Atuagagdliutit - 08.04.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 8. APRIL 1999 • 7
Persuttaasameq akiomeqarsinnaavoq
Persuttaasartut malittarilluarneqartariaqartut Paamiuni politeeqarfiup
pisortaa oqarpoq
PAAMIUT(PM) - Nuna ta-
makkerlugu persutaasimasut
unnerluutigineqartut 1997-
imi 485-iusimallutik, 1998-
imi 564-inut amerleriarput.
Politeeqarfiusuni arfineq pi-
ngasuni ikileriarsimagaluar-
tut sinnerini amerleriarput.
Paamiuni 1994-imili im-
mikkut suliniuteqartoqarluni
persuttaasameq akiomiame-
qalerpoq, ullumilu unnerluu-
tigisaasartut ikinnerpaalersi-
mallutik.
Paamiuni politiit ajornar-
torsiut akiorniarlugu suliniu-
teqalermata, unnerluutigine-
qartut 112-iupput, tamatuma-
lu kingoma unnerluutigine-
qartartut ikiliartuinnarsimal-
lutik. Siorna persuttaanerit
33-iinnaat politiinut unner-
luutigineqarput.
Paamiuni politeeqarfiup
pisortaa Bent Heiselberg
AG-mut oqarpoq, orniguttar-
luni suliniuteqamikkut piner-
luuteqarsimasunillu isuma-
ginnittoqarfiup qanittumik
suleqatigineratigut, inuit per-
suttaaniartamerat unikaallat-
sinneqarsimasoq, ilaatigullu
unitsivinneqarsimalluni.
Akiliisinneqarnermiit
inissinneqarnermut
- Pinerluuteqartut malittaril-
luinnartarpagut. Unioqqutit-
seqqaarnerminni akiliisus-
sanngorlutik pineqaatissin-
neqartarput imaluunniit pi-
nerloqqikkunik pineqaatis-
sinneqartussanngortinneqar-
tarlutik, soorunami pinerluu-
tigisaasa qanoq sakkortutigi-
nera apeqqutaasarluni. Piner-
luttup persuttaaniartamini u-
nitsinngikkaangagu, pine-
qaatissiissutigisaa sakkortu-
sillugu pinerluuteqarsimasu-
nik isumaginnittoqarfimmit
nakkutigisassanngortinne-
qartarpoq.
- Aamma isumaginnitto-
qarfiup suleqatiginerani isu-
maginnittoqarfiup sukkul-
luunniit sullitatik takkutin-
ngitsoortillugit sianerfigisin-
naavaatigut. Taava uagut pi-
neqartup aaneqamissaa sul-
lissinermilu pilersaarataasu-
mik malinninnissaa isumagi-
sarp arput.
- Persuttaallutik pinerluu-
teqartartut pineqaatissinne-
qartareeraluarlutik persuttaa-
sarnertik ingerlatiinnaraa-
ngamikku, pinerluuteqarsi-
masunik inissiisarfimmut i-
nissinneqartarput, Bent Hei-
selberg oqarpoq.
Ikittuinnaat
persuttaaqqittarput
Politeeqarfimmi pisortaq na-
ngippoq, Paamiuni persuttaa-
samerup akiorniameqamera-
ni omigutarluni suliniuteqar-
tarnerit arlallit ingerlanne-
qarsimasut.
- Politeeqarfimmi persut-
taasimanemik paasisaqaraa-
ngatta, persuttarneqarsima-
sut ornittarpagut. Persut-
tagaasup pineqamini unner-
luutiginngikkaluaraangagu-
luunniit. Inummik persuttaa-
soq kinaluunniit imminiigin-
nameqameq ajorpoq.
- Tamatuma kinguneranik
persuttaasimasunit ikittuin-
naat persuttaaqqittarput, Paa-
miuni politeeqarfiup pisortaa
Bent Heilselberg oqarpoq.
Aatsaat taama ikitsigaat
1998-imi pinerluttuleriner-
mik inatsimmik unioqqutitsi-
nerit katillugit 245-t Paamiu-
ni politiinut unnerluutigine-
qarsimapput.
Kisitsisit ikileriarnerat nu-
annaajallannaraluartoq, kan-
nguttaatsuliomerit amerleri-
arsimapput.
- Suliat taamaattut amerle-
riarnerat unioqqutitsinerit
tassanngaannaq amerleriar-
nerinik tunngaveqanngilaq.
Amerleriaammut tunngaviu-
ngajunnemsarpoq, politiit as-
sigiinngitsunik peqquteqar-
lutik pinerlunnernik unner-
luutigineqarsimanngitsunik
paasisaqartarnerat, tamakku-
lu naammassineqartarput.
- Suliani amerlanemi eq-
qunngitsuliorfiusaasut tas-
saasarput meeqqat inuusuttu-
aqqallu. Tamatumunnga ata-
tillugu ikorfartoqatigiinnik,
pingaartumik inuusuttuaqqa-
nut tunngasunik pilersitsiso-
qarpoq, kommunip atorner-
luinermut siunnersortaa atu-
arfillu suleqatigalugit.
Pinaveersaartitsineq
pingaartinneqarluarpoq
Kannguttaatsuliortamerit su-
lissutigineqarnerat pinaveer-
saartitsinerlu Paamiut poli-
teeqarfianni pingaartinneqar-
luarput. SSPK-p ataatsimiiti-
taliaa ilaatigut aningaasanik
katersuiniarluni suliniuteqar-
poq, kinguaassiutitigut ator-
nerluisarneq eqqarlinillu ki-
nguaassiutitigut atornerlui-
sarneq pillugu isiginnaagas-
siap »Asanninneq Ilumoor-
toq«-p takutinneqamissaanut
atugassanik. Igisinnaagassi-
aq iluatsilluartumik Uperna-
vimmi takutinneqareerpoq.
Atuarfinni, ilinniarfinni i-
nuusuttullu klubbiini oqalu-
giartarnerup saniatigut, Paa-
miuni politiit suliniuteqarput,
imminortarnermik pinave-
ersaartitseqataasussaasumik.
Voldskriminalitet kan forebygges
Man skal være på nakken af voldsmændende, siger stationsleder i Paamiut
PAAMIUT(PM) - På lands-
Inummik allamik persuttaasoq pillarneqarani
imminiiginnameqassanngilaq.
Ingen skal have lov til at slippe ustraffet, for at slå på et
andet menneske.
plan er antallet af anmeldte
voldstilfælde steget fra 485 i
1997 til 564 anmeldelser i
1998. På trods af der er sket
et fald i otte af politidistrik-
terne, tegner resten sig for en
stigning.
I Paamiut har man siden
1994 taget utraditionelle
midler i brag for at bekæmpe
voldskriminaliteten, og idag
er man nede på det laveste
antal anmeldelser.
Da politiet i Paamiut tog
fat om problemet blev der
anmeldt 112 tilfælde, og tal-
let er siden faldet støt år for
år. Sidste år fik politiet såle-
des kun 33 anmeldelser om
vold.
Stationslederen i Paamiut
politidistrikt Bent Heiselberg
siger til AG, man igennem
opsøgende arbejde og et tæt
samarbejde med kriminal-
forsorgen har bremset og for
nogles vedkommende helt
stoppet folks voldelige ten-
denser.
Fra bøde til anstalt
- Vi fulgte nøje gemings-
mændende. Ved første over-
trædelse blev de idømt en
bøde eller en betinget dom,
naturligvis alt efter, hvor
alvorlig en forbrydelse de
havde begået. Stoppede ger-
ningsmanden ikke sin volde-
lige adfærd, skærpede man
dommen til tilsyn af krimi-
nalforsorgen.
- Samarbejdet med krimi-
nalforsorgen fungerer også
på denne måde, at de til
enhver tid kan ringe til os,
hvis en af klienterne udebli-
ver. Så sørger vi for, at ved-
kommende bliver hentet og
fastholdt i et behandlingspro-
gram.
- Det ender med et anstalts-
ophold for voldsforbryderne,
hvis de på trods af de tidlige-
re foranstaltninger, fortsætter
deres voldelige adfærd, siger
Bent Heiselberg.
Få gengangere
Stationslederen fortæller
videre, at man har foretaget
en del opsøgende arbejde i
forbindelse med bekæmpel-
sen af voldskriminaliteten i
Paamiut.
- Når vi på stationen har
fået kendskab til et volds-
tilfælde, har vi opsøgt ofre-
ne. Dette til trods for, at ved-
kommende ikke havde
anmeldt volden. Der var
ingen, der fik lov til at slippe
ustraffet, for at slå på et
andet menneske.
- Det har i det lange løb
betydet, at der er meget få
gengangere blandt volds-
mændene, pointerer stations-
lederen i Paamiut, Bent Hei-
selberg.
Laveste antal i ti år
I 1998 blev der til politiet i
Paamiut anmeldt i alt 245
overtrædelser af kriminallo-
ven, og det er det laveste
antal i over ti år.
På trods af det glædelige
fald i det samlede antal, er
der en sket en stigning i
antallet af sædelighedsfor-
brydelser.
- 1 den type sager er der
ikke tale om, at der pludselig
begåes flere overtrædelser.
En stigning skyldes derfor
ofte, at politiet af forskellige
årsager får kendskab til en
stribe ikke anmeldte forhold,
som bliver opklaret.
- I den overvejende del af
sagerne har de forurettede
været børn og teenagere. Der
har i den anledning været
oprettet en selvhjælpsgruppe
for specielt teen-agerne i
samarbejde med kommunens
misbrugskonsulent og sko-
len.
Forebyggelse høj prioritet
Arbejdet omkring disse
sædelighedsforbrydelser og
forebyggelsesarbejdet i Paa-
miut politidistrikt prioriteres
højt.' SSPK-udvalget arbej-
der blandt andet på at skaffe
penge, så man kan opføre
teaterstykket »Asaninneq
Uumoortoq«, der handler om
voldtægt og incest. Stykket
er med stor succes blevet
opført i Upernavik.
Foruden foredragsvirk-
somhed i skoler, uddannel-
sespladser og ungdomsklub-
ben arbejder politiet i Paa-
miut med i et projekt, der
skal være med til at forebyg-
ge selvmord.
Pinerlunniameq annikillisoq
Taamaakkaluartoq toqutsinerit
pinngitsaaliinerillu amerleriartut
(PM) - Pinerlunniartameq
annikilliartorpoq. Ta-man-
na erserpoq »Politiit 1998-
imi suliaqamerminnik na-
lunaarutaanni« pinerlun-
niartamerup qanoq innera
pillugu immikkoortumi.
Kalaallit Nunaat tamak-
kerlugu pinerluttuleriner-
rni inatsit 4705-riarlugu
unioqqutinneqarsimasoq
nalunaarutigineqarsima-
voq, ukiumullu siulianut
naleqqiullugu 8,7 procenti
appariaataavoq. 1979-illu
kingorna pinerluuligine-
qarsimasut aatsaat taama
annikitsigipput.
Politiit isumaqarput pi-
nerlunniarnerup annikilli-
nera maluginiartariaqar-
toq, tassami ukiorpassuit
ingerlaneranni intigassar-
torneq aatsaat taama an-
nertutigilersimammat.
llloqarfinni assigiinngi-
tsuni pinerlunniarnerup
annikilleriarnera assigiin-
ngitsorujussuuvoq. Ilulis-
sani annikilleriannginne-
ruvoq, unioqqutitsinerit
nalunaaratigineqartut taa-
maallaat 1 procentimik
annikilleriarsimammata.
Upernavik
Upernavik annikilleriarfi-
unerpaalluni annikilleriaat
48 procentiuvoq, ukiumut
siulianut naleqqiullugu pi-
lerluttulerinermi inatsim-
mik unioqqutisinermi.
Politiit isumaqarput
taamatut ajunngitsumik
ineriartornermut ilaatigut
pissutaasut Upernaviup
eqqaani aalisarlualerneq
aamma kommunemi nu-
naqarfiit tamarmik aala-
jangersimammata, nuna-
qarfinni imigassamik tu-
niniaasoqassanngitsoq.
Upemaviullu kommunea-
ni aqqusinermi aalakoor-
tut nuannarineqanngillat.
Pinaveersaartitsinermillu
suliaqarnermi politiit im-
mikkut suliniuteqalersi-
mapput. Kinguaassiuuti-
tigut atornerluisameq a-
kiorniarlugu isiginnaartit-
sisoqartalersimammat.
Pinerlunniartameq
Aserailluni illunut iserlu-
ni tillinniartamerit 30 pro-
centimik annikilleriarput,
allanili pinerluutit anner-
tuseriarlutik. Annersaa-
arnerit 16 procentimik an-
nertuseriarput, toqutsine-
rillu 300 procentimik an-
nertuseriarlutik. Tamatu-
mani eqqaamasariaqar-
poq 1997-imi »taamaal-
laat« pingasoriarluni to-
qutsisoqarsimammat.
Pinngitsaaliillunilu arna-
riniartarnerit nalunaarati-
gineqartut 58 procentimik
annertuseriarsimapput.
Politiit isumaqarput,
pinngitsaaliilluni arnarini-
arnerit annertuseriarne-
rannut pissutaasoq, kingu-
aassiuutitigut pinerluutigi-
neqartut nalunaaratigine-
qartartut nalunaarutigiu-
maneqarnerat annertuseri-
arsimammat, ilaatigut pis-
sutaallutik ilinniagaqar-
nerup annertuseriarnera,
tusagassiuutitigullu ki-
nguaassiuutitigut piner-
luutit annertunerusumik
oqal 1 isaalersimanerat.
Mindre kriminalitet
På trods af det samlede antal er der
markante stigninger i drabstal og voldtægter
(PM) - Kriminaliteten er
for nedadgående. Det
viser afsnittet om udvik-
lingen af kriminaliteten i
»Politiets virksomheds-
beretning for 1998«.
Der blev i alt anmeldt
4.705 overtrædelser af
kriminalloven i hele lan-
det, og det er et fald på 8,7
procent i forhold til året
før. Antallet er samtidig
det laveste siden 1979.
Politiet påpeger, at fal-
det er bemærkelsesværdigt
også med baggrand i, at
det er sket på trods af, at
alkoholforbruget er steget
for første gang i mange år.
Der er stor spredning i
faldet i de forskellige
byer. Ilulissat tegner sig
for det laveste fald, idet
antallet af anmeldelser
kun faldt med én procent.
Rekord i Upernavik
Upernavik slog rekorden
med et fald på hele 48
procent i forhold til antal-
let af overtrædelser af
kriminalloven året før.
Politiet antager, at den
meget positive udvikling
blandt andet har baggrund
i et meget gunstigt fiskeri
i området sammenholdt
med, at alle kommunens
bygder har vedtaget, at der
ikke kan købes spiritus i
bygderne. Man accepterer
generelt heller ikke bera-
sere i gadebilledet i Uper-
navik Kommune. Dertil
kommer at politiet i Uper-
navik har taget utraditio-
nelle midler i brug i fore-
byggelsesarbejdet. Der er
opført skyggeteater i be-
kæmpelsen af sædelig-
hedsforbrydelser.
Udviklingen i krimi-
naliteten
Antallet af indbrudstyveri-
er faldt med 30 procent,
mens der skete stigninger
indenfor andre områder.
Voldstilfælde tegnede sig
for en stigning på 16 pro-
cent, mens der var hele
300 procents stigning i
drabstallene. Det skal også
ses i lyset af, at der »kun«
blev begået tre drab i 1997.
Til gengæld er der en stig-
ning i antallet af anmeldte
voldtægte på 58 procent.
Politiet mener, at den sti-
gende tendens for voldtæg-
ternes vedkommende kan
tilskrives en øget tilbøjelig-
hed til at anmelde sædelig-
hedsforbrydelser blandt
andet med baggrund i
højnelse af uddannelsesni-
veauet og den øgede
offentlige debat i medierne.