Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 7
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 26. JANUAR 1999 • 7 Piniartut naalagaaffiullu saqitsaannerat nangeqqippoq Avanersuarmiut taarsiiffigineqarnissamik piumasaqarnerat ataasinngornermi Østre Landsret-imi aallartissaaq KØBENHAVN(CSL) - Ullut 21-t takussutissallu 5000-it atorlugit Danmarkimi inuin- naat saqitsaanneranni sivisu- nerpaaq aallartissaaq, Ava- nersuarmiut qallunaat naala- gaaffiat ataasinngornermi Østre Landsret-imut eqqar- tuussivilersuussinerat aallar- tippat. Inatsisilerituut Christian Harlang aamma Henrik Karl Nielsen, avanersuarmiullu peqatigiiffiani Hingitaq-mi ilaasortat 61 Ot eqqartuussisut pingasut sunnemiassavaat A- vanersuarmiut ilumut taar- siiffigineqarsinnaanersut, taavanimiut naapertuutinn- gitsumik pinngitsaalisaallu- tik nunaqarfimminnit nuutsi- taammata, taamani amerika- miut qallunaat naalagaaffiata akuerisaanik 1953-imi sak- kutooqarfimmik mittarfilior- mata. Inatsisilerituut marlunnik piumasaqarput - taarsiiffigi- neqamissaq nunamillu pigin- nittussaaneq - tamarmik mar- lussunnut avinneqartut. T aarsiif f igitinnissaq tagginneqanngilaq Taarsiiffigitinnissaq eqqar- saatigalugu inatsisilerituut a- taatsimut taarsiiffigitinnissaq aallaaffigissavaat, qanorli a- merlatigissanersoq aalaja- ngemeqanngilaq, immikkulli ilisimasallit isumaat nalilii- nerallu tunngaviussalluni, piniarfitoqqamik annaasa- qarnerat avanersuarmiunut qanoq naleqarsimanersoq kiisalu siunissami inuuniar- nermut tunngaviusumik an- naasaqarneq. Tunngaviit tullerissavaat piniartut 88-it kinguaavi- luunniit piniarfitoqqaminnit pinngitsaalisaallutik nuutsi- taasut tamarmik 250.000 kroninik taarsiiffigineqassa- sut. Nunamik piginnittussaa- nermik tunngaviussaaq inuit maanna 610-usut nunaqar- fimminnut utersinnaanersut. Tunngaviit tullerissavaat taavanimiut tamaani piniar- sinnaatitaallutillu aalisarsin- naatitaalissanersut. Eqqartuussineq ukiuni ar- laqalersuni utaqqisaasoq aal- larnerneqarpoq misissuitin- neqartut ilaatigut Østre Landsret-imi pisortamik Sven Ziegler-imit peqataaffi- gineqartut isummermata ava- nersuarmiut piumassutsimin- nik nuussimasut, taamaattu- millu taarsiiffigitissinnaan- ngitsut. Sven Zieglerip peqa- taanerata kinguneraa Østre Landsret-imi eqqartuussisut tamarmik eqqartuussinermi peqataasinnaajunnaarnerat. Taamaattumik Vestre Lands- ret-imi eqqartuussisut Østre Landsret-imi eqqartuussi- suussapput. Kinguarsameqarpoq Eqqartuussinissap kinguarte- qattaarneranut peqqutaavoq qallunaat naalagaaffiat oqar- tuarmat pinngitsaaliilluni nuutsitsisimaneq akomutaa- sunik kinguneqarsimanngit- soq. Taama isumaqarneq a- kerlilerniarlugu inatsisileri- tuut Christian Harlang aam- ma Henrik Karl Nielsen nu- taanik isummerput naliliillu- tillu, eqqartuussisoqalerpat saqqummiunneqartussat. I- summerlutillu naliliisuupput Sisimiuni Knud Rasmussen- ip Højskoliani pisortaasima- soq H.C. Petersen, ilisima- tooq Rolf Gilberg, National- museets Etnografisk Sam- ling, aamma ilisimatusartoq Mads Peter Heide-Jørgensen, Nunatsinni Pinngortitalerif- fik. - Qallunaat akisussaaffim- mik qanoq qimarratiginnis- sinnaanerat nalilersinnaan- ngilara. Pinngitsaaliilluni nuutsitsinermi naalagaaffik najukkanik tigusinngilaq taarsiinertalinnik. Taamaat- tumik arlaatigut maanna taarsiisariaqarpoq, inatsisile- ritooq Henrik Karl Nielsen oqarpoq. Ajugaaneq pingaaruteqarpoq Avanersuarmiut piniartarfi- toqqaminnut nunaseqqissin- naallutik ajugaassagaluaru- nik, imaluunniit minnerpaa- mik aalisarsinnaatitaalerlutil- lu piniarsinnaatitaalerunik, isumaqatigiinniarnerit ajor- nakusoorluinnartut aallartis- sapput, tassa qallunaat ame- rikamiullu naalakkersuisuisa akomanni. Eqqartuussisunut tunnius- sineq eqqartuussinermilu na- joqqutassat Internet-imi ta- kuneqarsinnaapput, inatsisi- lerituut allattugaat. Uani ta- kuneqarsinnaapput: http://www.inughuit.com Fanger-strid med staten genoptages Thule-boemes omstridte erstatningssag begynder i Østre Landsret på mandag KØBENHAVN(CSL) - Med 21 berammede retsdage og en sagsmappe på næsten 5000 bilag tages der hul på Danmarkshistoriens længste civilssøgsmål, når Thule-fan- gemes sag mod den danske stat genoptages i Østre Landsret på mandag. I retten vil de to advokater Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen, der repræsente- rer Thule-boer-foreningen Hingitaq 53 samt 610 enkelt- personer, forsøge at overbe- vise de tre landsretsdommere om, at Thule-boeme, der er bevilliget fri proces, er be- rettiget til erstatning, fordi befolkningen uretmæssigt blev tvangsforflyttet fra de- res boplads, da amerikanerne med den danske stats billi- gelse anlagde en lufbase i deres område i 1953. Advokaterne har fremsat to krav - et erstatningsmæs- sigt og et territorialt - der hver er inddelt i to punkter. Erstatningen ikke fastsat Erstatningsmæssigt vil ad- vokaterne primært forsøge at få en kollektiv erstatning, hvis beløb endnu ikke er fast- lagt, men som beror på sag- kyndige eksperter syn og skøn over, hvad tabet af det gamle fangstområde betød for inuits daværende og fremtidige eksistensgrund- lag. Sekundært en erstatning på 250.000 kroner til hver af de 88 fangere eller deres efter- ladte, som blev tvangsfor- flyttet fra deres gamle fangstområde. Territorialt gælder det pri- mært retten til, at den nu- værende befolkning på 610 personer kan vende tilbage til deres område. Sekundært at befolkningen får ret til at drive jagt og fiskeri i hele distriktet. Retssagen, der har været flere år undervejs, blev an- lagt efter, at en undersøgelse med deltagelse af blandt andet Østre Landsrets præsi- dent Sven Ziegler konklude- rede, at Thule-boeme flytte- de frivilligt, og derfor ikke har krav på erstatning. Sven Zieglers medvirken har bevirket, at alle dommere i Østre Landsret er blevet erk- læret inhabile i at dømme i sagen. Derfor er det domme- re fra Vestre Landsret, der undtagelsesvis indtager dom- mersæderne i Østre Landsret. Sagen forhalet Når sagen er trukket i lang- drag skyldes det ikke mindst, at den danske stat fortsat hævder, at tvangsforflyttel- sen ikke har haft nogen nega- tiv skadevirkning. For at modbevise den påstand har advokaterne Christian Har- lang og Henrik Karl Nielsen fået foretaget et nyt syn og skøn, som vil blive fremlagt under den kommende rets- sag. De tre syns- og skøns- mand er tidligere forstander H.C. Petersen, Knud Ras- mussens Højskole i Sisimiut, forskeren Rolf Gilberg fra Nationalmuseets Etnografi- ske Samling og seniorforsker Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut. - Jeg kan ikke se, hvordan den danske stat skal kunne unddrage sig et ansvar. Ved tvangsforflyttelsen var der jo ikke tale om en eksproprie- ring med tilhørende erstat- ning. Derfor må der falde en form for erstatning nu, siger advokat Henrik Karl Nielsen. En sjer er vigtig Såfremt Thule-boeme vinder retten til at bosætte sig i deres gamle distrikt eller som minimum at genoptage jagt og fiskeri i området, vil der forestå nogle vanskelige forhandlinger mellem den danske stat og den amerikan- ske regering. Stævningen og de øvrige processkrifter kan i øvrigt ses på Internettet, hvor advo- katfirmaet har oprettet en homepage. Adressen er http://www.inughuit.com Geologisk Museum-imi pisortanngortoq Minik Rosing Københavns Universitet-ip ujarassiornermut katersugaasiviani pisortanngorpoq All. Nils Koudahl Tusagassiortoq Det naturvidenskabelige Fakultet Ujarassiooq Minik Ro- sing, 42-nik ukiulik 1. fe- bruar aallarnerfigalugu Københavns Universitet- ip ujarassiornermut kater- sugaasiviani pisortan- ngussaaq. Minik Rosing-ip ilisi- matusarfigaa nunarsuup pinnguleqqaarnerata o- qaluttuarisaanera. Nuna- vissuit qanoq pinngorsi- maneri ilisimatusarfigai, uumassusillit siulliit qa- noq nunarsuaq sunnersi- maneraat, qanorlu uu- massutsit ingerlaqqinne- ranut sunniuteqarnersut. Uumassutsip nunallu al- lanngorarnerata sunniutai nunarsuup ullumikkut uumaffigineqarsinnaane- ranut tunngaviusut ilagi- saat. Minik Rosing-ip paa- .sissutissanik katersai Ka- laallit Nunaanneernerup- put, tassani nunarsuup sannaani pisoqaanersat nassaassaammata. Arla- leriarluni Kalaallit Nu- naanni ilisimatusarluni a- ngalasunut ilaasarsima- voq. Soorlu 1990-imi 92- imut ilisimatusarfiit arlal- lit suleqatigiinneranni ili- simatusarnermut ingerla- tani pisortaavoq, ilisima- tusartut 26-t Tunup ku- jataatungaani qeqertap Skjoldungen-ip angalla- vikkuminaatsup eqqaa misissuiffigimmassuk. Skjoldungen-imi ilisima- tusaatit assigiinngeqaat, soorlu itsarnisarsiorneq. itsaq uumassusilinnik ili- simatusameq, nunap san- naa, naasorsiorneq, sulli- nersiornerit kiisalu inuup sannaanik inuiaqatigiillu pissusaannik ilisimatu- samerit. Minik Rosing-ip ilinni- artut attaveqarfiginissaat pingaartilluarpaa, ilisi- matusartullu allat suleqa- tigalugit ujarassiornermit ilisimatusamermik ataju- artitsiniarluni piorsaallu- nilu ilungersuuteqarpoq. Ny leder af Geologisk Museum i Købennavn Minik Rosing ny leder af Københavns Universitets Geo- logiske Museum Af Nils Koudahl Informationsmedarbejder Det naturvidenskabelige Fakultet Geolog Minik Rosing, 42-årig geolog, bliver fra 1. februar leder af Køben- havns Universitets geolo- giske Museum. Minik Rosings forsk- ningsfelt er jordens tid- ligste historie. Gennem geokemiske un- dersøgelser studerer han kontinenternes dannelse, hvorledes de første for- mer for liv påvirkede udviklingen af jorden og hvordan dette påvirkede videreudviklingen af livet. En vekselvirkning mellem liv og jord, der er en del af grundlaget for, at jorden den dag i dag kan bebos. Minik Rosings dataind- samling foregår for det meste i Grønland, hvor man finder jordens ældste geologiske forekomster. Han har ofte været delta- ger på større grønlands- ekspeditioner. Således var han fra 1990 til 92 projektleder på et tværvi- denskabeligt undersøgel- sesprogram, hvor 26 for- skere undersøgte egnen omkring øen Skjoldun- gen i det uvejsomme sydøst Grønland. Projekt Skjoldungen omfattede så forskellige discipliner som arkæologi, kvar- tærzoologi, geologi, bota- nik, entomologiske og fysisk/antropologiske studier. Minik Rosing vægter kontakten til de studeren- de højt, og gennem adskillige kollegiale hverv gør han sit til, at vedligeholde og udbygge det geologiske forsk- ningsmiljø.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.