Atuagagdliutit - 26.01.1999, Qupperneq 26

26 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
KNI i valgkampen
KNI's administrerende direktør Kjeld Askjær svarer på
de mange debatindlæg om KNI
Fra forskellig politisk side er
KNI blevet inddraget i valg-
kampen op til landstings-
valget, og da vi må forudse,
at det også fortsat vil være
tilfældet, finder vi anledning
til at orientere om et par
punkter, som indgår i den
politiske debat, så de kan fin-
de sted på et sagligt grund-
lag.
Om privatisering
Bestyrelsen for KNI A/S har
påtaget sig at gennemgå mu-
ligheder og modeller for en
eventuel privatisering af
KNI.
Udgangspunktet for over-
vejelser herom er landsstyre-
formandens udtalelser på
generalforsamlingen i KNI
A/S den 7. maj 1998, hvor
han i relation til privatise-
ringsovervejelser udtalte:
»Vedrørende privatisering
afventer landsstyret det ar-
bejde, KNI A/S’s bestyrelse
har bebudet gennemført. Når
dette arbejde er færdigt, vil
landsstyret tage stilling til en
eventuel fremtidig privatise-
ring af KNI.
Det er imidlertid landssty-
rets opfattelse, at KNI sel-
skaberne og deres ansatte i
den kommende tid bør have
ro og stabilitet efter omlæg-
ningen af KNI selskabernes
forretningsgrundlag i 1997.
Det anses derfor ikke for
hensigtsmæssigt med privati-
seringer i KNI Pisiffik i den
nærmeste fremtid.«
I bestyrelsen har der været
en omfattende drøftelse af
privatiseringstankerne med
følgende, foreløbige konklu-
sion:
- Bestyrelsen finder det
vigtigt, at den positive udvik-
ling i selskabet yderligere
dokumenteres, og at konsoli-
deringen færdiggøres, før der
eventuelt privatiseres.
- Bestyrelsen arbejder ro-
ligt videre med planerne,
men der bliver ikke tale om
salg af enkeltaktiver efter
»salami-metoden«.
- Bestyrelsen forventer at
kunne aflevere sine indstil-
linger og anbefalinger i løbet
af to-tre år.
En eventuel privatisering
tænkes således ikke gennem-
ført ved salg af enkelte butik-
ker i Pisiffik, men i stedet
ved salg af aktier, hvorved
stordriftsfordelene og den
rationelle struktur kan beva-
res.
Et stykvis udsalg vil bety-
de en mindre værdi af selska-
bet for ejeren, Grønlands
Hjemmestyre, og højere pri-
ser for forbrugerne. Dette
kan ikke være i samfundets
interesse.
Hvem der vil være interes-
seret i at investere i selska-
bet, og hvordan aktierne
Koncernchef i KNI,
Kjeld Askjær.
eventuelt vil blive udbudt til
salg, er det for tidligt at sige
noget konkret om, men det
må i givet fald anses for
sandsynligt, at en del af akti-
erne vil blive tilbudt medar-
bejderne.
Det skal præciseres, at pri-
vatiseringsovervejelserne
alene vedrører Pisiffik og
ikke Pilersuisoq.
Om eventuelt køb af
butik/butikker i Danmark
Denne idé er knyttet sammen
med en idé om etablering af
et uddannelsessted i Dan-
mark for medarbejderne, så
teori og praksis kan kombi-
neres i uddannelsen.
Det er vor opfattelse, at det
er inspirerende og motive-
rende for medarbejderne, at
de i uddannelsessituationen
kan opleve og indhente erfa-
ringer fra et andet miljø end
lige det hjemlige grønland-
ske. Det gælder for såvel
vore elever som kommende
ledere.
Dette vil betyde færre ud-
dannelsesmuligheder her i
landet, men skal ses som et
supplement til det bestående
uddannelsessystem.
Det skal pointeres, at der
på nuværende tidspunkt ale-
ne er tale om idé, der skal fo-
relægges såvel bestyrelsen
som ejeren, Grønlands
Hjemmestyre, til stillingta-
gen, i det omfang idéen kon-
kretiseres.
Det vil under alle omstæn-
digheder være en forudsæt-
ning, at et køb af butikker i
Danmark vil give et positivt
bidrag til selskabets økono-
mi.
Om anvendelse
af overskud
Der er fremkommet kritik af,
at KNI-selskabemes resulta-
ter er for gode. Vi kan i den
forbindelse ikke lade være
med at tænke på den kritik,
der fremkom, da resultaterne
var for dårlige.
Fakta om selskabernes
overskud er, at Pisiffik i
1997 havde et overskud på
20 millioner kroner, hvilket
svarer til en egenkapitalfor-
retning på 8 procent.
I Pilersuisoq var det ordi-
nære driftsresultat ligeledes
et overskud på 19,7 millioner
kroner, svarende til en egen-
kapitalforrentning på tre pro-
cent. Hertil kom ekstraordi-
nære poster, der netto gav en
indtægt på 25,8 millioner
kroner. Samlet blev egenka-
pitalforrentningen hermed på
6,6 procent.
Disse resultater er i sig
selv tilfredsstillende, men
også helt nødvendige for at
skaffe likviditet til selskaber-
nes insvesteringer i renove-
ringer af bygninger og andre
anlæg, samt større varebe-
holdningerne til sikring af et
bredt vareudbud til forbru-
gerne.
Specielt med hensyn til
Pilersuisoq skal anføres, at
over halvdelen af investerin-
gerne er af ikke-kommerciel
art for at sikre selskabets for-
syningspligt til bygder og
yderdistrikter.
Om konkurrence
og priser
Det er fremført, at KNI gen-
nem sine lave priser og sit
brede vareudbud er med til at
underminere grundlaget for
de private handlende, og at
det sker ved hjælp af tilskud
fra det offentlige.
Hertil skal anføres, at
Landstinget ved vedtagelsen
af forordningen om KNI A/S
i juni 1997 enstemmigt be-
sluttede, at virksomheden
skal drives på forretnings-
mæssigt grundlag. Det kan
derfor ikke forbavse nogen,
at selskabet lever op til
Landstingets beslutninger.
Det er imidlertid ikke
noget formål for KNI, at ud-
konkurrere de private næ-
ringsdrivende, men derimod
at sikre forbrugerne lave pri-
ser og et godt sortiment, hvil-
ket, som resultaterne viser,
udmærket kan ske, samtidig
med at der opnås gode øko-
nomiske resultater.
Det skal fremhæves, at
Pisiffik, som driver butikker
i de 10 konkurrencebyer, ik-
ke modtager nogen form for
tilskud eller betaling fra det
offentlige.
For Pilersuisoqs vedkom-
mende er der tale om, at sel-
skabet i henhold til indgået
servicekontrakt med Grøn-
lands Hjemmestyre i Lan-
stingets bevilling modtager
betaling for drift af under-
skudsgivende forsynings-
virksomhed i bygder og
yderdistrikter og til investe-
ring i ikke-kommercielle an-
læg.
Vi håber med ovenstående
bemærkninger at have bidra-
get til forståelse for virksom-
hedens vilkår.
Keld Askjær
koncemchef
Hvis vi fortsat skal have lov til at fange hvaler til eget brug, skal vi lade være med at
fremkomme med krav om at kunne eksportere hvalkød, mener kandidat for Siumut,
Nikolaj Heinrich.
Hvalkød - til eget brug
En af kandidaterne for IA,
Peter Davidsen, ønskede i et
indlæg at få undersøgt mu-
lighederne for at eksportere
hvalkød.
I den forbindelse skal jeg
på Siumut's vegne gøre op-
mærksom på, at en aftale i
IWC fra 1985, forbyder eks-
port af hvalkød. Fra da af,
var det kun de traditionelle
hvalfangstnationer, deri-
blandt Grønland, der havde
ret til at fange hvaler. Nogle
nationer ansøgte forgæves at
fange hvaler fra 1996.
I Grønland har vi ret til at
fange hvaler til eget brug,
men vi har ikke lov til at eks-
portere dem. Det er hidtil
blevet respekteret. Efter Siu-
mut's mening, er det i dag
ikke nogen fornuftig politik
at arbejde for at eksportere
hvalkød.
For det første vil det være
svært at få de andre nationer
til at give samtykke, og for
det andet skal man være var-
som med det, da det kan
være til skade for vore andre
eksportvarer, der er produce-
ret af fisk.
Dyreværnsorganisationer
verden over lever stadig i
bedste velgående. For ikke at
skade deres forståelse for
vore rettigheder til at fange
hvaler, vil Siumut hindre, at
man begynder at eksportere
hvalkød.
Siumut synes, det er vig-
tigt, at vi fortsat kan få hval-
kød, og at der stadig er fors-
tåelse fra IWC, og at der ikke
skal være nogen tvivl om
Grønlands fortsatte deltagel-
se for at bevare hvalerne. I
den henseende er det vigtigt
for Siumut, at der er forståel-
se for det verden over.
Nikolaj Henrich,
Kandidat for Siumut
Aatsaat, kammassuara
Jess G. Berthelsen
Qinersinissaq qanilliartuin-
nartillugu suna tamarmi tu-
pinnarsigaluttuinnarpoq. Ila-
at tupinnangaaramik assut ii-
j uminnaattarlutik.
Erseqqissaatigeqqaarlara
katuffiit assigiinngitsut assi-
gisaallu ataqqilluinnartuu-
gakkit.
Sumiluunniit tatigisaalluni
qinigaasimagaanni paasisari-
aqarluinnartoq tassaavoq
inuttut nammineq soqutigisat
kiisalu tatigineqarluni qini-
gaanermi suliakkiunneqarsi-
masut immikkoortilluinnar-
lugit suliarisarnisaat...ilaa
kammassuara Jess G. Ber-
thelsen.
Partiit sorliit sulisartunik
illersuisuuppat? Unali ilinnut
eqqaasilaarlara puigorsimas-
sagaluarukkut, tassa ukiut
arfinillit matuma siomatigut
KNI kikkunnit agguluttome-
qarpa, sulisartorpassuarnillu
soraarsiortuisitsillutik? Tas-
saapput naalakkersuisooqati-
giit Inuit Ataqatigiit aamma
Siumut? Illillu taamanikkut
qanoq pivit?
Maannakkullu IA-kut qi-
neqqusaalerput qanga qineq-
qusaarutigisartakkatik kusas-
salaaginnarlugillusooq, illillu
tassa upperilereersimanerpatit.
Partiitoqqalli ukiuni ki-
ngullemi sulerisunukua. A-
jornartorsiuterpassuit iluar-
sissallugit periarfissarissaar-
simagaluaqaat, maannakkut
qineqqusaarutiminnik aaq-
qiiviginnilluarsinnaagaluar-
lugit, maannalu qineqqusaa-
rutiminni ilanngussuuppaat.
Naalakkersuisooqatigiissi-
masunut apeqqutigilaarlara:
ajomaatsumik qinersisertaar-
niarlusi timmisartomermi a-
kit qaffatasi qanittukkut ap-
partinniassanerpisigit.
Ujarak Heinrich
Kattusseqatigiit
Om igen, min ven
Jess G. Berthelsen
Det er dog helt utroligt, som
tingene udvikler sig, som
valget nærmer. Man skal
næsten knibe sig i armen.
Lad det være sagt straks, at
jeg er fuld af respekt for de
forskellige forbund indenfor
fagbevægelsen.
Men der er to ting, jeg finder
det meget vigtigt at adskille,
når man er ansat på en til-
lidspost. Man skal ikke blande
de personlige interesser med
det arbejde, man er sat til at
udføre på en tillidspost... vel,
Jess G. Berthelsen.
For hvilket parti er egent-
lig det bedste til at varetage
arbejdernes interesser. Lad
mig minde dig om, hvem der
for fem-seks år siden gen-
nemførte KNI’s omstruktu-
rerering. Det var landsstyre-
samarbejdet mellem Inuit
Ataqatigiit og Siumut? Og
hvad foretog du dig selv den-
gang?
Nu er IA så gået ud med
deres gamle, men nypudsede
valgslogans, som du tilsyne-
ladende allerede er hoppet på.
Men hvad har de gamle
partier lavet de sidste år. De
har jo haft rigeligt med
muligheder for at ordne de
problemer, som de nu fylder
deres valgoplæg med.
Og så vil jeg lige spørge
landsstyrepartierne om, om
de - for at få nogle billige
points - om kort tid vil sænke
de flypriser, de netop har
hævet.
Ujarak J. Heinrich
Kandidatforbundet
ASS./ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON