Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 8
8 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT Store muligheder i krabbefiskeriet - Prisen er altafgørende for krabbefiskeriets fremtid, siger KNAPK Sisamanngorneq 21. januar aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq saattussanik tunisinermi 2,00 kronimik tapiiniarluni aalajangerpoq. Aalisartut Royal Greenlandimut namminersortunulluunniit imaani nunamiluunniit tunisinermut atuuppoq. Finansudvalget besluttede torsdag den 21. januar at yde et indhandlingstilskud til krabber på 2,00 kroner pr. kilo. Tilskuddet bliver udløst, uanset om fiskerne indhandler til Royal Greenland eller til private producenter, til havs eller på land. NUUK(KK) - Krabbefiskeri- et rummer store muligheder for de grønlandske fiskere. Landsstyret har for 1999 fastsat en krabbekvote på 15.000 tons ved Vestgrøn- land. Med en samlet indhand- lingspris på 8,00 kroner pr. kilo krabbe, som fiskerne nåede flere gange i løbet af 1998, svarer 1999-kvoten til en indhandlingsværdi på 120 millioner kroner. Det er ikke så ringe endda. Krabbefiskeriet i Grønland har imidlertid op gennem 1990’eme haft svært ved at komme rigtigt i gang. Til gengæld foregår der et stor- stilet krabbefiskeri på den anden side af Davis Strædet. Kun en fjerdedel fisket I 1998 fastsatte landsstyret en kvote på 8.000 tons krab- ber - 6.000 tons indenskærs og 2.000 tons udenskærs, men denne kvote blev langt fra opfisket. I 1998 indhandlede Royal Greenland til sine to krabbe- fabrikker i Aasiaat og Sisi- miut 2.000 tons krabber, mens de to indhandlingsski- be »Bjal Senior« og »Nuka Polar« indhandlede mindre mængder krabber. Fisker- og fangerorganisa- tionen KNAPK, hvis med- lemmer fisker krabberne, er ikke tvivl om baggrunden for den vanskelige start: - Man får, hvad man beta- ler for. Prisen for lav - Det kan ikke betale sig at fiske efter krabber i dag, siger KNAPK’s sekretari- atschef Alunnguaq Olsen. - Vi anser en indhandlings- pris på 8,00 kroner for den absolutte mindstepris for et rentabelt krabbefiskeri. Imidlertid vil Royal Greenland kun betale 5,40 kroner for et kilo krabber, og så hænger fiskeriet ikke sam- men. Gennem 1998 førte Lands- tinget, landsstyret og lands- kassen en slingrekurs om- kring indhandlingstilskud til krabbefiskeriet. På Landstingets forårs- samling blev der i maj på årets første tillægsbevil- lingslov, TB-1, afsat et ind- handlingstilskud til krabber. Tilskuddet startede på 2,60 kroner, men blev hen over året nedtrappet til 1,00 kro- ner. Tilskuddet gik kun til fabriksanlæg i land, ikke til fabriksskibe til søs. Fiskerne rasede over faldet i indhandlingstilskuddet hen over året, som altså endte med et tilskud på 1,00 krone. Sammen med Royal Green- lands indhandlingspris på 5,40 kroner fik fiskerne såle- des i efteråret kun 6,40 kro- ner for et kilo krabber. Og det var for lidt. Landsstyret og Finansud- valget besluttede derfor den 28. november, at indhand- lingstilskuddet i resten af 1998 atter skulle sættes til 2,60 kroner. Samtidig blev det beslut- tet, at indhandlingstilskuddet blev udløst, uanset om fiskerne indhandlede til en fabrik på land eller til et fa- briksskib til søs. Indhandlingstilskuddet til krabber har hen over 1998 kostet landskassen fire milli- oner kroner. Indhandlingstilskud på en daler Med starten på 1999 faldt indhandlingstilskuddet bort. Fisker- og fangerorganisa- tionen KNAPK har imidler- tid presset på for at få for- længet tilskuddet på de 2,60 kroner for at sikre en mind- stepris på 8,00 kroner. Organisationen har nemlig ikke kunnet formå Royal Greenland til at ændre sin indhandlingspris på 5,40 kro- ner. Og så har landskassen igen måtte træde til for at sikre rentable priser. Landsstyret har derfor o- verfor Finansudvalget fore- slået et indhandlingstilskud på 2,00 kroner frem til den 31. maj. Finansudvalget mødtes torsdag den. 21. januar, hvor landsstyrets forslag blev ved- taget. - Vi stiller os positive over- for et indhandslingstilskud til krabbefiskeriet, og derfor godkendte vi landsstyrets oplæg til et tilskud på 2,00 kroner i årets første fem måneder, siger formanden for Finansudvalget, Laannguaq Lynge, Siumut, til AG. Indhandlingstilskuddet gæl- der for såvel produktionsan- læg til lands som til søs. Tilskuddet frem til udgan- gen af maj er anslået til at koste landskassen tre millio- ner kroner. Redegørelse Krabbefiskeriet ved Vest- grønland er at nyere dato og står derfor midt i en kostbar etableringsfase. - Derfor vil Finansudval- get med et indhandlingstil- skud gøre vort til, at fiskerne får mulighed for at rigge deres fartøjer om og skabe et rentabelt krabbefiskeri, siger Laannguaq Lynge. - Finansudvalget er op- mærksom på de mange ændringer, som i det seneste år er sket omkring indhand- lingstilskuddet. Vi finder derfor et stærkt behov for at underkaste hele krabbefiske- riet en nærmere vurdering, så det reelle behov for tilskud bliver afdækket. - Derfor har vi bedt lands- styret om at udarbejde en re- degørelse om krabbefiskeri- ets fremtid ved Vestgrøn- land. - Vi regner med, at det nye landsting vil blive forelagt redegørelsen på sit første ordinære møde i foråret. - Dermed bliver det nye landsting også i stand til at tage stilling til indhandlings- tilskuddene til krabber efter den 31. maj, siger formanden for Finansudvalget Laanngu- aq Lynge. For usikkert Fisker- og fangerorganisatio- nen KNAPK er ikke tilfreds med denne kortsigtede sling- rekurs i indhandlingstilskud- dene. Det er for usikkert at rikke om til et krabbefiskeri, når priserne er så ustabile. Og det er synd og skam. Dels ligger der store mu- ligheder i et krabbefiskeri med en kvote i 1999 på 15.000 tons. Dels vil en række ældre kuttere, som i disse år skal trækkes ud af rejefiskeriet, med held kunne sætters ind i krabbefiskeriet i stedet. Finansudvalget ønsker at komme denne usikkerhed til livs. Derfor har udvalget bestilt en kulegravning af hele krabbefiskeriet til det første ordinære møde i det nye landsting til foråret. Krabbefiskeriet stoppet Royal Greenland har indhandlet 2.000 tons krabber i 1998-sæsonen NUUK(KK) - Royal Green- land har indhandlet i alt 2.000 tons krabber til sine to fabrikker i Aasiaat og Sisi- miut i 1998-sæsonen. Nu er indhandlingen slut. I Aasiaat stoppede ind- handlingen allerede i slutnin- gen af november, og i Sisi- miut blev de sidste krabber indhandlet for få dage siden. Krabber skal indhandles levende, og på grund af vin- terens frost i Nordgrønland dør dyrene efter en tid oven vande. Krabbeindhandlingen til Royal Greenlands fabrikker i Aasiaat og Sisimiut blivet genoptaget til foråret. Natu- ren afgør, om indhandlingen kan starte til april eller maj. - Vi har indhandlet om- kring 1.000 tons til hver af de to fabrikker, oplyser vicedi- rektør i Royal Greenland Seafood Greenland Knud Albrechtsen til AG. Udenskærs fiskeri - Vi havde håbet at indhand- le flere krabber, men branden på fabrikken i Sisimiut sidste sommer »kostede« os en ind- handling på 300 til 400 tons krabber. - Krabber er en art, som Royal Greenland satser på i de kommende år. Derfor føl- ger vi nøje krabbefiskeriets udvikling, som i disse år går i retning af et større uden- skærs fiskeri. - Det er en udvikling, som vi ser i Aasiaat, men først og fremmest i Sisimiut, siger Knud Albrechtsen. Udenskærs fiskeri stiller større krav til de deltagende fartøjer, blandt andet bedre plads ombord til flere tejner. Rådgivning fejet til side At krabbefiskerne rykker fra indenskærs til udenskærs fiskeri er en udvikling, som også landsstyret ønsker fremmet. Og det er sket på bekostning af biologernes rådgivning Biologerne på det grøn- landske naturinstitut Pin- ngortitaleriffik anbefalede i december, at fiskeriet efter krabber i 1999 skulle reduce- res med 880 tons krabber i forhold til 1998. Biologerne rådgav, at der indenskærs i år bliver fisket 1.800 tons krabber i Disko- bugten og 500 tons krabber i Sisimiut. Et samlet fald på for vinteren 880 tons i forhold til 1998. Biologerne anbefalede og- så, at den øvrige rådgivning fra 1998 blev videreført i 1999: 1.000 tons i Paamiut, 250 tons i Nuuk, 600 tons i Maniitsoq og 900 tons i Ka- ngaatsiaq. Landsstyret fejede imidler- tid biologerne rådgivning af bordet og fastsatte i stedet en samlet kvote på 15.000 tons krabber for hele Vestgrøn- land. De 7.000 tons kan fiskes udenskærs, de 8.000 tons indenskærs. Begrundelsen for forhøjel- sen er, at landsstyret ønsker endnu flere større fartøjer sat ind i krabbefiskeriet uden- skærs. Det giver nye fiskerimu- ligheder, og det formindsket fiskeritrykket indenskærs. Samtidig håber landssty- ret, at flere ældre kuttere bli- ver trukket ud af rejefiskeriet og i stedet sat ind i krabbefi- skeriet. En sådan udvikling vil også have en positiv effekt på den strukturændring, som er nødvendigt i det inden- skærs rejefiskeri i de kom- mende år. ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.