudvalg opfordrer politikerne til en
strammere økonomisk politik
KØBENHA VN(CSL) Ud-
viklingen i hjemmestyrets
driftsudgifter er bekymrende.
En politisk stramning er tvin-
gende nødvendig, hvis øko-
nomien ikke skal løbe løbsk.
Det er hovedbudskabet fra
Det Rådgivende Udvalg Ved-
rørende Grønlands Økonomi,
der netop har udgivet beretnin-
gen om den økonomiske udvik-
ling i Grønland i 1997-98.
Formanden for udvalget,
professor Christen Sørensen,
vurderer den grønlandske
økonomi til et otte-tal på 13-
talsskalaen. Karakteren er
ikke alarmerende. På den
anden side kan den hurtigt
styrkdykke, hvis de stigende,
offentlige driftsudgifter ikke
kommer under kontrol. Fra
1994 til 1998 er et drifts- og
anlægsoverskud således ble-
vet vendt fra et overskud på
180 miil. kroner til et under-
skud på 157 miil. kroner.
I forhold til udvalgets sid-
ste beretning er der sket en
forbedring af den grønland-
ske økonomi ved en øget ind-
tjening inden for fiskeriet,
men fremgangen er ædt op af
de offentlige driftsudgifter,
der er steget seks procent.
- Hvis det ikke havde
været for de øgede offentlige
udgifter, havde der været
grund til optimisme. Den
positive udvikling i produkti-
on og indkomster burde have
været anvendt til en stram-
ning af den økonomiske poli-
tik. Dels for at få en mere
jævn udvikling på arbejds-
markedet. Dels for at konso-
lidere de offentlige finanser.
-1 stedet har man øget pro-
blemerne, så nu gælder det
om at priotere. Driftsomkost-
ningerne skal ned, hvis der
skal være råd til at løse de
store problemer inden for
bl.a. boligbyggeriet og sund-
hedsområdet, siger Christen
Sørensen.
Økonomisk stramning
I følge udvalget er behovet
for en økonomisk stramning
først og fremmest begrundet
i Grønlands store afhængig-
hed af verdensmarkedspri-
seme på rejer. Ændriger i
priserne slår hurtig igennem i
indkomsterne og på lands-
kassens budgetter.
Derfor gælder det om at
sikre et tilstrækkeligt økono-
misk fundament, så gælds-
problemer ikke opstår i en
tilfældig vending i konjunk-
turerne, skriver udvalget, der
anbefaler politikerne at gen-
optage den konsoliderings-
politik, som kendetegnede
perioden fra sidst i 1980-erne
til medio 1990-erne.
Imssianut
aningaasalersuineq
Pisortat inissialiornernut tapiissuseeriaasiat
najummatsernarluinnarpoq
KØBENHAVN(CSL) - Inis-
saaleqineq inunnut inoquti-
giinnullu ataasiakkaanuinnaq
ajornartorsiortitsisanngilaq.
Aammali suliffissaqartitsi-
nermut, soorlu suliassat or-
nillugit nuttartamerit ikilisin-
nerisigut kiisalu tikisitsisar-
nermi, soorlu Danmarkimit,
immikkut aningaasartuute-
qartamikkut, inissaqartitsini-
arluni pilertortumik akisuu-
nillu aaqqisoqartariaqartar-
mat.
Taama isumaqarput Nu-
natta aningaasarsiomera pil-
lugu siunnersoqatigiit, politi-
kerinullu kaammattuutigaat
inissianik aningaasaleeriaa-
seq maanna atuuttoq pisor-
tallu tapiissuteqartamerat su-
kumertumik nalileqqeqqullu-
gu-
Siunnersoqatigiit isum-
merput utaqqeriaaseq akilee-
riaaserlu tunngaviusumik aa-
lajangiunneqartariaqartoq,
pisortat aningaasalersugaan-
nit allanit inissiaqarneq an-
nertuumik allatut akilersor-
neqassanngippat imaluunnit
taamaaqataanik akileraarutit
amerlisinneqassanngippata.
Nunatsinni inissiat 70 pro-
centii angullugit namminer-
sornerusunit kommuninillu
pigineqarput. Sinneri 30 pro-
centit amerlanersaat pisortat
akileeqataaffigisaanik nam-
mineq illuliaapput imaluun-
niit boligstøtte-tut illuliaallu-
tik. Inissiat assigiinngitsut ta-
mangajalluinnarmik assigiis-
sutigaat pisortat amerlasuu-
nik aningaasaleeqataaffigi-
saasut sanaajugamik.
Siunnersoqatigiit naatsor-
sorpaat ukiuni qulini tulliut-
tuni inissiat 5.200-t pisaria-
qartinneqassasut, inissamik
pisariaqartitsineq naammas-
sineqassappat. Ukiumut 460
miil. kronit aningaasaliissu-
taasariaqartassapput, taakku-
nannga namminersomerusut
- maanna malittarisassat a-
tuuttut malillugit - ukiumut
370 mili. kronit akilertassal-
lugit, assigaa 1999-imi ani-
ngaasanik inatsisit malillugit
namminersomerusut iserti-
taasa katinnerisa 8 procenti-
at. Taakkununnga ilanngune-
qanngillat ineqarnermut ta-
piissutit amerlinissaat, ine-
qamermi meeqqanut tapiis-
sutit, sanaartorfigissaanerit i-
maluunniit akiligassanik ki-
nguaattoorutit peqqutaallutik
isertitat ikileriarsinnaaneri.
Nammineq pigisat
Najummatsernerujussuaq
qaangerniassagaanni isuma-
sioqatigiit taakkartorpaat
nammineq aningaasaliissu-
taasartut amerlisinnissaasa
pisariaqamera inissianullu a-
kiliutaasartut amerlisinne-
qassasut.
Nutaanik namminerisamik
illuliomemi nammineq akili-
utaasartut amerlisinniarlugit
Inatsisartut aalajangernerat
nersualaarneqarpoq, tassa
aaqqiineq 10-40-50 atorlugu.
Ilorraap tungaanut alloriar-
neq. Isumasioqatigiilli orni-
gigaluarpaat namminerisa-
mik akiliutaasartut suli amer-
lisinneqassasut, soorlu na-
joqqutaq 50-40-10 atorlugu.
Taamaaliortoqassappat u-
kiuni qulini tulliuttuni pisor-
tat tapiissutigisartagaat 800
millioner kroninik ikilissaga-
luarput, taamatullu inuiaqati-
giinni kalaallini ileqqaame-
runissamut kaammattuutaas-
sagaluarluni, naatsorsuinerit
takutippaat.
Ingerlatsinerup
aningaasaqarneq
navianartorsiortippaa
Qallunaat ilisimasallit politikerit kaammattorpaat
sakkortunermik aningaasaqarnikkut politikkeqaqqullugit
KØBENHA VN(CSL)
Namminersorulluni oqartus-
sat ingerlatsinikkut aningaa-
sartuutaasa amerliartomeri i-
sumakulunnarpoq. Aningaa-
saqarneq paatsiveerulluin-
nassanngippat politikkikkut
sakkortunermik ingerlatsi-
nissaq pisariaqarluinnarpoq.
Taama Kalaallit Nunaata
Aningaasaqarnera pillugu
Siunnersoqatigiit naliliipput,
Nunatta aningaasaqarnerata
1997-98 ineriartornera pillu-
gu nalunaarusiamik saqqum-
mersitseqqammersut.
Siunnersoqatigiit siulittaa-
suat Christen Sørensen nali-
liivoq kalaallit aningaasaqar-
nerat 13-ini malillugu karak-
terilissagaanni 8-miittoq.
Karakteri immini isumaku-
lunnanngilaq. Aappaatigulli
apparujussuarsinnaavoq pi-
sortat ingerlatsinermi ani-
ngaasartuutaat amerliartuin-
nartut iluarsineqanngippata.
1994-imit 1998-imut inger-
latsinermut sanaartomermul-
lu sinneqartoorutit 180 miil.
kroninit 157 miil. kroninik a-
migartoorutinngorsimapput.
Siunnersoqatigiit nalunaa-
rusiaanut kingullermut na-
leqqiullugu nunatta aningaa-
saqamera pitsanngoriarsima-
voq, aalisarnermi aningaa-
sarsiorneruneq peqqutaallu-
ni, iluanaarutitulli siuariaa-
taagaluit pisortat aningaasar-
tuutaasa 6 procentimik amer-
leriamerisigut tamarmik nu-
ngunneqarput.
- Pisortat aningaasartuuta-
at amerlisimanngikkaluarpa-
ta isumalluarnissamut peq-
qutissaqaraluarpoq. Tunisas-
siomermi isertitanilu ilorraap
tungaanut ingerlalerneq a-
ningaasaqamermi politikkik-
kut sakkortunermi aqutsiler-
nermik kinguneqartinneqar-
simassagaluarpoq. Ilaatigut
suliffeqamermi naligiissaari-
nerulluni ineriartortitsinik-
kut. Aappaatigut pisortat a-
ningaasaataat patajaallisar-
nerisigut.
- Akerlianik ajomartorsiu-
tit allisarneqarsimapput,
maannalu tulleriissaarinissaq
tullinnguuppoq. Ingerlatsi-
nermut aningaasartuutit ikili-
sinneqartariaqarput ajornar-
torsiuterujussuit iluarsine-
qamissaannut akissaqartinni-
assagaanni, ilaatigut inissia-
liomemi peqqinnissaqarfim-
milu, Christen Sørensen o-
qarpoq.
Aningaasaqarnikkut
sukaterineq
Siunnersoqatigiit malillugit
aningaasaqarnikkut sukateri-
nissamut pisariaqartitsiner-
mut tunngaviunersaavoq Nu-
natta raajat akiisigut nunar-
suaq tamakkerlugu akigitin-
neqartunut pituttorsimanera.
Akit allanngorneri isertitanut
aammalumi landskarsip ani-
ngaasartuutaanut pilertortu-
mik sunniuteqartarput.
Taamaattumik aningaasa-
qamerup naammattunik toq-
qammaveqartinnissaa qulak-
keerneqartariaqarpoq, taa-
maalilluni taarsigassatigut a-
jornartorsiutit aningaasarsi-
omerup ingerlanerani nalaat-
sortumik allanngomerani pi-
lersinneqassanngippata, isu-
masioqatigiit allapput, politi-
kerinullu kaammattuipput a-
ningaasaqamerup patajaalli-
samerani politikki ingerlati-
leqqeqqullugu, soorlu 1980-
ikkut naalernerannit 1990-
ikkut qeqqata tungaanut ator-
luameqarsimasoq.