Atuagagdliutit - 26.01.1999, Side 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. JANUAR 1999 • 7
Piniartut naalagaaffiullu saqitsaannerat
nangeqqippoq
Avanersuarmiut taarsiiffigineqarnissamik piumasaqarnerat
ataasinngornermi Østre Landsret-imi aallartissaaq
KØBENHAVN(CSL) - Ullut
21-t takussutissallu 5000-it
atorlugit Danmarkimi inuin-
naat saqitsaanneranni sivisu-
nerpaaq aallartissaaq, Ava-
nersuarmiut qallunaat naala-
gaaffiat ataasinngornermi
Østre Landsret-imut eqqar-
tuussivilersuussinerat aallar-
tippat.
Inatsisilerituut Christian
Harlang aamma Henrik Karl
Nielsen, avanersuarmiullu
peqatigiiffiani Hingitaq-mi
ilaasortat 61 Ot eqqartuussisut
pingasut sunnemiassavaat A-
vanersuarmiut ilumut taar-
siiffigineqarsinnaanersut,
taavanimiut naapertuutinn-
gitsumik pinngitsaalisaallu-
tik nunaqarfimminnit nuutsi-
taammata, taamani amerika-
miut qallunaat naalagaaffiata
akuerisaanik 1953-imi sak-
kutooqarfimmik mittarfilior-
mata.
Inatsisilerituut marlunnik
piumasaqarput - taarsiiffigi-
neqamissaq nunamillu pigin-
nittussaaneq - tamarmik mar-
lussunnut avinneqartut.
T aarsiif f igitinnissaq
tagginneqanngilaq
Taarsiiffigitinnissaq eqqar-
saatigalugu inatsisilerituut a-
taatsimut taarsiiffigitinnissaq
aallaaffigissavaat, qanorli a-
merlatigissanersoq aalaja-
ngemeqanngilaq, immikkulli
ilisimasallit isumaat nalilii-
nerallu tunngaviussalluni,
piniarfitoqqamik annaasa-
qarnerat avanersuarmiunut
qanoq naleqarsimanersoq
kiisalu siunissami inuuniar-
nermut tunngaviusumik an-
naasaqarneq.
Tunngaviit tullerissavaat
piniartut 88-it kinguaavi-
luunniit piniarfitoqqaminnit
pinngitsaalisaallutik nuutsi-
taasut tamarmik 250.000
kroninik taarsiiffigineqassa-
sut.
Nunamik piginnittussaa-
nermik tunngaviussaaq inuit
maanna 610-usut nunaqar-
fimminnut utersinnaanersut.
Tunngaviit tullerissavaat
taavanimiut tamaani piniar-
sinnaatitaallutillu aalisarsin-
naatitaalissanersut.
Eqqartuussineq ukiuni ar-
laqalersuni utaqqisaasoq aal-
larnerneqarpoq misissuitin-
neqartut ilaatigut Østre
Landsret-imi pisortamik
Sven Ziegler-imit peqataaffi-
gineqartut isummermata ava-
nersuarmiut piumassutsimin-
nik nuussimasut, taamaattu-
millu taarsiiffigitissinnaan-
ngitsut. Sven Zieglerip peqa-
taanerata kinguneraa Østre
Landsret-imi eqqartuussisut
tamarmik eqqartuussinermi
peqataasinnaajunnaarnerat.
Taamaattumik Vestre Lands-
ret-imi eqqartuussisut Østre
Landsret-imi eqqartuussi-
suussapput.
Kinguarsameqarpoq
Eqqartuussinissap kinguarte-
qattaarneranut peqqutaavoq
qallunaat naalagaaffiat oqar-
tuarmat pinngitsaaliilluni
nuutsitsisimaneq akomutaa-
sunik kinguneqarsimanngit-
soq. Taama isumaqarneq a-
kerlilerniarlugu inatsisileri-
tuut Christian Harlang aam-
ma Henrik Karl Nielsen nu-
taanik isummerput naliliillu-
tillu, eqqartuussisoqalerpat
saqqummiunneqartussat. I-
summerlutillu naliliisuupput
Sisimiuni Knud Rasmussen-
ip Højskoliani pisortaasima-
soq H.C. Petersen, ilisima-
tooq Rolf Gilberg, National-
museets Etnografisk Sam-
ling, aamma ilisimatusartoq
Mads Peter Heide-Jørgensen,
Nunatsinni Pinngortitalerif-
fik.
- Qallunaat akisussaaffim-
mik qanoq qimarratiginnis-
sinnaanerat nalilersinnaan-
ngilara. Pinngitsaaliilluni
nuutsitsinermi naalagaaffik
najukkanik tigusinngilaq
taarsiinertalinnik. Taamaat-
tumik arlaatigut maanna
taarsiisariaqarpoq, inatsisile-
ritooq Henrik Karl Nielsen
oqarpoq.
Ajugaaneq
pingaaruteqarpoq
Avanersuarmiut piniartarfi-
toqqaminnut nunaseqqissin-
naallutik ajugaassagaluaru-
nik, imaluunniit minnerpaa-
mik aalisarsinnaatitaalerlutil-
lu piniarsinnaatitaalerunik,
isumaqatigiinniarnerit ajor-
nakusoorluinnartut aallartis-
sapput, tassa qallunaat ame-
rikamiullu naalakkersuisuisa
akomanni.
Eqqartuussisunut tunnius-
sineq eqqartuussinermilu na-
joqqutassat Internet-imi ta-
kuneqarsinnaapput, inatsisi-
lerituut allattugaat. Uani ta-
kuneqarsinnaapput:
http://www.inughuit.com
Fanger-strid med staten genoptages
Thule-boemes omstridte erstatningssag begynder i Østre Landsret på mandag
KØBENHAVN(CSL) - Med
21 berammede retsdage og
en sagsmappe på næsten
5000 bilag tages der hul på
Danmarkshistoriens længste
civilssøgsmål, når Thule-fan-
gemes sag mod den danske
stat genoptages i Østre
Landsret på mandag.
I retten vil de to advokater
Christian Harlang og Henrik
Karl Nielsen, der repræsente-
rer Thule-boer-foreningen
Hingitaq 53 samt 610 enkelt-
personer, forsøge at overbe-
vise de tre landsretsdommere
om, at Thule-boeme, der er
bevilliget fri proces, er be-
rettiget til erstatning, fordi
befolkningen uretmæssigt
blev tvangsforflyttet fra de-
res boplads, da amerikanerne
med den danske stats billi-
gelse anlagde en lufbase i
deres område i 1953.
Advokaterne har fremsat
to krav - et erstatningsmæs-
sigt og et territorialt - der
hver er inddelt i to punkter.
Erstatningen ikke fastsat
Erstatningsmæssigt vil ad-
vokaterne primært forsøge at
få en kollektiv erstatning,
hvis beløb endnu ikke er fast-
lagt, men som beror på sag-
kyndige eksperter syn og
skøn over, hvad tabet af det
gamle fangstområde betød
for inuits daværende og
fremtidige eksistensgrund-
lag.
Sekundært en erstatning på
250.000 kroner til hver af de
88 fangere eller deres efter-
ladte, som blev tvangsfor-
flyttet fra deres gamle
fangstområde.
Territorialt gælder det pri-
mært retten til, at den nu-
værende befolkning på 610
personer kan vende tilbage
til deres område.
Sekundært at befolkningen
får ret til at drive jagt og
fiskeri i hele distriktet.
Retssagen, der har været
flere år undervejs, blev an-
lagt efter, at en undersøgelse
med deltagelse af blandt
andet Østre Landsrets præsi-
dent Sven Ziegler konklude-
rede, at Thule-boeme flytte-
de frivilligt, og derfor ikke
har krav på erstatning. Sven
Zieglers medvirken har
bevirket, at alle dommere i
Østre Landsret er blevet erk-
læret inhabile i at dømme i
sagen. Derfor er det domme-
re fra Vestre Landsret, der
undtagelsesvis indtager dom-
mersæderne i Østre Landsret.
Sagen forhalet
Når sagen er trukket i lang-
drag skyldes det ikke mindst,
at den danske stat fortsat
hævder, at tvangsforflyttel-
sen ikke har haft nogen nega-
tiv skadevirkning. For at
modbevise den påstand har
advokaterne Christian Har-
lang og Henrik Karl Nielsen
fået foretaget et nyt syn og
skøn, som vil blive fremlagt
under den kommende rets-
sag. De tre syns- og skøns-
mand er tidligere forstander
H.C. Petersen, Knud Ras-
mussens Højskole i Sisimiut,
forskeren Rolf Gilberg fra
Nationalmuseets Etnografi-
ske Samling og seniorforsker
Mads Peter Heide-Jørgensen
fra Grønlands Naturinstitut.
- Jeg kan ikke se, hvordan
den danske stat skal kunne
unddrage sig et ansvar. Ved
tvangsforflyttelsen var der jo
ikke tale om en eksproprie-
ring med tilhørende erstat-
ning. Derfor må der falde en
form for erstatning nu, siger
advokat Henrik Karl Nielsen.
En sjer er vigtig
Såfremt Thule-boeme vinder
retten til at bosætte sig i
deres gamle distrikt eller
som minimum at genoptage
jagt og fiskeri i området, vil
der forestå nogle vanskelige
forhandlinger mellem den
danske stat og den amerikan-
ske regering.
Stævningen og de øvrige
processkrifter kan i øvrigt
ses på Internettet, hvor advo-
katfirmaet har oprettet en
homepage. Adressen er
http://www.inughuit.com
Geologisk
Museum-imi
pisortanngortoq
Minik Rosing Københavns
Universitet-ip ujarassiornermut
katersugaasiviani
pisortanngorpoq
All. Nils Koudahl
Tusagassiortoq
Det naturvidenskabelige
Fakultet
Ujarassiooq Minik Ro-
sing, 42-nik ukiulik 1. fe-
bruar aallarnerfigalugu
Københavns Universitet-
ip ujarassiornermut kater-
sugaasiviani pisortan-
ngussaaq.
Minik Rosing-ip ilisi-
matusarfigaa nunarsuup
pinnguleqqaarnerata o-
qaluttuarisaanera. Nuna-
vissuit qanoq pinngorsi-
maneri ilisimatusarfigai,
uumassusillit siulliit qa-
noq nunarsuaq sunnersi-
maneraat, qanorlu uu-
massutsit ingerlaqqinne-
ranut sunniuteqarnersut.
Uumassutsip nunallu al-
lanngorarnerata sunniutai
nunarsuup ullumikkut
uumaffigineqarsinnaane-
ranut tunngaviusut ilagi-
saat.
Minik Rosing-ip paa-
.sissutissanik katersai Ka-
laallit Nunaanneernerup-
put, tassani nunarsuup
sannaani pisoqaanersat
nassaassaammata. Arla-
leriarluni Kalaallit Nu-
naanni ilisimatusarluni a-
ngalasunut ilaasarsima-
voq. Soorlu 1990-imi 92-
imut ilisimatusarfiit arlal-
lit suleqatigiinneranni ili-
simatusarnermut ingerla-
tani pisortaavoq, ilisima-
tusartut 26-t Tunup ku-
jataatungaani qeqertap
Skjoldungen-ip angalla-
vikkuminaatsup eqqaa
misissuiffigimmassuk.
Skjoldungen-imi ilisima-
tusaatit assigiinngeqaat,
soorlu itsarnisarsiorneq.
itsaq uumassusilinnik ili-
simatusameq, nunap san-
naa, naasorsiorneq, sulli-
nersiornerit kiisalu inuup
sannaanik inuiaqatigiillu
pissusaannik ilisimatu-
samerit.
Minik Rosing-ip ilinni-
artut attaveqarfiginissaat
pingaartilluarpaa, ilisi-
matusartullu allat suleqa-
tigalugit ujarassiornermit
ilisimatusamermik ataju-
artitsiniarluni piorsaallu-
nilu ilungersuuteqarpoq.
Ny leder af Geologisk
Museum i Købennavn
Minik Rosing ny leder af
Københavns Universitets Geo-
logiske Museum
Af Nils Koudahl
Informationsmedarbejder
Det naturvidenskabelige
Fakultet
Geolog Minik Rosing,
42-årig geolog, bliver fra
1. februar leder af Køben-
havns Universitets geolo-
giske Museum.
Minik Rosings forsk-
ningsfelt er jordens tid-
ligste historie. Gennem
geokemiske un-
dersøgelser studerer han
kontinenternes dannelse,
hvorledes de første for-
mer for liv påvirkede
udviklingen af jorden og
hvordan dette påvirkede
videreudviklingen af
livet. En vekselvirkning
mellem liv og jord, der er
en del af grundlaget for,
at jorden den dag i dag
kan bebos.
Minik Rosings dataind-
samling foregår for det
meste i Grønland, hvor
man finder jordens ældste
geologiske forekomster.
Han har ofte været delta-
ger på større grønlands-
ekspeditioner. Således
var han fra 1990 til 92
projektleder på et tværvi-
denskabeligt undersøgel-
sesprogram, hvor 26 for-
skere undersøgte egnen
omkring øen Skjoldun-
gen i det uvejsomme
sydøst Grønland. Projekt
Skjoldungen omfattede
så forskellige discipliner
som arkæologi, kvar-
tærzoologi, geologi, bota-
nik, entomologiske og
fysisk/antropologiske
studier.
Minik Rosing vægter
kontakten til de studeren-
de højt, og gennem
adskillige kollegiale
hverv gør han sit til, at
vedligeholde og udbygge
det geologiske forsk-
ningsmiljø.