Atuagagdliutit - 19.01.1999, Blaðsíða 24

Hr w

Ukiut hundredikkaat aallartinneranni Christine Deichmann-ip kalaallit naapitani
kusanarluinnartumik assilillugit qalipattarsimavai. Sisimiormiut arlallit siuaasatik assini
makkunaniittut ilisarisarsimavaat, tamakkulu Nunatta Kcitersugaasiviani Allagaateqaifianilu
saqqummersinneqarput.
Christine Deichmann malede en række fremragende portrætter af de grønlændere, hun
mødte i begyndelsen af dette århundrede. Folk fra Sisimiut har genkendt nogle af deres
familiemedlemmer på disse billeder, som nu er udstilliet på Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv.
Ilaqutariit qitiutillugit
Christine Deichmann Nuummi saqqummersitsisoq
■ ■ - ■ ■
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Qallunaat qalipaasartut amerlasuut pinngortitarsuaq assilillugu qalipaasarsimasut
Christine Deichmannip ukiut hundredikkaat aallartinneranni Nunatsinni ilaqutariit
inuunerat assilillugu qalipattarpaa. Nakorsakkunni kiffat nerriviliorput, maraat
immiartorfiillu kusanartut iliorarneqarput. Imaassinnaavoq kiffat issunik ujaqqanillu
qarmalimmi najugaqartut.
Mens mange danske malere i Grønland valgte den storslåede natur som motiv, valgte
Christine Deichmann det nære, det familiære liv i Grønland ved århundredes begyndelse.
I lægehjemmet i den lille koloni dækker kivfakkeme op til middagsmaden med procelæn
og krystalglas. Selv kom de nok fra en tørvehytte i nærheden.
Familien i centrum
Christine Deichmann-udstilling i Nuuk
Ukiut ingerlanerini assilissa-
nik qalipaasut Nunatsinniit-
tartut pinngortitarsuaq iluli-
artalik sikulillu assiliartarik-
kajuttarpaat.
Christine Deichmann,
1903-mit 1911-mut Nunat-
sinni najugalik, paarlattuanik
Nunatsinni ilaqutariit ukiut
hundredikkaat nikinneranni
inuunerat assiliartarai.
Nuummi Nunatta Katersu-
gaasivia Allagaateqaifianilu
saqqummersitsineq 14. feb-
ruarip tungaanut ingerlagal-
lartussaq immikkut soqutigi-
naateqarpoq.
Sinerissami inuiaqatigiin-
nguit akornanni qallunaat ka-
laallillu inooqatigiissimane-
rat eqqumiitsuliornikkut saq-
qummiunneqartarnerat qaqu-
tigoorpoq.
Ukiut hundredet matuma
sioma Nunatsinni nuimanerit
qanormitaava inuuppat?
Christine Deichmannip as-
silialiaani takusinnaavarput
nakorsaap illua nunasaate-
qamerup nalaani inissisima-
nera tunngavigalugu tulluut-
toq.
Nakorsakkormiut nerinis-
saannut kiffat marluk nerri-
viliorput, marraqarpoq immi-
artorfiillu kusanartut nerri-
vimmiipput.
llaqutariittut inuulluartut
takusinnaavagut, nakorsallu
nukappiaraq kalaaleq nap-
parsimasoq peqqissaartumik
misissorpaa.
Inuit
Christine Deichmann (1869-
1945) Danmarkimi arnani si-
ullersat ilaattut København-
imi Det kgl. Kunstakadem-
imi sukumertumi ilinniartuu-
voq.
25-nik ukioqarluni 1894-
imi nakorsamut Henrik
Deichmannimut katippoq,
ilaqutariillu 1903-mit 1911-
mut Nunatsinniipput.
Henrik Deichmann sineris-
sami illoqarfinni arlalinni na-
korsaavoq, Christine-llu ui-
minut ikiortaalluni napparsi-
masunik takuniaasarnerani
malittariuarpaa.
Ukiuni Nunatsinniiffimmi-
ni Christine Deichmann suli-
arpassuaqarpoq. Nakorsak-
kormiuni ilaqutariit inuune-
rat qalipannerisa saniatigut
nuna inuillu assilillugit qali-
pattarpai.
Nuummi saqqummersin-
neqarput pinngortitami nuna
sumiiffiillu assigiinngitsut
kiisalu ukiut hundredikkaat
nikinneranni Sisimiuni inuit
assilillugit qalipakkat.
Ukiuni Nunatsinnut pin-
nginnerani kingornalu suliai
saqqummersitsinermi taku-
neqarsinnaapput.
Nunatsinnut aallanngin-
nermini qallunaat nunaanni
nuna, naasorissaasoqarfiit,
nunaqarfiit oqaluffii illullu
ilui assilillugit qalipatat.
Nunatsinneeremermini tim-
missat ilaqutariillu assilillugit
qalipattarsimavai.
USA-mit tunissutisiat
Christine Deichmann 1939-
mi uillarami Danmarkimit
USA-mut nuuppoq, qitorna-
tuaa Elisabeth Deichmann
tasamani najugaqartoq.
1945-mi paniata Christine
Deichmannip suliarpassuisa
ilaat kingornuppai, Elisabeth
Deichmannillu 1975-imi ar-
nami suliai USA-mi Massa-
chusetts-imiittumi Radcliffe
College-imut kingornutsip-
pai.
Ukiuni 20-ni Christine
Deichmannip suliai USA-mi
pigineqarput, siornali Rad-
cliffe College-ip qalipakkat
100-t missaanniittut Nuum-
mi Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfianullu tunni-
uppai.
Katersugaasiviup Christi-
ne Deichmannip suliaanik
arlalinnik peqareerpoq, uki-
orpassuarni Nunatsinni ilisi-
maneqartut, soorlu amat pe-
qatigiit allagartarsuaatigut
assilissatullu allaffissiatut a-
tortagaat.
NUUK(KK) - De allerfleste
malere, som har berejst
Grønland i årenes løb, væl-
ger den storslåede natur med
fjeld og is som motiv.
Christine Deichmann,
som boede i Grønland fra
1903 til 1911, valgte til
gengæld det nære, det fami-
liære liv i Grønland omkring
århundredeskiftet som sit
motiv.
Derfor kalder den udstil-
ling, som er åbnet på Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv i Nuuk foreløbigt
frem til den 14. februar, på
en særlig interesse.
Det er sjældent, at vi får et
kunstnerisk indtryk af må-
den, som livet blev levet
blandt danske og grønlænde-
re i de små samfund langs
kysten.
Hvordan boede så det bed-
re bogerskab i Grønland for
hundrede år siden?
Ja, på Christine Deich-
manns billeder ser vi, at di-
striktslægens bolig lever op
til hans placering i koloni-
tidens Grønland.
To kivfakker er travlt
beskæftiget med at dække
op til lægefamiliens middag,
og der er porcelæn og kry-
stalglas på bordet.
Vi ser kernefamilien sam-
let i harmoni, og vi ser
distriktslægen med nænsom-
hed undersøge en syg grøn-
landsk dreng.
Mennesker
Christine Deichmann (1869-
1945) fik som en af de første
kvinder i Danmark en grun-
dig uddannelse på Det kgl.
Kunstakademi i København.
Som 25-årig blev hun i
1894 gift med lægen Henrik
Deichmann, og fra 1903 til
1911 opholdt familien sig i
Grønland.
Henrik Deichmann var
distriktslæge flere steder på
kysten, og Christine fulgte
sin mand som assistent på de
lange sygebesøg.
Grønlands-årene blev en
produktiv periode for Chri-
stine Deichmann. Både
landskaber og mennesker
var ofte motiver sammen
med det nære familieliv i
lægeboligen.
På udstillingen i Koloni-
havnen i Nuuk er der land-
skaber og lokaliteter sam-
men med en række pragtful-
de portrætter af folk fra Sisi-
miut ved århundredeskiftet.
På udstillinger ser vi også
eksempler på hendes værker
fra tiden før og efter Grøn-
lands-årene.
Motiverne før rejsen til
Grønland er danske land-
skaber, bondegårdsmotiver,
landsbykirker og adskillige
interiørbilleder.
Motiverne efter Grøn-
lands-årene viser stor akku-
ratesse i fuglestudier og
familieportrætter.
Gave fra USA
Da Christine Deichmann
blev enke i 1939, flyttede
hun fra Danmark til USA,
hvor hendes eneste barn,
Elisabeth Deichmann boede.
Datteren arvede i 1945
store dele af Christine
Deichmanns produktion, og
Elisabeth Deichmann testa-
menterede i 1975 igen
moderens arbejder videre til
Radcliffe College i Massa-
chusetts i USA.
I en snes år var Christine
Deichmanns værker opbeva-
ret i USA, men sidste år
skænkede Radcliffe College
omkring 100 værker til
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv i Nuuk.
1 forvejen havde museet
et repræsentativt udsnit af
Christine Deichmanns vær-
ker, som har været kendt i
mange år i Grønland, blandt
andet på kvindeforeninger-
nes kort og postkort.
Snescootere til salg
1 stk. Arctic Thundercat 900, årg. '95, km 1 stk. Yamaha MountainMax 700. Årg. '97.
2000. Km 4500, med triple pipes og Usi-ski, tip-
Kr. 42.000,- top i orden.
1 stk. Arctic Thundercat 900, årg. '97, km Kr. 45.000,-
5000.
Kr. 39.000,- Henvendelse efter kl. 18.00:
Begge scootere er med ryglæn Tlf. 32 99 16 eller 57 73 13
og bagagebærer samt cover. :