Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 26
26 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT KNI i valgkampen KNI's administrerende direktør Kjeld Askjær svarer på de mange debatindlæg om KNI Fra forskellig politisk side er KNI blevet inddraget i valg- kampen op til landstings- valget, og da vi må forudse, at det også fortsat vil være tilfældet, finder vi anledning til at orientere om et par punkter, som indgår i den politiske debat, så de kan fin- de sted på et sagligt grund- lag. Om privatisering Bestyrelsen for KNI A/S har påtaget sig at gennemgå mu- ligheder og modeller for en eventuel privatisering af KNI. Udgangspunktet for over- vejelser herom er landsstyre- formandens udtalelser på generalforsamlingen i KNI A/S den 7. maj 1998, hvor han i relation til privatise- ringsovervejelser udtalte: »Vedrørende privatisering afventer landsstyret det ar- bejde, KNI A/S’s bestyrelse har bebudet gennemført. Når dette arbejde er færdigt, vil landsstyret tage stilling til en eventuel fremtidig privatise- ring af KNI. Det er imidlertid landssty- rets opfattelse, at KNI sel- skaberne og deres ansatte i den kommende tid bør have ro og stabilitet efter omlæg- ningen af KNI selskabernes forretningsgrundlag i 1997. Det anses derfor ikke for hensigtsmæssigt med privati- seringer i KNI Pisiffik i den nærmeste fremtid.« I bestyrelsen har der været en omfattende drøftelse af privatiseringstankerne med følgende, foreløbige konklu- sion: - Bestyrelsen finder det vigtigt, at den positive udvik- ling i selskabet yderligere dokumenteres, og at konsoli- deringen færdiggøres, før der eventuelt privatiseres. - Bestyrelsen arbejder ro- ligt videre med planerne, men der bliver ikke tale om salg af enkeltaktiver efter »salami-metoden«. - Bestyrelsen forventer at kunne aflevere sine indstil- linger og anbefalinger i løbet af to-tre år. En eventuel privatisering tænkes således ikke gennem- ført ved salg af enkelte butik- ker i Pisiffik, men i stedet ved salg af aktier, hvorved stordriftsfordelene og den rationelle struktur kan beva- res. Et stykvis udsalg vil bety- de en mindre værdi af selska- bet for ejeren, Grønlands Hjemmestyre, og højere pri- ser for forbrugerne. Dette kan ikke være i samfundets interesse. Hvem der vil være interes- seret i at investere i selska- bet, og hvordan aktierne Koncernchef i KNI, Kjeld Askjær. eventuelt vil blive udbudt til salg, er det for tidligt at sige noget konkret om, men det må i givet fald anses for sandsynligt, at en del af akti- erne vil blive tilbudt medar- bejderne. Det skal præciseres, at pri- vatiseringsovervejelserne alene vedrører Pisiffik og ikke Pilersuisoq. Om eventuelt køb af butik/butikker i Danmark Denne idé er knyttet sammen med en idé om etablering af et uddannelsessted i Dan- mark for medarbejderne, så teori og praksis kan kombi- neres i uddannelsen. Det er vor opfattelse, at det er inspirerende og motive- rende for medarbejderne, at de i uddannelsessituationen kan opleve og indhente erfa- ringer fra et andet miljø end lige det hjemlige grønland- ske. Det gælder for såvel vore elever som kommende ledere. Dette vil betyde færre ud- dannelsesmuligheder her i landet, men skal ses som et supplement til det bestående uddannelsessystem. Det skal pointeres, at der på nuværende tidspunkt ale- ne er tale om idé, der skal fo- relægges såvel bestyrelsen som ejeren, Grønlands Hjemmestyre, til stillingta- gen, i det omfang idéen kon- kretiseres. Det vil under alle omstæn- digheder være en forudsæt- ning, at et køb af butikker i Danmark vil give et positivt bidrag til selskabets økono- mi. Om anvendelse af overskud Der er fremkommet kritik af, at KNI-selskabemes resulta- ter er for gode. Vi kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på den kritik, der fremkom, da resultaterne var for dårlige. Fakta om selskabernes overskud er, at Pisiffik i 1997 havde et overskud på 20 millioner kroner, hvilket svarer til en egenkapitalfor- retning på 8 procent. I Pilersuisoq var det ordi- nære driftsresultat ligeledes et overskud på 19,7 millioner kroner, svarende til en egen- kapitalforrentning på tre pro- cent. Hertil kom ekstraordi- nære poster, der netto gav en indtægt på 25,8 millioner kroner. Samlet blev egenka- pitalforrentningen hermed på 6,6 procent. Disse resultater er i sig selv tilfredsstillende, men også helt nødvendige for at skaffe likviditet til selskaber- nes insvesteringer i renove- ringer af bygninger og andre anlæg, samt større varebe- holdningerne til sikring af et bredt vareudbud til forbru- gerne. Specielt med hensyn til Pilersuisoq skal anføres, at over halvdelen af investerin- gerne er af ikke-kommerciel art for at sikre selskabets for- syningspligt til bygder og yderdistrikter. Om konkurrence og priser Det er fremført, at KNI gen- nem sine lave priser og sit brede vareudbud er med til at underminere grundlaget for de private handlende, og at det sker ved hjælp af tilskud fra det offentlige. Hertil skal anføres, at Landstinget ved vedtagelsen af forordningen om KNI A/S i juni 1997 enstemmigt be- sluttede, at virksomheden skal drives på forretnings- mæssigt grundlag. Det kan derfor ikke forbavse nogen, at selskabet lever op til Landstingets beslutninger. Det er imidlertid ikke noget formål for KNI, at ud- konkurrere de private næ- ringsdrivende, men derimod at sikre forbrugerne lave pri- ser og et godt sortiment, hvil- ket, som resultaterne viser, udmærket kan ske, samtidig med at der opnås gode øko- nomiske resultater. Det skal fremhæves, at Pisiffik, som driver butikker i de 10 konkurrencebyer, ik- ke modtager nogen form for tilskud eller betaling fra det offentlige. For Pilersuisoqs vedkom- mende er der tale om, at sel- skabet i henhold til indgået servicekontrakt med Grøn- lands Hjemmestyre i Lan- stingets bevilling modtager betaling for drift af under- skudsgivende forsynings- virksomhed i bygder og yderdistrikter og til investe- ring i ikke-kommercielle an- læg. Vi håber med ovenstående bemærkninger at have bidra- get til forståelse for virksom- hedens vilkår. Keld Askjær koncemchef Hvis vi fortsat skal have lov til at fange hvaler til eget brug, skal vi lade være med at fremkomme med krav om at kunne eksportere hvalkød, mener kandidat for Siumut, Nikolaj Heinrich. Hvalkød - til eget brug En af kandidaterne for IA, Peter Davidsen, ønskede i et indlæg at få undersøgt mu- lighederne for at eksportere hvalkød. I den forbindelse skal jeg på Siumut's vegne gøre op- mærksom på, at en aftale i IWC fra 1985, forbyder eks- port af hvalkød. Fra da af, var det kun de traditionelle hvalfangstnationer, deri- blandt Grønland, der havde ret til at fange hvaler. Nogle nationer ansøgte forgæves at fange hvaler fra 1996. I Grønland har vi ret til at fange hvaler til eget brug, men vi har ikke lov til at eks- portere dem. Det er hidtil blevet respekteret. Efter Siu- mut's mening, er det i dag ikke nogen fornuftig politik at arbejde for at eksportere hvalkød. For det første vil det være svært at få de andre nationer til at give samtykke, og for det andet skal man være var- som med det, da det kan være til skade for vore andre eksportvarer, der er produce- ret af fisk. Dyreværnsorganisationer verden over lever stadig i bedste velgående. For ikke at skade deres forståelse for vore rettigheder til at fange hvaler, vil Siumut hindre, at man begynder at eksportere hvalkød. Siumut synes, det er vig- tigt, at vi fortsat kan få hval- kød, og at der stadig er fors- tåelse fra IWC, og at der ikke skal være nogen tvivl om Grønlands fortsatte deltagel- se for at bevare hvalerne. I den henseende er det vigtigt for Siumut, at der er forståel- se for det verden over. Nikolaj Henrich, Kandidat for Siumut Aatsaat, kammassuara Jess G. Berthelsen Qinersinissaq qanilliartuin- nartillugu suna tamarmi tu- pinnarsigaluttuinnarpoq. Ila- at tupinnangaaramik assut ii- j uminnaattarlutik. Erseqqissaatigeqqaarlara katuffiit assigiinngitsut assi- gisaallu ataqqilluinnartuu- gakkit. Sumiluunniit tatigisaalluni qinigaasimagaanni paasisari- aqarluinnartoq tassaavoq inuttut nammineq soqutigisat kiisalu tatigineqarluni qini- gaanermi suliakkiunneqarsi- masut immikkoortilluinnar- lugit suliarisarnisaat...ilaa kammassuara Jess G. Ber- thelsen. Partiit sorliit sulisartunik illersuisuuppat? Unali ilinnut eqqaasilaarlara puigorsimas- sagaluarukkut, tassa ukiut arfinillit matuma siomatigut KNI kikkunnit agguluttome- qarpa, sulisartorpassuarnillu soraarsiortuisitsillutik? Tas- saapput naalakkersuisooqati- giit Inuit Ataqatigiit aamma Siumut? Illillu taamanikkut qanoq pivit? Maannakkullu IA-kut qi- neqqusaalerput qanga qineq- qusaarutigisartakkatik kusas- salaaginnarlugillusooq, illillu tassa upperilereersimanerpatit. Partiitoqqalli ukiuni ki- ngullemi sulerisunukua. A- jornartorsiuterpassuit iluar- sissallugit periarfissarissaar- simagaluaqaat, maannakkut qineqqusaarutiminnik aaq- qiiviginnilluarsinnaagaluar- lugit, maannalu qineqqusaa- rutiminni ilanngussuuppaat. Naalakkersuisooqatigiissi- masunut apeqqutigilaarlara: ajomaatsumik qinersisertaar- niarlusi timmisartomermi a- kit qaffatasi qanittukkut ap- partinniassanerpisigit. Ujarak Heinrich Kattusseqatigiit Om igen, min ven Jess G. Berthelsen Det er dog helt utroligt, som tingene udvikler sig, som valget nærmer. Man skal næsten knibe sig i armen. Lad det være sagt straks, at jeg er fuld af respekt for de forskellige forbund indenfor fagbevægelsen. Men der er to ting, jeg finder det meget vigtigt at adskille, når man er ansat på en til- lidspost. Man skal ikke blande de personlige interesser med det arbejde, man er sat til at udføre på en tillidspost... vel, Jess G. Berthelsen. For hvilket parti er egent- lig det bedste til at varetage arbejdernes interesser. Lad mig minde dig om, hvem der for fem-seks år siden gen- nemførte KNI’s omstruktu- rerering. Det var landsstyre- samarbejdet mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut? Og hvad foretog du dig selv den- gang? Nu er IA så gået ud med deres gamle, men nypudsede valgslogans, som du tilsyne- ladende allerede er hoppet på. Men hvad har de gamle partier lavet de sidste år. De har jo haft rigeligt med muligheder for at ordne de problemer, som de nu fylder deres valgoplæg med. Og så vil jeg lige spørge landsstyrepartierne om, om de - for at få nogle billige points - om kort tid vil sænke de flypriser, de netop har hævet. Ujarak J. Heinrich Kandidatforbundet ASS./ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.