Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.01.1999, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 19.01.1999, Blaðsíða 12
12 • TIRSDAG 19. JANUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT Uddanelse og boliger Hvad er det vi skal disku- tere, op til det her valg. Det spørgsmål har vi valgt at stille til et antal vælgere, tilfældigt ud- valgt i den grønlandske telefonbog for 1998. Vi prøver i den kom- mende tid. at nå hele Grønland rundt og tale med et repræsentativt udsnit af vælgere. De første vælgerinter- views kom i forrige num- mer. Selvom vi ikke er nået hele landet rundt, er vælgernes varme emner ved at tegne sig i »hori- sonten«. Der peges især på vores børns skolegang og uddannelse, og på arbej- de og boliger. Atuartut ilinniartullu atuartitaanerat, aningaasaqarniarnerat ineqamiarnerallu Flere vælgere ønsker, at skoleelevernes og de uddannelsessøgendes økonomiske- og pitsanngorsaavigineqartariaqartut qinersisartut arlallit kissaatigaat. boligforhold skal forbedres betydeligt. Landsdækkende vælgerundersøgelse David Berthelsen, Paamiut: Med hensyn til erhverv bør man arbejde mere for arbej- derne og fiskerne. Man skal gøre noget ved den store arbejdsløshed blandt disse grupper. En af de største opgaver for Landstinget skal være at forbedre deres vilkår, nu hvor torsken er væk og man har indført restriktioner af fugle. Otto Kleist, Arsuk: Med hensyn til varer i detail- handlen skal man behandle bygder og byer mere ensar- tet. Dagligvarepriseme i byg- derne er alt for høje. For eksempel koster en yoghurt 22,75 kroner, og byggemate- rialer, der sælges i bygderne er også dyrere. Endvidere skal flytrafik- ken til bygderne forbedres betydeligt. Vi har tre heli- stops, der aldrig er i brug, og det skal der rettes op på. Knud Peter Thomsen, Qaqortoq: Undervisning og skolerne er en af de opgaver, Landstin- get skal prioritere højt. Især de uddannelsessøgendes økonomiske forhold og bo- ligforholdene. Der er mange af de uddannelsessøgende, der har børn, og som mangler bolig. Det er især dem, der er under uddannelse med fami- le, der har boligproblemer i Nuuk. Deres uddannelses- støtte er ikke nok, og bør for- højes lidt. Helga Egede, Narsaq: Undervisning skal forbedres. De uddannelsessøgende har boligproblemer, og jeg me- ner, at det er vigtigt, at man er mere opmærksom på deres økonomiske vilkår. For ek- sempel har de uddannelses- søgende i Nuuk dårlige for- hold på kollegierne. Hvis man vil de kommende stude- rendes bedste, og at de skal opnå bedre uddannelsesre- sultater, skal man rette op på deres vilkår. Helene Dorph, Nanortalik: Hjælpen til børn og unge skal forbedres betydeligt. Mine børnebørn rejser væk fra deres bygd og forældre, og bor på kollegium i byen, og deres vilkår skal søges for- bedret, især når man tænker på deres økonomi. I dag får børnene på kollegiet 60 kro- ner i lommepenge, og så få penge er ikke nok, og det skal der rettes op på. Ikke kun deres økonomiske for- hold skal forbedres, men også deres personlige vilkår. Hansigne Ludvigsen, Nuuk: De, der får offentlig hjælp og de arbejdsløse skal have bed- re service fra kommunen. De der har behov for hjemme- hjælp skal have flere mulig- heder, og deres økonomiske forhold skal forbedres bety- deligt. Vi må finde frem til en mere smidig service fra kom- munen. Når man i dag hen- vender sig til kommunen, skal man igennem mange instanser, før man bliver hen- vist til den rette, og denne form for hjælp skal der rettes op på. Der er mange her i Nuuk, der får offentlig hjælp, og de penge der blive udbetalt hver 14. dag, er for få og skal for- højes, især dem, der har flere børn at forsørge. Hansigne Ludvigsen, Nuuk: Servicen for fangerne er util- strækkelig. Man skal ændre den praksis, at man fratager fangere, der ikke længere er aktive, deres fangsbevis. I dag skal forhenværende fan- gere ansøge specielt for at få et bevis, og denne chikane ovenfra skal der ændres på. Der skal laves forordnin- ger for pensionister, der ger- ne vil sælge husflid foruden deres pension, når udgifterne i forvejen er ret høje, bør man have mulighed for at tje- ne lidt ved siden af sin pensi- on. Pavia Olsen, Kangerluk: Der skal være retningslinier for ansættelse af ufaglærte i bygderne, for vi har ellers arbejdsdygtige lærere, og man skal bestræbe sig på at prioritere disse. Det koster mange penge at have ufag- lærte i arbejde, og man kun- ne opnå bedre resultater ved at udskifte dem med faglær- te. Da Nuka A/S ikke kan eksportere, kan vi ikke kom- me videre. De råvarer, der allerede findes, bør Royal Greenland have ansvaret for. Vi, der kommer fra bygderne føler, at vi kun er til økono- misk last for samfundet. Blandt andet bør man under- søge mulighederne for at producere håising. Louise Jensen, Ilulissat: Fiskerne skal have bedre for- hold. Fabrikkerne i Ilulissat og Qeqertarsuaq er i dag luk- ket, og fiskerne er nødt til at indhandle i Aasiaat. Jeg me- ner, at de, der står for plan- lægningerne, bør finde alter- nativer, når vi ikke har islæg, og udnytte mulighederne bedre, og når fiskeriet er vores største indtægtskilde, bør man søge at give fiskerne bedre muligheder. Arne Lange, Ilimanaq: Man skal prioritere skoleele- vers og uddannelsessøgendes vilkår. For eksempel debat- ten om at dele eleverne efter deres kundskaber, er en vær- difuld tanke, men dog ikke ny. Selv om det ikke prakti- seres åbent, bliver de enkelte dygtigere elever prioriteret i deres undervisning. Hvis det blev gennemført ved lovgiv- ning kunne Grønland blive mere rustet til at magte selv- stændighed til fordel for alle. Gerda Bøgelund, Kangaatsiaq: Med hensyn til lønninger, bør de, der tjener mindre og de, der tjener mere behandles mere lige. De ufaglærtes SIK-lønninger er utilstræk- kelig, og det er ønskeligt, at lønningerne stiger, da udgif- terne i forvejen er så store, og de sociale myndigheder hjælper for lidt til og har for lidt vilje. Julius Jeremiassen, Niaqornaarsuk: Grundet de alt for mange varierende indhandlingspri- ser, har krabbefiskeme uhyg- geligt dårlige vilkår. Som ejer af eget fartøj, bliver vedva- rende beskyldt for at ville give besætningen for lidt i løn, på grund af alt for varie- rende indhandlingspriser. Jeg mener, at det er vigtigt at vælge de politikere til Lands- tinget, der har visioner, og er rede til at være forberedt på fremtiden, og jeg synes det er ønskeligt, at man i fremtiden skal undgå, at indhandlings- priserne bliver for varierende. ASS./ FOTO: JØRGEN HOLST JØRGENSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.