Atuagagdliutit - 08.04.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 8. APRIL 1999
ATUAGAGDLiUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlurmgorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT i PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Nunarput aamma inuusuttut siunissaraat?
INUUSUTTUT TUUSINTILIPPASSUIT
poorskip nalaani nunarput tamakkerlugu
pissartanngomiunnemut peqataapput. Ul-
lumikkut aviisimi quppemerit tallimat ti-
mersomermut atomeqarput, normunilu
tulliuttuni quppemerit atomeqartut amer-
lanemlissapput. Inuppassuit ussattarput,
inuusuttuinnaanngitsut, inuusuttuinnaa-
nerusulli, ilutiminnik nunatsinnit tamar-
meersunik naapitsisut. Unammiuaarput
angusarissaameruniullutik, tamaviaarlu-
tillu sapinngisatik takutinniarlugit. Amer-
lanngitsut sapinngisatik naammagaat,
ikittuinnaallu ajugaasinnaapput. Kikkulli
tamarmik peqataapput. Naapeqatigiipput,
sutigullu tamatigut imminnut qiimmassar-
lutik. Ikinngutigiinnerit pilersinneqarput.
Kalaallit Nunaat milliartorpoq, qanga
angissutsini killeqaminilu tigoqqinna-
veerlugit.
Kalaallit Nunaanni pissartanngomiun-
neq peqataasunut tamanut misigisaavoq
nuannerluinnartoq, ukiut tamaasa, timer-
somermik ingerlatsisut pigineqartillugit.
Qiimmaallannarpoq eqqarsaatigalugu
inuusuttut tamakku sutigulluunniit inuttut
piginnaassuseqarmata. Timersomeq soqu-
tigisaavoq peqqinnartoq, imminut naalak-
kersinnaanermik pilersitsisartoq. Tamavi-
aamartuuvoq misilitsiffiullunilu, ilikkar-
tittarpaatigullu piginnaasat ilikkameqar-
sinnaasullu killeqarmata.
Timersortartunut inuusuttunut timersor-
neq takussutissaavoq sungiusamikkut su-
lemlunnikkullu sunik angusaqartoqarsin-
naaneranik. Pikkorissameq. Angusaqar-
neq.
Inuusuttoqarporlu tuusintilikkaanik pi-
moomllugu timersomermik ingerlataqan-
ngitsunik, ilisimasaqartunilli pitsaaneru-
lemissamut qanoq iliuuseqamissamik.
Tuusintillit arlallit anguniagaqarusuttut,
anguniakkatillu angujumallugit sorsuuti-
ginnittut. Inuusuttut ukiut arlallit siumut
pilersaarusiortartut, takorluukkatik maler-
sommallugit.
Kalaallit Nunaat inuusuttunik isumal-
luutissaqarluarpoq, timersortartunik alla-
nillu. Inuusuttut Kalaallit Nunaata siunis-
sarai. Apeqqutaalerporli inuusuttut aam-
ma Kalaallit Nunaanni siunissaqamersut.
TAMANNA PILLUGU arlalinnik oqarto-
qarsinnaavoq.
Siullermik apeqqutigisariaqarpoq
meeqqat atuarfiat, ilinniartitaaneq, inissi-
aliomeq, inuussutissarsiomeq suliffissa-
qartitsiniarnerlu naleqqussarneqarsima-
nersut inuusuttunut tuusintilikkaanut pik-
korissunut ilisimasaqarluartunut sunik
pisoqameranik. Inuusuttut ukiuni tulliut-
tuni amerlasoorpassuami inuiaqatigiinni
akuulersussat pikkorissusiat anguniaga-
qarusunnerallu piareersimaffigissallugu
qulamaarsimavarput.
Tamatuma assinga kingullermik allaa-
serigatsigu inuusuttunullu politiki isor-
nartorsiortariaqalerlugu Nuummi borg-
mesteri kamalerpoq, tassami uppemarsar-
sinnaagamiuk atuarfimmut, ilinniartitaa-
nermut, suliffissaqamiamermut inissaqar-
niamermullu tunngasuni inuusuttut ajor-
nartorsiutaat piareersimaffiginiarlugit ar-
lalinnik iliuuseqartoqarsimanera.
Aviisili isumaqartuarpoq iliuuseqameq
suli amigartoq. Suliniuteqameq annikip-
pallaarpoq kingusinaareerlunilu. Inuusut-
tut isumalluutissaqarpallaanngillat. Ullu-
mikkut inuusuttuusut eqqarsaatigalugit.
Suna naatsorsuutigisinnaavaat Super G-
emermi sukkasoomjussuullutik imaluun-
niit 3x10 km-imut langrenderlutik arpan-
nermik kingoma apuukkunik, nuannaar-
lutik ajugaasutut imaluunniit nuannaarlu-
tik peqataasutut, inuttut namminneq sa-
pinngisatik atoreerlugit?
Aap, illorfimminnut apuussinnaapput
isiginnaarlugillu allagartarpassuit allassi-
masut »suut tamarmik inniminnemeqa-
reerput«! Suut tamarmik inuusuttunut
matuneqarsimasut - siunissaq qaninneru-
soq eqqarsaatigalugu.
Immaqa allamut aallassapput, inissarsi-
orlutik suliffissarsiorlutillu. Kalaallit Nu-
naannit immaqa atorfissaqameruffigisa-
minni.
TAAVAMI QANOQ?
Akornutissaqarpa kalaallit Danmark-
imi nunaniluunniit allani suliffissarsior-
tarmata?
Ilinniagaqartut kattuffiannit arlaleriarlu-
ni narrujuummissutigineqartarpoq inuu-
suttut ilinniagaqareerlutik angerlartan-
nginnerat, nunartik sullikkiartorlugu.
Sunali pisussaaffigaat? Namminersor-
nerullutik oqartussat akiitsoqarfigaat, pik-
korissuseqarlutik ilinniagaqarsinnaasima-
gamik namminersomerullutik oqartussa-
nit tapiiffigineqarlutik? Ilinniagaqamersi-
utimmi killeqarput. Ikittuinnaapput nam-
minersomemllutik oqartussanit ikiorsiis-
sutit atorlugit nunaminnit ungasissorsu-
armi tamaviaarlutik sivisuumillu ilinnia-
gaqarsinnaasut - immaqalu nunami allar-
luinnarmi. Soomnalumi namminersome-
mllutik oqartussat pisussaanngillat inuu-
suttup namminersomemllutillu oqartussat
akomanni isumaqatigiissummik ersinngi-
tsumik atortitsinissaminnut, ilinniakkami-
nik naammassinnissimasup Kalaallit Nu-
naanni suliffeqartariaqameranut. Imaas-
sinnaavormi inuusuttoq sulinikkut, inuttut
ilaqutariinnikkullu allami najugaqalemis-
saminut soqutigisaqalersimasoq?
Inuit allat assigalugit inuusuttut sooru-
nami nunanut allanut nunassissinnaapput,
uagullu qimagaasugut nuannaarutigissa-
varput - tulluusimaarutigalugulu - kalaal-
lit inuttut pikkorissutullu sulisinnaassutsi-
mikkut nunani allani piumaneqamerat.
Tamanna Kalaallit Nunaannut pingaarute-
qarnerungaarpoq pinngitsaalillugit Ka-
laallit Nunaannut angerlartillugit sulisin-
niamerannit. Nunarsuaq milligaluttuin-
narpoq, nunanilu allani suliffinni pingaa-
ruteqartuni pikkorissunik »aallartitaqar-
neq« akomutissaqanngilluinnarpoq.
Er Grønland også
TUSINDVIS AF UNGE har deltaget i
grønlandsmesterskabeme i påsken. Fem
sportssider er det blevet til i dagens avis,
og der bliver flere i de kommende numre.
Det var et vældigt opbud af mennesker,
ikke kun unge, men primært unge, som
her mødte jævnaldrende fra hele landet.
De kappedes om at blive bedst og levere-
de deres ypperligste præstationer nogen-
sinde. For nogle få er det nok, et mindre-
tal vinder. Men alle er med. De mødes og
inspirerer hinanden på den ene eller den
anden måde. Der knyttes venskaber.
Grønland bliver mindre og får aldrig sin
gamle størrelse og sine gamle grænser til-
bage.
Grønlandsmesterskabeme er en fanta-
stisk oplevelse for alle deltagere, år efter
år, så længe de er aktive idrætsudøvere.
Det er opløftende at tænke på, at alle
disse unge har nogle prima personlige
egenskaber af en ene eller den anden art.
Sporten er en sund interesse, der skaber
personlig disciplin. Den er et slid og en
prøvelse, og den lærer os at skubbe
grænserne for, hvad man kan, og hvad
man kan lære.
For de unge sportsfolk bliver deres
idræt et symbol på, hVad de kan opnå ved
øvelse, træning og hårdt arbejde. Dygtig-
gørelse. Resultater.
Og så er der de tusindvis af unge, der
ikke dyrker sport eller idræt på eliteplan,
men som alligevel ved, hvad man skal
gøre for at blive bedre.
Adskillige tusinde, som sætter sig et
mål og kæmper for at nå det. Unge, der
forstår at planlægge nogle år frem for at
kunne forfølge deres ønsker og drømme.
Grønland har et stort potentiale i ung-
dommen, både idrætsfolket og alle de
andre. Ungdommen er Grønlands fremtid.
Spørgsmålet er så, om Grønland også er
de unges fremtid.
DER ER FLERE TING at sige om den
sag.
Først og fremmest må man spørge, om
vi nu også har tilpasset folkeskolen, ud-
dannelsessystemet, boligbyggeriet, er-
hvervslivet og beskæftigelsen i øvrigt til
de tusindvis af talentfulde unge, der godt
ved, hvad det hele går ud på. Har vi sikret
os, at vi kan imødekomme talentet og
fremdriften hos de mange unge, der de
kommende mange år invaderer samfun-
det.
Sidst vi beskæftigede os med et lignen-
de emne og fremsatte den uundgåelige
kritik af ungdomspolitikken, blev borgme-
steren i Nuuk vred, fordi hun kunne doku-
mentere, at der bliver gjort en hel del for
de unges
at imødegå de unges problemer i forhold
til skole, uddannelse, beskæftigelse og
bolig.
Avisens påstand er dog stadig, at vi gør
alt for lidt. Indsatsen er for lille, og den
kommer for sent. De unge har ikke meget
at se frem til. I alt fald ikke dem, der er
unge i dag.
Hvad venter der dem, når de kommer
drønende i mål efter et dramatisk Super G
eller 3x10 kilometer langrend enten som
lykkelige vindere eller som glade deltage-
re, der har ydet en personligt tilfredsstil-
lende præstation?
Jo, de kan få lov til at skøjte ind i deres
by, hvor der er opsat en skov af skilte med
»alt optaget!« Hvor der er lukket og sluk-
ket for de unge - i alt fald i en overskuelig
fremtid.
Måske søger de væk, finder andre steder
at bo og arbejde. Steder, der har mere brug
for dem, end man åbenbart har i Grøn-
land.
OG HVAD SÅ?
Er der noget galt i, at grønlændere søger
arbejde og ophold i Danmark eller udlan-
det?
I de uddannelsessøgendes forening har
der flere gange været udtrykt forargelse
over, at en del unge ikke kommer hjem
fremtid?
efter endt uddannelse for at aftjene deres
»værnepligt«.
Men hvad er det for en forpligtelse, de
har? Står de i gæld til hjemmestyret, fordi
de har været dygtige nok til at tage en ud-
dannelse med hjemmestyretilskud. Andet
og mere er uddannelseslønnen jo ikke.
Det er de færreste, der med hjemmestyrets
hjælp alene kan klare sig igennem et hårdt
og langvarigt studium langt fra hjemmet -
måske ligefrem i et fremmed land. Og
hjemmestyret er naturligvis ikke beretti-
get til at håndhæve en usynlig kontrakt
mellem den unge og hjemmestyret, som
binder den færdiguddannede til et arbejde
i Grønland. Vedkommende kan jo have
fået faglige eller personlige, familiebetin-
gede interesser i at bo et andet sted?
De unge skal naturligvis bevæge sig frit
rundt i verden som alle andre mennesker,
og vi, der er ladt tilbage, skal være glade
for - og stolte over - at der er grønlænde-
re, der på grund af deres personlige og
faglige dygtighed er eftertragtet andre ste-
der i verden. Det er lang mere værdifuldt
for Grønland end med djævlens vold og
magt at kalde dem hjem til tvangsarbejde.
Verden bliver mindre og mindre, og det er
ikke dårligt at have gode »ambassadører«
rundt om på nøgleposter i andre lande.