Atuagagdliutit - 26.01.1999, Qupperneq 24

24 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Inuit Ataqatigiit peqamerusunik
akileraarusiineruniameranut
emgumasunut
Qanoruumi jan. 11-ni ilaati-
gut Siumut sinnerlugu qineq-
qusaartup Poul Olsen-ip Inu-
it Ataqatigiit peqamerusunik
akileraarusiineruniarnerat
annilaartaatigalugu uparuar-
paa ilaatigut peqarnerit assi-
giinngitsutigut akiliinerusa-
reemerat eqqaasitsissutigalu-
gu-
Inuit Ataqatigiinniit araju-
tsisimanngilarput peqameru-
sortatta uummatigissullu ila-
at tunisiumatusamerat, soor-
lu siorna Nuummi suliffeqar-
fiutilik Svend Junge meeqqat
inuusuttullu sumiiffissaqar-
tinniarlugit inimik atorsinna-
asaannik akeqanngimik at-
tartortitsisimasoq. Aamma
akorngatsinni inoqateqarpu-
gut taamaattunik, immikkut
malunnaatilimmik tunisin-
ngikkaluarlutik ikiuuttuartu-
nik - nunaqqateqaratta anin-
gaasarsiagissaarnermikkut
sanngiinnerusut ikiuuttuartu-
nik.
Inuit Ataqatigiit immikkut
peqamerusunik suli akileraa-
rusuineruniarnermikkut kis-
saatigaat angomsullugulu -
inuit peqaraluaqalutik “uum-
mateqanngitsut” eqqornis-
saat. Inuillu IA-ap iliuuseri-
niagaanut eqqortissorisut
taakkorpiaapput paasitikku-
sutagut - peqaraluaqaluni
uummatigikkaanni emguma-
nissaq pisariaqanngitsoq -
inuk tunisiumatooq annaas-
aqartanngimmat, illuatu-
ngaatigullu iluaqutissamik
tunisisarpoq ajorsarnermin-
ngaannik makeqqinnissamut
aqqutissiuussilluni.
Taamaattumik inuit peqar-
nerusut erngumassutissaqan-
ngillat - uummatigissuugu-
nik tunisiumatuullutillu. IA-
ammi naatsorsuutiginngilaa
ukiorpassuit suli peqarnerit
taamatut eqqortarniarlugit,
naagga!
Neriuutigaarput inuit pe-
qamemsut suli amerlaneru-
ngaartut - soorlu Svend Jun-
gep erseqqissumik iliuuse-
qarsimaneratut - namminneq
tunisisinnaanerat ikiuukku-
sussuseqamerallu annertune-
rulerumaartoq, taamaliorner-
mikkummi akileraarutitigut
malersugaanissaraluartik
namminneq unitsikkumaar-
massuk.
SIK malillugu
IA-amit aamma sulissutige-
rusupparput SIK malillugu
aningaasarsiallit ullumikkut
peqarnerit pikinnerillu »sor-
suunneranni akiuunneranni-
lu« akunnattumik inissisi-
malersimasut arlaatigut ma-
lunnaateqarnerusumik iliu-
useqarfiginissaat. Soorlu ki-
simiittuugunik 300.000,- ip
tungaanut aningaasarsiaqar-
lutik, aappariikkunillu
500.000 koruunit inorlugit
aningaasarsialli allatigut
nammakkinnginnissaat.
Erseqqippoq uummatigis-
suugaanni Inuit Ataqatigiit
anguniagaat erseqqissuupput
paasinartuullutillu - ingam-
mik uummatigissuugaanni
tunisiumatuullunilu. Inun-
nimmi sanngiinnerusunik
makititsiniaaneq tassaanngi-
laq sinnassaaneq, kiami ilisi-
manngilaa; inuit suuteqaratik
aallartittut peqarnerpaanut
ilannguttamerat. Inuillu taa-
matut qaffattut aamma eqqa-
amasariaqarpaat uummate-
qaramik; inuiaqatigiillu san-
ngiinnerusortaannut ikiuun-
neq tassaanngimmat - nukit-
tunerit sanngiinnerulernis-
saannut aqqutissiuussineq,
naagga. Peqarnerit pikinne-
rillu naapertuilluartumik
ikorfartoqatigiinnerisigut a-
kunnattunik isertitaqartartut
aamma pitsaanerungaartunik
atugassaqarnissaannut oqili-
saassineruvoq. Inuiaqatigiil-
lu tamanna tamarmik pisaria-
qartippaat, pigissaarunik pi-
kikkuni akunnakkunilluun-
niit - tamarmik arlaatigut a-
torfissaqartitsiuarput, tarnik-
kuuppat timikkuuppalluun-
niit.
l.A. sinnerlugu
qineqqusaartoq:
Markus E. Olsen
Er vi stakler?
Vores udvikling gennem det
politiske arbejde er på sine
steder eller over det hele gen-
nemsyret af dårligheder, som
vi ganske ved i forvejen. Og
for at gøre den dårlige udvik-
ling til det bedre, kommer
der nu mange kandidater
med deres valgoplæg, og
kampen for at sejre over den
anden er så markant, at der
endda bruges meget stærke,
men på sine steder ikke nød-
vendige ord.
Der må være noget galt
med udviklingen, der er
tvunget ned over hovedet på
os. Det viser de mange sager,
som trænger til forbedring:
På boligområdet, børnesko-
lerne, fiskeriet, omsorg for
de ældre (især på det åndeli-
ge område), arbejdere i
menigheden, med mere. Og
en af grundene til den dårlige
udvikling synes at være
vores alt for mange og store
krav: Vi vil gerne have så
mange landingspladser for
fly; vi vil gerne have så store
lønninger; vi vil gerne have
så og så meget tilskud til
idrætten; med mere.
Ved at spekulere over dis-
se sager får man lyst til at
sige til kandidaterne - uanset
at de ved det i forvejen: De
mennesker, som vil blive
valgt til at varetage den poli-
tiske udvikling i Grønland
må uundgåeligt »være forsy-
net med tveæggede sværd«,
så de ikke alene som lands-
tingsmedlemmer skal kræve-
ting af landsstyret, men også
kan sige til deres vælgere:
»Så, nu er det slut! Nu
kræver I alt for meget!«
Og en af de vigtigste bøn-
ner, vi som vælgere kan bede
vore kommende landsstyre-
medlemmer om at have i
erindring er: »Lad være med
at skele alt for meget til, hvad
andre folkeslag foretager sig
(ded er mange, som absolut
ikke er egnede til efterfølgel-
se), men arbejd så meget som
muligt i relation til vort lands
natur og til livet hér: Livet
skal nemlig helst tilpasses
naturen så godt som muligt.
Og jeg, som underskriver
af artiklen her, har en helt
privat bøn til Jer som kom-
mende politikere: Jeg håber,
at Jeres første gøremål er at
sørge for, at der på Jeres bor-
de bliver lagt sang- og salme-
bøger, og at I skal starte hver
mødedag med at synge en
sang eller en salme, så I igen
kan erindres om det 11 forve-
jen ved: At I har et stort
ansvar for Jeres land, for bor-
gerne og for Gud!
Jeg har ganske vist flere
ting, som jeg gerne vil kom-
me frem med, men jeg stop-
per nu, og kommer med det
sidste: Endnu engang spiri-
tus! Vi ganske almindelige
borgere, fiskere (jeg kender
det, da jeg engang har været
rejefisker med en søgående
kutter), ægtepar, mellem
børn og forældre, ungdom-
men, de ældre, menighedsar-
bejdere, arbejdere på andre
arbejdspladser og andre ste-
der, - har dette problem. Om
der er noget, man kan gøre
noget ved den sag, bliver I
nødt til at spekulere meget
over, så I kan prøve at finde
eventuelle muligheder for at
lette dette problem. Det har I
jo lovet jeres vælgere!
Jo, for resten til allersidst:
Royal Greenland synes man
også trænger til lidt eftersyn,
så det bedre kan tjene borger-
ne, for eksempel ved at skif-
te den kære Uffe med en
grønlandsk fisker, som bedre
har forstand på området.
Venligst, Otto Sandgreen
Takomariaqarnennut tunngatillugu amigaatigisatta pingaamersaat tassaavoq illoqarfinni
ataasiakkaani inuit ataasiakkaat tunniussinnaasaasa ineriartortinneqarnissaat, Kelly
Berthelsen, IA Inuusuttaat sinnerlugit qinigassanngortittoq isumaqarpoq.
Takomariaqameq kulturilu
Nunatta aalisarnerinnavim-
mut pituttorsimanissaa pin-
ngitsoorniarlugu 1991-imili
aalajangiunneqarpoq takor-
nariaqarneq inuussutissarsiu-
tinut pingaarnernut ilan-
nguttussanngorlugu ineriar-
tortinneqassasoq.
Tamatumunuunakkut suli-
at ingerlareersut, tassa unnu-
iffissanik amerlisaaneq ta-
kornarianillu sullissisinnaa-
sunik amerlisaanerit taper-
sersussavavut.
Amigaatigisattali pingaar-
nersaat tassa illoqarfinni ataa-
siakkaani inuit ataasiakkaat
tunniussinnaasaasa ineriartor-
tinneqamissaat. Kulturerpullu
tassaavoq inuiannit allanit al-
laassuterput, inuiaat allat alut-
orsaatigisinnaasaat. Kulturik-
kullu suliaqartut suli ullumik-
komit annerusumik taperser-
sortariaqarpavut suliaminnik
ineriartortitsinnaaqqullugit.
Aatsaat taamaaliortoqarpat
nunarput nunanit allanit allaa-
sutut, alutomartutut takomari-
agassatut isigineqalissaaq.
Iliuuserineqarsinnaasut:
Sanaluttartut sannavissaqar-
tillugillu takomariat amigaa-
tigineqarnerisa nalaanni
naammaginartumik inuussu-
tissaqartittariaqarpavut. Pisa-
riaqarpat suliaminnik nuna-
tsinnut siammarteriniamerini
ikiortariaqarpavut, avammu-
llu aamma tuniniaarusuppata
tunitsivissarsiuuttariaqarluti-
git. Ingerlatseqatgiiiffilioru-
suppatalu aamma aallarnisar-
nerini, allaffeqamerini allati-
gullu tapersersortariaqarpa-
vut.
- Nipilersortartut tusar-
naartitsivissaqartittariaqarpa-
vut, soorlu aasaanerani sa-
paatit akunnerisa naaneri ta-
maasa kikkulluuniit piuma-
sut nipilersorfissaqartittaria-
qarpavut.
- Isiginnaartitsisartut su-
ngiusarfissaqartittariaqarpa-
vut, isiginnaartitsiffigisin-
naasaannillu inissaqartillugit.
Pingaarnerpaatullu: Kultu-
ritsinnut tunngasunik sulia-
qameq atuarfinni ilinniarfin-
nilu piumasunit sammineqar-
sinnaanngorlugu neqerooru-
tigineqartariaqarpoq, tamak-
kuninnga sulialinnik ilitser-
suisulerluni. Taamaaliorto-
qarpat nunarput suli anneru-
sumik takornarianut tunnius-
sassaqalissaaq.
Tassa: Nunatta avammut
nittarsaanneqarnera, unnuif-
fissaqartitsiniarneq, angal-
lannerup pitsanngorsarne-
qamera, allallumi ingerlatiin-
nameqassapput. Inuilli ataa-
siakkaat tunniussinnaasaat
periarfissiuuttariaqarpavut.
Aamma iliuuserineqarsin-
naasut allanik ilaqarput. Ka-
laallit illui sumi tamani sa-
naartorneqarsinnaapput pi-
suttuartunit piniarianillu a-
tomeqarsinnaasunngorlugit.
Aalisartut piniartullu isu-
mannaallisaanikkut piumasa-
qaatinik qaammarsarneqas-
sapput, amerlanerpassuillu
piumasaqaatinik naammas-
sinnissinnaalluarmata angal-
lassisinnaanermut akuersis-
sutinik pigisallit amerlisar-
neqartariaqarput.
Kelly Berthelsen Inuit
Ataqatigiit Inuusuttaat
sinnerlugit
qinigassanngortittoq
Vågn op vælgere!
Mandag den 4. Januar blev vi
brugere af kyst passagerski-
bene chokerede, da vi gen-
nem Qanorooq hørte, at
Arctic Umiaq Line, efter
Hjemmestyrets godkendelse,
har forhøjet skibspriserne
med 3-5 %. Det kan vi nok
kalde for endnu en hovsa-
løsning.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (Socialdemokra-
tiet) lovede sine vælgere
under valgkampen i 1998, at
man ikke ville røre ved efter-
lønnen. Men hvad skete der
så i december måned ? Stats-
ministeren lavede om på
efterlønnen, og så kom balla-
den. Han blev kritiseret så
meget, at han lige så godt
kunne gå af som Statsmini-
ster.
Peter Gr. Samuelsen og de
øvrige landsstyremedlemmer
lovede vælgerne, at der skul-
le ske prisnedsættelser i
Grønland. Men hvad skete
der så? Priserne steg.
Dermed syntes jeg, at tids-
punktet er godt til at kritisere
Peter Gr. Samuelsen og
andre politikere, der siger ét
og gør noget andet.
Peter Gr. Samuelsen sagde
i Qanorooq, at grunden til
prisforhøjelserne var, at der
var sket nogle lønforhøjelser.
Hvis løn er forhøjet? Måske
Peter Gr. Samuelsens?
Kunne I ikke hente penge-
ne fra de forskellige admini-
strationskonti og repræsenta-
tionskonti, der efter min
mening er skyhøje? Så I
ødsler mindre? Med andre
ord; lad være med at love
noget I ikke kan holde og
hent ekstra penge fra admini-
strationen/bureaukratiet og
ikke fra os, hvis I stadigvæk
vil være politikere!
Og hvor er ham, som de
kalder for kulturminister
Konrad Steenholdt?
Skal han ikke hjælpe
sportsudøvere i Grønland,
imod deres kommende øko-
nomiske »nedtur«? Eller skal
politikerne endnu engang
bare sige, »at Grønlands
idræt skal udvikles og afla-
stes med deres økonomi« og
gøre det modsatte af, hvad de
har lovet - igen!!!
Hvis de gør det, er det på
tide at skifte dem ud, før de
får Grønland til at gå »kon-
kurs« ligesom Færøerne eller
Rusland.
Hvorfor skal vi vente et
par generationer med at skif-
te en »dårlig« politiker ud?
Derfor kære vælger, vågn
op! Og stem ikke bare blindt
på de politikere, du har stemt
på før i tiden!!! Men tænk
dig om og se hvordan tinge-
ne er gået, og spørg dig selv,
om politikerne er gået den
vej du ville?
Erik Jensen
ASS7 FOTO-ARKIV; KNUD JOSEFSEN