Atuagagdliutit - 08.04.1999, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 8. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
HIV-eertut aqqisa
nalunaarsomissaat
siunertaqanngilaq
Allattoq Aannguaq Poulsen,
Nuuk
Tusagassiuutitigut piffissami
kingullermi tusarlemeqartar-
pugut qinikkat, naalakkersui-
sut nakorsallumi eqqarsaati-
gigaat, HIV-ip uumasuaraa-
nik tunillatsissimasut aqqisi-
gut nalunaarsomeqartalernis-
saat isumaqatigalugulu kis-
saatigigaat.
Tamanna Nuummi Inuit
Ataqatigiinniit isumaqatigin-
ngilarput, taamatullu takor-
luuineq nalilerlutigu siuner-
taqanngippallaamik eqqar-
sarnertut suliniarnertullu.
Paasinarpoq nakorsat so-
qutigisimassappassuk HIV
eqqarsaatigalugu nammin-
neq suliniamerminni sakkus-
saqarneruniassappata, taa-
matuttaarlu qinikkatut sulini-
arnermi tigussaalluinnartut
kisiisa aallaavigalugit angu-
niagaqartuassappat.
Suleriaaseq suna?
Qularutigineqassanngilaq a-
jomartorsiutit sumit aallaa-
veqamerinut paasinnittaaseq
illuatungaanilu suleriaaseq,
imminnut ataqatigiilluinnar-
mata.
Taamaattumik Nuummi I-
nuit Ataqatigiit isumaqarpu-
gut, HIV-p uumasuaraanik
tunillatsissimasut aqqisigut
taallugit nalunaarsuisalerneq
piviusunngussagaluarpat, ta-
matuma kingunerissagaa i-
nuit tunillatsissimasut ataasi-
akkaat tunuliaqutaat aallaa-
vigalugit suliniarneq. Tama-
tumalu malitsigisaanik inuia-
qatigiit ataatsimut isiginerul-
lugit suliniamerup aallunne-
qarunnaarnissaa aalleqquti-
gisariaqarluni.
Ataatsimut isiginninneq
Nuummi Inuusuttut Ataqati-
giit pingaartittuarparput a-
taatsimut isiginninneq ator-
lugu suliniuteqartuarnissaq.
Pinaveersaartitsinermilu a-
taatsimut isiginninneq aal-
laavigalugu ingerlaniaraanni,
pingaaruteqarluinnarpoq inu-
it ataasiakkaat pituffiginagit
pinaveersaartitsinissaq.
Akerlianilli inuiaqatigiit
»ataatsimoortukkaanut« ag-
gulussimanerat isiginiarlugu
sulinissaq qitiulluni, pina-
veersaartitsineq suliniutillu
assigiinngitsut tunaartallit i-
ngerlanneqassappata.
Tassami pinaveersaartitsi-
neq tunaartaqassaguni, ajor-
nartorsiutit qanoq isikkoqar-
neri sumilu inissimaneri aam-
ma ilisimaneqartariaqarput.
Tunngaviusumik
paasinnittaatsit
Suliniarneq sunaluunniit su-
miluunniit isikkoqassappat
taamalu siunertaqassappat,
pingaaruteqarluinnarpoq tun-
ngaviusumik paasinnittaatsit
suut atorniarneqarneri qulaa-
jaqqaassallugit.
Tusagassiuutitigut uagut-
sinnut tusarliunneqartut tun-
ngavigalugit, tamatuma pisi-
mannginnera paasinarpoq,
taamaattumillu sattaaserluni
ingerlaniartoqarnera erser-
sinneqaannarluni.
Naalakersuisut aningaasatigut amikkittoornerit tamaasa akitsuusiisarnerat atuartartumit
eqqortumik iliornerunersoq apeqquserneqarpoq.
Imigassanut akitsuuterpassuit
Kelly Berthelsen
Inuiaqatigiit kalaallit naalak-
kersuinermik sulialittaasa
imigassamut aalajangersi-
manngitsumik isummertaa-
seqarnerat akitsuuterpassuar-
tigut ersertarpoq. Aningaa-
satigut amigaateqalerlutillu
kisianni inuiaqatigiit kaasar-
fiinit akitsuutinik aallerlutik.
Sunalu patsisiginialissavaat:
Akitsuutit pinaveersaartitsi-
nermut iluaqutaapput. Imi-
gassap kingunerinik ajornar-
torsiuterpassuarnut matussu-
tigisarpavut. Imigassaq nu-
annaarniutaammat inuit
namminneq akilissavaat.!
Aap imigassaq ajornar-
torsiutaasarpoq! Imigassaq
akisungaarmat meeqqat atis-
assaarunneqartarput, nerisas-
saarunneqartarlutik, illumut
akiliutissarigaluit nu-
ngunneqartarlutik.
Akitsuuterpassuillu ajor-
nartorsiutinik tamakkunin-
nga aaqqiiniarnermut ator-
neqartarpat? Siorna pina-
veersaartitsinermut millionit
quliunngitsulluuniit atorne-
qarput, naak isertitat millio-
nit untritilikkaaraluartut. Su-
mut atortarsimassanerpaat.
Kisianni qinikkat akissa-
rissaartorsuugamik imigas-
sap akia ajornartorsiutitut isi-
gineq ajorpaat. Nalliuttorsi-
ualaartitsisinnaapput kingor-
na kaapajaaratik atisassaar-
unnatillu. Eqqaminnili inuit
ullut tamaasa inuuniaqqa-
laartut isiginngilaallusooq!
Immaqa aningaasarpassuit
tamakku inuiaqatigiit akor-
nanneereersut kaasarfiinut
utertikkaanni pitsaanerussa-
galuarpoq. Maannami toq-
qaannavissumik landskarsi-
mut nakkarteriarlugit ilarpas-
sui nunat allamiut soraarne-
russutisiaqarfiinut, atorfilit-
tat ileqqaagaannut, nunani
allani sillimmasiisarfinnut,
nunani allani akiitsunut, il.il.
nunanut allanut aniaannavit-
tarput. Ila pingajorarterutinn-
guiluuniit inuiaqatigiinnut
utertittaaraanni immaqa kaa-
viaaqqaarlutik iluaqutaaq-
qaarlutik aatsaat landskarsi-
mut utertassagaluarput.
Mill by i solskin? TV-kkut aallakaatittakkat
Af Lars H. Wille
Kangaatsiaq
Efter landstingsvalget er det
blevet mærkbart, at de yder-
distrikter, der ikke fik valgt
kandidater ind, ikke længere
kan beskyttes eller komme
ud med deres meninger. Det
er der heller ikke noget mær-
keligt i. Vi kan tage Kangaat-
siaq Kommune som eksem-
pel, som heller ikke fik
nogen ind ved forrige valg.
Trods gode mærkesager i
valgkampen, blev der ikke
valgt nogen ind derfra.
Efter min mening er den
væsentlige årsag, at vælgerne
blandt andet helst vil stemme
på deres familie, og det får
uden tvivl konsekvenser i
politikken.
Når vi kigger på sidste
valg, har cirka 400 vælgere
stemt på kandidater fra andre
kommuner, og når vi kun
tager disse stemmer, ville de
have været mere end nok til
en kandidat herfra til at blive
valgt ind. Også når man kig-
ger på stemmerne i Iginniar-
fik, kan man se, at 25 procent
af vælgerne har stemt på en
kandidat opstillet i Tasiilaq
(deres familie).
1 Attu har en tredjedel af
vælgerne stemt på Jørgen
Wæver Johansen, og for-
håbentlig får Jørgen Wæver
Johansens vælgere den servi-
ce, de har krav på.
Der var heller ikke så få i
Kangaatsiaq kommune, der
stemte på andre kandidater i
andre kommuner, og derfor
skulle man håbe, at de, der
blev valgt ind, ikke glemmer
de vælgere, der har vist dem
tillid med deres stemmer.
Der er også en anden ting,
som vælgerne bør huske: De
må gerne gøre højlydt
opmærksom på det, hvis de
begynder at føle, at de bliver
forbigået. Det vil der ikke
være noget mærkeligt i, fordi
grunden vil være, at de har
stemt på en anden end den,
der kan gøre noget for dem.
Forholdet er ikke ene-
stående. Man stemmer på sin
familie, og for kandidaterne
er det nok at komme ind i
varmen i familiens navn.
Situationen er blevet mere
tilspidset efter valget, da det
begyndte at komme frem, at
servicen for de kommuner,
som ikke fik nogen ind, kun-
ne forventes at blive ringere.
Selv før valget, var den fort-
vivlende nok i forvejen i
Kangaatsiaq. Når landsstyre-
medlemmerne kommer på
besøg, lover de anlægsopga-
ver, som for eksempel mini-
hal, børnehave, kollegier
eller andre ting, som aldrig
bliver til noget.
Man bør være opmærksom
på, at byen først fik sin status
som kommune for nogle år
siden, og har derfor haft
alvorlige problemer med
økonomien, og ikke mindst
på grund af manglende
anlægsopgaver har der været
stor arbejdsløshed i kommu-
nen. Ja, Royal Greenland
havde en fabrik i byen, men
hvad hjalp det, når fiskerne
ikke kan indhandle fisk, der
ikke findes. I dag driver
Nuka A/S fisketørringspro-
duktionsvirksomhed i kom-
munen, der kun kan beskæf-
tige omkring 20 mennesker.
En væsentlig konsekvens
af dette forhold er også, at de
unge, der rejser væk fra byen
for uddanne sig, aldrig ven-
der tilbage. Det er der heller
ikke noget mærkeligt i, fordi
hvem er interesseret i at ven-
de hjem, når der alligevel
ikke er arbejde at finde.
Det er, hvad en by med
skævheder i udviklingen og
som på flere måder bliver
overset af Landstinget og
landsstyret skal kæmpe
imod, selv om de ældre og
børnene i befolkningen an-
talmæssigt vokser støt, men
føler sig tynget, fordi de
svigtes af systemet. Også
selvom politikerne bruger
meget flotte ord, når man
henvender sig til dem!!!
Ukioq kingulleq aallarnerfi-
galugu qujanartumik TV-
kkut aallakaatittakkat kalaal-
lisoortaqarnerulersut malun-
narpoq. Tamanna isiginnaar-
tartorpassuusugut kalaallisu-
innaq »oqaqartuusugut« qu-
jaruteqaarput.
Eqqarsaatiginartartoruna
aallakaatittakkat ilaasa ka-
laallisuunngortittarneranni
Afrikap uumasorrajussui ka-
laallisut oqaasertalersorlugit
aallakaatinneqartarnerat. Aa-
pakaarsuit, kukkooriarsuit
il.il. tamakkorsuit meeraa-
Af Olga Poulsen, landstings-
medlem fra IA
For at følge med i udviklin-
gen i HIV-smitten her landet,
må vi støtte ovennævnte for-
slag.
Sideløbende med den
landsdækkende undersøgel-
se, kan man indføre tvungen
HIV-undersøgelse i forbin-
delse med blodprøverne ved
behandling af sygdomme og
andre undersøgelser, således
gallaratta atuakkatsinni
naammattorsuarmik ilinniar-
simavagut, immaqa ilinnia-
gassanut pingaarnerusunut
taarsiutiinnarlugit. Sussarsu-
immita!
Assersuutigiinnarlugu aal-
lakaatinneqartartut ilaat »Na-
korsap susassaqarfia«, ilaan-
nakoortumik qallunaatut
paasinnittartuulluni kalaalli-
suunngortinneqarsinnaanis-
saa iluatinnaateqartittariga,
nalunngilara uangaannaan-
ngitsoq taamak isumaqartoq,
ullutsinni sorpassuamik atu-
at vi kan følge bedre med i
smitteudviklingen.
Det er også meget vigtigt
med en stor oplysningskam-
pagne, der køres samtidig
med den landsdækkende
undersøgelse, og løbende
senere hen. Såfremt denne
forebyggelsesmetode ind-
føres, er det vigtigt, at Lands-
tinget og landsstyret løbende
sikrer økonomiske mulighe-
der for at gennemføre den.
Det er vigtigt, at det kom-
iffiulersuni timitta paarinis-
saanut pingaaruteqartunik i-
laqartarmat. Ilimagaaralu a-
merlaqisugut kissaatigigalu-
aripput imermiutarsuarnut
pamiortuunullu taarsiullugu
kalaallisut oqaasertalersome-
qartalemissaa. Amerlaguna-
qaagummi pissanganartuleri-
tuunut isiginnaagassiat sak-
kulersuuttorsuit pinerlunnial-
lu aallakaatinneqaleraangata
TV qamiinnariarlugu atuak-
kanut sanguinnartartut.
Allat qanormita isumaqar-
pat?
munale forebyggelsesperso-
nale løbende får støtte til
arbejdet, idet det er dem, der
kan oplyse befolkningen på
nært hold.
Denne opgave er vigtig for
landets fremtid, som kan få
alvorlige konsekvenser, hvis
vi ikke er vågne over for den.
Derfor er det en opgave, hvor
grundig planlægning er en
nødvendighed.
En landsdækkende HIV-
undersøgelse
ASSJ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON