Atuagagdliutit - 12.01.1999, Side 10

10 -TIRSDAG 12. JANUAR 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kalaallit marluk Jens Jørgen Knudsen aamma
Jakob Rosing Søltoft nunap assinganik titartaanermi
uuttortaanermullu teknikeritut Byggeteknisk Højsko-
lemi Horsensimiittumi naammasseqqammerput.
Qaammatini 18-inini Jens Jørgen Knudsen Jakob Ro-
sing Søltoftilu ilinniarsimasut nunatsinnut angerlarni-
arput suliartorlutik.
Jens Jørgen Knudsen og Jakob Rosing Sølvtoft har
som de første grønlændere afsluttet uddannelsen til
kort- og landmålingsteknikere ved Byggeteknisk Høj-
skole i Horsens. Uddannelsen har varet halvandet år,
og nu glæder de to sig til at komme hjem og arbejde.
Meeqqat inuusuttuaqqallu
siunnersuisoqatigiiffiat
aningaasanik atuipallattoq
Ukiumut aningaasaliissutit 50.000 kruunit sinneri ukiup naannginnerani
orpiliartitsinermut atorneqarput
NUUK(LMK) - Nuummi
meeqqat inuusuttullu siun-
nersuisoqatigiiffiat ukiaq
septemberimi aallartinnermi
kingoma, Nuup kommunia-
nit 50.000 kruuninik ukiu-
mut atomeqartartussanik ani-
ngaasaliiffigineqarpoq. Ani-
ngaasat meeqqanut inuusut-
tuaqqanullu attuumassute-
qartunut siunertanut assigiin-
ngitsunut, meeqqat inuusut-
tuaqqallu siunnersuisoqati-
giiffiata akisussaaffigisaanik
atomeqartassapput.
Septemberimili aallartin-
nermi kingoma meeqqat i-
nuusuttuaqqallu siunnersui-
soqatigiiffiat decemberip 14-
ni aappassaanik ataatsimiin-
nermini ilisimatinneqarpoq,
aningaasaliissutit ukiumut a-
torneqartussat tamakkerlugit
atomeqarsimanngitsut.
Taamatut ilisimatinneqar-
nertik tunngavigalugu de-
cemberip 28-ni Nuummi
meeqqat inuusuttuaqqallu si-
unnersuisoqatigiiffiata aaq-
qissuussaanik, Katuami
meeqqanut inuusuttuaqqa-
nullu katerisimaartitsivoq.
Katerisimaartitsinermi ul-
lup ingerlanerani meeqqat
orpiliartinneqarlutillu disco-
tekertinneqarput, assigiin-
ngitsunillu sutugassaqartin-
neqarlutik.
Siulittaasoq Paneeraq No-
ahsen oqarpoq, aningaasa-
liissutit 50.000 kruunit sin-
neri, ukiup ingerlanerani a-
torneqanngitsoorsimasut, u-
kiup qaangiutinnginnerani
taamatut tuaviuussamik ator-
tariaqarsimallugit. Ilanngul-
lugulu oqaatigaa aningaasa-
liissutit tuaviussamik atome-
qaraluartut, katerisimaartit-
sineq meeqqat inuusuttuaq-
qallu siunnersuisoqatigiiffia-
ta meeqqat akomanni nalu-
neqannginnerulernissaanut i-
lisarititsiniutitut oqaatigine-
qarsinnaasoq.
Iluamik siunnersorneqarsi-
mannginnermik tunnga-
veqarnersoq Paneeraq Noah-
sen AG-mit aperineqarami o-
qarpoq, akisussaaffik nam-
minneq kisimik tigummisi-
mallugu, nangillunilu:
- Siunnersuisoqatigiiffik
aallartinnermi kingoma ajor-
nartorsiutit assigiinngitsut
peqqutaallutik, aatsaat aap-
passaanik ataatsimiippoq.
Taamaammat suliniutissat
assigiinngitsut aatsaat ilua-
mik aallartisarneqalerlutik.
Aningaasaliissutit tamakker-
lugit atorsimanagit qangalili
ilisimareerparput, taamaattu-
mik akisussaaffik nammineq
tigummiarp arput.
Nuummi meeqqat inuusut-
tuaqqallu siunnersuisoqati-
giiffiat tassaavoq Nuup kom-
muniani kommunalbestyrel-
sip ataani, meeqqat inuusut-
tuaqqallu atungaannik aala-
jangiiniamermi siunnersorti-
tut inissisimasoq.
Nuup kommuniani meeq-
qat inuusuttuaqqallu siunner-
suisoqatigiiffiat nunatsinni
siullersaavoq, ilaasortallu
16-it tamarmik 18-it inorlu-
git ukioqarput.
AF STEEN RASMUSSEN.
Luk Kangerlussuaq
- og Narsarsuaq!
Hvad skal vi med denne udenrigslufthavn, som kun er
der på grund af amerikanerne og anden verdenskrig!
Steen Rasmussen har på e-
mail sendt os denne bramfri
kommentar. Den kommer ty-
deligvis fra hjertet og er
blandt andet afledt af jour-
nalistelevernes »afsløring«
af aftalen om et holde Kan-
gerlussuaq i gang for ameri-
kanerne. Vi har valgt at
trykke indlægget som kronik.
NU ER DER ingen krig læn-
gere og amerikanerne er også
rejst!
Man må flytte atlantluft-
havnen ind til en by på vest-
kysten - eller flytte en by fra
kysten til Kangerlussuaq.
Det sidste er helt urealistisk!
Der bor efterhånden 600
mennesker i Kangerlussuaq,
borgere fra hele Grønland, de
skal naturligvis tilbage hvor
de kom fra. Folk fra Nuuk
flytter tilbage til Nuuk, folk
fra Ilulissat tilbage til Ilulis-
sat og så videre.
De bygninger der findes,
må amerikanerne betale for
at få revet ned. De skal i det
hele taget betale alle de ste-
der, de har været og ikke har
ryddet op efter sig, da de for-
lod stederne.
NÅR BEFOLKNINGEN i
Kangerlussuaq kræver af-
savnstillæg, kan de da bare
flytte fra lufthavnen og hjem!
Der er ikke brug for folk som
bare kræver og kræver.
De har allerede den laveste
skatteprocent i forhold til
resten af Grønland! Nemlig
35 procent andre har op til 44
procent i 1999. Så jeg synes,
at borgerne i Kangerlussuaq
er nogle grådige hyklere, som
kun tænker på penge og magt.
I en tid, hvor man snakker
om at sammenlægge kom-
muner, skal vi ikke oprette et
nyt, for det er for dyrt for
samfundet at finde sig i den-
ne krævementalitet, som her-
sker blandt denne lille del af
befolkningen.
Hvis vi andre almindelige
borgere af det grønlandske
samfund ikke snart vågner
op, så vil man igen stå i den
situation, som efterhånden er
så typisk for Grønland:
Lad os lige vente og se, og
la-la-derudaf. Men sandheden
er, at den som er aktiv også
opnår sine mål bedre end den,
som venter og ser tiden an, for
den passive får ikke noget
forærende og sådan skal det
heller ikke blive!
DET ER KUN den der aktivt
gør en indsats, som bliver
belønnet! Og som almindelig
borger i dette samfund, så
synes jeg det er på tide, at vi
også giver vores mening til
kende - også overfor politiker-
ne! Idet vi som almindelige
borgere ikke blot skal sidde og
sige ja og amen til alt hvad
vores politikere siger og gør!
Vi må også selv være vågne
og opmærksomme, således at
politikerne ikke blot skal tro
de sidder trygt på deres tabu-
retter! De skal nemlig vareta-
ge folkets interesser ikke
deres egne og da slet ikke 5-
600 mennesker ud af 56.000!
Selvom det for øjeblikket er
en »nøgleby« i og med de
modtager al eller næsten al
luftfragt fra omverdenen, så
skal man tænke større og læn-
gere ud i fremtiden og ikke
kun til næste valg.
Jeg vil foreslå, at man i
løbet af 10-15 år nedpriorite-
re Kangerlussuaq & Nar-
sarsuaq og opprioritere andre
byer, eksempelvis Sisimiut,
Narsaq, Qaqortoq og/eller
Ilulissat og give dem mulig-
hed for at udvikle sig, uden
et fordyrende mellemled,
som jeg mener, de to lufthav-
ne er. De er ikke andet end
tomme byer, som man prøver
at puste live i ved at få politi-
kerne til at tro, de er nødven-
lige. Men så længe der ikke
er andre muligheder, så er de
blot et nødvenligt onde, som
burde være fjernet forlængst!
Brug pengene fra bloktil-
skuddet til at oprette og bag-
efter vedligeholde en atlant-
lufthavn i en by istedet for!
HVORFOR SKAL man
igennem disse lufthavne,
som ligger så langt inde i lan-
det og så langt væk fra alle
større beboede områder, blot
for at have et par folk gående
og lave et eller andet?!!? Det
er for dyrt, og det ville det
være i ale samfund.
Atlantlufthavne på kysten
vil kunne spare en masse dyr
Kangerlussuaq
helikopterflyvning og passa-
gertunge flyvninger i øvrigt.
De to lufthanves oprindeli-
ge formål har været en mel-
lemlandingsbase for ameri-
kanernes flyvemaskiner un-
der 2. verdenskrig. Men da
denne krig forlængst er
afsluttet, må man stille
spørgsmålet om det er nød-
vendigt at bevare disse stra-
tegiske knudepunkter for
amerikanerne?!
- Det vil jeg svare klart
NEJ på!
Grønland er ikke medlem af
NATO og vi har ingen indfly-
delse på amerikanernes stor-
hedsvanvid som supermagt.
Vi har ingen grønlandsk hær,
og jeg mener helt afgjort, at vi
heller ikke skal have det. Så
hvad skal vi med en fremmed
magt i vort eget land?
- Hvad skal amerikanerne
have af klausuler for at kunne
besætte Grønland, de spørger
jo ingen om de må, men tager
efter eget forgodtbefindende.
Det er snarere os der skal stil-
le kravene for vort territori-
um! Jeg synes, vi - den grøn-
landske befolkning! - bør
gøre det klart for USA, at vi
ikke ønsker dem i vort land
andet end som turister, hvil-
ket også drager Thule Air
Base ind i debatten. Og de
skal betale for den tid de har
været her! De skal betale for
at fjerne deres baser! Så fan-
gerne kan få deres fangst-
pladser tilbage igen!
Så hvad angår den hemme-
lige aftale, som er indgået
mellem Danmark og USA -
og Grønland, som den artige
skoledreng - så må det være
klart at vi, den grønlandske
befolkning, skal have indhol-
det at vide! Og derefter skal
den ophæves, med kompen-
sation til den grønlandske
befolkning. Man bør ikke
holde befolkningen udenfor i
ting som vedrører dem!
USA SKAL IKKE komme
her og diktere, hvordan vi
skal styre vort land og dets
trafiksystem! Vil de det, må
vi også kunne kræve det
samme af dem, og det er jo
helt urealistisk!
Jeg elsker mit land og
ingen fremmed magt skal
bestemme over det!
Så nedlæg de to atlantluft-
havne, og byg dem op, hvor
der er brug for dem, nemlig
ved hver sin by! Det er sam-
fundsmæssigt set økonomisk
helt klart bedre end den
nuværende ordning.
Man skal selvfølgelig pas-
se på med at lukke dem ned
for hurtigt, idet de nye mod-
tagerbyer skal gøres klar og
det gælder landingsbaner og
boliger til arbejderne fra de
to lufthavne.
SÅ KÆRE BORGERE i
Kangerlussuaq og Narsarsu-
aq, jeres familier savner jer
også, og I vil kunne bo i sam-
me by som de og I vil kunne
beholde jeres arbejde samti-
digt. Så det vil være en fordel
- ikke blot for samfundet -
men for alle!
I løbet af kun to sæsoner
har bilerne med de store hjul,
totalt ødelagt vejene, hvor
almindelige biler førhen har
kunnet køre, nu er det kun
disse monstercars, der kan og
det er noget svineri uden
sidestykke! Naturen skal
bruge ca. 50 år eller mere, til
at blive et flot sted igen, hvor
alle kan færdes!
Jeg elsker mit land og
ingen skal ødelægge det for
ussel mammon!
Sidst men absolut ikke
mindst, vil der helt klart være
mange større fordele ved at
placere en atlantlufthavn ved
en by, istedet for langt fra
gud og hvermand! Afledte
effekter, som stimulere byens
erhvervslivs udvikling, som
vil resultere i billigere varer
til forbrugerne og dermed en
opblomstring af byen.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN