Atuagagdliutit - 21.01.1999, Blaðsíða 21

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 21. JANUAR 1999-21
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Periarfissaq nutaaq
tamatsinnut
iluaqutaasussaq
Nunatsinni atuarfeqarneq pi-
tsanngorsarneqarli!
Suliniutit nutaat imminnut
pilersittanngillat - uagut
nammineerluta qinertarpagut
suut suliniutigineqassaner-
sut. Siumumi qineqqusaaru-
titta ilaat soorunami meerar-
tatta siunissaannut tunngas-
suteqarput, minnerunngitsu-
millu ilinniartitaanikkut qa-
noq periarfissaqartitsisaria-
qairnersugut - pingaamerpaa-
tullu meeqqat atuarfiata qa-
noq iliorluni pitsanngorsaa-
vigineqarsinnaanersoq.
Meeqqat atuarfiat qanoq
ittoq siunissami piumavar-
put? Atuarfik ullumikkutut
ittoq pigiinnassavarput - i-
maluunniit nutaanik aaqqiis-
sutissanik ujartuissaagut?
Uanga isumaqarpunga meeq-
qat pillugit, tamatta akisus-
saaffigisariaqaripput nutaa-
nik pitsanngorsaataasinnaa-
sunik ujartuissalluta. Suna-
luunniit isumassarsiaq peri-
arfissarluunniit nutaaq ullu-
mikkut pissutsinik pitsan-
ngorsaasinnaasoq, taamaalil-
lunilu meeqqanut iluaqutaa-
sinnaasoq pinngitsoorata mi-
silerartariaqarparput, imaas-
sinnaavormi eqquilluarluta
periarfissamik nutaamik ta-
matsinnut iluaqutaasinnaasu-
mik nassaartugut.
Ukiuni 20-inngulersuni a-
tuarfeqamermut tunngatillu-
gu nammineq inatsisiliorsin-
naatitaanikuuvugut. Inatsi-
sartut ukiut ingerlanerini
meeqqat atuarfiat allanngor-
titertuarsimavaat pitsanngor-
sarumallugu, ilaatigullu o-
qaatsivut kulturerpullu an-
nertuumik atuartitaanerup i-
luani inissisimanerat nukit-
torsarsimavaat. Ukiuni mak-
kunani meeqqat atuarfiat o-
qallisaagaatsiarpoq, minne-
runngitsumik ukioq kingul-
leq ilinniartitsisut atorfeqar-
tamerannut aaqqiagiinngis-
sutit inuppassuit isumaannut
aalassatsitsivoq. Tamatuma
saniatigut, immaqa tupigine-
qartariaqanngitsumik, meeq-
qat atuarfianni ilinniartitsine-
rup pitsaassusaa isornartorsi-
orneqartarsimavoq. Tamak-
ku oqallinnermi oqariartuuti-
gineqartartut tamatta pinngit-
soqarata, politikerit politike-
riuniallu, isummerfigisaria-
qarpavut - isiginngitsuusaa-
ginnamagit.
Ilinniartitaaneq pitsaasoq
Qulaani taariikkattut amerla-
qaat isumaqartut ilinniarti-
taanerup pitsaassusaa qaffa-
sinneru sari aq aral uartoq.
Taamatut oqariartuuteqassa-
gaanni isumaqarpunga aam-
ma ilinniartitaaneq pitsaasoq
sunik imaqarnersoq oqaatigi-
neqarsinnaasariaqartoq. Ilin-
niartitaaneq pitsaasoq uanga
isumaga naapertorlugu im-
mikkoortunik arlalinnik ima-
qarpoq. Siullermik pingaa-
ruteqartorujussuuvoq ilinni-
artitsisunngorniartarnerup
pitsaalluinnartuunissaa, aam-
ma ilinniartitsisut ilinniarsi-
masut atuarfimmi naammal-
luartut piginissaat, ilinniutit
ilinniartitsinermi atorneqar-
tussat pitsaasuusariaqarput
qinerneqarsinnaasullu amer-
lasuut tamatigoortullu toq-
qarneqarsinnaasariaqarput,
aamma atuarfimmi avata-
ngiisit pitsaasuunissaat pi-
ngaaruteqarluinnartuuvoq
kiisalu atuaqatigiikkaat ataa-
tsimoortut amerlavallaartan-
nginnissaat aamma pingaa-
ruteqarpoq.
Meeqqat atuarfianni ullu-
mikkut tunngaviusumik
meeqqat tamarmik assigiim-
mik ilinniartitaasarput, tama-
tumalu ajoraluartumik ki-
ngunerisinnaasarpaa pikko-
rinnerit pikkorlunnerillu pit-
saanerpaamik ineriartornis-
saminnut ajunnginnerpaanik
periarfissinneqartannginneri.
Takorlooruk illit qitornat a-
tuarfimmi inissaaleqiffiullu-
innaqqissaartumi atuartitaa-
sartoq, atuarnermini skema
allanngorartuartoq, akulikit-
sunillu vikarinik timeiærer-
nilluunniit ilinniartinneqar-
tartoq immaqa ilinniartitseri-
aatsit illit isumaqatigisin-
naanngisatit tunngavigalugit.
Pissutsit taamaattut piviu-
suupput - ullumikkut ilaati-
gut atuuttut, tamakkulu isu-
maqarpunga uppernarsisik-
kaat nutaaliortariaqamerput.
Sooq misilinnianngilarput
meeqqat atuarfiannut pio-
reersumut tapertaasussamik
Atuaifik angajoqqaanit ilaatigut akilersugaq pilersinneqarsinnaasariaqarpoq, atuaifimmut
illuligul ilinniartitsisoqamikkullu nungullarsimaqisumut illuatungiliullugu, Siumup
qinigassanngortitaa Siumullu siulittaasuata tullia Jørgen Wæver Johansen
siunnersuuteqarpoq.
En privatskole skal være et alternativ til den bygningsmæssige og fagligt nedslidte
folkeskole, mener Siumuts kandidat og Siumuts næstformand, Jørgen Wæver Johansen.
periarfissamik nutaamik pi-
lersitsilluta?
Atuarfik nutaaq
- angajoqqaat
akileeqataaffigisaat
Isumaqarpunga periarfissa-
mik nutaamik pilersitsisaria-
qartugut, angajoqqaat ilinni-
artitsinerup pitsaassusaanut
allanulluunniit atuarfimmi
naammaginngisaqartut ator-
sinnaasaannik.
Periarfissaq nutaaq taanna
tassaasariaqarpoq atuarfik a-
ngajoqqaat arlaatigut aaqqis-
suullugu piginneqataaffigi-
saat annertuumillu akisus-
saaqataaffigisaat, tassani a-
ngajoqqaat meeqqami ilinni-
artinneqarneranut akileeqa-
taalaarnermikkut periarfis-
sinneqassapput atuarfimmik
meeqqaminnut tulluartuuna-
sorisaminnik ilinniartitseria-
aseqarlunilu avatangiiseqar-
toq pilersissallugu.
Periarfissaq
mattussisuunngitsoq
Soorunalimi periarfissaq
taanna arlaannaannulluunniit
mattussisuussanngilaq, ima-
tut paasillugu, angajoqqaat
akiliutissaat annerpaaffeqar-
tariaqaipoq, amerlanerpaar-
paat taamatut periarfissamik
nutaamik atuinissaanut peri-
arfissaqaqqullugit. Taamaa-
liomermi meeqqat atuarfian-
ni ullumikkut inissaaleqine-
.rujussuaq annikillisinneqar-
sinnaagaluarpoq, qularnan-
ngitsumik ilinniartitsisorpas-
suit pikkorissut ullumikkut
allamik suliffissarsiulersartut
ilaat meeqqanut atuartitsiner-
mik sammisaqaannamissaat
aqqutissiuunneqassaaq.
Aamma ullumikkut meeqqat
atuarfianni ilinniartitsisut a-
vatangiisit pisuussutigisaan-
nik annikilliortitaasameri pi-
sariaqanngikkaluartut oqali-
allatsinneqassapput. Tun-
ngaviusumik isumaqarpunga
isumassarsiaq manna misilit-
tameqarnissaminut piukkun-
narluartuusoq, minnerunngi-
tsumik nunani allani taama-
tut periarfissiisartuni misilit-
takkat uppernarsarsimam-
massuk aaqqissuussinerit
taamaattut tamanut ajunngit-
sumik kinguneqartarsimasut.
Piumassuseqaraanni
aqqutissaqartuaannarpoq
Naggataatigut erseqqissarlara
uanga nammineq angajullequ-
titta ilinniartinneqamera ar-
laannaatigulluunniit ippinnar-
toqartinnginnakku, qujanartu-
mik eqeersimaarluartunik ilin-
niartitsisoqarmat. Kisianni
isumaqavippunga ullumikkut
atuarfeqarneq ajomanngitsu-
mik pitsanngorsarsinnaagip-
put, piumassuseqaraannimi
aqqutissaqartuaannarpoq.
All.: Jørgen Wæver
Johansen, Inatsisartunut
qinigassanngortittoq
Siumullu Inuusuttaasa
Suleqatigiiffianni, SIS-imi,
Siulittaasoq
Et alternativ til gavn for os alle
Skolesystemet i Grønland
skal forbedres!
Nye tiltag kommer ikke af
sig selv - det er noget vi væl-
ger. Et af Siumuts valgtema-
er er selvfølgelig også vores
børns fremtid og den uddan-
nelse vi kan give dem, først
og fremmest i folkeskolen.
Hvilken folkeskole skal vi
fremover have? Skal vi
fortsætte med den form, som
skolen har i dag, eller skal vi
prøve at tænke i nye baner?
For børnenes skyld mener
jeg, at vi alle har et ansvar -
at vi alle skal prøve at tænke
i nye baner, for ethvert alter-
nativ, som kan forbedre den
nuværende situationen, og
dermed være til gavn for
vore børn, bør og skal
afprøves; det kunne jo være
vi ramte plet.
Vi har i snart 20 år kunnet
lovgive på skoleområdet.
Landstinget har igennem åre-
ne reformeret folkeskolen,
hvor styrkelse af vores
modermål og kultur blev sat i
fokus. Folkeskolen har i dis-
se år været udsat for megen
debat, specielt her på det sid-
ste, hvor bl.a. lærernes kon-
flikt har fået sat sindene i
kog. Desuden er der, måske
med rette, blevet rejst kritik
af undervisningsniveauet i
vores folkeskole. Flere af de
signaler, som dukker op i
debatten, skal vi politikere
tage stilling.
Hvad er god undervis-
ning
Som nævnt før er der tiere,
som mener, at undervis-
ningsniveauet i skolen kan
blive bedre. Et af de første
spørgsmål man må stille sig
er, hvilke faktorer indgår i en
god undervisning. Mit bud
på dette er, at der er flere
afgørende faktorer. For det
første er læreruddannelsen
utrolig vigtig og hermed
også tilgangen af lærere til
skolen, for det andet skal
udbuddet af undervisnings-
materiale være stort og alsi-
digt og for det tredje spiller
selve undervisningsmiljøet
en afgørende rolle sammen
med antallet af elever i hver
klasse.
Som skolen er i dag. med
princippet om ens undervis-
ning til alle børn, kan dette
måske have nogle uheldige
effekter, idet de klogeste
børn og de svagest stillede
børn ikke bliver tilstrække-
ligt stimuleret til at udvikle
sig bedst muligt. Forestil dig,
at dit barn går i en skole,
hvor pladsmanglen er helt
katastrofal, dit bams skole-
skema bliver ofte ændret, dit
barn bliver ofte undervist af
vikarer eller af diverse time-
lærere, som måske ikke deler
den samme pædagogiske
indstilling, som du havde
forestillet dig dine børn skul-
le have. Disse forhold, som
alle er ganske realistiske
taler for, at vi burde tænke i
helt nye baner. Hvorfor ikke
forsøge at indføre et alterna-
tivt skolesystem til den etab-
lerede folkeskole.
Den alternative skole -
hvor forældrene også
betaler noget
Et alternativ som giver de
forældre, som er utilfredse
med undervisningen eller
andre forhold på vore folke-
skoler, et reelt alternativ.
Den alternative skole, den
åbne friskole, privatskole, ja,
,kald det, hvad du vil, skal
give forældre, som vil betale
lidt ekstra for deres bams
undervisning, mulighed for
dette. Et alternativ, hvor
forældrene ville kunne få
mulighed for at skabe det
skolemiljø og de forhold,
som de ønsker deres bøm
skal undervises i.
Et alternativ som ikke
udelukker nogen
Det skulle naturligvis være et
alternativ, som ikke udeluk-
ker nogen, forstået på den
måde, at det forældrene ind-
betaler har en øvre grænse,
som gør det muligt for de fle-
ste at kunne vælge dette
alternativ. Samtidig ville
dette alternativ kunne gøre
noget ved den pladsmangel
som eksisterer i dag. Det vil-
le uden tvivl kunne være med
til at fastholde nogle af de
skolelærere, der i dag søger
andre jobs og udfordringer,
simpelthen på grund af de
eksisterende forhold. Desu-
den ville det lette på det pres,
som mange skolelærere i det
nuværende system er udsat
for, mange gange unødven-
digt. I bund grund mener
jeg, at det er forsøget værd.
Ikke mindst på grund af de
positive erfaringer, man har i
andre lande, med lignende
alternativer.
Hvor der er en vilje er
der en udvej
Jeg vil afslutningsvis under-
strege, at jeg selv er tilfreds
med de lærere, som mit æld-
ste barn har, og jeg mener de
gør deres bedste. Men selve
skolesystemet, som det er i
dag, det kan vi sagtens for-
bedre, for hvor der er en vil-
je er der også en udvej.
Af: Jørgen Wæver Johan-
sen, Landstingskandidat og
Formand for Siumut
Ungdom, SIS.
ASS./ FOTO-ARKIV. LOUISE-INGER KORDON