Atuagagdliutit - 08.04.1999, Blaðsíða 4

4 • TORSDAG 8. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Politikerit akiitsoqartamerat
nalingmnaalluinnartuuvoq
Tamannali
taarsersornissaat
(JB) - Kalaallit Nunaanni po-
litikerit pisortanut akiitsor-
passuaqarnerat nalinginnaa-
voq. Nunamut namminermut
allaffimmi pisortaq Ellen
Egede Hansen Kommunet
Nakkutilliisoqarfianneersoq
AG-mut oqarpoq. Ilanngul-
luguli oqaatigalugu tamanna
tupinnartoqartaqanngitsoq.
- Pingaarnertut akiitsoqar-
figineqartarpoq inuussutis-
sarsiutitigut tapersiisarfik,
ilaatigullu akiitsut amerla-
soorpassuusinnaasarput. Pis-
sutsillu tassa taamaapput.
Tamanna inuussutissarsiuti-
nut tunngassutilittut isigisa-
riaqarpoq.
- Tamatumunnga atatillu-
gu akiitsut qanoq amerlatigi-
nerat nakkutigissanngilarput,
Ellen Egede Hansen oqar-
tupinnaateqanngilaq. Pisortanut
issaat pisussaafnuvoq
akiitsut
ABONNER
32 lO 83
ag.teknik@greennet.gl
poq. - Akiitsut taarsersorne-
qarnerat nakkutigisassaraar-
put, ikittuinnarnillu taarser-
suisoqarpat imaluunniit a-
kiitsut amerliartulerpata, taa-
va kommune saaffigissavar-
put nassuiaateqaqqullugu.
Pissaanermik
atornerluineq
- Suliassaraarput innuttaasut
politikerillu qularnaariffigi-
neqarnissaat, siulliit pissaa-
nermik atornerluiffigineqan-
nginnissaannut, kingulliillu
pasipilunneqalinnginnissaan-
nut.
- Tamatuma tungaatigut
politikerit pissaanermik a-
tornerluisarnerat nalingin-
naava?
- Naagga, taamaanngil-
luinnarpoq, Ellen Egede
Hansen nassuiaavoq.
- Imaaliallaannaq oqaatigi-
sinnaanngilara taamatu piso-
qarsimanersoq, pissutissa-
qarsimavorlu akiitsut isuma-
gineqameranni eqqunngitsu-
mik iliortoqarsimanera upa-
ruassallugu. Uparuaanerillu
tamatigut malinneqartarsi-
mapput.
Akiliisitsiniartarneq
Allaffimmi pisortaq Ellen
Egede Hansen aamma oqa-
luttuarpoq, kommunet ilaqar-
sinnaasut suna arlaat pissuti-
ginerlugu akiliisitsiniartar-
nermik iluamik isumaginnis-
sinnaanngitsut. Tamatumani-
lu pineqanngilaq politikerit
atorfillilluunniit akiitsunik
taarsersuinngitsoortuunis-
TAKSIGELSE
.Vores
11*

højtelskede datter, søster, og barnebarn
Maria Malene Berthels afgik pludselig
ved døden den 1. april 1999.
Vi mangler ord for den store
støtte og opmærksomhed vi fik
fra familie og ikke mindst fra
alle Maria's venner.
Vor inderligste tak for deltagelsen
ved Maria's begravelse.
Maria - vores skytsengel - tak for alt.
Anaana & Ataata
Dine søskende
Miki, Malik, Helene, Benjamin
& Aanaa
*
QUJASSUT
a
Panipput, qatannguterput emutarpullu asangaa-
garput Marie Malene Berthels 1. april 1999-imi
tassanngaannartumik toqukkut qimaguppoq.
Ilaquttatsinnit minnerunngitsumillu Maria-p
ikinngutaanit tamanit tapersersomeqamerujus- ■$$
suarput pillugu oqaasissaalatseqaagut.
Maria-p ilisaanerani peqataasunut uummammit
pisumik qujangaarpugut.
Maria - illersortigilluagarput - tamanut qujanaq.
Anaana ataatalu
Qatanngutitit
Miki, Malik, Helene, Benjamin
aanaalu
tf

saat. Taamatut pisoqartillugu
akuliuttarpugut, suliaq nam-
minersornerullutik oqartus-
sani oqartussanut ingerlateq-
qillugu, tassaanngaanniillu
kommune ikiorserneqartar-
poq.
Utaqqivoq
- Qasigiannguani akiitsut
qanoq pineqassappat?
- Qanoq pisoqarsimanerata
nassuiaatigineqamissaa qin-
nutigisimavarput, kommu-
nellu akissuteqarnissaa utaq-
qivarput. Taamatut saaffigin-
nissuteqartarnerit tamatigut
eqqortumik nassuiaatissaqar-
tarput, takuneqarsinnaalluni
akiitsut taarsersomeqamerat
pissusissamisut ingerlasoq,
pisumilu matumani taamatut
pisoqarnissaa naatsorsuuti-
gaarput.
- Politikikkut pissaanermik
ilumut atornerluisoqarsi-
mappat, taava qanoq piso-
qassava?
- Apeqqutaavoq pissaaner-
mik atornerluineq qanoq it-
tuunersoq. Imaassinnaavoq
politikeri pineqartoq taarser-
suinissamut akisussaatinne-
qartoq. Tamannali nalingin-
naasumik oqaatigaara. Ta-
manna Qasigiannguani pisu-
mut attuumassuteqanngilaq,
Ellen Egede Hansen nagga-
siivoq.
Politikereæld
er slet:
ualmindelig
Men det er der normalt ikke noget
odiøst i. Gælden er legale
forpligtelser overfor det offentlige
(JB) - Det er ikke ualminde-
ligt, at lokalpolitikerne rundt
om i Grønland har store
efterslæb til det offentlige.
Det fortæller kontorchef for
indenrigskontoret, Ellen
Egede Hansen, Kommuner-
nes Tilsynsråd, til AG. Men
hun understreger i samme
åndedræt, at det behøver der
ikke været noget odiøst i.
- Der er typisk tale om
gæld til ESU, altså erhvervs-
støtten, og det kan underti-
den være ganske betydelige
beløb. Men sådan er det jo.
Det skal ses i en erhvervsre-
lateret målestok.
- Det er altså ikke gæl-
dends størrelse, vi skal føre
tilsyn med i den her forbin-
delse, siger Ellen Egede
Hansen. - Vi skal holde øje
med afviklingen, og hvis der
sker for lidt, eller gælden
ligefrem vokser, så retter vi
henvendelse til kommunen
for at få en redegørelse.
Sikring mod
magtmisbrug
- Vor opgave er at sikre både
borgerne og politikerne, de
første mod politisk magtmis-
brug og de sidste mod mis-
tænkeliggørelse.
- Er det almindeligt, at
politikerne udøver magtmis-
brug på dette område?
- Nej, det er det bestemt
ikke, forklarer Ellen Egede
Hansen.
- Jeg kan ikke på stående
fod huske en konkret sag,
men der har da været anled-
ning til at give påtaler for
uhensigtsmæssige metoder i
forbindelse med gældsfor-
valtningen. Disse påtaler er
altid blevet fulgt.
Svært ved incasso
Kontorchef Ellen Egede
Hansen fortæller også, at der
kan være kommuner, der af
den ene eller anden grund
ikke har været gode til at
håndtere incasso-virksomhe-
den i det hele taget. Her er
der så ikke tale om, at det
specielt er politikere og
embedsmænd, der »går fri«
for afvikling. I sådanne
tilfælde griber vi ind ved at
videregive sagen til det på-
gældende resortområde i
hjemmestyret, hvorfra man
yder hjælp til kommunen.
Afventer
- Hvad sker der nu med
restancerne i Qasigiannguit?
- Vi har udbedt os en rede-
gørelse om forholdet og ven-
ter nu på kommunens svar.
Disse henvendelser fører
stort set altid til en naturlig
forklaring, som viser, at
gældsafviklingen går som
den skal, og det regner vi da
også med i dette tilfælde.
- Hvad sker der, hvis der
virkelig har været tale om
politisk magtmisbrug?
- Det kommer an på, hvad
magtmisbruget består i. Det
kan komme på tale, at de
pågældende politikere bliver
gjort personligt ertstatnings-
ansvarlige. Men det er altså
helt generelt, jeg siger dette.
Det har intet med den pågæl-
dende sag at gøre, slutter
Ellen Egede Hansen.
Politikerit
akiitsuisa
ammaffigineri
QASIGIANNGUIT(JB) -
Kommunalbestyrelsimi
ilaasortaq Benedikte
Malta-Miiller isumaqar-
poq, pisortat allaffissor-
nerminni suliaat amma-
nerusumik ingerlanne-
qanngimmata tamanna
eqqunngitsuusoq. AG-
mut allappoq, tamatuma
allarluinnarmik ingerla-
nissaa naatsorsuutigisi-
magaluarlugu.
Siomatigut kommuni-
mi politikerit takusin-
naasaraluarpaat, kikkut
pisortanut akiitsoqarner-
sut, taakku qanoq amer-
latiginersut, akilersuinis-
samut isumaqatigiissutaat
allallu.
- Taamatut ingerlat-
sisoqarunnaarsimavoq,
Benedikte Malta-Miiller
allappoq. Kommunimi
politikerit ataasiakkaat
paasisinnaajunnaarsima-
vaat, kikkut sunik qanor-
lu amerlatigisunik akiit-
soqarnersut. - Tamanna
inatsisitigut akimmisaar-
tinneqarpoq. Tamanna
ammanerunerpa, pingaar-
tumik pisortat ingerlatsi-
neranni, aperivoq.
Kommunit nakkutillii-
soqarfianni nunap iluanut
allaffiup pisortaa Ellen
Egede Hansen AG-p oqa-
loqatigaa, tusarniaaffiga-
lugu kommunimi politi-
kerip innuttaasut pisorta-
nut akiitsuinik paasini-
aappat itigartinneqarsin-
naanersoq.
Allaffimmi pisortaq
nassuiaavoq taamaalior-
toqarsinnaanngitsoq.
Kommunimi politikeri
paasissutissanik taa-
maattunik paasitinneqar-
tussaavoq, taamaallaat i-
nunnut tunngasunik suli-
anut tunngasut pinnagit -
soorlu akileraarnermi
paasissutissat ilaat.
- Kisianni soorunami
paasissutissat taamaattut
allanut oqaatigeqqusaan-
ngillat, allaffimmi pisor-
taq oqarpoq. Paasissutis-
sat taamaattut imaalial-
laannaq tamanut saq-
qummiunneqartussaan-
ngillat, taammaammallu
pinngitsoorani isertukka-
tut pineqartussaallutik.
Tassa Benedikte Mal-
ta-Miiller-ip politikereqa-
timi akiitsui akilinngit-
suugaallu pillugit paasi-
saqarusunera imaalial-
laannarluni saneqqutaar-
neqarsinnaanngilaq. Taa-
maattoqassappat kommu-
nalbestyrelsi akiitsunik
akilersuisup »atuakkat
malinngippagit« iliuuse-
qarnissamut periarfissa-
qanngilaq.
O
Åbenhed om
politikergæld
QASIGIANNGUIT(JB) -
Ko mmunalb styrelses-
medlem Benedikte Mal-
ta-Miiller synes, det er
forkert, at der ikke er
mere åbenhed om arbej-
det i den offentlige admi-
nistration. I et brev til AG
skriver hun, at hun havde
ventet en helt anden
udvikling på området.
- Før i tiden kunne
kommunalpolitikerne få
indblik i, hvem der skyld-
te penge til det offentlige,
hvor meget der var tale
om, gældsafviklingsafta-
ler og så videre.
- Sådan er det ikke
mere, skriver Benedikte
Malta-Miiller. Den enkel-
te kommunalpolitiker kan
ikke mere få at vide,
hvem der skylder hvad og
hvor meget. - Det forhin-
drer lovgivningen. Er det
åbenhed, endsige offent-
lighed i forvaltningen,
spørger hun.
AG har talt med kont-
orchef i indenrigskonto-
ret, Ellen Egede Hansen,
Kommunernes Tilsyns-
råd, for at høre, om man
kan afvise en kommunal-
politiker, der ønsker at få
indsigt i borgernes gæld
til det offentlige.
Kontorchefen forkla-
rer, at det kan man ikke.
En kommunalpolitiker
skal have adgang til disse
oplysninger, med mindre
det er tale om nogle få
undtagelser af personlig
karakter - som for eksem-
pel visse skatteoplysnin-
ger.
- Men naturligvis er det
fortrolige oplysninger,
siger kontorchefen. - Det
er ikke oplysninger,
offentligheden uden vide-
re har adgang til, de bør
under alle omstændighe-
der behandles med fortro-
lighed.
Benedikte Malta-Miil-
lers krav om indsigt i sine
politiker-kollegers gæld
og restancer til det offent-
lige kan altså ikke uden
videre tilsidesættes. Sker
det, har kommunalbesty-
relsen ingen mulighed for
at gribe ind, hvis for
eksempel en gældsafvik-
ling ikke »følger bogen«.