Atuagagdliutit - 21.01.1999, Qupperneq 6

6 • TORSDAG 21. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Atassutip polidkkia pardimik
malunniutsitsivallaanngilaq
Partiip qineqqusaarutigisai aatsaat qinersinerup kingorna
piviusunngortitsinialernermi ulorianarsilluarsinnaapput
Ataatsimoorussamik tapiissutaasartut annertussuseriikkamisut annertussuseqaannassapput,
Daniel Skifte ataasinngormat tusagassiortunik katersortitsinenni oqarpoq.
Bloktilskuddet skal være lige så stort, som det altid har været,
sagde Daniel Skifte på pressemødet mandag.
(JB) - Tusagassiortunik ka-
tersortitsinerit, partiit inatsi-
sartunut qinigassanngorti-
taannik saqqummiussiffiusut
allaanngivipput qinersisartu-
nik ataatsimiititsinerit. Ataa-
sinngornerup siuliani Inuit
Ataqatigiit - tusagassiortunik
katersortitsinertut taallugu -
tusagassiortut aggiatippaat
tatisimaalerlugillu. Aatsaat
nalunaaquttap akunnera sin-
nerlugu qaangiuttoq tusagas-
siortut marlussunnik aperi-
nissamut periarfissarsipput.
Tamatuma pinnginnerani qi-
nigassanngortittut 15-it naas-
saanngiusartunik oqalugiaa-
teqarput.
Ataasinngormat Atassut
tullinnguuppoq, partiit inatsi-
sartunut qinigassanngortita-
minik saqqummiussisut ki-
ngullersaattut. Ullormilu tas-
sani Atassutip nutaarsiassaa-
taani pingaarnerpaavoq, fol-
ketingimut ilaasortap Ellen
Christensen-ip qinigassan-
ngortinniannginnera. Taanna
siulersuisuunernut ersarissu-
mik nalunaaruteqarsimavoq
Folketingimi suliani pingaar-
nerutikkusullugit, taamaam-
mallu kalaallit inatsisartuinut
qinigassanngortinniarani.
Taama oqareerpoq, qula-
rutissaanngilarlu tamanna A-
tassutip taaguunneqarneranut
sunniuteqarumaarmat.
Maannalu qinigassanngor-
tittut 54-it inuusuttumit taa-
guunneqarluartumit ikiorne-
qaratik nammineerniartus-
sanngorput. Taamaalillunilu
Atassut politikkini tunngavi-
galugu taaguunneqassaaq, i-
nuttarisai tunngaviunatik.
Amat tallimat
Otto Steenholdt tusagassior-
tunik katersortitsinenni par-
tiimit qinigassanngortittut
aqqinik saqqummiussisuu-
voq. - Kalaallit Nunaanni ta-
maneersuupput, nunaqarfin-
nit illoqarfinnillu, aammalu
inuussutissarsiornermi tun-
ngaviit amerlanersaanneer-
suullutik, Otto Steenholdt o-
qarpoq.
Qinigassanngortittunit 54-
iusunit 16-it 50-it sinnerlugit
ukioqarput, ukiuilu agguaqa-
tigiisillugit 45,6-iupput. A-
juusaarnaraluartumik arnat
tallimaannaapput, kisianni
Otto Steenholdt-ip oqarnera-
tut »matut suli ammapput«.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap partiillu siulittaasuata
Daniel Skifte-p partiip qiner-
sivimmi tullermi politikkik-
kut anguniagassaasa pingaar-
nersai saqqummiuppai.
Siulleq-tulleq-pingajuat
Erseqqissaavoq 1) 1995-imi
neriorsuutit naammassine-
qarsimasut, 2) naalakkersui-
nikkut suleqatigiinnermi qa-
norluunniit ittumi partii suli
ukiuni sisamani suleqataa-
nissaminut piareersimasoq,
aamma 3) Atassutip siunissa-
mi toqqissisimanissaq pi-
ngaartikkaa.
Aamma oqarpoq 1) Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat suliffeqarfiutaannik nam-
minersortunngorsaanissami
nukiit nutaat atorfissaqartin-
neqartut, 2) ataatsimoorus-
samik tapiissutaasartut al-
lanngortinnaveersaarneqas-
sasut, aamma 3) aalisarneq
nungusaataanngitsumik i-
ngerlanneqassasoq.
Erseqqissaaninilu nangip-
paa 1) ilinniartitaaneq nukit-
torsaavigineqassasoq - aam-
ma meeqqat atuarfiini, 2) a-
kileraarutit ikilisarneqassa-
sut, aamma 3) ingerlatseqa-
tigiiffiil akileraarutaat an-
nertuumik ikilisinneqassa-
sut.
Siulleq-tulleq-pingajuat...
Nunallu iluani attaveqaa-
sersuutit: Angalaneq aki-
soorsuuvoq.
Inuit ilaannut nunarsuarmi
angalalluni naalakkersuisutut
pingaarutilissuartut pissusi-
lersortarneq ajornanngitta-
qaaq. Daniel Skifte neriorsu-
ivoq, Atassutip nuna tamak-
kerlugu politikerii tamatu-
munnga taarsiullugu nunap i-
luani angalasassasut.
Atassut namminersulivin-
nissamut akuersaarpoq, kisi-
annili avissaavinnissaq naag-
gaarlugu. Ineqamermi ajor-
nartorsiutit kommunit aam-
ma Namminersornerullutik
Oqartussat suleqatigiillutik
aaqqittassavaat, ilaqutariit
toqqissisimanartunik atuga-
qartinneqassapput.
Siulleq-tulleq-pingajuat...
Atassut qinersinerup ki-
ngoma inuulluarnissamut si-
unnersuuterpassuarnik qiner-
sisartunut saqqummiussivoq.
Kisianni »uloriananngillat«.
Isumassarsiatut saqqummi-
ussaapput, malitassatut ka-
tersugaanatik.
Qinersinerup kingorna
ulorianarsissapput
Qunusuissuseq taamaallaat
politikkip piviusunngortinni-
arneraniittarpoq, tamatuma-
luunniit amigaataanerani.
Tassami qinersinissaq sioq-
qullugu makku neriorsuuti-
gissallugit malunnaateqa-
ngaarnavianngillat:
Toqqissisimaneq, nukiit
nutaat, ataatsimoorussamik
tapiissutaasartut aalajanger-
simasunik amerlassusillit,
nungusaataanngitsumik aali-
sarneq, pikkorissarneq, atu-
arfiit pitsaasut, akileraarutit
annikinnerusut, nukiit ataat-
simoortut..., piitaajuissuseq,
ileqqorissuuneq aamma ila-
giit nukittuut.
Meeqqanik atomerluiner-
nik saqqummertoqartuarnera
Atassummut sunniuteqa-
ngaatsiarsimavoq, Daniel
Skifte-lu oqarpoq - nipittor-
nerulluni - »meeqqat atomer-
lunneqartarnerat naamma-
giinnarsinnaajunnaarpar-
put«.
Taamaammat Atassutip
persuttaasarneq atornerlui-
sarnerlu pillugit ajornartorsi-
uterpassuarnik akiuiniarluni
suliniutit pitsaasut tamaasa
annertuumik tapersersoru-
mavai.
Daniel Skifte saqqummii-
voq imigassamut akitsuutit
appartinniarnissaat Atassum-
mit anguniarneqartoq, imi-
gassap nakutitsiniutigineqar-
tarnera sorsuartullu isiginiar-
neqartarnera annikillisinniar-
lugu, atuinerup pissusissami-
soornerulernissaa anguniar-
lugu innuttaasut qanoq an-
nertutigisumik imissanerlu-
tik namminneq aalajangiisin-
naalersillugit.
- Isumaqarpugut Kalaallit
Nunaanni imigassamik atui-
neq tamakkiisoq annikilli-
seqqinneqarsinnaasoq, atui-
nerlu Danmarkimi ilisimane-
qartumit annikinnerulerpat
Kalaallit Nunaannut ulloq a-
ngisuuj usussaavoq.
Aningaasaqameq
Daniel Skifte-p piffissap an-
nertunersaa atorlugu Atassu-
tip aningaasaqarnikkut poli-
tikkianik saqqummiussivoq.
Politikerit ataatsimoorussa-
mik tapiissutaasartunik ikili-
sitsiartuaarnissamik isuma-
qartut akerlilerluinnarpai.
- Ataatsimoorussamik ta-
piisarneq Kalaallit Nunaata
Danmark-illu akornanni sul-
lissinissamut isumaqatigiis-
sutaavoq, taamaammallu i-
nuiaqatigiinni suliassat ullu-
mikkutut atugaqarfiusumik i-
ngerlatiinnarnissaat ajoqutis-
sartaqarsorinngilara.
Daniel Skifte suli isuma-
qarpoq, iluarsartuussinissar-
suarmi suliassat naalagaaffi-
up Namminersornerullutillu
Oqartussat avillugit akiler-
tassagaat.
Partiip siulittaasua Kalaal-
lit Nunaanni aatsitassat isu-
malluarfigineqarpallaalernis-
saannut mianersoqqusivoq.
Nunap iluanit pissarsiassat a-
ningaasarsiutigineqalissappa
ta, tamatuma pinissaanut suli
ukiorpassuit ingerlasinnaam-
mata.
Tamanna pitinnagu pi-
suussutsit ilisimaneqareersut
annertunerusumik pissarsia-
qarfiginissaat sulissutigisari-
aqarparput.
Assersuutigalugu aalisak-
kanik raajanillu suliaqartar-
neq, tunisassiorfinni ani-
ngaasartuutinik ikilisaaneq
aammalu akileraarutinik a-
kitsuutinillu amerlisitsina-
veersaarneq annertunerusu-
mik aalluttariaqarparput.
Siulleq-tulleq-pingajuat...
Akiitsut nungullugit
Aammattaaq Atassutip nuna-
nut allanut akiitsunik akiler-
suipallannerup ingerlaannar-
nissaa pingaartippaa. Akiit-
soqaraanni kiffaanngissuse-
qarluni niuersinnaanermi an-
naasaqartoqartarpoq.
- Kiisalu uagut nammin-
neq pisussaaffigaarput akiit-
sugut akilissallugit, Daniel
Skifte oqarpoq. Kinguaariin-
nut tullernut akiitsunik ki-
ngornussititsissanngilagut.
Atassut ilaatigut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
ingerlatseqatigiiffiinut inas-
suteqarniarpoq akiitsunik ap-
parsaaqqullugit. Atassutip si-
uttui tusarnaartullu oqallisi-
ngaatsialerput. Taamaalluni-
lu Daniel Skifte akulerup-
poq, oqarlunilu ataatsimiin-
neq tusagassiortut eqqarsaa-
tiginerullugit aggersaaffiusi-
masoq.
Atassuts politik langt fra nok til at markere partiet
Partiets valgpolitik bliver først sprængfarlig, når den skal virkeliggøres efter valget
(JB) - Pressemøderne, hvor
partiernes landstingskandi-
dater præsenteres for offent-
ligheden, har udviklet sig til
regulære vælgermøder. For-
rige mandag var det Inuit
Ataqatigiit, der gennemførte
et show, der - kamoufleret
som et pressemøde - lokkede
journalisterne til og holdt
dem fast i et »kvælertag«.
Først efter mere end en time
lykkedes det journalisterne at
få et par spørgsmål igennem.
Forinden havde 15 kandida-
ter holdt endeløse taler.
I mandags var det så Atas-
sut, der som det sidste af par-
tierne præsenterede sine
landstingskandidater for of-
fentligheden. Og dagens vig-
tigste Atassut-nyhed var så
afgjort, at folketingsmedlem
Ellen Kristensen ikke stiller
op. Hun har definitivt med-
delt hovedbetyrelsen, at hun
ønsker at hellige sig arbejdet
i Folketinget og altså ikke
stiller op til det lokale grøn-
landske parlament.
Så er det sagt, og der er
ingen tvivl om, at det får
betydning for Atassuts valg-
resultat.
Nu må de 54 opstillede
kandidater prøve at klare
opgaven uden den unge
stemmeslugers hjælp. Valget
vil herefter for Atassuts ved-
kommende blive afgjort på
politik og ikke på personer.
Fem kvinder
Det var Otto Steenholdt, der
på pressemødet præsenterede
partiets kandidater. - De
kommer fra hele Grønland,
fra bygder og fra byer og fra
stort set alle erhvervsgrene,
sagde Otto Steenholdt.
16 af de 54 kandidater er
over 50 år, og gennemsnit-
salderen er 45,6 år. Desværre
kunne det kun blive til fem
kvinder, men »døren står sta-
dig åben«, som Otto Steen-
holdt udtrykte det.
Landsstyremedlem og par-
tiformand Daniel Skifte gen-
nemgik i hovedtrækkene par-
tiets politiske mål for næste
valgperiode.
Et-to-tre
Han fremhævede, at 1) løf-
terne fra 1995 er indfriet, at
2) partiel er klar til at tage
endnu fire år i et eller andet
landsstyresamarbejde, og at
3) den »atassutske« fremtid
står for tryghed.
Han sagde også, at 1) pri-
vatiseringen af hjemmestyre-
virksomhederne kræver nye
kræfter, at 2) bloktilskuddet
skal fastholdes, og 3) fiskeri-
et skal være bæredygtigt.
Og han fortsatte med at slå
fast, at 1) uddannelsen skal
styrkes - også folkeskolen, 2)
skattetrykket sænkes og 3)
selskabsskatten reduceres
kraftigt.
Et-to-tre...
Og infrastrukturen: Det er
for dyrt at rejse.
For nogle er det ganske
vist for nemt at rejse ud i
Verden og spille stor stats-
mand. Daniel Skifte lover, at
Atassuts landspolitikere vil
rejse indenlands i stedet.
Atassut siger ja til selvs-
tændighed, men nej til løsri-
velse. Boligproblemerne skal
løses i fællesskab mellem
kommuner og hjemmestyre,
og der skal skabes tryghed i
familierne.
En-to-tre...
Atassut stiller mange for-
slag til vælgerne om et beha-
geligt liv efter valget. Men
det er ikke »farlige« emner.
Kun en ideliste, ikke en
opskriftssamling.
Farlig efter valget
Dristigheden ligger alene i
politikkens gennemførlig-
hed, eller mangel på samme.
Før valget er det i alt fald
ikke særlig markant at love:
Tryghed, nye kræfter, fast
bloktilskud, bæredygtigt fi-
skeri, dygtiggørelse, god
skole, mindre skat, fælles
kræfter..., anstændighed, mo-
ral og en stærk folkekirke.
De stadige afsløringer om
misbrug af børn har gjort stærkt
indtryk på Atassut, og Daniel
Skilte sagde - med hævet stem-
me - at »vi ikke mere vil finde
os i, at børn misbruges«.
Atassut vil derfor gå stærkt
ind for at støtte alle de gode
initiativer, der går ud på at
imødegå de mange proble-
mer om vold og udnyttelse.
Daniel Skifte afslørede, at
Atassut går ind for at sænke
afgiften på alkohol for på den
måde at afmystificere og
afdramatisere spiritus, så for-
bruget kan finde et mere natur-
ligt leje, hvor befolkningen
selv tager hånd i hanke med,
hvor meget den vil drikke.
- Vi mener, at det samlede
alkoholforbrug i Grønland
skal bringes endnu længere
ned, og det vil være en stor
dag for Grønland at nå et
mindre forbrug end det, man
kender i Danmark.
Økonomien
Daniel Skifte brugte mest tid
på at fortælle om Atassuts
økonomiske politik. Han gik
hårdt i rette med de politike-
re, der mener, at bloktilskud-
det lidt efter lidt skal afvikles.
- Bloktilskuddet er en servi-
cekontrakt mellem Grønland
og Danmark, og derfor er der
ikke noget galt i, at vi fortsæt-
ter med at løse de grønlandske
samfundsopgaver på samme
vilkår som hidtil.
Daniel Skifte vil fastholde,
at renoveringsopgaveme skal
betales fifty-fifty af stat og
hjemmestyre.
Partiformanden advarede
imod, at Grønland stiller for
store forventninger til råstof-
fer. Der kan gå mange år
endnu, inden vi tjener penge
på undergrunden, hvis det
nogensinde sker.
I mellemtiden må vi arbej-
de på at få mere ud af de
kendte ressourcer.
Vi skal for eksempel i
højere grad forædle fisk og
rejer, reducere omkostnings-
niveauet for produktions-
virksomhederne og holde
igen på skatter og afgifter.
Et-to-tre...
Væk med gælden
Atassut mener også, at det er
vigtigt at fastholde en hurtig
afvikling af udlandsgælden.
Når man skylder penge væk,
mister man sin handlefrihed.
- Samtidig er det netop vor
generations pligt, at betale
den gæld tilbage, vi selv har
stiftet, sagde Daniel Skifte. -
Vi kan ikke efterlade en gæld
til næste generation.
Atassut vil blandt andet
henstille til de hjemmestyre-
ejede selskaber at nedbringe
deres gæld.
Der udspandt sig en længe-
re diskussion mellem Atas-
sut-ledelsen og tilhørerne. På
et tidspunkt skar Daniel Skif-
te igennem og sagde, at
mødet egentlig var blevet
indkaldt til fordel for pressen.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN