Atuagagdliutit - 19.01.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 19. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Timmisartunut
ilaasut siunis-
sami angalatit-
sivinnut bilitsi-
sinerminni qaa-
vatigut akiliisa-
lissapput.
I fremtiden bli-
ver passagerne
nødt til at betale
rejsebureauet et
gebyr for flybil-
lettter.
^ in - ■ :<,V
1 il* i
Timmisartomeq katillugit 10 procentimik akitsorpoq
Kiffartuussinikkut akiliutip ilanngarneqarnera ilaasartunik akornusiivoq
(JB) - Nunami immini aam-
ma Danmarkip Nunattalu a-
komanni timmisartuussiner-
ni bilitsit akitsomeri pillugit
oqallinneq malinnaaffigiu-
minaappoq. Tamatumunnga
peqqutaavoq bilitsip katillu-
git akia arlalinnut agguataa-
gaammata, imminnut attuu-
massuteqanngivissut.
Oqallinneq aamma AG-
mut ilanngussatigut takkutta-
lersoq pisarialimmik tunulia-
qutsemiarlugu, tusagassiuu-
tit allat ilanngussimasaat
aaqqissuisut paasinarsaaniar-
luni paasiniaapput:
Timmisartornermi bilitsi
omitassanut ataatsimut arla-
linnulluunniit atuuttarput. Si-
nerissami illoqarfimmiunut
nunami immini timmisartor-
nermut akiliisitsisoqartar-
poq, Danmarkimullu inger-
laqqittussat saniatigut atlan-
tiku qulaallugu timmisartor-
nissamut aamma akiliuteqar-
tarlutik. Allat sumunnarfiit
arlallit akiliiffigisarpaat,
paarlattuanillu ungasiliarsin-
naanerusarlutik.
Tamakku tamarmik tupin-
naateqanngillat.
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet, men for pæne
små klip med nyere mær-
ker betaler vi op til 2500
kr. pr. kilo, 250 kr. pr. 100
gram, minimum køb ca.
500 mærker, alt købes,
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter, dog
købes vaskede mærker
ikke. Kontant afregning
samme dag vi modtager
dit brev. Har du noget du
vil sælge, så bare send det
til os.
Telefon: 0094598269966
Fax: 0094598269866
•HUSFRIM*
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
Inatsisartuni
aalajangigaq
Ukiaq aningaasanut inatsim-
mi Inatsisartut nunami immi-
ni timmisartornermut akit 1.
januar 1999-imit procentinik
tallimanik akitsornissaat a-
kueraat. Tamanna inatsisar-
tunut ilaasortat ilisimaannar-
simanngilaat. Aammali aa-
lajangiutereerpaat, taamaat-
tumillu akitsuinerit maanna
atuutilersut arlaataluunniit
tupaallaatigisinnaanngilaa.
Uggornarporli timmisar-
tomiarutta akiliinerusalissa-
gatta, bilitsilli akitsomeri u-
kiarmili aalajangiunneqa-
reerpoq aviisinilu eqqartor-
neqartareerluni.
Atlantikuli qulaallugu tim-
misartuussinerit akii allan-
ngortinneqanngillat. Kingul-
lermi allanngortinneqaramik
akilillilaarput.
(JB) - Det har bestemt ikke
være let at følge med i debat-
ten om de forhøjede billetpri-
ser på indenrigsflyvning og
flyvningen mellem Danmark
og Grønland. Det hænger
sammen med, at flybillettens
samlede pris består af en
masse elementer, der ikke
alle har noget med hinanden
at gøre.
For at give en nødvendig
baggmnd for den debat om
emnet, som nu er begyndt til
at tilflyde AG, har redaktio-
nen forsøgt at udrede de trå-
de, som andre medier har fil-
tet sammen:
Priserne på en flybillet
dækker en eller flere stræk-
ninger. For passagerer i kyst-
byerne er der en pris på in-
denrigsflyvningen, og dem,
der skal videre til Danmark,
må desuden betale for atlant-
flyvningen. Nogle skal betale
for endnu flere strækninger,
men så kommer de også
meget længere væk.
Sisimiuni Aasiannilu mit-
tarfiit atulemerannut atatillu-
gu timmisartorfiit arlallit ma-
lunnaatilimmik akikilliliiffi-
gineqarput. Taama nalim-
massaaneq maannalu akitsui-
neq atuutilersoq imminnut
attuumassuteqanngilluinnar-
put.
Akitsuutit
Pissutsilli allat bilitsit akiinut
sunniuteqarput. Angalatitsi-
viit timmisartuutileqatigiin-
nit akissarsiarisartakkamik
affaat annaavaat. Siomatigut
8 procentinnattaraluarlutik
manana 4 procentinnaannar-
talerput.
Tamatuma nassataraa a-
ngalatitsiviit isertittakkamin-
ni isumalluutimik ilarujussua
annaasalerpaat, taamaattu-
millu bilitsinik tuniniaanermi
kiffartuussinermi saniatigut
Alt dette er der ikke noget
mærkeligt i.
Vedtaget i Landstinget
Med finanslovspakken i efte-
råret vedtog Landstinget en
godkendelse af en fem pro-
cents prisstigning på inden-
rigs flyvning fra 1. januar
1999. Det har landstings-
medlemmerne altså ikke bare
været bekendt med. De har
også selv besluttet den, og
prisstigningerne, som nu er
trådt i kraft, kan altså ikke
komme bag på nogen.
Ærgerligt er det da, at vi
nu skal betale mere for flyv-
ningen, men for så vidt angår
billetprisstigningen har den
været bestemt siden efteråret
og er blevet omtalt i aviser-
ne.
Der er ingen regulering på
billetpriserne på atlantruter-
ne. Sidst der var, var det et
beskedent prisfald.
I forbindelse med indviel-
sen af de nye landingsbaner i
akiliisitsisariaqalerput. Tim-
misartuutileqatigiillu matus-
susiiumanngippata (tassaap-
put SAS aamm Grønlands-
fly) kiffartuuttakkat kisimik
akiliisinneqarsinnaapput.
Akissarsiat ikilisinneran-
nut kiisalu kiffartuussinermi
akiliisitsisalernermut apeq-
qut timmisartuutileqatigiit a-
ngalatitsiviillu assortuussuti-
gissavaat. Namminersorne-
rusut tamanna susassaringi-
laat, ingerlatseqatigiiffiillu
namminneq iluarsiiniassap-
put.
Nunat tamat
taamaaliulerput
Tallimanngornermi ualivik-
kaa allaaserisap matuma su-
liarinerani SAS imaluunniit
Grønlandsfly-p direktøria o-
qaaseqartissinnaasimanngi-
lagut.
Sisimiut og Aasiaat er prisen
på et større antal ruter faldet
betydeligt. Der er ingen for-
bindelse mellem disse regu-
leringer og den generelle
prisstigning, der nu er trådt i
kraft.
Gebyrer
Men der er andre forhold, der
påvirker billetpriserne. Rej-
se-bureauerne har mistet 50
procent af deres provision fra
flyselskaberne. Før fik de
otte procent, nu kun fire.
Det betyder, at rejsebu-
reauerne kommer til at
mangle et væsentligt ind-
tægtsgrundlag, hvorfor det
har været nødvendigt at
beregne nogle ekspeditions-
gebyrer på billetadministrati-
onen. Og når ikke flyselska-
berne vil dække dem (det
gælder både SAS og Grøn-
landsfly), er der kun kunder-
ne tilbage.
Spørgsmålet om nedskæ-
ringen af provisionen og det
AG paasisai naapertorlugit
angalatitsiviit kiffartuussi-
nermi akiliisitsisalernerat nu-
nat tamat akomanni ileqquu-
lersimavoq, Nunatsinni SAS-
ip atuutsiligaa.
Paasissutissiinerup, IT-p,
periarfissiilluarneri peqqu-
taallutik nunat tamat inni-
minniisarnerat Nunatsinnut
toqqaannartumik ingerlanne-
qarsinnaalerpoq, Nunanit al-
lanit angalaniap København/
Kangerlussuaq angalaffigis-
satut taamaatiinnarsimasoq
inniminneruniuk nunanut al-
lanut naleqqiullugu akikin-
nermik bilitsisisinnaavoq.
Timmisartuutileqatigiit a-
ngalatitsivinnut akissarsiari-
tittakkatik ikilinerisigut soo-
runami aningaasaqarnerat
taamaalillluni pitsanngoriar-
tussaavoq.
deraf følgende ekspeditions-
gebyr er alene en sag mellem
flyselskaberne og rejsebu-
reauerne. Hjemmestyret mel-
der hus forbi, og lader sel-
skaberne om at løse proble-
met.
International udvikling
Under arbejdet med denne
artikel sent fredag eftermid-
dag har det ikke været muligt
at få en kommentar hverken
fra SAS eller fra Grønlands-
flys direktør.
Efter det for AG oplyste er
nedskæringen i bureauernes
ekspeditionsprovision imid-
lertid en international forete-
else, som i Grønland blev
indført af SAS.
På grund af IT-strukturens
muligheder kan man risikere,
at den internationale book-
ning i stor stil vil gå via
Grønland, hvorved internati-
onalt rejsende efter annule-
ring af København/Kanger-
lussuaq vil kunne opnå billi-
Ilaasut akiliissapput
Akitsuutit bilitsit akiisa qaa-
vatigut akiliutigineqartartut
qanorluunniit taagoralua-
raanni aningaasat ilaasunit
pissarsiarineqartariaqarput.
Taamaattumik tupinnan-
ngilaq atuisartut akitsuutit
bilitsillu nunami immini aki-
tsomeri bilitsit akitsornerisut
paasimmatigit.
Ikittuinnaanngillallu. Nu-
nami immini timmisartomer-
mi akitsuut katillugu 10 pro-
centiuvoq.
Akitsuutit ikigisassaan-
ngitsut, mittarfiit akisoorsuit
naammassinerat ingiaqatigii-
sillugu akikilliliinerit asuli
uukapaatitsinertut isumaqar-
figinartariaqarlutik.
gere billetter end i andre lan-
de.
Endnu en begrundelse for,
at flyselskaberne skærer ned
på provisionen til bureauer-
ne, er naturligvis, at selska-
bernes økonomi derved for-
bedres.
Passagererne betaler
Men uanset, hvad man kalder
de gebyrer, der lægges på
billetpriserne, så skal penge-
ne hentes i passagerernes
lommer. Derfor er det ikke
noget at sige til, at forbruger-
ne opfatter gebyrer og pris-
stigninger på indenrigsruter-
ne som en stigning af billet-
prisen.
Og den er ikke beskeden.
For indenrigsruter er der
således tale om en samlet
stigning på 10 procent.
Det er en klækkelig pris-
forhøjelse, som får prisned-
sættelserne i forbindelse med
de dyre landingsbaner til at
virke som en narresut.
Stigning på indenrigs flyvning på 10 procent
Nye ekspeditionsgebyrer gør passagererne til Sorteper'er
ASS./ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON