Atuagagdliutit - 21.01.1999, Blaðsíða 29

GRØNLANDSPOSTEN
Fiskerilandsstyremedlemmet
område bør deles
Gennem de senere års debat-
ter om fiskeri, har jeg lagt
mærke til, at landsstyremed-
lem for fiskeri har været me-
get tilbageholdende med at
forsvare dem, der ernærer sig
af fiskeri. Det er også meget
tydeligt, at han forsvarer
koncernen Royal Greenland.
Det må give lyst til at arbejde
sådan et sted, når man bliver
forsvaret af den ansvarlige,
og sådan skal det da også
være.
Netop på grund af det
mener jeg, at det er tvingen-
de nødvendigt at adskille dis-
se to ansvarsområder, så de
ikke længere hører under en
ansvarlig.
Efter min mening, bør
vores vigtigste erhverv for-
svares betydeligt bedre, i ste-
det for, at vi som i dag kom-
mer ud for så mange hindrin-
ger, især fra Landsstyremed-
lemmets side.
Man kan ikke komme
uden om, at der fortsat skal
gives tilskud, hvis fabrikker-
ne bliver ved med at betale
for lidt. Hvis der ikke kom-
mer tilskud, kan fiskeren
ikke fiske rentabelt, og natur-
ligvis kan fiskeren ikke blive
ved med at fiske til eget for-
brug. Fiskeren beder heller
ikke om tilskud uden grund,
for han kalkulerer med at
skulle betale besætning, far-
tøj, redskaber og livsfornø-
denheder, og hvis der ikke er
penge nok, må det siges at
være urentabelt. Det resulte-
rer i, at ejerens solvens for-
ringes og besætningen har
ingen indtægtsmuligheder,
og oven i købet er der ikke
arbejde til fabriksarbejderne.
Kommunen bliver så nødt til
at skride ind og betale takts-
mæssig hjælp, og det er det
jeg ikke synes om.
De sidste dages forlyden-
der om, at man fjerner til-
skud til krabber vil få alvorli-
ge konsekvenser, hvor
fiskerne forståeligt nok ikke
vil være med til at fiske uren-
tabelt.
Det vil resultere i, at nogle
fiskere vil stoppe deres fiske-
ri, og fabriksarbejderne er
nødt til at gå hjem, fordi der
ikke er arbejde til dem, og
det bliver så kommunens
pligt at hjælpe dem, der hen-
vender sig for at få penge.
Det er dog ikke kutyme
blandt fiskere, at de henven-
der sig til socialkontoret, der
således resulterer i, at folk
adskiller sig mere fra deres
medmennesker og bliver me-
re isolerede.
I forbindelse med Royal
Greenlands omstruktuering
oprettede man NUKA A/S,
der er til stor fordel visse ste-
der, især for bygdebefolknin-
gerne.
Derimod får nogle bygders
og byers fiskere ringere mu-
ligheder, der hvor der ikke er
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
søger
Lærere til folkeskolen
Et antal stillinger som lærer
skal besættes fra begyndel-
sen af skoleåret 1999/2000.
Ansættelsesområdet er fol-
keskolen i Grønland. Pla-
cering i de enkelte grøn-
landske kommuner forestås
af Hjemmestyrets Direkto-
rat for Kultur, Uddannelse
og Kirke, Nuuk (KUP) i
samarbejde med kommu-
nerne.
Stillingerne findes fortrins-
vis ved byskoler, hvortil
kommer et antal stillinger
ved bygdeskoler.
Eventuelle særlige place-
ringsønsker bedes anført i
ansøgningen.
Enkelte stillinger ønskes
besat snarest muligt i inde-
værende skoleår. Såfremt
ansøgere er interesseret i
dette, bedes ansøgningen
med oplysning herom ind-
sendt så hurtigt som muligt.
Ansættelsen sker som over-
enskomstansættelse efter
overenskomst mellem Grøn-
lands Landsstyre og Ilinniar-
titsisut Meeqqat Atuarfian-
neersut Kattuffiat (IMAK)
af 28. oktober 1998.
Lærere, der umiddelbart
før ansættelsen er ansat
som tjenestemænd, har mu-
lighed for ansættelse som
tjenestemand i henhold til
Landstingslov nr. 5 af 14.
maj 1990 om Grønlands
Hjemmestyres og kommu-
nernes tjenestemænd i
Grønland og i overens-
stemmelse med de gæl-
dende aftaler indgået mel-
lem Grønlands Hjemme-
styre og IMAK.
Ved overenskomstansæt-
telse er prøvetiden 1 år, ved
tjenestemandsansættelse er
prøvetiden 2 år.
Ved ansættelsen medregnes
optjent lønanciennitet efter
bestået lærereksamen.
Ved overenskomstansættelse
indplaceres lærere på over-
enskomstens trin 5 -10 og 14
- 22. Oprykning sker efter 1
år på hvert trin. Løn på 5.
trin: kr. 16.800 og løn på 22.
trin: kr. 22.000. Lønnen ud-
betales månedsvis bagud.
Derudover ydes undervis-
ningstillæg, tillæg for tilsagn
om at påtage sig overtimer
samt evt. stedtillæg.
Der etableres pensionsord-
ning i Lærernes Pension.
Pensionsbidraget udgør 15
% af ovennævnte grundløn
og løndele. Pensionsbidra-
get fratrækkes lønnen og
indbetales månedligt til
pensionsordningen.
Den ansatte er omfattet af
funktionærlovens regler om
varsling af opsigelse, løn
under sygdom, fratrædelses-
godtgørelse og efterløn.
Tjenestemandsansatte lære-
re indplaceres på skalatrin
24, 26, 28, 32, 34, 36, 38 og
40. Oprykning til højere ska-
latrin sker efter 2 års ansæt-
telse på hvert skalatrin. Der
ydes tillige tjenestemænd de
ovennævnte tillæg.
Tjenestemænd vil umiddel-
bart fortsætte med deres
pensionsoptjening ved an-
sættelse i Grønland.
For begge ansættelsesfor-
mer gælder:
Den ansatte er omfattet af
særskilt aftale om gruppe-
liv.
Ved ansættelsen ydes fri til-
trædelsesrejse for den an-
satte og dennes familie og
tidligst efter 3 år tilsva-
rende fratrædelsesrejse, li-
ge som der ydes flyttegodt-
gørelse efter gældende af-
tale.
Der anvises bolig under
hensyntagen til familie-
størrelsen. For boligen sva-
res husleje m.v. efter de til
enhver tid gældende regler.
Den ansatte er omfattet af
aftale om ferierejsefond.
Yderligere oplysninger kan
fås ved henvendelse til
Grønlands Hjemmestyre,
Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Kirke, tlf.
34 57 23, hvorfra særligt
ansøgningsskema samt ori-
enterende materiale rekvi-
reres.
Ansøgning udfærdiges på dette særlige ansøgningsskema og
indsendes med bilag i 2 eksemplarer til
DIREKTORATET FOR KULTUR, UDDANNELSE
OG KIRKE
gostbox 1029 • 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist er 8. februar 1999.
Af hensyn til boligtildeling bedes familiens størrelse op-
lyst i ansøgningen. Såfremt ansøgning i forbindelse med
tidligere opslag om ledige stillinger i Grønland har været
fremsendt, bedes dette anført i ansøgningen.
Såfremt ansøgeren er tjenestemand, bedes dette anført i
ansøgningen, bilagt dokumentation.
Udløber den 8. februar 1999
SISAMANNGORNEQ 21. JANUAR 1999 • 29
NUKA A/S, fordi de end
ikke må afsætte deres fisk i
deres respektive byer eller
bygder, og de steder, der ikke
er NUKA A/S, bliver fisker-
nes vilkår meget anstrengte.
Fjernelse af tilskud til ind-
handling får alvorlige konse-
kvenser, og mange fiskere
stopper med at fiske, fordi de
ikke vil fiske urentabelt. Som
bekendt havde jeg i foråret et
forslag i Landstinget til de-
bat, der ikke gav noget resul-
tat, men da jeg ikke ville bli-
ve spist af med det, kom jeg i
efteråret med et forslag til
Landstinget, hvor jeg ville
have indført en mindrepris
for indhandling af fisk, der
dog heller ikke var stemning
for.
I dag indhandles rejer til
langt under mindsteprisen,
og nu fjerner man tilskuddet
til krabber, og det er meget
utilfredsstillende for mig
som politiker, og man fristes
til at sige, at vi håner fisker-
ne.
Det er jo ikke kun fiskerne
det går ud over, men også
fabriksarbejderne. Naturlig-
vis er der ikke arbejde til den
almindelige fabriksarbejder,
hvis fiskeren ikke er ude at
fiske. De bliver nødt til at gå
hjem, mens funktionærerne
og lederne fortsat arbejder.
Derfor må Landsstyret
arbejde for at bringe forhol-
dene i orden snarest, for vi
må holde op med at foragte
fiskerne, sådan som vi har
gjort, især i det forgangne år.
Med venlig hilsen
Finn Karlsen
Endnu medlem af
Landstinget
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
pissarsiorput
Allaffimmi pisortassamik
Kultureqarnermut, Ilinniar-
titaanermut Ilageeqamer-
mullu Pisortaqarfimmi
(KHP-imi) Nuummi Ilin-
niagaqamersiuteqartitsivim-
mi allaffimmi pisortatut
atorfik 1. marts 1999-imi
erseqqinnerusumilluunniit
isumaqatigiissuteqarnikkut
sulilersussamik inuttassar-
siorneqarpoq.
Ilinniagaqarnersiuteqartit-
siviup pingaamertut sulias-
sai tassaapput ilinniagaqar-
nersiutinik aqutsinermik
tunniussisarnermillu inger-
latsineq, kiisalu ilinniaga-
qartunut taarsigassarsisitsi-
sarnermik aqutsineq.
Ingerlatsiviup
suliassaanut ilaasutut
taaneqarsinnaapput:
• nakkutilliineq, matumani
ilinniagaqamersiutinik
pisinnaatitaaneq
ilanngullugu
eqqarsaatigalugu,
• nalunaarsuineq,
• ilinniagaqartunik
nalunaarsuinermi
kisitsinik suliaqameq,
• atuisunut ilinniagaqarfin-
nullu ilitsersuineq,
• malittarisassaliorneq,
malittarisassallu qanoq
paasineqarnissaannik
nassuiaaneq,
• ilitsersuineq pillugu
isumasioqatigiissitsisar-
neq peqataasamerlu.
Ingerlatsivimmi ilinniagar-
nersiutinik aqutsinermut
qarasaasiatigut periaatsi-
mik nutaamik ineriartortit-
sisoqarsimavoq, taannalu
atorneqaleriartorluni. Taar-
sigassarsisitsisarnermi i-
ngerlatseriaaseq nutaaq pi-
aamerpaamik atomeqaler-
nissaa siunertaralugu mas-
sakkut ineriartortinneqar-
poq.
Ilinniagaqarnersiuteqartit-
sivik ingerlatsivittut im-
mikkoortuuvoq imminut a-
quttoq, piffissaq tamaat su-
lisartussanik 14-inik suli-
soqartoq. Allaffimmi pisor-
taq KJIP-imi pisortamut
toqqaannartumik akisus-
saasuuvoq.
Aalajangersimasumik ilin-
niagaqarsimaneq piumas-
saqaataanngilaq, aningaa-
saqarnermulli ilisimassalit-
tut kukkunersiuisutulluun-
niit ilinniagaqarsimaneq
naapertuuttuussalluni. As-
sersuutigalugu pisortat i-
ngerlatsiveqarfiini ani-
ngaaserivinniluunniit suli-
nikkut misilittagaqameq i-
luaqutaassaaq. Aammat-
taaq pingaartumik taarsi-
gassarsisitsisarnerup iluan-
ni inatsisilerinermut tun-
ngasunik ilisimasaqameq,
qarasaasianik atuisuinnaat
pisinnaasaannit annertune-
rusumik pisinnaasaqarneq,
attaveqatigiinnermut kiisa-
lu paasissutissiisarnermut
tunngasunik ilisimasaqar-
neq tunuliaqutaalluartus-
saapput.
Qinnuteqaateqartoq sulisu-
nik aqutsinermut misilitta-
gaqartuusariaqarpoq. E-
qaatsumik suleriaaseqar-
neq, imaannaq uippallerti-
tassaanngissuseq, kamagit-
tarneq kiisalu qiimasuuneq
iluaqutaassapput, tassami
ingerlatsivimmi tassani su-
lineq piffissaasualluni ula-
paarfiugajoqimmat.
Atorfinitsitaaneq Kalaallit
Nunaanni Namminersome-
rullutik Oqartussani kom-
muninilu tjenestemandit
pillugit Inatsisartut inatsi-
saat nr. 5, 14. maj 1990-
imeersoq tunngavigalugu
pissaaq. Atorfinitsinneqar-
finni tassani Kalaallit Nu-
naanni kommunini Nam-
minersornerullutillu Oqar-
tussani atorfiit pineqartu-
nut ilaatinneqarput. Isu-
maqatigiissut tunngaviga-
lugu atorfinitsinneqarnis-
samut periarfissaqarpoq.
Atorfik taanna Kalaallit
Nunaanni akissaateqarfiit
36-anniippoq, ataatsimut
tapit ilanngullugit. Ator-
fimmut tassunga immikkut
tapisiaqartitsisoqarpoq uki-
umut kr. 49.340,00-inik
tunngaviusumik aningaa-
sartaqartunik (1. april
1991-imi taamatut amer-
lassusilerneqartunik) kii-
salu immikkut ittunik alla-
nik ukiumut kr. 45.280,00-
nik tunngaviusumik ani-
ngaasartaqartunik aamma
tapisiaqartitsisoqarluni (1.
april 1991-imi taamatut
amerlassusilemeqarsimasu-
nik).
Inissaqartitsisoqarpoq ma-
littarisassat sukkulluunniit
atuuttut malilugit akilerne-
qartartussamik. Taamaat-
torli initaamissap tungaa-
nut utaqqingaatsiamissaq
naatsorsuutigisariaqarpoq.
Naalakkersuisut aamma
Nunatsinni Atorfillit Kat-
tuffissuata akomanni isu-
maqatigiissutit attuutut ma-
lillugit akissarsiaqartitsi-
soqarlunilu atorfinitsitaa-
nermi atugassaqartitsiso-
qassaaq, atorfininnermi a-
ngalasinnaatitaaneq pisat-
tallu angallanneqamerat
ilaallutik.
Paasissutissat amerlaneru-
sut Kultureqarnermut, Ilin-
niartitaanermut Ilageeqar-
nermullu Pisortaqarfimmi
pisortap tullia Ejvvind
Christoffersen, oqarasuaat
(00299)345750 imaluun-
niit allaffimmi pisortaq
Claus S. Jensen, oqarasuaat
(00299) 346901 imaluun-
niit Namminersornerullu-
tik Oqartussat Danmarkimi
Allaffianni immikkoortor-
taqarfimmi pisortaq Thor-
kild Schæbel, oqarasuaat
(00945) 33 693475 atorlu-
git saaffigalugit pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimaneq siusinnerusukkullu suliffeqarsi-
maneq pillugu paasissutissanik kiisalu soraarummeemermi alla-
gartat assilinerinik il.il. ilaqartinneqartoq kingusinnerpaamik 22.
februar 1999-imi uunga nassiunneqassaaq:
KULTUREQARNERMUT, ILINMARITIAANERMir
ILAGEEQARNERMULLU PISORTAQARFIK
Postbox 1029 • 3900 Nuuk
Qinnuteqaatit timmisartukkut nassiunneqartariaqarput,
taamatullu nassiussinermi Kalaallit Nunaanni immikkut
akeqartitsisoqarpoq.