Atuagagdliutit - 21.01.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 21. JANUAR 1999 • 3
Nakorsanut taartit 130.000-inik
qaammammusiaqarput
Nakorsanik atorfinitsitsisarnermi taartaasartoqarfinnik atuisarneq
atorfeqavissut atugaannut aserorsaataasartoq, peqqinnissamut
pisortaqarfiup sulisunut pisortaa oqarpoq
Nakorsat assigiinnik suliaqarnerminni akissarsiaat assigiis-
saarput. Taartaasartoqarfimmit nakorsaq 130.000 koruuni-
nik qaammammusiaqartarpoq, atorfeqavissqni akissarsi-
aqamerpaat 55.000-it missaanni akissarsiaqartinneqartut.
Læger får ikke længere samme løn for samme arbejde.
En læge ansat gennem vikarbureau får 130.000 kroner om
måneden, mens den bedst betalte fastansatte læge får
omkring 55.000.
NUUK(LRH) - Suli nunat-
sinni nakorsassaaleqineq an-
nertoqimmat, peqqinnissa-
mut pisortaqarfik decembe-
rip qiteqqunnerani aalaja-
ngerpoq Narsami, Paamiuni
Qeqertarsuarmilu nakorsanik
atorfinitsitsinermi taartaasar-
toqarfimmik atuiniarluni.
Akia: Qaammammut 120-
130.000 koruunit, taakku sa-
niatigut angalaneq nakorsal-
lu ineqamera, nalinginnaasu-
mik ullunik 14-inik sivisus-
suseqartartoq.
- Siomatigut periaaserisar-
simasarput iluaqutaajunnaar-
mat taartaarsartoqarfinnut
saaffiginninnissarput pisaria-
qalersimavoq, Peqqinnissa-
mut Pisortaqarfimmi suliso-
qarnermut pisortaq Åse Ny-
gaard oqarpoq.
- Tassami nakorsaqarfiun-
ngitsuni nakorsaqartaria-
qarpugut. Distriktit pinga-
sut juullikkunni nakorsaqan-
ngillat.
Pisortaqarfiup taartaaso-
qarfinnit akisoqisunit nakor-
sanik peqqissaasunilluunniit
atuinissani kissaatigisiman-
ngilaa. Aatsaat pisariaqarmat
taamaaliorlutik Åse Nygaard
oqarpoq.
N akorsassaaleqineq
Paamiuni, Narsami Qeqertar-
suarmilu nakorsassaaleqineq
nutaajunngilaq. Paamiuni
Qeqertarsuarmilu 1996-imili
ukiakkut aammalu Narsami
1997-imi ukiakkut aalaja-
ngersimasunik nakorsaarup-
poq.
- Nuna tamakkerlugu na-
korsassaaleqineq annertuu-
mik ajornartorsiutigaarput,
Åse Nygaard oqarpoq.
- Assersuutigalugu Qaqor-
tumi nakorsatut atorfiit sisa-
maagaluartut ataasiinnaq i-
nuttaqarpoq.
Aamma tassani taartaa-
sartoqarfik atomiarpisiuk?
- Naamik. Sumiiffinni
nammineq nakorsatsinnik a-
torfeqarfiusuni taartaasoqar-
fimmit nakorsanik atuina-
veersaarpugut. Suliammi as-
sigiit assigiimmik akissarsia-
qarfigineqanngimmata.
- Taartaasartoqarfinnik a-
tuisameq peqqinnissaqarfiup
iluani pissutsinik aserorsaa-
qataavoq. Atorfeqavissut
naammagittaalertarput, ava-
taanit sivikitsuinnarmik suli-
artorlutik allatorluinnaq akis-
sarsialinnik tikittoqaraangat.
- Taamaammat taartaasar-
toqarfinnik atuisarneq alla-
mik iliuusissaarunnermi aaq-
qiinerinnaasarpoq. Pisariaqa-
vitsilluguli aaqqiissutaasar-
luni.
Aamma Åse Nygaard o-
qarpoq periaatsit nalingin-
naasut, pisortaqarfiup piler-
sitseqataaffigisimasai atorlu-
git taartaasussanik tikisitsi-
sarneq ukiumut 1-2 millioner
koruuninik akeqartartoq.
Eqqumiitsoq
Nakorsat peqatigiiffianni si-
ulittaasup Thomas Steens-
gaard-ip tamanna eqqumiit-
sutut taavaa.
- Taartaasartoqarfiit aqqu-
tigalugit nakorsanik tikisitsi-
sarnermi pisariaqavissuin-
narnik aaqqiisoqartarpoq.
Suliassat allat, soorlu meeq-
qanik kapuisamerit unittuu-
issimapput. Taartaasartoqar-
fimmit nakorsaq 120-
130.000 koruuninik akissar-
siaqartinneqartarput. Taava-
mi sooq nakorsatut atorfeqa-
vissut marluk 65.000 koruu-
ninik akissarsialerneqarsin-
naanngillat, Thomas Steens-
gaard oqarpoq.
K Ullumikkut nakorsat inuu-
s sunnerit 32.000 koruunit
| missaanni akissarsiaqartin-
y neqarput, akissarsiaqarner-
S paat 55.000-inik. Akissarsi-
| alli nikerarsinnaapput, soorlu
g nakorsaq distrikt-imi ataatsi-
5; mi nakorsatut atorfinnik
$ marlunnik inuttassaqartitsifi-
usumi kisimiissimappat.
- Kisianni taartaasartoqar-
finnit nakorsanik atorfinitsit-
sisamermut isummagut mar-
loqiusaapput. Aappaatigut
nakorsassaaleqiffiusuni na-
korsalersuiniarneq naamma-
gisimaarp arput.
- Aappaatigulli aningaasat
taama amerlatigisut atome-
qarnerat ajorusuutiginarpoq.
Uagummi akissarsiat pillugit
isumaqatiginninniarnerni tul-
liuttuni taama amerlatigisu-
nik qinnuteqamissarput eq-
qarsaatigisinnaanngilarput,
Thomas Steensgaard oqar-
poq.
- Aamma nakorsassaaleqi-
neq taartaasartoqarfiit aqqu-
tigalugit nakorsalersuinikkut
aaqqinneqarsinnaanngilaq.
Aalajangersimasumik atorfe-
qartussanik tikisitsiortortari-
aqarpugut. Tamatumanilu i-
sumaqatigiissutini ataasiin-
narmik pitsannguineq - pi-
ngaartumik akissarsianut
tunngatillugu - iluaqutaallu-
arsinnaavoq, Thomas Steens-
gaard oqarpoq.
Nakorsat isumaqatigiissu-
taat ukioq manna aprilip aal-
laqqaataani naasussaavoq.
Lægevikar får 130.000 om måneden
Brug af vikarbureauer ved ansættelse af læger er med til at ødelægge
forholdene for de fastansatte, siger personalechef i direktoratet for sundhed
NUUK(LRH) - Lægemang-
len i landet er fortsat så kata-
strofal, at direktoratet for
sundhed i midten af decem-
ber traf beslutning om at
benytte sig af vikarbureauer
ved ansættelser af læger i
Narsaq, Paamiut og Qeqer-
tarsuaq.
Pris: 120-130.000 kroner
om måneden, plus rejse og
ophold for læger, der som
regel opholder sig 14 dage i
landet.
- Når det ikke længere
hjælper at benytte sig af de
kanaler, vi tidligere har
benyttet, så er det nødven-
digt, at vi henvender os til
vikarbureauer, forklarer per-
sonalechef i direktoratet for
sundhed, Åse Nygaard.
- Vi skal jo have læger, der
hvor der ingen er. De tre
distrikter havde ingen læger i
julen.
Direktoratet har intet
ønske om at benytte sig af
den meget dyre løsning med
hjælp fra vikarbureauer,
hverken for læger eller syge-
plejersker. Det er alene fordi,
det er nødvendigt, understre-
ger Åse Nygaard.
Lægemangel
Lægemanglen i Paamiut,
Narsaq og Qeqertarsuaq er
ikke af nyere dato. Pamiut og
Qeqertarsuaq har ikke siden
efteråret 1996 haft fast læge
og Narsaq ikke siden efte-
råret 1997.
- Vi har store problemer
med lægemangel i hele lan-
det, siger Åse Nygaard.
- I Qaqortoq er der for
eksempel kun én læge, mens
normeringen er 4.
Vil I bruge vikarbureau
her også?
- Nej. Vi bruger helst ikke
vikarbureaulæger de steder,
hvor vi har vores egne læger
ansat. For det er jo ikke sam-
me løn for samme arbejde.
- Brug af vikarbureau er
med til at ødelægge forhol-
dene inden for sundhedsvæs-
enet. Det faste personale bli-
ver utilfreds, når en udefra
kommer i kort tid til en helt
anden løn.
- Derfor er brug af vikar-
bureauer absolut kun en
nødløsning. Men en nødven-
dig løsning.
Ase Nygaard oplyser
iøvrigt, at det koster 1-2 mil-
lioner om året at rekruttere
vikarer gennem de normale
kanaler, som direktoratet har
været med til at oprette.
Bizar situation
Formand for lægekredsfore-
ningen, Thomas Steensga-
ard, betegner situationen som
bizar.
- Ved ansættelse af læger
gennem vikarbureauer løser
man kun det akutte bereds-
skab. Alt andet som bøme-
vaccinationer ligger i ruiner.
Når man kan give en læge fra
et vikarbureau 120-130.000
kroner. Hvorfor kan man så
ikke give to fastansatte læger
65.000 kroner, spørger
Thomas Steensgaard.
Yngstelæge får i dag
omkring 32.000 kroner,
mens den højstlønnede får
55.000. Det kan dog svinge,
hvis lægen for eksempel er
alene i et distrikt, hvor der er
normeret to læger.
- Men vores forhold til
ansættelser af læger gennem
vikarbureauer er i virkelighe-
den ambivalent. For på den
ene side er vi godt tilfreds
med forsøget på at fylde
læger op de steder, hvor de
mangler.
- På den anden side er det
ulykkeligt, at der bliver brugt
så store summer til det. Vi
kunne jo aldrig finde på at
bede om så meget i løn til de
kommende lønforhandlinger,
siger Thomas Steensgaard.
- Og så er lægeproblemet
ikke løst ved ansættelser af
læger gennem vikarbureauer.
Vi skal have faste læger her-
til. Og det er kun en forbed-
ring af overenskomsten -
specielt på lønområdet, der
kan give det optimale, siger
Thomas Steensgaard.
Lægernes overenskomst
udløber 1. april i år.
Innemik
pinnguarsimaneq
peqqutaasorineqarpoq
Misissuinerit
naammassingajalerput
KANGERLUSSUAQ(P
M) - Nunatsinm politiit
qullersaqarfianniit ataa-
sinngormat ualikkut ki-
ngusissukkut nalunaaru-
tigineqarpoq, Kangerlus-
suarmi najugaqarfiup tal-
limanngomermi 15. janu-
ar ikuallanneranut meeq-
qat mikisut innernik pin-
nguarsimanerat peqqu-
taasinnaasoq.
Ikuallannerulli peqqu-
taa maanna politiit er-
seqqivissumik oqaatigi-
sinnaannginnerarpaat
teknikerit Danmark-
imeersut suli misissuim-
mata. lllorsuup misissor-
nerata saniatigut Nuum-
mi napparsimmavissuar-
mut unitsinneqartut aper-
sorneqarput Kangerlus-
sarmilu innuttaasut 20-it
apersomeqarsimallutik.
Illorsuaq ikiuallanne-
rup kingorna politiinit
iserfigeqqusaajunnaartoq
maanna annertunersaa
iserfigineqarsinnaaler-
poq. Taamaallaat ikual-
lannerup sakkornerpaaf-
fia illup avannaatungaa 1.
sal suli tikeqqusaanngi-
laq. Politiit naatsorsuuti-
gaat misissuinerit sapaa-
tip akunnerata naanngin-
nerani naammassineqas-
sasut.
Arnaq ajunaarpoq
Tallimanngormat ikual-
lannermi arnaq 52-inik
ukiulik putsumik najuus-
suisimalluni kiassuarmil-
lu toqquteqarpoq. Inuit
katillugit 27-it timmisart-
unit pingasunit unnuup
ingerlanerani Nuummu-
kaanneqarput napparsim-
mavissuarmut unitsinne-
qarlutik. Taakkunannga
ataaseq maanna Dan-
markimi Rigshospitali-
mut unitsinneqarsimavoq
annertuumik qitermigut
ajoqusersimanini pillugu.
Unitsinneqartut amer-
lanersaat putsumik na-
juussuisimanertik pillugu
nakkutigisaareerlutik sa-
paatiummat Kangerlussu-
aliaanneqaqqipput. Ataa-
siakkaat suli Dronning
Ingrid-ip napparsimma-
vissuani uninngapput i-
kuallattumit pissinner-
mikkut avatiminnik nal-
luisimallutik.
Najugaqarfiup »Rus-
tenborg«-ip ikuallannera
Kangerlussarmi qatseri-
sarfimmut kalerriutigine-
qarpoq tallimanngormat
unnukkut arferngup qaa-
ngilaarnerani.
Leg med ild mulig
årsag til brand
De tekniske undersøgelser bliver
snart afsluttet
KANGERLUSSUAQ(PM)
- I en pressemeddelelse
sent mandag aftermiddag
hedder det fra Politime-
stermebedet, at under-
søgelser foreløbig tyder
på, at branden i en bebo-
elsesejendom i Kanger-
lussuaq fredag aften skyl-
des små børns leg med
ild.
Politiet kan ikke på nu-
værende tidspunkt med
sikkerhed udtale sig om
brandårsagen, fordi de
brandtekniske eksperter
fra Danmark endnu ikke
har afsluttet undersøgel-
serne af ejendommen
»Rustenborg«. Foruden
disse undersøgelser er de
indlagte på Dronning
Ingrids Hospital blevet
afhørt, ligesom omkring
20 borgere i Kangerlus-
suaq er afhørt i sagen.
Beboelsesejendommen
har været afspærret siden
branden, men det meste
er nu frigivet, lige med
undtagelse af området
ved 1. sals nordlige gang,
hvor branden var koncen-
treret. Dette område skal
underkastes en nærmere
undersøgelse, og politiet
regner med, at disse un-
dersøgelser bliver afslut-
tet inden ugens udgang.
Kvinde omkom
Ved branden i fredags
omkom en 52-årig kvinde
af en kombination af røg-
forgiftning og den ekstre-
me varme, hun har været
udsat for. Andre 27 bebo-
ere måtte evakueres med
tre fly til Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk i
løbet af aftenen. Den ene
af de 27 er nu indlagt på
Rigshospitalet med en al-
vorlig kvæstelse i ryggen.
De fleste af de evakue-
rede blev observeret for
røgforgiftning, og kunne
flyves tilbage til Kanger-
lussuaq søndag. Det er
kun enkelte, der stadig er
indlagt på landshospitalet
i Nuuk med brud på ben
og andre knogler, som de
pådrog sig, da de sprang
fra 1. salen i den brænd-
ende bygning.
Der indgik alarm om
branden på brandstatio-
nen i Kangerlussuaq fre-
dag aften lidt over klok-
ken 18.