Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 24
24 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT Inuit Ataqatigiit peqamerusunik akileraarusiineruniameranut emgumasunut Qanoruumi jan. 11-ni ilaati- gut Siumut sinnerlugu qineq- qusaartup Poul Olsen-ip Inu- it Ataqatigiit peqamerusunik akileraarusiineruniarnerat annilaartaatigalugu uparuar- paa ilaatigut peqarnerit assi- giinngitsutigut akiliinerusa- reemerat eqqaasitsissutigalu- gu- Inuit Ataqatigiinniit araju- tsisimanngilarput peqameru- sortatta uummatigissullu ila- at tunisiumatusamerat, soor- lu siorna Nuummi suliffeqar- fiutilik Svend Junge meeqqat inuusuttullu sumiiffissaqar- tinniarlugit inimik atorsinna- asaannik akeqanngimik at- tartortitsisimasoq. Aamma akorngatsinni inoqateqarpu- gut taamaattunik, immikkut malunnaatilimmik tunisin- ngikkaluarlutik ikiuuttuartu- nik - nunaqqateqaratta anin- gaasarsiagissaarnermikkut sanngiinnerusut ikiuuttuartu- nik. Inuit Ataqatigiit immikkut peqamerusunik suli akileraa- rusuineruniarnermikkut kis- saatigaat angomsullugulu - inuit peqaraluaqalutik “uum- mateqanngitsut” eqqornis- saat. Inuillu IA-ap iliuuseri- niagaanut eqqortissorisut taakkorpiaapput paasitikku- sutagut - peqaraluaqaluni uummatigikkaanni emguma- nissaq pisariaqanngitsoq - inuk tunisiumatooq annaas- aqartanngimmat, illuatu- ngaatigullu iluaqutissamik tunisisarpoq ajorsarnermin- ngaannik makeqqinnissamut aqqutissiuussilluni. Taamaattumik inuit peqar- nerusut erngumassutissaqan- ngillat - uummatigissuugu- nik tunisiumatuullutillu. IA- ammi naatsorsuutiginngilaa ukiorpassuit suli peqarnerit taamatut eqqortarniarlugit, naagga! Neriuutigaarput inuit pe- qamemsut suli amerlaneru- ngaartut - soorlu Svend Jun- gep erseqqissumik iliuuse- qarsimaneratut - namminneq tunisisinnaanerat ikiuukku- sussuseqamerallu annertune- rulerumaartoq, taamaliorner- mikkummi akileraarutitigut malersugaanissaraluartik namminneq unitsikkumaar- massuk. SIK malillugu IA-amit aamma sulissutige- rusupparput SIK malillugu aningaasarsiallit ullumikkut peqarnerit pikinnerillu »sor- suunneranni akiuunneranni- lu« akunnattumik inissisi- malersimasut arlaatigut ma- lunnaateqarnerusumik iliu- useqarfiginissaat. Soorlu ki- simiittuugunik 300.000,- ip tungaanut aningaasarsiaqar- lutik, aappariikkunillu 500.000 koruunit inorlugit aningaasarsialli allatigut nammakkinnginnissaat. Erseqqippoq uummatigis- suugaanni Inuit Ataqatigiit anguniagaat erseqqissuupput paasinartuullutillu - ingam- mik uummatigissuugaanni tunisiumatuullunilu. Inun- nimmi sanngiinnerusunik makititsiniaaneq tassaanngi- laq sinnassaaneq, kiami ilisi- manngilaa; inuit suuteqaratik aallartittut peqarnerpaanut ilannguttamerat. Inuillu taa- matut qaffattut aamma eqqa- amasariaqarpaat uummate- qaramik; inuiaqatigiillu san- ngiinnerusortaannut ikiuun- neq tassaanngimmat - nukit- tunerit sanngiinnerulernis- saannut aqqutissiuussineq, naagga. Peqarnerit pikinne- rillu naapertuilluartumik ikorfartoqatigiinnerisigut a- kunnattunik isertitaqartartut aamma pitsaanerungaartunik atugassaqarnissaannut oqili- saassineruvoq. Inuiaqatigiil- lu tamanna tamarmik pisaria- qartippaat, pigissaarunik pi- kikkuni akunnakkunilluun- niit - tamarmik arlaatigut a- torfissaqartitsiuarput, tarnik- kuuppat timikkuuppalluun- niit. l.A. sinnerlugu qineqqusaartoq: Markus E. Olsen Er vi stakler? Vores udvikling gennem det politiske arbejde er på sine steder eller over det hele gen- nemsyret af dårligheder, som vi ganske ved i forvejen. Og for at gøre den dårlige udvik- ling til det bedre, kommer der nu mange kandidater med deres valgoplæg, og kampen for at sejre over den anden er så markant, at der endda bruges meget stærke, men på sine steder ikke nød- vendige ord. Der må være noget galt med udviklingen, der er tvunget ned over hovedet på os. Det viser de mange sager, som trænger til forbedring: På boligområdet, børnesko- lerne, fiskeriet, omsorg for de ældre (især på det åndeli- ge område), arbejdere i menigheden, med mere. Og en af grundene til den dårlige udvikling synes at være vores alt for mange og store krav: Vi vil gerne have så mange landingspladser for fly; vi vil gerne have så store lønninger; vi vil gerne have så og så meget tilskud til idrætten; med mere. Ved at spekulere over dis- se sager får man lyst til at sige til kandidaterne - uanset at de ved det i forvejen: De mennesker, som vil blive valgt til at varetage den poli- tiske udvikling i Grønland må uundgåeligt »være forsy- net med tveæggede sværd«, så de ikke alene som lands- tingsmedlemmer skal kræve- ting af landsstyret, men også kan sige til deres vælgere: »Så, nu er det slut! Nu kræver I alt for meget!« Og en af de vigtigste bøn- ner, vi som vælgere kan bede vore kommende landsstyre- medlemmer om at have i erindring er: »Lad være med at skele alt for meget til, hvad andre folkeslag foretager sig (ded er mange, som absolut ikke er egnede til efterfølgel- se), men arbejd så meget som muligt i relation til vort lands natur og til livet hér: Livet skal nemlig helst tilpasses naturen så godt som muligt. Og jeg, som underskriver af artiklen her, har en helt privat bøn til Jer som kom- mende politikere: Jeg håber, at Jeres første gøremål er at sørge for, at der på Jeres bor- de bliver lagt sang- og salme- bøger, og at I skal starte hver mødedag med at synge en sang eller en salme, så I igen kan erindres om det 11 forve- jen ved: At I har et stort ansvar for Jeres land, for bor- gerne og for Gud! Jeg har ganske vist flere ting, som jeg gerne vil kom- me frem med, men jeg stop- per nu, og kommer med det sidste: Endnu engang spiri- tus! Vi ganske almindelige borgere, fiskere (jeg kender det, da jeg engang har været rejefisker med en søgående kutter), ægtepar, mellem børn og forældre, ungdom- men, de ældre, menighedsar- bejdere, arbejdere på andre arbejdspladser og andre ste- der, - har dette problem. Om der er noget, man kan gøre noget ved den sag, bliver I nødt til at spekulere meget over, så I kan prøve at finde eventuelle muligheder for at lette dette problem. Det har I jo lovet jeres vælgere! Jo, for resten til allersidst: Royal Greenland synes man også trænger til lidt eftersyn, så det bedre kan tjene borger- ne, for eksempel ved at skif- te den kære Uffe med en grønlandsk fisker, som bedre har forstand på området. Venligst, Otto Sandgreen Takomariaqarnennut tunngatillugu amigaatigisatta pingaamersaat tassaavoq illoqarfinni ataasiakkaani inuit ataasiakkaat tunniussinnaasaasa ineriartortinneqarnissaat, Kelly Berthelsen, IA Inuusuttaat sinnerlugit qinigassanngortittoq isumaqarpoq. Takomariaqameq kulturilu Nunatta aalisarnerinnavim- mut pituttorsimanissaa pin- ngitsoorniarlugu 1991-imili aalajangiunneqarpoq takor- nariaqarneq inuussutissarsiu- tinut pingaarnernut ilan- nguttussanngorlugu ineriar- tortinneqassasoq. Tamatumunuunakkut suli- at ingerlareersut, tassa unnu- iffissanik amerlisaaneq ta- kornarianillu sullissisinnaa- sunik amerlisaanerit taper- sersussavavut. Amigaatigisattali pingaar- nersaat tassa illoqarfinni ataa- siakkaani inuit ataasiakkaat tunniussinnaasaasa ineriartor- tinneqamissaat. Kulturerpullu tassaavoq inuiannit allanit al- laassuterput, inuiaat allat alut- orsaatigisinnaasaat. Kulturik- kullu suliaqartut suli ullumik- komit annerusumik taperser- sortariaqarpavut suliaminnik ineriartortitsinnaaqqullugit. Aatsaat taamaaliortoqarpat nunarput nunanit allanit allaa- sutut, alutomartutut takomari- agassatut isigineqalissaaq. Iliuuserineqarsinnaasut: Sanaluttartut sannavissaqar- tillugillu takomariat amigaa- tigineqarnerisa nalaanni naammaginartumik inuussu- tissaqartittariaqarpavut. Pisa- riaqarpat suliaminnik nuna- tsinnut siammarteriniamerini ikiortariaqarpavut, avammu- llu aamma tuniniaarusuppata tunitsivissarsiuuttariaqarluti- git. Ingerlatseqatgiiiffilioru- suppatalu aamma aallarnisar- nerini, allaffeqamerini allati- gullu tapersersortariaqarpa- vut. - Nipilersortartut tusar- naartitsivissaqartittariaqarpa- vut, soorlu aasaanerani sa- paatit akunnerisa naaneri ta- maasa kikkulluuniit piuma- sut nipilersorfissaqartittaria- qarpavut. - Isiginnaartitsisartut su- ngiusarfissaqartittariaqarpa- vut, isiginnaartitsiffigisin- naasaannillu inissaqartillugit. Pingaarnerpaatullu: Kultu- ritsinnut tunngasunik sulia- qameq atuarfinni ilinniarfin- nilu piumasunit sammineqar- sinnaanngorlugu neqerooru- tigineqartariaqarpoq, tamak- kuninnga sulialinnik ilitser- suisulerluni. Taamaaliorto- qarpat nunarput suli anneru- sumik takornarianut tunnius- sassaqalissaaq. Tassa: Nunatta avammut nittarsaanneqarnera, unnuif- fissaqartitsiniarneq, angal- lannerup pitsanngorsarne- qamera, allallumi ingerlatiin- nameqassapput. Inuilli ataa- siakkaat tunniussinnaasaat periarfissiuuttariaqarpavut. Aamma iliuuserineqarsin- naasut allanik ilaqarput. Ka- laallit illui sumi tamani sa- naartorneqarsinnaapput pi- suttuartunit piniarianillu a- tomeqarsinnaasunngorlugit. Aalisartut piniartullu isu- mannaallisaanikkut piumasa- qaatinik qaammarsarneqas- sapput, amerlanerpassuillu piumasaqaatinik naammas- sinnissinnaalluarmata angal- lassisinnaanermut akuersis- sutinik pigisallit amerlisar- neqartariaqarput. Kelly Berthelsen Inuit Ataqatigiit Inuusuttaat sinnerlugit qinigassanngortittoq Vågn op vælgere! Mandag den 4. Januar blev vi brugere af kyst passagerski- bene chokerede, da vi gen- nem Qanorooq hørte, at Arctic Umiaq Line, efter Hjemmestyrets godkendelse, har forhøjet skibspriserne med 3-5 %. Det kan vi nok kalde for endnu en hovsa- løsning. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokra- tiet) lovede sine vælgere under valgkampen i 1998, at man ikke ville røre ved efter- lønnen. Men hvad skete der så i december måned ? Stats- ministeren lavede om på efterlønnen, og så kom balla- den. Han blev kritiseret så meget, at han lige så godt kunne gå af som Statsmini- ster. Peter Gr. Samuelsen og de øvrige landsstyremedlemmer lovede vælgerne, at der skul- le ske prisnedsættelser i Grønland. Men hvad skete der så? Priserne steg. Dermed syntes jeg, at tids- punktet er godt til at kritisere Peter Gr. Samuelsen og andre politikere, der siger ét og gør noget andet. Peter Gr. Samuelsen sagde i Qanorooq, at grunden til prisforhøjelserne var, at der var sket nogle lønforhøjelser. Hvis løn er forhøjet? Måske Peter Gr. Samuelsens? Kunne I ikke hente penge- ne fra de forskellige admini- strationskonti og repræsenta- tionskonti, der efter min mening er skyhøje? Så I ødsler mindre? Med andre ord; lad være med at love noget I ikke kan holde og hent ekstra penge fra admini- strationen/bureaukratiet og ikke fra os, hvis I stadigvæk vil være politikere! Og hvor er ham, som de kalder for kulturminister Konrad Steenholdt? Skal han ikke hjælpe sportsudøvere i Grønland, imod deres kommende øko- nomiske »nedtur«? Eller skal politikerne endnu engang bare sige, »at Grønlands idræt skal udvikles og afla- stes med deres økonomi« og gøre det modsatte af, hvad de har lovet - igen!!! Hvis de gør det, er det på tide at skifte dem ud, før de får Grønland til at gå »kon- kurs« ligesom Færøerne eller Rusland. Hvorfor skal vi vente et par generationer med at skif- te en »dårlig« politiker ud? Derfor kære vælger, vågn op! Og stem ikke bare blindt på de politikere, du har stemt på før i tiden!!! Men tænk dig om og se hvordan tinge- ne er gået, og spørg dig selv, om politikerne er gået den vej du ville? Erik Jensen ASS7 FOTO-ARKIV; KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.