Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 21

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. JANUAR 1999 • 21
Grønlandsk sygeplejerske-
uddannelse eller ej
- åbent brev af Turid Bjarnason Skifte,
afdelingssygeplejerske ved Lægeklinikken, Nuuk
I radioavisen den 11. januar
1999 fremkom landstyre-
medlem for økonomi Daniel
Skifte med et forslag om at
nedlægge sygeplejerskeud-
dannelsen i Grønland af be-
sparelseshensyn.
Nuvel, set ud fra en snæver
økonomisk betragtning og
uden at overveje de øvrige
konsekven ser, kunne man
vel uden videre diskussion
med fordel lukke de fleste
offentligt ejede virksomhe-
der og institutioner i dette
land. Det gælder også andre
uddannelsesinstitutioner så-
som for eksempel maskin-
mesteruddannelsen og uni-
versitetet som, hvis man kun
ser på udbyttet i antal færdig-
uddannede, er ren tilsætning.
At man ikke bare lukker
disse institutioner skyldes
formodentlig nogle sam-
fundsmæssige overvejelser
omkring kultur, opretholdel-
se af arbejdspladser eller
andet.
For sygeplejerskeuddan-
nelsens vedkommende er der
også nogle aspekter, man må
tage højde for, inden man
over hals og hovede lukker
en velfungerende institution.
Det er i mediernes fremlæg-
ning af sagen blevet uklart,
hvorvidt Daniel Skifte havde
tænkt kun at lukke sygeple-
jerskeuddannelsen eller om
lukningen skulle gælde hele
Peqqissaanermut Ilinniarfik -
Center for sundhedsuddan-
nelser (PI), som udover syge-
plejerskeuddannelsen også
rummer en hel del kursus- og
efteruddannelsesaktiviteter.
Det er vanskeligt at forestille
sig PI uden sygeplejerskeud-
dannelsen, som giver cente-
ret netop den dynamik, der
gør den værd at bevare.
Nogle af de aspekter, jeg
mener er væsentlige at over-
veje uanset, har jeg ridset op
i det følgende. Der er ikke
tale om en prioriteret række-
følge.
- Uddannelsen er attraktiv,
netop fordi det er muligt at
tage den i Grønland. Da den
er fuldstændig på niveau
med den danske, vil de grøn-
landskuddannede sygeplejer-
sker umiddelbart kunne få
autorisation i Danmark, og
de kan derved kvalificere sig
yderligere, når og hvis de
ønsker det.
- Den grønlandske uddan-
nelse er tilrettet behovet i
Grønland, ligesom de stude-
rende får mulighed for at for-
holde sig til det, de lærer, på
deres eget sprog. Det sprog,
de skal bruge, når de er fær-
dige.
Der arbejdes i øjeblikket
på en reform af uddannelsen,
der vil lægge yderligere vægt
på de elementer, der er behov
for i Grønland (fødsler, ark-
tisk sundheds- og sygepleje,
selvstændig vurdering, admi-
nistration mm.).
- Grønland mangler despe-
rat sygeplejersker. Af 242
stillinger er kun godt halvde-
len besat med fastansatte,
hvoraf de fleste ikke er grøn-
landsksprogede.
Det er helt korrekt, at det
ikke strømmer ud med fær-
diguddannede sygeplejer-
sker. Det var der heller in-
gen, der havde ventet, da ud-
dannelsen blev startet for
blot 4-5 år siden. Men 8-10
færdige om året er 6-7 mere
end de 2-3, der før blev
uddannet om året i Danmark.
- For hver sygeplejerske,
der arbejder kontinuerligt i
Grønland i bare 10 år, und-
gås mange korte ansættelser
med deraf følgende omkost-
ninger, såvel økonomisk som
i manglende kontinuitet: 3
sygeplejersker i 3 års-ansæt-
telse, 10 1-årsvikarer, 20 -
årsvikarer eller 40 bureau-
vikarer med 3 måneders in-
terval.
Enkelte eller ingen af disse
vil kunne tale grønlandsk,
ligesom de fleste ikke vil
have kendskab til grønlandsk
kultur.
- For de sygeplejersker,
der allerede er ansat i Sund-
hedsvæsenet, medvirker ud-
dannelsens eksistens til at
skabe og opretholde et fag-
ligt niveau.
Det sker i kraft af arbejdet
som praktikvejledere for de
studerende i praktikken.
Det sker i kraft af, at syge-
plejerskerne er eksterne un-
dervisere på PI.
Det sker i kraft af, at de har
mulighed for at komme på
relevante faglige kurser af-
holdt på PI.
Centeret giver dermed hele
fagområdet et løft, som ikke
bør underkendes i en tid,
hvor flere og flere specialer
trækkes hjem til Grønland.
Muligheden for at supplere
sin faglige viden er samtidig
med til at fastholde sygeple-
jersker.
- Slutteligt har PI en om-
fattende efteruddannelses-
virksomhed af faggrupper,
som ellers har været meget
forsømte og før har stået
svagt - fx. fødselshjælpere,
portører, tolke.
Set udfra et fagligt og kva-
litetsmæssigt perspektiv vil
det være en synd at lukke en
iøvrigt velfungerende uddan-
nelsesinstitution. Centeret er
under 5 år gammelt og har nu
overstået sine børnesygdom-
me.
Der vil være et større sam-
fundsmæssigt perspektiv i at
gøre det mere attraktivt at
blive sygeplejerske ved at
give et økonomisk løft, så
lønnen er konkurrencedyg-
tig, og ved at skabe nogle
bedre arbejdsvilkår for syge-
plejerskerne. Det er spænd-
ende, udfordrende og given-
de at være sygeplejerske,
men ikke for enhver pris. Der
skal være mulighed for per-
sonlig og faglig udvikling,
udvikling af afdelingen, ud-
vikling i arbejdet, og mulig-
hed for at udføre sygeplejen
på tilfredsstillende vis for sy-
geplejersken såvel som for
patienten.
Det er vanskeligt, når der
konstant mangler kolleger.
Der er i dag reelt alvorlige
problemer med at rekruttere
sygeplejersker udefra, dels
fordi der også i Norden er
underskud af sygeplejersker,
og dels fordi vi lønmæssigt

Grønland har brug for sygeplejersker, og især for grønlandske sygeplejersker.
Peqqissaanermut Ilinniarfik uddanner sygeplejersker og skaber et fagligt miljø for
sygeplejersker. Derfor skal den bevares, mener afdelingssygeplejerske,
Turid Bjarnason Skifte.
ligger langt lavere. Jonathan
Motzfeldt forsvarede den 12.
januar i Qanorooq politiker-
nes høje løn med, at den ikke
er højere end i sammenligne-
lige lande. En tilsvarende
sammenligning vil vise, at en
sygeplejerske fra Danmark
afhængigt af anciennitet i
realiteten vil gå 3-5000 kr.
ned i løn om måneden ved at
komme til Grønland. Det
faktum får forståeligt nok
mange ansøgere til at trække
deres ansøgning igen.
Jeg er ikke tilhænger af, at
der udelukkende skal lokkes
med høj løn, men jeg er stor
tilhænger af, at man giver de
medarbejdere, der utrætteligt
arbejder og får dagligdagen
til at hænge sammen, en løn,
der passer til det arbejde, de
udfører. Medarbejderne må
simpelthen føle, at de er
noget værd, ellers undermi-
neres det efterhånden spinkle
fundament, som sundheds-
væsenet hviler på.
Sygeplejerskeuddannelsen
i Grønland giver et håb foru-
de om, at der en dag vil være
uddannet grønlandske syge-
plejersker nok til at dække
behovet, men hvis ikke poli-
tikerne forholder sig til den
virkelighed, vi står i i dag,
går sundhedsvæsenet en
kummerlig tilværelse i møde.
Det skal være attraktivt for
de unge at blive sygeplejer-
ske.
Grønland har brug for
sygeplejersker, og især for
grønlandske sygeplejersker.
PI uddanner sygeplejersker
og skaber et fagligt miljø for
sygeplejersker. Derfor skal
den bevares.
Siumut Ungdom støtter de rige
Hvis Siumut Ungdom ønsker mindre uddannelse for at betale mindre i skat,
må Inuusuttut Ataqatigiit beklage dette
Siumut Ungdom kritiserer
Inuit Ataqatigiit gennem en
pressemeddelelse, hvor det
vigtigste punkt var rig-
mandsskatten.
For Inuit Ataqatigiit er det
vigstigste punkt under valg-
kampen, hvordan vi kan
komme hen imod selvstæn-
dighed. Vi ved, at halvdelen
de penge Hjemmestyret rå-
der over, ikke er vore egne,
men er ydelser fra Danmark.
Inuusuttut Ataqatigiits for-
mål er, at hvis vi skal arbejde
hen imod selvstændighed,
må forvaltningen tilpasses
vore primæsser, dog uden at
glemme de svagest stillede.
Man må spørge Siumut
Ungdom, hvordan de vil fi-
nansiere vores selvstændig-
hed.
Uden at nævne dette, så
stiger de offentliges udgifter,
ligesom de plejekrævende
ældre bliver flere, vi mangler
børneinstitutioner, bolignø-
den er stor, vi prøver på at
starte landbaserede virksom-
heder, og fordi vore finanser
er mangelfulde, må vi priori-
tere kraftigt.
Vi må spørge Siumut Ung-
dom, hvorfra de vil skaffe
penge til disse udgifter.
Vi beklager fra Inuusuttut
Ataqatigiit, at Siumut Ung-
dom, som vi anser for at
være venstreorienterede, at
de støtter de rige så meget.
De stempler Inuit Ataqati-
giit som afskrækkere, for at
de unge vil uddanne sig.
Skatten til de offentlige
bruges til de svagest stillede,
pleje af de ældre, uddannel-
se, driften af kommunerne og
hjemmestyret og meget an-
det.
Men driften af administra-
tionen er for høj, og må ned-
bringes.
Skatten bruges til driften
af samfundet, så må de bedre
stillede betale mere i skat, for
det har samfundet brug for.
Manasse Berthelsen,
formand for
Inuusuttut Ataqatigiit
Offentlig licitation
Ny flskefabrik Qasigiannguit
Hermed udbydes for ROYAL GREENLAND A/S
bygningsarbejder i offentlig licitation:
Opgaven omfatter Tømrer-snedker og maler-entre-
prisen for 1250 m2 fiskefabrik på 1 etage med til-
hørende 930 m2 administrationsbygning fordelt på 3
etager.
Fiskefabrikken og administrationsbygningen opbyg-
ges med fundamenter, dæk og søjler i beton. Fiske-
fabrikken udføres med isolationselementer, stålspær
samt stålpladetag med mineraluld og tagpap.
Administrationsbygningen udføres med træfacade
samt trætag med tagpap.
Der udbydes :
Tømrer/snedkerentreprisen
Stålkonstruktioner
Facader og gavle
Indv. Vægge og lofter
Murerarbejder
Tagarbejder
Gulvbelægninger
Malerentreprisen
Arbejdet forudsættes igangsat primo maj 1999 og
forudsættes afsluttet ved udgangen af 1999.
Resterende installationsentrepriser vil blive udbudt
senere i 1999.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos:
RAMBØLL
Ingeniøritut Siunnersuisarfik
Boks 850 - 3900 Nuuk
mod aflevering af depositum kr. 1.000,00 pr. sæt i
form af crosset check stilet til Royal Greenland A/S,
Boks 1073, 3900 Nuuk.
Licitation vil blive afholdt mandag den 15. februar
1999 kl. 14.00.
LEVERANDØR TU-DET gU-lgl KOL. DANSKE HOF
Royal Greenland*
ASSJ FOTO-ARKIV: AG