Atuagagdliutit - 12.01.1999, Qupperneq 14

14 -TIRSDAG 12. JANUAR 1998
ATUAGAGDUUTIT
m Illit isummat / Din mening
Eqqoriaanerinnaq!
Allattoq Claus Stenberg Simonsen,
Pinngortitaleriffimmi biologi
Nunatta avannaani qinigassanngortittut imminnut ilisaritissinnaanerat killeqarpoq, KNR-TV
qinersisartunik ataatsimiititsinermit Ilulissanit aallakaatitsinavianngimmat.
De opstillede i Nordgrønland får ikke mulighed for at markere sig på TV, fordi KNR-TV
ikke sender et vælgermøde fra Ilulissat.
KNR-imi qinersineq pillugu
aallakaatitat amerlanerusut
Hans Iversen-ip biologit suli-
nerat eqqoriaanerinnartut
taavaa. Oqaaseq taanna Hans
Iversen-ip AG-mi decembe-
rip 22-ianeersumi ilanngu-
taanut namminermut atorlu-
arsinnaavoq, malunnartu-
mimmi biologit suleriaasiat
pillugu eqqoriaaginnarpoq.
Taamaammat paatsoomer-
mut tamatumunnga naqqiis-
suteqalaarlanga.
Pinngortitaleriffik ukiut ta-
maasa qaleraleqassuseq pil-
lugu siunnersuuteqartarpoq.
Siunnersuut Namminersor-
nerullutik Oqartussanut tun-
niunneqartarpoq, taakkulu
nungusaataanngitsumik ator-
luaanissaq qulakkeemiarlugu
najoqqutarisarpaat, pisassat
inuiaqatigiinnut aalisartunul-
lu ataasiakkaanut nuannaaru-
taasinnaaqqullugit. Siunner-
suisamitsinni siusinnerusuk-
kut oqarpugut qaleralittassat
iluaqutaasumik ikilisinneqar-
sinnaasut, pisaasartut angine-
rulissammata. Kusanameru-
sumik oqaatigalugu, ani-
ngaasat tigunnginnerini ani-
ngaaserivimmi erniorteq-
qaamissaat imminut akiler-
sinnaavoq.
Politikerit tungaannit suli
iluarsiissuteqartoqanngilaq,
pisassanik killilersuutaasu-
nik. Aalisamermi piniutissa-
tut piumasaqarneq eqqaas-
sanngikkaanni, ukioq manna
tikillugu qaleralinniameq i-
ngerlanermisut ingerlaannar-
simavoq. Hans Iversen allap-
poq, biologit siunnersuum-
minni kingullermi pisassat i-
kilisissimagaat, tamannalu i-
lumuunngilaq. 1998-mi bio-
logit siunnersuuteqamermin-
ni pernarlutik sinerissamut
qanittumi aalisameq kisitsi-
sitalerpaat. Biologit 1999-i-
mut siunnersuutaat tusaallu-
git, politikerit pisassiissaner-
sut allatigulluunniit aaqqiis-
suteqassanersut suli ilisima-
neqanngilaq.
Biologillu paasisassanik qa-
noq ilillutik katersuisarpat?
Atuartumut eqqissisaatiga-
Iugu oqaatigisinnaavara Hans
Iversen-ip oqameratut ta-
manna ingerlanneqameq ajor-
mat. Allappormi biologit u-
kioq allortarlugu tunisassior-
ftup eqqaanukartartut, aalisak-
kanik marlussunnik uuttortaa-
jartorlutik, suullu tunisaa-
nersut takusarlugu. Naamik,
misissuinerit annertuneru-
jussuusarput. Biologit aalisak-
kanik niuerutigineqartunik
tigusillattaarlutik uuttor-
taasarput, takissusii utoqqaas-
susiilu paasiniarlugit. Ukiut
kingulliit marluinnaat i-
ngerlanerini Qeqertarsuup Tu-
nuani aalisakkat 28.848-it mi-
sissorpagut. Misissugassanik
tunisassiorfinni umiarsuarnilu
tunitsiviusuni ukiukkut aasak-
kullu katersuisoqartarpoq,
aammalu umiatsiat sikukkullu
pisat toqqaanpartumik
katersiffigineqartarlutik.
Aamma ukiut tamaasa Pin-
ngortitaleriffiup angallataa
Adolf Jensen ilisimatusaati-
tut misissugassanik ningitta-
garsortinneqartarpoq. Allani
aalisartarpugut, aalisartullu
atortuinit allaanerusunik a-
tortoqarluta aalisartarpugut,
anguniagarpummi allaam-
mat. Sapinngisatsinnik amer-
lanerpaanik pisaqarniartan-
ngilagut, kisiannili ukiumiit
ukiumut aalisagaqassutsip i-
luani ineriartorneq pillugu
paasisaqarnissarput anguni-
artarlugu.
Aamma ukiut tamaasa qa-
leraleeqqat amerliartornerat
kilisaatit pisaasigut misissu-
iffigisarparput. Pinngortita-
leriffiup kilisaataataa Paa-
miut atorlugu qaleraleqar-
fimmi annermi minnermilu
Qeqertarsuullu Tunuani kili-
sattarpugut, taamaalillutalu
qalerallit pinngorartut ilisi-
masaqarfigillualersimallugit.
Aamma tulaassuinermit
paasisat biologinit atorneqar-
tarput, sumiiffiillu ilaanni
qanoq amerlatigisunik pisa-
qartoqartamersoq ilisimavar-
put, aammalu pisarineqartuni
qalerallit angisuut mikisullu
qanoq amerlatiginersut ilisi-
mallugu.
Misissuinerit taaneqartut
omitatsinni aalisartunit ilisi-
matitsissutaasunik ilaqartin-
neqartarput. Paasissutissat
tamakku tamarmik qalerale-
qassutsimik naliliinermi, nu-
nani avannarlemi aalisarner-
mut siunnersuisoqatigiiffim-
mut NAFO-mut nalunaarusi-
atut saqqummiussatsinni tun-
ngaviusarput. Nunanit arla-
linnit biologit tassani issiap-
put, tassanilu biologit Ka-
laallit Nunaata Kitaani qale-
raleqassusermut siunnersuu-
taat suliarineqartarpoq.
Qeqertarsuup Tunuani,
Uummannami Upernavim-
milu qaleralinniameq ukiut
qulit kingulliit ingerlanerini
annertusiartupiloorsimavoq.
1987-imi tunisat 7.200 tonsi-
usimapput, 1997-imilu
19.800 tonsiusimallutik, taa-
maalillutillu 275 procentinik
amerleriarsimallutik. Uagulli
Hans Iversen-ip oqaatigisaa-
tut qaleralllit amerleriarujus-
suamerinik takusaqarsinnaa-
simanngilagut. Qeqertarsuup
Tunuani aalisapilunnerup ki-
ngunerisaanik siomatigutulli
qalerallit ikiliartornerinik
malunnartoqanngimmat ilu-
moorpoq, uppernarsarsin-
naanngilarpulli ukiumut pi-
saasartut amerliartomeri qa-
lerallit amerliartornerinik
peqquteqamersoq. Ukiuni ki-
ngullemi aalisamerup misis-
sueqqissaarfigineqarnerani
paasineqarpoq, ullut aalisar-
fiusut amerleriangaatsiarsi-
masut. Takusinnaasarput ma-
lillugu tamanna aalisamerup
annertunerulersimaneranik
peqquteqarpoq. Aalisartut
aalisamertik annertusisima-
vaat, taamaammallu pisaqar-
nerusalersimallutik.
Sinerissamut qanittumi aa-
lisarnerup annertusisimane-
ra, qaleralittarineqartartullu
ukiukinnerujartornerat NA-
FO-mi aarlerinartoqartinne-
qalersimavoq. Tassami pi-
saasartut ukiukilliartortillu-
git, qaleraleqassutsip aalisar-
nerullu allannguuteqangaat-
siarnissaata aarlerinartoqar-
nera annertusiartorpoq.
Taamaammat biologit in-
nersuussuteqarput, ukiuni ki-
ngullemi pingasuni pisassiis-
sutaasimasut amerlassusii al-
lanngortinneqassanngitsut.
Aalisarneq killilersorneqa-
lerpat aalisakkat amerlaneru-
sut ukioqqortunerulertus-
saapput, taamalillunilu qale-
raleqassuseq aalisarnermut
naleqqiullugu ikileriassaga-
luarunillu isumannaanneru-
lertussaalluni. Taamaammat
mianersoqqusiinnarsinnaa-
vugut. Qalerallit arriitsumik
alliartortarput, aalisapilutto-
qarpallaarpallu ukiorpassuit
qaangiuppata aatsaat qaleral-
lit naammaattumik amerlas-
suseqaleqqittussaapput.
Pinngortitaleriffimmi pi-
suussutsit uumassusillit pil-
lugit isumasioqatigiinneq, bi-
ologillu sulinerminni najuk-
kami ilisimasanik atuineru-
nissaannik aammalu aalisar-
tut biologillu suleqatigiinne-
runissaannik kissaateqameq
puigunngilluinnarparput. Ul-
lumikkut aalisartut piniartul-
lu ilisimasaannik atuilluarto-
qareerpoq, arlalinnilli takus-
sutissaqarpugut tamatuma
ersarinnerulernissaanut pik-
korippallaarsimannginnatta.
Pikkorinnerulersinnaavugul-
li. Aamma tamatuma saniati-
gut biologitut sulinitsinni aa-
lisartut ilismasaannik atuine-
rulerniarluta periaartsinik
nutaanik ujartuisariaqarpu-
gut. Suliniutitut nutaatut as-
sersuutigineqassaaq, sineris-
samut qanittumi qaleralinni-
artut allattuiffiinik atuutsitsi-
lemissaq biologinit siunner-
suutigineqarmat. Taamaalil-
lutalu neriuppugut aalisartut
ukiorpassuit ingerlanerini ili-
simalersimasaannik annertu-
nerujussuarmik atuilersin-
naalluta.
Naggataagut paatsoomer-
mut annertuumut aaqqiissu-
teqassaanga. Biologit pisas-
siissutissat amerlassusissaan-
nik aalajangiineq ajorput!
Biologit attuumassuteqan-
ngitsutut siunnersuusiortar-
put. Siunnersuut politikerinut
tunniuttarpaat. Soqutigisaqa-
qatigiit aamma biologit siun-
nersuutaat pillugu ilisimatin-
neqartarput, taakkulu paasin-
ninnertik pillugu politikeri-
nut nalunaaruteqarsinnaap-
put. Politikerit susassaqartu-
nut tusarniaareeraangamik
namminneerlutik aalajangii-
sarput, pisassiisoqassappallu
amerlassusiliisarlutik.
Ukioq manna Inatsisartunut
qinersinissamut tunngatillu-
gu KNR-mit pilersaamtit ta-
kullugit Siumut Ilulissat tu-
ngaanit tupappugut takugat-
sigu Avannaanit qineqqu-
saartut TV-kut radiokkullun-
niit aallakaatinniarneqan-
ngitsut. Tamannalu uagut tu-
ngitsinnit akuerineqarsin-
naanngilaq makkua toqqam-
mavigalugit:
1. Siumumi qinigassan-
ngortittut 23-t avannaamiu-
upput, takkunanngalu tama-
ngajammik nutaajullutik qi-
nersisartunut ilisaritilluarta-
riaqartut.
2. Taamaalinerani Disko-
Mens vi nærmer os et nyt
årtusind, så bliver det mere
og mere klart for kommuner-
ne, hvilken rolle, hvilket
ansvar og hvilken større
kompentence de bør indtage
i samfundet.
Ikke desto mindre er det
ønskeligt, at landets centrale
myndigheder, det vil sige
Landstinget og landsstyret,
er mere lydhør for kommu-
nernes budskaber.
Netop i disse år er kommu-
nerne såvel internt som mel-
lemkommunalt meget på
tæerne for at afklare, hvorle-
des de kan forbedre betjenin-
gen af borgerne uden nød-
vendigvis at øge driftsudgif-
terne. Et sådant initiativ er
meget velkomment og bør
understøttes kraftigt, thi det
er jo os, der betjener borger-
ne på tæt hold, som bør føre
an i et sådant initiativ uden at
afvente, hvad andre måtte
finde på.
Som led i debatten om bed-
re betjening af borgerne indgår
ikke blot behovet for et større
samarbejde specielt mellem
nabokommuner, men lige så
meget, at man går et skridt
videre, nemlig at føre de gode
intentioner ud i livet. Jeg er
meget overbevist om, at vi
kommer til at opleve en sådan
bugt-imi avannaanilu im-
makkut angalaniameq ajor-
narluinnartarpoq, illoqarfiit
nunaqarfiillu partiit qineq-
qusaarutaannik oqariartorfi-
gineqarsinnaanatik.
3. Sisimut, Nuuk Qaqor-
torlu tassaapput ukiuunerani
qineqqusaartunit angallaviul-
luarsinnaasut, paasivarpullu
taakkua kisimik TV-kut radi-
okkullu aallakaatitsivigini-
arneqartut.
4. Ilulissat tassaapput TV-
kut radiokkullu aallakaatitsi-
vigissallugit periarfissaqartut
aningaasartuuterpassuit atun-
ngikkaluarlugit. Ilulissani
Avannaata Radioa inissisi-
udvikling i de nærmeste år.
I en periode, hvor kommu-
nerne internt og indbyrdes
har taget initiativer med hen-
blik på at forbedre betjenin-
gen af borgerne, har vi ikke
desto mindre et stort behov
for, at landets centrale myn-
digheder lytter mere til os.
Som konkrete eksempler
kan jeg nævne to forhold,
som vi har brugt megen tid
og mange kræfter på.
Det første er landsstyrets
vane med at høre kommuner-
ne i allersidste øjeblik, hvad-
enten der skal lovgives eller
igangsættes andre tiltag, der
har betydning for hele landet.
Dette har vi påpeget og til tider
i ret kraftige vendinger i løbet
af sommeren og efteråret. Som
en udløber i denne debat erfa-
rede vi, at det ikke er nok at
have en kontakt med landssty-
ret. Derfor har vi udbygget
kontakten med Landstingets
forskellige udvalg.
Det andet forhold vedrører
bloktilskudsforhandlingerne
for finansåret 1999. Vi kæm-
pede indædt og længe for at
sikre en passende dækning
for stigende driftsudgifter,
specielt hvad angår folkesko-
len og det sociale område.
Det var tæt på at lykkes, men
ikke helt.
mavoq aammalu lokalradio-
qarpoq ingerlalluartumik
aammalu TV-kut peqatigiif-
feqarpoq qineqqusaartunik
aallakaatitassiornissaminut
piareersimasumik.
Taamaattumik Siumut Ilu-
lissat isumaqarpoq KNR-ip
qineqqusaarnissamut piler-
saarutini eqqarsaatigeqqitta-
riaqarai nutaamillu pilersaa-
rusiortariaqassasoq Avan-
naani qineqqusaartussat tus-
ameqamissaat aamma ilaatil-
lugu.
Inussiarnersumik inuussu-
aqqusilluta
Pele Jensen, siulittaasoq
Siumut Ilulissat
Forannævnte forhold vil i
det kommende år fortsat
være at finde blandt Lands-
foreningens primære opga-
ver.
Som led i min nytårsudta-
lelse finder jeg det vigtigt at
indflette, at Landsforeningen
med glæde har taget imod
hjemmestyrets og statens invi-
tation til at deltage i arbejdet-
med den påtænkte renovering
af stærkt nedslidte anlæg og
bygninger. Vi vil påtage os
vor del af ansvaret vedrørende
spørgsmålet. Vi vil deltage
målrettet i dette spændende
arbejde, som jo også kan bety-
de større skatteindtægter til
kommunerne, dog vel vidende
at kommunerne vil blive bun-
det af den fremtidige vedlige-
holdelsespolitik med videre..
Men det afgørende i denne
sag er, at vi alle sammen har
pligt til at passe godt på de
værdier vi har, og ikke blot
lader dem forfalde.
Med denne korte udtalelse
vil jeg ønske samtlige kom-
muner samt deres medarbej-
dere et godt arbejde og lykke
i det nye år.
Godt nytår til jer alle!
Edvard Møler
Formand
Dårlig kontakt til Hjemmestyret
KANUKOKA-formandens nytårsudtalelse
ASSJ FOTO-ARKIV: LIND FOTOSERVICE