Atuagagdliutit - 08.04.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 8. APRIL 1999 <5
Namminersornerullutik oqartussani atorfillit qullersaat naalakkersuisuniissimasullu
akiliisinneqarsinnaapput, nalunaarsuisimanngikkunik.
Politikerit pisortallu
akiligassinneqarput
Akileraarutinik naliliisartut akileraartarnermilu
siunnersuisoqatigiit akuersippata naalakkersuisunut
ilaasortaasimasut aammalu maanna siornatigullu
direktøriusut akileraartinneqariaannaapput
Tidligere landsstyremedlemmer og nuværende og tidligere direktører kan nu få en
klækkelig regning.
Politikere og chefer
til torskegilde
Tidligere landsstyremedlemmer og nuværende og
tidligere direktører kan vente et skattesmæk, når
ligningskommissionen og skatterådet giver grønt lys
(EE) - Der er politikere eller
hjemmestyredirektører, der
ikke har betalt skat af deres
tjenestebil i de fem år, hvor
hjemmestyreadministratio-
nen har undladt at oplyse
skattevæsenet om skatteplig-
tige frynsegoder.
Det erkender chefen for
Nuuk Kommunes skattefor-
valtning, Franklin Høegh
Olsen. For de landsstyre-
medlemmer og direktører,
der har undladt at betale skat
af for eksempel tjenestebilen,
kan regningen blive rimelig
stor.
- En tjenestebil kan koste
8.000 kroner om året. I fem
år, kan regningen løbe op til
40.000 kroner. Men der er
dog mulighed for at trække
ferie og tjenesterejser fra,
siger Franklin Høegh Olsen.
Nuup Kommuneas skatte-
forvaltning har siden slutnin-
gen af januar måned, sam-
menlignet Hjemmestyread-
ministrationens oplysninger
om skattepligtige frynsego-
der med de enkelte ansattes
og politikeres selvangivelser
i fem år.
500 til 600 selvangivelser
er blevet gransket nøje. Det
er de personer, der har nydt
godt af de frynsegoder, som
hjemmestyret enten har givet
sine ansatte eller politikere.
Langt de fleste selvangi-
velser er blevet arkiveret
igen, fordi de kun har nydt
godt af feriefrirejser, og de er
kun skattepligtige i forbin-
delse med mere end en rejse
om året.
Topfolk
Den hårde kerne, der har
givet skattefolkene sved på
panden, er på 60 til 70 perso-
ner. Det er de højst placerede
ansatte og landsstyremed-
lemmer, der har eller har haft
tjenestebiler, fri telefon eller
fri bolig i fem år.
Franklin Høegh Olsen er
forsigtig med at udtale sig
om, hvorvidt de 60 til 70
mennesker har opført sig
som de eksemplariske skatte-
borgere og har taget fryn-
segoden med i selvangivel-
sen, selvom Hjemmestyret
har svigtet sin oplysnings-
pligt til kommunen.
Gode og dårlige
- Jeg kan kun sige, at der
selvfølgelig er nogen, der har
gjort som de skal, og givet
oplysning om tjenestebilen i
selvangivelser i samtlige år.
- På den anden side, er der
altså også nogen, der har
undladt at fortælle om derres
tjenestebil i de fem år, vi har
indberetninger på.
- Nærmere kan jeg ikke
komme det. På nuværende
tidspunkt oplyser vi ikke om
antallet af overtrædelserne.
- Er der landsstyremed-
lemmer imellem dem, der har
undladt at oplyse om frynse-
goden i selvangivelsen.
- Jeg kan kun sige, at selv-
angivelserne kommer fra
Hjemmestyret, altså central-
administrationen og nettosty-
rede virksomheder.
- Med hensyn til centralad-
ministrationen er det jo kom-
met frem, at det både er poli-
tikere og ansatte, der har
adgang til tjenestebiler, siger
Franklin Høegh-Olsen.
Strudsemetoden
Hjemmestyrets administre-
rende direktør, Kaj Kleist,
har oplyst, at det stort set kun
er Hjemmestyrets direktører,
der har tjenestebiler.
Landsstyremedlemmer har
adgang til tjenestebiler og fri
telefon. Desuden har Lands-
styreformanden og Lands-
tingsformanden fri bolig.
Nuup Kommunea har
brugt mange ressourcer på at
tvinge Hjemmestyret til at
følge oplysningspligten. Til-
syneladende har flere direk-
torater, sat sig udover skatte-
lovene. De har aldrig indbe-
rettet frynsegoderne, siden
de blev skattepligtige i mid-
ten af 1980-erne.
Nuup Kommunea har tro-
.lig i mange år sendt rykkere
til Hjemmestyret. Hjemme-
styrets egen interne revision,
blev opmærksom på den
manglende indberetning,
allerede sidste år.
Endnu engang fik alle
afdelinger og direktorater en
skrivelse, som også blev
ignoreret af visse direktora-
ter.
Selv Nuup Kommuneas
sidste ultimatum ved nytår
endte tilsyneladende i den
nederste skrivebordsskuffe.
Selvom visse dele af cen-
traladministrationen aldrig
har fulgt den lovpligtige
oplysningspligt, så kan Nuup
Kommunea ikke stille noget
op med selvangivelser fra før
1993, fordi der er en foræl-
delsesfrist på fem år.
Bøder
Skattemyndighederne er hår-
de, når arbejdsgivere ikke
overholder deres oplysnings-
pligt og undlader at tage
frynsegoden med i selvangi-
velsen, så falder der bøder.
Nuup Kommunea har end-
nu ikke besluttet om, der skal
udstedes bøder til Hjemme-
styrets chefer eller landssty-
remedlemmer.
- Det er op til lignings-
kommissionen og skatterå-
det, som også skal give tilla-
delse til at ligne for årene fra
1993 til 1997, siger Franklin
Høegh Olsen.
Det er Hjemmestyret,
nemlig skattedirektoratet, der
er en del af centraladmini-
stration selv, som skal give
Nuup Kommunea bemyndi-
gelse til at skrive regninger
ud og uddele bøder.
(EE) - Politikerit imaluunniit
Namminersornerullutik O-
qartussani direktørit ilaasa u-
kiuni tallimani allaffissuup
ajunngitsorsianik akileraaru-
teqaataasussanik akileraar-
nermut pisortanut nalunaarfi-
gisimanngisaani taakkunani,
biileqartitaanertik nalunaaru-
tiginngitsoortarsimavaat.
Tamanna Nuup Kommu-
neani akileraamermut pisor-
tap Franklin Høegh Olsen-ip
nassuerutigaa. Naalakkersui-
sunut ilaasortat direktørillu,
soorlu biileqartitaanerminnut
akileraanngitsoorsimasut an-
nertungaatsiartumik akiligas-
sinneqarsinnaapput.
- Atorfeqarnermi biileqar-
titaaneq ukiumut 8000 ko-
ruuninik naleqarsinnaavoq.
Ukiuni tallimani akiligassiis-
sutigineqartussaq 40.000 ko-
ruunik naleqaratarsinnaallu-
ni. Kisianni sulinngiffeqar-
neq atorfeneqarnermullu ata-
tillugu angalanerit ilanngaa-
tigineqarsinnaapput, Frank-
lin Høegh Olsen oqarpoq.
Nuup Kommuneata akile-
raaruserisarfiata, januarilli
qaammataata naanerani
Namminersornersornerullu-
tik Oqartussat allaffissuata a-
junngitsorsiat akileraarutaa-
sussat pillugit nalunaarutai,
ukiut tallimat ingerlanerini
sulisut politikerillu ataasiak-
kaat nalunaarutigisarsima-
saannut assersuullugit sulia-
risimavai.
Nammineerluni nalunaar-
sukkat 500-600-t misissoq-
qissaarneqarsimapput. Im-
mersuisuusimasullu tassaap-
put Namminersornerullutik
Oqartussat sulisuminnut po-
litikerinulluunniit ajunngit-
sorsiassarititaannik atuilluar-
tuusimasut.
Immersukkat amerlaner-
paartaat toqqoqqinneqarput,
taakku sulinngiffeqarnermin-
ni akiliunneqarlutik angala-
nerit kisiisa inuulluaatigisi-
mammatigik, aatsaallu ataa-
siaannaratik ukiumut angala-
simatillutik akileraartussaati-
taalertussaammata.
Qullersat
Akileraamermik suliaqartuu-
sunut ilungersortitsisuusima-
sut 60-70-it missaanniipput.
Tassaapput qaffasinnerusuni
atorfillit aamma naalakker-
suisunut ilaasortat, maanna i-
maluunniit siornatigut biili-
nik, oqarasuaatinik inissia-
nilluunniit akeqanngitsumik
ukiuni tallimani atuisuusima-
sut.
Franklin Høegh Olsen-ip i-
nuit 60-70-it taakku akile-
raarnermi maligassiuisuusi-
masutut ajunngitsorsiamin-
nillu, naak Namminersome-
rullutik Oqartussat kommu-
nimut nalunaartussaatitaa-
nertik naammassisimanngik-
kaluaraat nammineq nalu-
naarsuiffigisaminnut ilan-
ngussisimanersut oqaatigis-
sallugit mianersuuppaa.
Ajunngitsut ajortullu
- Taamaallaat oqaatigisin-
naavara soorunami ilaat pi-
sussaatitaanertik malillugu i-
liuuseqarsimasut, ukiunilu
taakkunani tamani biileqarti-
taanertik ilanngullugu im-
mersuisimasut.
- Aappaatigulli ilaasa uki-
uni tallimani nalunaarutinik
pissarsiffigisatsinni taakku-
nani biileqartitaanertik nalu-
naarutiginngitsoorsimavaat.
- Qaninnerusumik oqaa-
seqarsinnaanngilara. Maan-
narpiaq unioqqutisinerit a-
merlassusii oqaatigisinnaan-
ngikkallarpagut.
Ajunngitsorsiaminnik na-
lunaaruteqanngitsoorsima-
sut naalakkersuisunut ilaa-
sortanik ilaqarpat?
- Taamaallaat oqarsinnaa-
vunga nammineerluni nalu-
naarsukkat Namminersome-
rullutik Oqartussaneersuum-
mata, tassa allaffissuarmit
suliffeqarfiutaannillu.
- Allaffissuaq eqqarsaati-
galugu saqqummereerpoq,
politikerit atorfillillu ator-
fimminnut atatillugu biile-
qartitaasartut, Franklin Hø-
egh Olsen oqarpoq.
Toqqortomeq
Namminersornerullutik O-
qartussani direktøriuneq Kaj
Kleist siusinnerusukkut nalu-
naarpoq, Namminersomerul-
lutik Oqartussani biileqarti-
taasartut tassaanerusut direk-
tørit.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tat akeqanngitsumik biileqar-
sinnaatitaapput oqarasuaate-
qarsinnaatitaallutillu. Aamma
naalakkersuisunut inatsisar-
tunullu siulittaasut akeqan-
ngitsumik ineqartitaapput.
Nuup Kommuneata Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat nalunaartussaatitaaner-
minnik malinnitsinniarlugit
nukippassuit atorsimavai. Pi-
sortaqarfiit arlallit akileraar-
nermut inatsisinik qulangii-
niarsarisimasut malunnar-
poq. Ajunngitsorsiat 1980-
ikkulli qiteqqunneranni aki-
leraaruteqaataasussanngor-
mata nalunaarutiginngisaan-
narsimavaat.
Nuup Kommuneata ukior-
passuit ingerlanerini inatsisit
malillugit Namminersorne-
rullutik Oqartussat eqqaasit-
tuartarsimavaat. Namminer-
sornerullutik Oqartussat su-
liffeqarfiup iluani kukkuner-
siuisuisa namminneerlutik
nalunaaruteqanngitsoortarne
rit siomali malugigaluarpaat.
Taamanili immikkoortor-
tat pisortaqarfiillu tamarmik
allaffigineqarput, tassanis-
saarlu pisortaqarfiit ilaat qi-
suariaateqanngitsoorput.
Aamma Nuup Kommunea
ukiortaap missaani naggam-
mik periarfissiigaluartoq,
saaffiginnissutaat pappiaqqa-
ni allinngortiinnarneqarsima-
gunarput.
Allaffissuup ilaani inatsisit
malillugit nalunaartussaati-
taaneq malinneqaannarsi-
manngikkaluaq, Nuup Kom-
muneata 1993 sioqqullugu
nammineerluni nalunaarsuk-
kat iliuuseqarfigisinnaanngi-
lai, suliat pisoqalinissaannut
ukiut tallimaammata.
Akiligassiinerit
Akileraarnermi oqartussaa-
sut sulisitsisut nalunaartus-
saanertik naammassisiman-
ngikkaangassuk sakkortuu-
mik iliuuseqartarput, ajun-
ngitsorsiallu nalunaarutigi-
neqanngitsooraangata akili-
gassiisoqartarluni.
Namminersornerullutik O-
qartussani pisortat imaluun-
niit naalakkersuisunut ilaa-
sortat akiligassinneqassaner-
sut suli Nuup Kommuneata
aalajanginngilaa.
- 1993-imiit 1997-imut a-
kileraarutinik aaqqiisoqassa-
nersoq akileraarutinik nalilii-
sartut akileraarnermilu isu-
masioqatigiit aammattaaq ta-
matumani akuersissuteqar-
tuusussat aalajangissavaat.
Namminersornerullutik O-
qartussani akileraamermut
pisortaqarfik, allaffissuarmut
ilaasoq, akiligassanik nassis-
suisoqamissaanut akiliisitsi-
nissamullu Nuup Kommune-
anut pisinnaatitaaffiliisussaa-
voq.
Danmarks billigste billeje!
Model eksempler 1 uge 1 md.
Fiat Punto 1,2,5-d. 1.800.- 4.500.-
Ford Escort1,6,5-d. 1.900.- 4.750.-
Renault Megane Senic 2.350.- 5.950.-
Ford Mondeo St.car 2.600.- 6.650.-
Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt inden 1. maj 1999! |
Alle priser er mel. moms. 1100 km uge. 4000 km m (I fuld (oisikring
Tax Free og fri leveimg o VHialt i Danmaik.
i&rrmsm DK Molmarksvej 159 - 5700 Svendborg
Tit + 45 62 21 81 44 - Telefax: + 45 62 21 81 43
E-mail: eht« taxfreecars.dk - Homepage www taxtreecars dk