Atuagagdliutit - 12.01.1999, Side 12

12 • TIRSDAG 12. JANUAR 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Der skal sættes skik
på skoler og boliger
De adspurgte vælgere manglede ikke svar
Nunaqarfiit piniartoqarfiit inuutissarsiornikkut annertuumik tapersersortariaqamerat
pingaartinneqarpoq.
Der skal være politisk bevågenhed omkring udvikling af erhvervsmuligheder i bygderne,
hvor hovederhvervet er fangst.
Louise Arqe,
Ittoqqortoormiit,
hj emmehj ælper:
De nye landstingsmedlem-
mer bør arbejde hen imod
ligestilling med henblik på
udviklingen i de enkelte
byer. Jeg mener, at vi skal
væk fra, at det kun er enkelte
byer, der skal udvikles. For
eksempel er der kun minihal-
len, der giver fritidsbeskæfti-
gelse her, der er ingen andre
muligheder. Denne forskels-
behandling skal afskaffes.
Kristian Barselajsen,
Uunartoq, Bygdebesty-
relsesformand:
For befolkningen i yderdi-
strikteme, er der mange for-
hold og mangler der bør ret-
tes op i det sociale område.
Jeg mener, at det er vigtigt, at
bygdebestyrelseme fra cen-
tralt hold oplyses om, hvilke
muligheder, hvilke udvejeder
er, og hvem de kan samarbej-
de med i det sociale netværk.
Johannes Aqipe,
Tiniteqilaaq,
kontormedarbejder:
De nye landstingsmedlem-
mer bør huske, at fangerbyg-
deme skal støttes erhvervs-
mæssigt. Derudover er det
meget vigtigt, at kvaliteten i
bygdeskoleme bliver bedre,
således at mulighederne for
en god skolegang bliver de
samme både i bygder og
byer. For eksempel har vi i
efterhånden flere år ikke haft
en uddannet lærer her i byg-
den, og det er uacceptabelt.
Marie Qeqe, Tasiilaq,
ansat i KNI-bageriet:
Et af landets største proble-
mer er boligproblemet, der
absolut bør rettes op. I dag er
der alt for mange arbejds-
søgende, der ikke kan få
ordentlige boligforhold, selv
om der er mange modtagere
af sociale ydelser, der bor i
bedre boligforhold. Børnefa-
milierne bør prioriteres højt
ved tildelingen af boligerne.
Minik Daorana,
Qaanaaq:
Vi skal bevare den traditio-
nelle produktion af varmt
skindtøj. Måden at lave det
traditionelle skindtøj bør
under ingen omstændigheder
glemmes, og derfor er det
vigtigt med løbende uddan-
nelser inden for det fag,
naturligvis med godt tilsyn.
Vi har altid brug for varmt
tøj, og derfor skal den prakti-
ske uddannelse prioriteres
højt ligesom den teoritiske
uddannelse.
Patdloq Miungi,
Siorapaluk, husmor:
Jeg kan ikke forliges med
ændringen af valgloven. Vi
har store afstande mellem de
befolkede områder i landet,
og derfor er jeg utilfreds
med, at hele landet er slået
sammen til én valgkreds. En
fra Sydgrønland, der aldrig
har været i den nordligste del
af landet, kender ikke ret
meget til levevilkårene her,
og det vil sætte begrænsnin-
ger for, hvad den pågælden-
de kan gøre for befolkningen
her hos os. Den valglov, der
gjaldt før ændringen, passer
bedre til Grønland.
Samuel Knudsen,
Kangersuatsiaq,
pensionist:
For mange bygders vedkom-
mende er det vigtigt at rette
op på lærerproblemerne. I
løbet af 1970’eme og indtil
1980 har lærersituationen
været bedre i bygderne, hvor
man blandt andre havde dan-
ske lærere, men i dag er
lærerproblemet' kommet til-
bage igen. Desværre er der
kun meget få grønlandske
lærere, der ansættes i bygder-
ne. Der skal en omfattende
debat for at rette op på pro-
blemet, og det er det, politi-
kerne skal tage alvorligt.
I dag, hvor vi drøfter selv-
styre, ved vi, hvor vigtigt det
er med hjemmehørende ar-
bejdskraft. For eksempel,
hvis vi skal realisere det, der
efterhånden er blevet tomme
ord: Børnene er vores frem-
tid, og derfor er det ufravige-
ligt nødvendigt, at der rettes
op på skolegangen og uddan-
nelsesforløbet. Hvis der er
mangel på veluddannet
hjemmehørende arbejds-
kraft, må vi sætte spørgsmål-
stegn ved indførelse af selv-
styre.
Tobias Thomassen,
Upemavik, tidligere
fartøjsfører i
seks fartøjer:
Siden min første påmønst-
ring i 1945, har jeg været far-
tøjsfører i seks forskellige
fartøjer, indtil jeg selv sagde
op i 1980. Efter så lang tids
tjeneste i den branche skulle
man tro, at der var et eller
andet form for tillæg til pen-
sionen. I dag har vi jo kun
pensionen at leve for. Pensi-
onisterne burde fritages for
skat, da vi kun har pensionen
at sætte lid til.
Ane Anna Møller,
fødselsmedhj ælper,
Nuugaatsiaq:
De trafikale forhold i landet
bør rettes op. For eksempel
er det for sjældent, at vi får
flyforbindelse. Som et ek-
sempel kan jeg fortælle, at vi
bor i den nordligste bygd i
Uummannaq distriktet. Vi
fik helikopterbesøg den 4.
december, men den næste
kom først den 13. januar. At
der er så lang tids mellem-
rum mellem flyforbindelser
er meget utrygt, især når man
sidder med en syg person. Vi
har jo kun helikopteren at
sætte vor lid til, når isen er
ved at lægge sig. Kun ved
akutte tilfælde, kan helikop-
teren beflyve bygderne, og
det er meget utrygge forhold,
når man er enlig ansat. Ved
sygdomstilfælde kan jeg
udlevere medicin i samråd
med lægen, som jeg taler
med i telefonen, men da jeg
er alene i arbejdet, må jeg
også klare overvågningen
selv. Jeg mener også, at vi får
for sjældne lægebesøg, og
det er omkostningerne, der
sætter grænsen.
Helene Mørch, kateket,
Uummannaq:
Jeg mener, at politikerne for-
sømmer religionsundervis-
ningen og kirken. Der man-
gel på præster og kateketer.
For eksempel er jeg alene
som kateket trods byens
størrelse. Dette skyldes
blandt andet dårlige lønfor-
hold. En kateket kan ikke
leve af sin løn alene, og er
derfor nødt til at have et andet
arbejde ved siden af. En kate-
ketløn er lidt mere end 3.000
kroner om måneden.
Gedion Ottosen,
Eqalugaarsuit, lærer:
Bygderne skal ikke glem-
mes. Politikerne har tendens
til at bruge bygdeudviklin-
gen i deres valgkamp, men
der er ikke sket noget mærk-
bart i udviklingen endnu. For
eksempel er vi stadig nødt til
at sejle med jolle ind til byen
for at handle ind, da der ikke
er varer nok i bygdebutikker-
ne, og det er en fordyrende
og uacceptabel affære for
forbrugerne.
Karl Frederiksen,
Qassiarsuk, fåreavler:
Vi skal udnytte vore ressour-
cer bedre. Vi kan ikke blive
ved med at være afhængig af
tilkaldt arbejdskraft, vi kan
sagtens bruge uddannede
hjemmehørende. De hjem-
mehørende kunne have kla-
ret anlæggelsen af landings-
banerne. Man kunne for
eksempel have anlagt lan-
dingsbanerne i løbet af 20 år,
således, at der ville være
lokal beskæftigelse i en læn-
gere periode, men desværre
tænker økonomerne i andre
baner end de almindelige
borgere.
Larsigne Kleist,
Narsarmiut,
rengøringsassistent:
Arbejsløsheden bør priorite-
res højt. Jeg kender adskil-
Blige uddannede folk, der
mangler arbejde. Det er et
forhold, som bør rettes op.
Dette problem bør prioriteres
højt i landstingsarbejdet.
Ullumikkut nunaqarfinnut angallanneq
naammaginanngilluinnartumik ingerlanneqartoq
peqqinnissaqarfmmi sulisunik toqqissisimatitsinngilaq.
De sjældne helikopterforbindelser til og fra bygderne giver
de ansatte i sundhedsvæsenet utrygge arbejdsforhold.
Ullumikkut nunatsinni inissaaleqineq ajornartorsiutit
annerpaat ilagaat inuppassuamik eqquisoq,
aaqqinniagassarlu.
Boligmanglen er et af de mest alvorlige problemer i dagens
Grønland, og skal stå øverst på politikernes liste over
arbejdsopgaver.
At
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN ASS./ FOTO-ARKIV: AG