Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 12

12 -TIRSDAG 26. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Forældre til skolebørn
- et latent ressource
A/S-it namminneq aningaasarsiomertik tunngavigalugu innuttaasut aningaasarsiaat
eqqarsaatiginnguarnagu akinik qaffaasarput, IA sinnerlugu qineqqusaartoq,
Peter Davidsen isumaqarpoq.
»Nunatsinni akit nakkutilliisui«
atulersinneqartariaqarput
Hvis samfundet skal blive
bedre til børneopdragelse,
må forældrene oplyses mere
om emnet.
Vi bruger hele tiden ud-
trykket »børnene er landets
fremtid. Det er helt rigtigt, vi
bliver jo allesammen gamle
en gang. Dog kommer vi
hele tiden indirekte bagud i
løbet af børnenes opvækst,
og kan til sidst ikke følge
med. Velvidende om at der
er mange forældre, der lever
op til deres ansvar som bør-
neopdragere, må vi erkende,
at der også findes forældre,
der i dette spørgsmål er tabt.
For at løse problemet, er der
behov for større oplysning til
forældrene.
Skolebarn
Vi kan tage et skolebarn som
et eksempel. På det tekniske
område er der er en rivende
udvikling i dag. Hvis befolk-
ningen ikke skal komme
bagud, må den følge med.
Når barnet begynder i sko-
len, er det forældrenes vigtig-
ste mål, at barnet opnår gode
resultater og uddanner sig til
et godt job i fremtiden. For
barnet er det lettere at følge
med i skolegangen de første
syv år. Men mange forældre
har svært ved at følge med fra
7. til 12. årgangsklassemes
undervisning. 1 disse år får
eleverne tilført omfattende
kundskaber. Og i disse år
arbejder eleverne og lærerne
meget tæt sammen - mens
forældrene bliver ladt tilbage.
Barnets behov
for forældrene
Trods det, at barnet i disse år
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Gerhardt Hansen,
cpr. nr. 160855-2851, boende 3919
Alluitsup-paa, der afgik ved døden
den 1/5-1998 opfordres herved til
med 6 måneder varsel at anmelde
og bevisliggøre sit krav overfor
kredsretten i Qaqortoq, 3920
Qaqortoq, der har taget boet under
offentlig skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamet er præklusivt for kredi-
torer
Kredsdommeren i Qaqortoq
Den 11. januar 1999.
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Gerthardt Hansen,
cpr.nr. 160855-2851, 3919 Alluit-
sup-paa, pigisaanik pisassaqarso-
risut matumuuna qaammatinik arfi-
nilinnik periarfissalerlugit kajumis-
saameqarput nalunaaruteqaqqullu-
git piumasaqaatillu Qaqortup Eq-
qartuussivianut, Box 141, 3920
Qaqortoq, uppemarsaqqullugit.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalereeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunneratigut nalunaa-
ruteqartut pisassatik annaassavaat.
Qaqortumi Eqqartuussivik
11.januar 1999
har stort behov for, at foræl-
drene følger med i skolegan-
gen, sakker forældrene bag-
ud i skolesamarbejdet. Bar-
net har nemlig behov for at
blive vejledt og støttet i for-
bindelse med sin fremtidige
uddannelse.
Et af de nuværende store
problemer er, at forældrene
ikke er så interesserede i at
deltage i forældremøderne på
skolen. Desværre er der kun
få, der møder op, og derved
taber de forældre, der undla-
der at møde op, chancen for
at få at vide, hvordan deres
barn har det i skolen. Barnet
begynder at føle sig uinteres-
sant, og mister derved inter-
essen for sin skolegang. Og
det er disse børn, vi siger, er
vores fremtid?
Skolebestyrelserne
skal støttes
Et af grundprincipperne i
18. januar 1999-imi qineqqu-
saartut apeqqarissaarfigine-
qameranni Peter Ostermann,
Atassut, oqarpoq inatsisartut
naalakkersuisullu ataqqillu-
innaraat kattuffiit nammi-
neerlutik akissarsiat pillugit
isumaqatigiinniartarnerat a-
kuliuffigingisaannarlugulu.
Pissutsit eqqortut tunnga-
vigalugit qinersisariaqaratta
erseqqissassavara, taamatut
oqarneq eqqortuunngilluin-
narmat.
Isumaqatigiinniaraangatta-
mi naalakkersuisut sinnerlu-
git isumaqatigiinniartitaasut
siuningaaniit naalakkersuisu-
niit naalakkemeqartarput kil-
lissaq aalajangersimasoq
qaangemagu isumaqatigiis-
suteqassasut. Taannalu sin-
nerlugu ilungersuuteqaleraa-
ngatta isumaqatigiinniarti-
taasut tunuarallartarput naa-
lakkersuisut aperiniarlugit
forbindelse med, at skolebe-
styrelserne blev stiftet er, at
forældrene kan følge mere
med i børnenes skolegang,
og at de kan få mere indfly-
delse på skolegangen. Men
én ting skal vi huske: Når der
er 100 skoleelever, er der
200 forældre. Derfor kan
skolebestyrelserne blive støt-
tet mere i deres arbejde, når
der oplyses mere for foræl-
drene.
- Inerisaavik kan udnyttes i
højere grad ved at oprette en
afdeling til forældreoplys-
ning.
- Medierne kan udnyttes:
Oplysning gennem TV og
radio.
- Der kan oprettes afdelin-
ger på kysten til forældreop-
lysning.
Siumuts Landstingskandidat
Lars Jørgen Kleist
annerusumik neqeroorute-
qarsinnaanerlutik. Allaat ki-
ngullermik isumaqatigiinni-
amermi naalakkersuisut toq-
qaannartumik isumaqatigini-
artariaqarsimavagut.
Allatut oqaatigalugu akis-
sarsiat pillugit isumaqatigiin-
niamerit politikkeriniit akuli-
usimaffigineqarluinnartar-
put.
Taamaattumik Atassut Pe-
ter Ostermann aqqutigalugu
piaarinngikkuni isumaqati-
giinniartamerit qanoq inger-
lariaaseqamerannik suli paa-
sisaqarpallaarsimanngilaq.
Peter Ostermann, ukior-
paalunngortuni inatsisartunut
laasortaaninni sulerigavit, uf-
falu aningaasaqamermut a-
taatsimiititaliamut ilaasor-
taallutit?
Jess. G. Berthelsen
S.I.K-p siulittaasua
Kialuunniit nalunagulu taku-
sinnaavaa innuttaasut akis-
sarsiatigut pineqamerat na-
joqqutaralugu akit suulluun-
niit akissarsiat najoqqutarin-
ngilluinnarlugu akinik qafaa-
soqartartoq.
Tassa imaappoq; A/S ullu-
mikkut nunatsinni pilersin-
neqarsimasut namminneq a-
ningaasarsiornertik tunnga-
vigalugu, atuisulli innuttaa-
sut aningaasarsiaat eqqarsaa-
tiginnguarnagu akinik qaf-
faasarlutik.
Pisiniarfiit assigiinngitsut
qiviarutsigik pisiassat inuu-
niamermut tunngassuteqartut
assigiinngilluinnartumik a-
keqartinneqartut malugiuar-
Inuusuttortatta tamarmik
pinngitsaalisaallutik sakku-
tuunngortamissaannut Radi-
kale Ventret oqariartuutaat,
isumaqatiginngilarput, inuu-
suttortattali ilaasa piumassu-
sertik piukkunnassusertillu
aallaavigalugit Naalagaaffe-
qatigiinnerup iluani illerso-
qatigiinnissamut peqataaju-
masinnaanerat ilalersorumal-
lugu.
Taama eqqarsaatersortuar-
tarsimavugut isoriuaratsigu
nunatsinni inuutissarsiutit pi-
ngaanersaata, aalisarnerup,
immakkut killeqarfiata an-
nertoqisup pisariaqarluinnar-
tumik nakkutigineqarnera,
qallunaat naasorissasut qitor-
naannut tunniutiinnarnagu i-
nuusuttatsinnit ilaaffigine-
qarluniluunniit nakkutigine-
qartariaqaraluarmat.
Kissaatiginarluinnarpoq,
sorsuutit sorsuuteeqqalluun-
niit sineriatsinni aalisamer-
mik nakkutilliisut inuttaasa i-
laat immaqa kisitsisit aalaja-
ngersimasut taallugit kalaali-
usariaqarluinnaraluarmata.
tarparput.
Pingaartumik kalaalimi-
nernik nioqqusiat akiinut
tunngasut qaffaseqisut tuni-
sisartut akilemeqartarnerinut
sunniuteqanngitsut takullugit
kanngunaannartut inooqa-
taaffigiuarpavut allatullu a-
jomartumik atugaralugit.
Illoqarnermut, angallate-
qamermut, allallu inuinnaat
inuutissarsiuteqarnerannut
tunngassuteqartut akissarsia-
nut naleqqutinngilluinnartu-
mik akeqartinneqartut kial-
luunniit malugiuartarpai.
Naatsumik oqaatigalugu
tamakkunuunatigut innuttaa-
sut illersugaanngivipput, o-
qarfigineqaannartarlutillu
Sinerissami aalisariutikilli-
saanermi inuusuttorpassuit i-
nuttaasimasut umiartullam-
maat nunamut qalluinnaler-
sut amerlatsikkiartuinnarne-
ranni qularutissaanngilaq i-
nuusuttut imarsiomermik i-
ngerlataqarusuttut periarfis-
saarutiinnaqqasut.
Inuusuttaqarpugut inun-
nguuseralugu qimusserner-
mik paasisimasaqarluartu-
nik, sooq Sirius Patruljae
aamma qallunaaginnamik i-
nuttaqartuassava, tunumillu
nakkutilliinermut piukkus-
saallutik qallunaat toqqame-
qartut Norgimi kalaallit qim-
miinik nunamut tassunga eq-
qussanik qimmilerlutik, qi-
mussernermik ilinniartinne-
qartuassappat?
Tamaangaannarli killigata,
aamma siunissami angunia-
gassat ilagisariaqarpaat sine-
rissami aalisarnermik nakku-
tilliissutit ullumikkomit an-
nerungaartumik kalaalin-
ngorsaaffigisariaqarmata.
Nunatulli allatut, Kalaallit
namminneerlutik killeqarfit-
»akinut malinnaasinnaan-
ngikkuit ikiomeqarsinnaan-
ngilatit«.
Ullumikkutut naalakkersu-
isut ataasiakkaat akisussaaf-
fiinut ilanngullugu akinik a-
tortitsiniarnermut nakkuti-
ginninniartuusaartameq ator-
sinnaanngilaq.
Tamakku pissutigalugit i-
sumaqarpugut akinik nakku-
tilliisoqalemissaq pisariaqar-
luinnalersoq, aamma aalisar-
tunut akilersuineq ilanngul-
lugu.
IA sinnerlugu qineqqu-
saartoq.
Peter Davidsen
sik paarisariaqarpaat, sulias-
salli annertussusia akisussu-
sersualu pillugit qallunaat il-
lersornissakkut ministeria-
qarfiat allatut ajomartumik
umiarsualiillunilu aningaasa-
liisariaqarpoq.
Nunatsinni inuusuttut ilin-
niagaqarnissaanniik Atassut
pingaartitsigami ilinniarfiit
atugassat avataasigut kalaal-
linut piumassusertik aallaa-
vigalugu sakkutuunngoru-
sussinnaasunut konstabelitut
ilinniagaqarsinnaanerat aq-
qutissat ilaattut iluatinnartu-
tut tikkuarumavaa.
Erseqqissaatigissavarpulli
pinngitsaalisamik sakku-
tuunngortitsisamissaq ilaler-
sunnginnatsigu, inuusuttulli
piumassusertik aallaavigalu-
gu periarfissinneqarsinnaa-
nerat iluatinnartutut isigalu-
gu-
Atassut sinnerlugu, Nuuk
den 19.01.99.
Otto Steenholdt.
Vi er nødt til at erkende, at der findes forældre, der blandt
andet i forbindelse med skolen ikke lever op til deres ansvar
som forældre, mener Siumuts landstingskandidat,
Lars Jørgen Kleist.
Eqqortuunngilaq
Tusagassiutinut nalunaarut
Kalaallit inuusuttut namminneq piumassutsiminnik
sakkutuunngortarnissaat Atassummit ilalernartipparput
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN