Atuagagdliutit - 21.01.1999, Blaðsíða 24

24 • TORSDAG 21. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Boligsituationen bør være central valgsnak
Jeg er godt tilfreds med AG's
leder i nr. 2, hvor man opfor-
derede til at debattere bolig-
problematikken mere i valg-
kampen.
Gennem de sidste valgpe-
rioder har boligsituationen
været debatteret uafbrudt,
men meget er der ikke sket.
Boliger er en menneskeret-
tighed, som samfundet skal
prøve at skaffe, især når man
bor i en verdensdel, hvor
man ikke kan bo i det fri. Det
er ikke kun de arbejdsdygti-
ge i samfundet, der er ramt af
boligmanglen, men også de
uddannelsessøgende, som vi
kalder for »vores fremtid«,
kommer til at blive berørt i
fremtiden.
Derfor er det skuffende, at
partilederne ikke sagde et
ord om dette problem, da de
diskuterede i TV den 7. janu-
ar. Mon det skyldes, at parti-
formændene selv sidder godt
i det og allerede bor godt.
Et separat
landsstyreområde?
De sidste års landsstyremed-
lemmer har ikke kunnet løse
boligproblemet, fordi områ-
det er en lille del af et større
landsstyreområde og således
blot er blevet et almindeligt
lille problem. Boligproble-
met er blevet en del af de
sociale problemer. Boligpro-
blemet er også blevet en del
af problemerne inden for
uddannelse.
Dette problem, der må
siges at være det største her i
landet, er blevet grundlag for
elendige levevilkår og i nog-
le tilfælde skyld i afbrydelse
af uddannelse. Det kan aldrig
løses, så længe området
hører ind under økonomidi-
rektoratet. Det vil altid være
et problem, så længe området
hører ind under et andet
landsstyreområde som et
mindre og sekundært anlig-
gende. Det er en stor opgave
at skulle løse boligproble-
met, og derfor skal der sættes
hoveder i blød for at oprette
et nyt landsstyreområde, der
kun har med boligområdet at
gøre.
Byggekrav
Et det mon sandt, at davæ-
rende GTO i 1970 efter den
kraftige piteraq i Ammas-
salik over for landsrådet stil-
lede krav om, at byggekrave-
ne skulle højnes ret kraftigt?
Hvis det er rigtigt, har det
dengang resulteret i kraftige
huslejestigninger. Mon disse
forhøjelser stadig gælder i
dagens teknologiske frem-
gang?
Vandledninger og kloakrør
bliver stadig i dag gravet
langt ned i undergrunden
efter store sprængninger af
klipper, selv om det ikke er
helt nødvendigt. Hvorfor er
der andre forhold i Nordnor-
ge? Hvor tæt samarbejdes
der med vores anlægsområde
og Byggeforskningsinstitut-
tet i Norge?
Hvordan er erfaringerne i
Canada i forhold til Grøn-
land? Det ville være nærlig-
gende at sammenligne krave-
ne. Tættere samarbejde kun-
ne sikkert skabe billiggørel-
se.
Derfor bør der oprettes
planlægningssamarbejde for
de arktiske egne. Der skal
tættere samarbejde til, og det
gør ikke noget, at der ind-

Portørcentralen
Dronning Ingrids Hospital søger
Portørafløsere
Vi søger afløsere, der kan indgå i vores team i portør-
centralen og senere indgå som fast medarbejder.
Vi servicerer byens borgere med kørsel vedrørende
behandling på SANA og internt på hospitalet er det
vores opgaver blandt andet at transportere patienter fra
den ene afdeling til den anden, vaskeri- og madtrans-
port samt mange andre serviceorienterede opgaver.
Da personalet i portørcentralen har kontakt til mange
og dermed også er med til at give et billede at SANA,
så søger vi medarbejdere, der er servicemindede, sta-
bile og ansvarsbevidste, så de repræsenterer hospitalet
godt udadtil.
Hvis du herudover er
• dobbeltsproget grønlandsk/dansk
• i besiddelse af førstehjælpsbevis og kørekort
• selvstændig og har ordenssans
så kontakt fg. overportør Hans Jørgen Petersen på tlf.
321101 lokal 1091 eller mød personligt op og få en
snak om mulighederne.
Dronning Ingrids Hospital
Portørcentralen, Postbox 1001, 3900 Nuuk
føres en helt ny måde at tæn-
ke på.
Monopol på trafk
1 dag har Royal Arctic Line
monopol på søværts trans-
port. Selskabet drager uden
tvivl fordel af sit monopol.
Det bestemmer selv fragtta-
riffeme. Derfor betaler vi for
vore varer med den danske
moms oveni. Måske er mom-
sen den afgørende faktor i
transportudgifterne.
I dag er nogle byggemate-
rialer måske lidt billigere end
i Danmark på grund af kon-
kurrencen. Jeg mener, at det
burde udnyttes bedre i byg-
gebranchen. Hvis transport
af byggemateriel hører ind
under monopolet, skal det
snarest afskaffes. Lad trans-
porten af byggemateriel ud-
føres i konkurrencens navn,
så vi kan begynde at bygge
flere boliger.
Flere penge
Hvis der skal bygges flere
boliger, skal der naturligvis
også bruges flere penge. Det
kan opnås på en eller anden
måde.
Da partiformændene blev
interviewet i TV, blev de
mange administrationsudgif-
ter nævnt. Hvis nogle af dis-
se kan overføres til uddan-
nelser, kan der sagtens findes
penge blandt de mange be-
villinger.
Hvorfor får Royal Green-
land stadig tilskud? Hvorfor
får KNI stadig tilskud?
Hvorfor får Grønlandsfly til-
skud? Hvorfor får de selska-
ber, der blev skabt med hen-
blik på at skulle køre renta-
belt, stadig tilskud, mens
befolkningen i uhyggelig
grad mangler boliger? Det
kan ikke blive ved med at
være sådan, og det skal der
rettes op på.
Landsdommeren i Grønland søger
STI/HK-elever
I 16 byer findes der et kredsretskontor. Kredsretterne
behandler alle typer af retssager, d.v.s. kriminalsager og
civile sager samt sager vedrørende skifte af dødsboer.
Ved Grønlands landsret i Nuuk behandles bl.a. ankesa-
ger fra kredsretterne, for elever, der placeres i en kreds-
ret vil der tillige blive et ophold i Grønlands landsret.
Arbejdet består af følgende:
- Tilrettelæggelse og indkaldelse til retsmøder,
- Skrivning af retsbogen, d.v.s. virke som referent ved
retsmøder,
- Udarbejde udkast til domme m.v.
- Oversættelsesarbejde,
- Betjening af publikum, herunder telefonbetjening,
- Regnskab.
Vi forventer af dig, at du:
- Er fuldt dobbeltsproget i skrift og tale,
- Har lyst til at arbejde selvstændigt,
- Har evne til omstilling under de kommende års udvik-
ling af det grønlandske retsvæsen.
Arbejdstid:
Arbejdstiden er 40 timer pr.uge.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre, Finansministeriet og Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for sti-elever.
Ansøgning:
Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbeviser m.v. frem-
sendes til Landsdommeren i Grønland, Postboks 1040,
3900 Nuuk. Du skal i ansøgningen oplyse, i hvilke byer
du kunne tænke dig at få praktikplads.
Ansøgningen skal være landsdommeren i hænde senest
den 8. februar 1999.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til afde-
lingsleder Hanne Friis på telefon 32 42 00.
Byggemodning -
arbejdsløse
Hvorfor bruger man ikke de
arbejdsløse mere i forbindel-
se med byggemodninger?
For ikke så længe siden blev
der åbnet mulighed for, at
der i byerne kunne bygges
selvbyggerhuse. Det vil re-
sultere i byggemodning, til
vand- og kloakledninger og
til fundamenter.
Det kan ikke undgås, hvis
man ikke skal tilbage til for-
holdene i 60-erne, da man
byggede boligstøttehuse. Det
kan heller ikke undgås i byg-
derne. Det er helt sikkert, at
de arbejdsløse kan bruges,
når man skal til at bygge
selvbyggerhuse, bare de er
under tilsyn af en privat
mester. Det vil garanteret
nok også resultere i, at kom-
munerne selv afsætter byg-
gegrunde til sig selv, og sam-
arbejder mere med de priva-
te.
Boligbyggeri efter behov
Skal der i fremtiden bygges
boliger efter behov? Deri
tænker jeg ikke på de for-
skellige selskaber, der allere-
de har planlagt at bygge per-
sonaleboliger.
Her tænkes der på at afsæt-
te penge til boligbyggeri i de
tilfælde, hvor samfundet har
behov for det. Hvorfor kan
man ikke bygge boliger til
sundhedsvæsenet, der jo har
et stort personaleproblem, til
gavn for samfundet. I de lej-
ligheder/huse, hvor de ældre
ikke længere har behov for at
bo, kan de unge sagtens kan
bo i. Hvorfor bygger man
ikke ældreboliger til pensio-
nister i stedet for, lige som
nogle kommuner allerede er
gået i gang med. Sådanne til-
tag kunne man ensarte over
hele landet, hvilket kunne
blive billigere for alle.
Hans Kleist
Sisimiut
Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneq
STI-mi (HK) ilinniartunik
pissarsiorpoq
Illoqarfinni 16-ini eqqartuussiveqarfiit allaffeqarput.
Eqqartuussissutissat assigiinngitsut tamarmik eqqar-
tuussiveqarfinni suliarineqartarput, tassa pinerlunnemik
suliassat aamma inuinnaat saqitsaanerannik suliassat,
kiisalu toqusut qimataat pillugit suliassat. Eqqartuussi-
veqarfinni ilinniartunngortut ilinniarnermik ilaa kalaal-
lit nunaata eqqartuussiviani ingerlatissavaat.
Suliassat makkuupput:
- Eqqartuussinissat piareersaasiomerat eqqartuussinis-
sanullu aggersaanerit.
- Eqqartuussisut suliaasa allassimaffiinik allattuineq,
tassa eqqartuussinemi imaqamiliortuuneq.
- Eqqartuussutissanik il.il. missingersuusiomeq.
- Nutserinermik suliaqarneq.
- Saaffiginnittunik kiffartuussineq, matumani aamma
oqarasuaatikkut saaffiginnitnik
- Naatsorsuuserineq.
Naatsorsuutigaarput:
- Oqaatsit marluiit atorlugit allassinnaallutillu oqalus-
sinnaassasutit.
- Namminersorsinnaassuseqarlutit suliffimmik inger-
latsinissamut kajumissuseqamissat.
- Ukiuni aggersuni Nunatsinni eqqartuussiveqamerup
ineriartortinneqamerani naleqquttunngorsarsiunaanis-
sat.
Piffissaq suliffiusussaq:
Sap.ak. akunnerit 40-t.
Akissarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugassa-
rititat:
Kalaallit nunaani naalakkersuisut, aningaasaqamermut
ministeriaqarfiup aamma sulinermik inuussutissarsiu-
teqartut kattuffiata akornanni STI-mi ilinniartut pillugit
isumaqatigiissut sukkulluunniit atuuttoq naapertorlugu.
Qinnuteqaat:
Qinnuteqaat soraarummeersimanermut uppemarsaatit
il.il. nuutinneqameranik ilallugu Kalaallit Nunaanni
Eqqartuussisuuneq nassiunneqassaaq, Postboks 1040,
3900 Nuuk. Qinnuteqaaternut ilanngullugu paa-
sissutissiissutigissavat illoqarfinni sorlerni misiligum-
mik sulerusunnerlutit.
Qinnuteqaat nunatta eqqartuussisuuneranit kingusinner-
paamik 8. februar 1999-imi tiguneqareersimassaaq.
Paasissutissat sukumiinerusut kalaallit nunaanni eqqar-
tuussisuunermut, immikkoortortami pisortamut Hanne
Friis- imut oqarasuaat 32 42 00-imut saaffiginninnikkut
pissarsiarineqarsinnaapput.