Atuagagdliutit - 26.01.1999, Síða 8

8 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Store muligheder
i krabbefiskeriet
- Prisen er altafgørende for krabbefiskeriets fremtid,
siger KNAPK
Sisamanngorneq 21. januar aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq saattussanik tunisinermi
2,00 kronimik tapiiniarluni aalajangerpoq. Aalisartut Royal Greenlandimut
namminersortunulluunniit imaani nunamiluunniit tunisinermut atuuppoq.
Finansudvalget besluttede torsdag den 21. januar at yde et indhandlingstilskud til krabber
på 2,00 kroner pr. kilo. Tilskuddet bliver udløst, uanset om fiskerne indhandler til Royal
Greenland eller til private producenter, til havs eller på land.
NUUK(KK) - Krabbefiskeri-
et rummer store muligheder
for de grønlandske fiskere.
Landsstyret har for 1999
fastsat en krabbekvote på
15.000 tons ved Vestgrøn-
land.
Med en samlet indhand-
lingspris på 8,00 kroner pr.
kilo krabbe, som fiskerne
nåede flere gange i løbet af
1998, svarer 1999-kvoten til
en indhandlingsværdi på 120
millioner kroner.
Det er ikke så ringe endda.
Krabbefiskeriet i Grønland
har imidlertid op gennem
1990’eme haft svært ved at
komme rigtigt i gang. Til
gengæld foregår der et stor-
stilet krabbefiskeri på den
anden side af Davis Strædet.
Kun en fjerdedel fisket
I 1998 fastsatte landsstyret
en kvote på 8.000 tons krab-
ber - 6.000 tons indenskærs
og 2.000 tons udenskærs,
men denne kvote blev langt
fra opfisket.
I 1998 indhandlede Royal
Greenland til sine to krabbe-
fabrikker i Aasiaat og Sisi-
miut 2.000 tons krabber,
mens de to indhandlingsski-
be »Bjal Senior« og »Nuka
Polar« indhandlede mindre
mængder krabber.
Fisker- og fangerorganisa-
tionen KNAPK, hvis med-
lemmer fisker krabberne, er
ikke tvivl om baggrunden for
den vanskelige start:
- Man får, hvad man beta-
ler for.
Prisen for lav
- Det kan ikke betale sig at
fiske efter krabber i dag,
siger KNAPK’s sekretari-
atschef Alunnguaq Olsen.
- Vi anser en indhandlings-
pris på 8,00 kroner for den
absolutte mindstepris for et
rentabelt krabbefiskeri.
Imidlertid vil Royal
Greenland kun betale 5,40
kroner for et kilo krabber, og
så hænger fiskeriet ikke sam-
men.
Gennem 1998 førte Lands-
tinget, landsstyret og lands-
kassen en slingrekurs om-
kring indhandlingstilskud til
krabbefiskeriet.
På Landstingets forårs-
samling blev der i maj på
årets første tillægsbevil-
lingslov, TB-1, afsat et ind-
handlingstilskud til krabber.
Tilskuddet startede på 2,60
kroner, men blev hen over
året nedtrappet til 1,00 kro-
ner. Tilskuddet gik kun til
fabriksanlæg i land, ikke til
fabriksskibe til søs.
Fiskerne rasede over faldet
i indhandlingstilskuddet hen
over året, som altså endte
med et tilskud på 1,00 krone.
Sammen med Royal Green-
lands indhandlingspris på
5,40 kroner fik fiskerne såle-
des i efteråret kun 6,40 kro-
ner for et kilo krabber.
Og det var for lidt.
Landsstyret og Finansud-
valget besluttede derfor den
28. november, at indhand-
lingstilskuddet i resten af
1998 atter skulle sættes til
2,60 kroner.
Samtidig blev det beslut-
tet, at indhandlingstilskuddet
blev udløst, uanset om
fiskerne indhandlede til en
fabrik på land eller til et fa-
briksskib til søs.
Indhandlingstilskuddet til
krabber har hen over 1998
kostet landskassen fire milli-
oner kroner.
Indhandlingstilskud
på en daler
Med starten på 1999 faldt
indhandlingstilskuddet bort.
Fisker- og fangerorganisa-
tionen KNAPK har imidler-
tid presset på for at få for-
længet tilskuddet på de 2,60
kroner for at sikre en mind-
stepris på 8,00 kroner.
Organisationen har nemlig
ikke kunnet formå Royal
Greenland til at ændre sin
indhandlingspris på 5,40 kro-
ner.
Og så har landskassen igen
måtte træde til for at sikre
rentable priser.
Landsstyret har derfor o-
verfor Finansudvalget fore-
slået et indhandlingstilskud
på 2,00 kroner frem til den
31. maj.
Finansudvalget mødtes
torsdag den. 21. januar, hvor
landsstyrets forslag blev ved-
taget.
- Vi stiller os positive over-
for et indhandslingstilskud til
krabbefiskeriet, og derfor
godkendte vi landsstyrets
oplæg til et tilskud på 2,00
kroner i årets første fem
måneder, siger formanden for
Finansudvalget, Laannguaq
Lynge, Siumut, til AG.
Indhandlingstilskuddet gæl-
der for såvel produktionsan-
læg til lands som til søs.
Tilskuddet frem til udgan-
gen af maj er anslået til at
koste landskassen tre millio-
ner kroner.
Redegørelse
Krabbefiskeriet ved Vest-
grønland er at nyere dato og
står derfor midt i en kostbar
etableringsfase.
- Derfor vil Finansudval-
get med et indhandlingstil-
skud gøre vort til, at fiskerne
får mulighed for at rigge
deres fartøjer om og skabe et
rentabelt krabbefiskeri, siger
Laannguaq Lynge.
- Finansudvalget er op-
mærksom på de mange
ændringer, som i det seneste
år er sket omkring indhand-
lingstilskuddet. Vi finder
derfor et stærkt behov for at
underkaste hele krabbefiske-
riet en nærmere vurdering, så
det reelle behov for tilskud
bliver afdækket.
- Derfor har vi bedt lands-
styret om at udarbejde en re-
degørelse om krabbefiskeri-
ets fremtid ved Vestgrøn-
land.
- Vi regner med, at det nye
landsting vil blive forelagt
redegørelsen på sit første
ordinære møde i foråret.
- Dermed bliver det nye
landsting også i stand til at
tage stilling til indhandlings-
tilskuddene til krabber efter
den 31. maj, siger formanden
for Finansudvalget Laanngu-
aq Lynge.
For usikkert
Fisker- og fangerorganisatio-
nen KNAPK er ikke tilfreds
med denne kortsigtede sling-
rekurs i indhandlingstilskud-
dene.
Det er for usikkert at rikke
om til et krabbefiskeri, når
priserne er så ustabile.
Og det er synd og skam.
Dels ligger der store mu-
ligheder i et krabbefiskeri
med en kvote i 1999 på
15.000 tons.
Dels vil en række ældre
kuttere, som i disse år skal
trækkes ud af rejefiskeriet,
med held kunne sætters ind i
krabbefiskeriet i stedet.
Finansudvalget ønsker at
komme denne usikkerhed til
livs.
Derfor har udvalget bestilt
en kulegravning af hele
krabbefiskeriet til det første
ordinære møde i det nye
landsting til foråret.
Krabbefiskeriet stoppet
Royal Greenland har indhandlet 2.000 tons krabber i 1998-sæsonen
NUUK(KK) - Royal Green-
land har indhandlet i alt
2.000 tons krabber til sine to
fabrikker i Aasiaat og Sisi-
miut i 1998-sæsonen.
Nu er indhandlingen slut.
I Aasiaat stoppede ind-
handlingen allerede i slutnin-
gen af november, og i Sisi-
miut blev de sidste krabber
indhandlet for få dage siden.
Krabber skal indhandles
levende, og på grund af vin-
terens frost i Nordgrønland
dør dyrene efter en tid oven
vande.
Krabbeindhandlingen til
Royal Greenlands fabrikker i
Aasiaat og Sisimiut blivet
genoptaget til foråret. Natu-
ren afgør, om indhandlingen
kan starte til april eller maj.
- Vi har indhandlet om-
kring 1.000 tons til hver af de
to fabrikker, oplyser vicedi-
rektør i Royal Greenland
Seafood Greenland Knud
Albrechtsen til AG.
Udenskærs fiskeri
- Vi havde håbet at indhand-
le flere krabber, men branden
på fabrikken i Sisimiut sidste
sommer »kostede« os en ind-
handling på 300 til 400 tons
krabber.
- Krabber er en art, som
Royal Greenland satser på i
de kommende år. Derfor føl-
ger vi nøje krabbefiskeriets
udvikling, som i disse år går
i retning af et større uden-
skærs fiskeri.
- Det er en udvikling, som
vi ser i Aasiaat, men først og
fremmest i Sisimiut, siger
Knud Albrechtsen.
Udenskærs fiskeri stiller
større krav til de deltagende
fartøjer, blandt andet bedre
plads ombord til flere tejner.
Rådgivning fejet til side
At krabbefiskerne rykker fra
indenskærs til udenskærs
fiskeri er en udvikling, som
også landsstyret ønsker
fremmet.
Og det er sket på bekostning
af biologernes rådgivning
Biologerne på det grøn-
landske naturinstitut Pin-
ngortitaleriffik anbefalede i
december, at fiskeriet efter
krabber i 1999 skulle reduce-
res med 880 tons krabber i
forhold til 1998.
Biologerne rådgav, at der
indenskærs i år bliver fisket
1.800 tons krabber i Disko-
bugten og 500 tons krabber i
Sisimiut. Et samlet fald på
for vinteren
880 tons i forhold til 1998.
Biologerne anbefalede og-
så, at den øvrige rådgivning
fra 1998 blev videreført i
1999: 1.000 tons i Paamiut,
250 tons i Nuuk, 600 tons i
Maniitsoq og 900 tons i Ka-
ngaatsiaq.
Landsstyret fejede imidler-
tid biologerne rådgivning af
bordet og fastsatte i stedet en
samlet kvote på 15.000 tons
krabber for hele Vestgrøn-
land.
De 7.000 tons kan fiskes
udenskærs, de 8.000 tons
indenskærs.
Begrundelsen for forhøjel-
sen er, at landsstyret ønsker
endnu flere større fartøjer sat
ind i krabbefiskeriet uden-
skærs.
Det giver nye fiskerimu-
ligheder, og det formindsket
fiskeritrykket indenskærs.
Samtidig håber landssty-
ret, at flere ældre kuttere bli-
ver trukket ud af rejefiskeriet
og i stedet sat ind i krabbefi-
skeriet.
En sådan udvikling vil
også have en positiv effekt
på den strukturændring, som
er nødvendigt i det inden-
skærs rejefiskeri i de kom-
mende år.
ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER