Atuagagdliutit - 08.04.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 8. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nuup Kommunea
umiatsianut sannavittaarpoq
Init sannaviit pingasut pujoralammik milluaatitaqarput
NUUK(PM) - Nuup Kom-
muneata Kangerlukasimmi
avannarlermi umiatsianut
sannavittaava sapaatip akun-
nerata matuma siuliani pi-
ngasunngormat ullaap tu-
ngaani atoqqaarfissiorneqar-
poq. Sannavik Avannarlerni
sannavitoqqap, 1956-imi a-
torneqalersup taartigaa.
Sannaviup 240 kvadratme-
teriusup ilusilersugaanera
malillugu umiatsiat umiatsi-
aaqqalluunniit pingasut a-
taatsikkut illup iluani iluar-
saanneqarsinnaapput. Illu
Kangerlukasimmi avannar-
lermi ikaartarfinnut qanittu-
miippoq, nuunnguullu assan-
neqarnera aasamut naam-
jnassineqassaaq, amutsiviata
nalaa immap tininnerani i-
maarussinnaajunnaarlugu.
Aamma aput aariarpat illu-
miit amutsivissaq naammas-
sineqassaaq, aasamut atorne-
qarsinnaalissalluni.
Sannavik annerumaamik
ataatsimik minnerumaanillu
marlunnik initaligaavoq. Init
pingasuusut tamarmik pujo-
ralammik milluaasigaapput,
sannavitoqqami sulinermi
atugassarititaasunut naleqqi-
ullugu pitsannguutaangaatsi-
artumik.
Igaffeeraq uffarfillu
Sannatit kommunip ilanngul-
lugit -atuisartunut atugassiis-
sutigisai, aatsaat illup naqit-
sinermik pilersuutaanut ik-
kullugit atorneqarsinnaap-
put. Taamaaliornikkut sanna-
tit illumiit anninneqanngin-
nissaat qulakkeerniarneqar-
poq.
Init iluarsaassisarfiit sania-
tigut igaffeeraqarpoq isersi-
maartarfilimmik. Aamma il-
lumi nutaami uffarfeqarpoq.
Atuisartut, maannamut
kommunip sannavitoqaanik
atuinermut akiliisinneqartar-
simanngitsut, siunissami ul-
lormut 25 koruuneertalissap-
put.
Naammagisimaarpaat
Aalisartut piniartullu takkut-
tut atugassiissutigineqartut
nutaat pillugit naammagisi-
maarinnittorujussuullutik o-
qalupput.
Titartaasarfik TNT
^ ALUK Kangerlukasimmi a-
5 vannarlermi illuliamik titar-
taasuuvoq pilersaarusiortuul-
lunilu. Illu ukiup ataatsip
missaata ingerlanerani sana-
neqarpoq, kommunillu tas-
sunga aningaasartuutigisima-
sai 5,5 millioner koruuniup-
put.
Sannavimmik aluisalersussat kommunip atugassiissutai
nutaat naammagisimaarluarpaat.
Brugerne af værkstedet er godt tilfredse med de nye
faciliteter kommunen stiller til rådighed.
Unammillemeq equngasoq
Namminersorlutik inuussutissarsiortut tunisassiornersat
pisortanit ipitinneqartarpoq
(EE) Plastikiliorfik innaalla-
gissamut imermullu Qaqor-
saasiorfimmit assigisaanik
tunisassiortumit akiliinikin-
nerusarpoq.
Illoqarfinni minnerusuni
Sulisa suliffinnik minnerusu-
nik ipititsisarpoq, soorlu sa-
naartornermik suliaqarner-
mik aallartitsiniartunut ta-
piissuteqarnikkut, naak sulif-
fimmik taamaattumik peqa-
reeraluartoq.
Pissutsit taamaannerat Tu-
nisassiornermut Ataatsimii-
titap Sulisitsisut Peqatigiiffi-
annut atasup sap. akunnerani
kingullermi ataatsimeersuar-
nermi sakkoruumik isomart-
orsiorpaa.
Ataatsimiititaq isumaqar-
poq Kalaallit Nunaanni tuni-
sassiomerup immikkut ajun-
ngitsumik pineqamera akor-
nuteqanngitsoq, tunisassiat
Kalaallit Nunaanni kisimi tu-
niniameqartartillugit.
Kisiannili tunisassiortut ta-
marmik pitsaanerpaamik na-
ligiinnerpaamillu pineqarta-
riaqarput.
- Akuersaarneqarsinnaan-
ngilluinnarpoq suliffiit pisor-
tanit pigineqartut imaluunniit
tapiiffigineqartartut pitsaane-
rusunik atugassinneqartar-
mata, soorlu innaallagissa-
mut imermullu akiliinikinne-
runermikkut, allat pisinnaan-
ngisaannik. Allatut oqaatiga-
lugu kissaatigaarput suliffiit
ataasiakkaat immikkut tapiif-
figineqartarnerat atorunnaar-
sinneqassasoq, Tunisassior-
nermut Ataatsimiititami siu-
littaasoq Karl Bejder Chris-
tensen allappoq.
Innaallagissap sarfaanik
imermillu Royal Greenland
aamma Qaqortumi Plastikili-
orfik akikilliliiffigineqartar-
put. Sulisitsisut Peqatigiiffia-
ta tapiissuteqartameq atorun-
naarsikkumanngilaa, tapiis-
suteqartarnerli naapertuillu-
artumik assigiimmillu pisa-
riaqarpoq, taamaanngippat
unammillemeq equngassute-
qalissaaq.
Aammattaaq Sulisitsisut
unammillernermut siunner-
suisoqatigiinnut maalaareer-
simavoq, suliarli uninnga-
tiinnarneqarsimavoq. Aat-
saat sap. akunnerata naanera-
ni aggersumi unammillemer-
mut siunnersuisoqatigiit
maalaarut isummerfigissa-
vaat.
Sulisa
Aammattaaq ataatsimiititaq
isumaqarpoq, akuersaarne-
qarsinnaanngitsoq suliffiit
pisortanit pigineqartut tuni-
sassomermik aallartitsisame-
rat, namminersortut tunisas-
siorfigeriigaanni.
Tamanna pisarpoq taxa-
mik pisiniartoq tapiiffigine-
qaraangat, naak illoqarfimmi
pineqartumi taxaqareeraluar-
toq. Sulisa aamma sulisartu-
nut suliffimmik aallartitsini-
artunut tapiissuteqartalersi-
mavoq. Tamatuma kingune-
risaanik ilaannikkut suliffik
aallartinneqartoq pioreersor-
lu akiliisinnaajunnaarlutik
uniinnartarsimapput.
Killiliineq
Ataatsimiititap aamma kis-
saatigaa nassiussinermi assi-
giimmik akeqartitsinerup a-
torunnaarsinneqarnissaa. Ul-
lumikkut nassiussinermi ake-
qartitsineq tassaavoq Kalaal-
lit Nunaanni tunisassiarine-
qartunut akileraarut. Nas-
siussat qanorpiaq annertuti-
ginerat eqquinnagu akiliisit-
sisoqartarpoq, taamaattumik
nassiussinermi akiliut akile-
raarutitut isikkoqarpoq.
Ataatsimiititap aamma kis-
saatigaa nioqqutissanik eq-
qussuinerup killilersimaame-
qamissaa.
- Suna pitsaanerua inuia-
qatigiinnulluunniit iluaqutaa-
nerpaava - nunanut allanut
tuniniaaneq nioqqutissanil-
luunniit eqqussuinermik kil-
lilersimaarinninneq.
- Taakku assigiipput, taa-
maattumik isumaqarpugut
nioqqutissanik eqqussuiner-
mik killilersimaarineq nuna-
nut allanut tuniniaanertulli
politikikkut illersorneqarta-
riaqartoq, Karl Bejder Chris-
tensen allappoq.
Nuup Kommuneata umiatsianut sannavittaava Kangerlukasimmi avannarlermi
iluarinaqisumik umiatsianut talittarfimmut ungasinngitsumiippoq.
Nuup Kommuneas nye jolleværksted ligger i bekvem nærhed af badebroerne i Vester Vig.
Nuup Kommuneas
nye jolleværksted
Tre værkstedslokaler med udsugning
NUUK(PM) - Nuup Kom-
muneas nye jolleværksted i
Vester Vig blev indviet ons-
dag eftermiddag i sidste uge.
Værkstedet afløser det gamle
på Avannarliit, der blev taget
i brug i 1956.
Det 240 kvadratmeter sto-
re jolleværksted er indrettet
på en sådan måde, at tre jol-
ler ellersmåbåde kan repare-
res i huset på samme tid.
Huset ligger tæt på broerne i
Vester Vig, og til sommer
færdiggøres udgravningen af
vigen, så det ikke bliver
tørlagt ved lavvande. Så
snart sneen smelter bliver
også slidsken fra huset til
vandet færdiggjort, så det
kan tages i brug til sommer.
Der er indrettet ét større og
to mindre værksteder i huset.
Der er installeret udsug-
ningsanlæg i alle tre lokaler,
som vil forbedre arbejdsmil-
jøet betydeligt i forhold til
det gamle værksted.
Thekøkken og bad
Værktøjet som kommunen
også stiller til rådighed for
brugerne, kan kun benyttes,
når det tilsluttes husets kom-
pressoranlæg. Det skulle
være med til at sikre, at
værktøjet ikke fjernes fra
huset.
Foruden de tre reparations-
værksteder, er der et lille the-
køkken med et tilstødende
opholdsrum. Der er desuden
baderum i det nye hus.
Brugerne der indtil dato
ikke har betalt for at benytte
kommunens gamle værksted,
vil for fremtiden betale det
symbolske beløb på 25 kro-
ner om dagen.
Tilfredshed
De mange fremmødte fiskere
og fangere udtalte megen til-
fredshed med de nye facilite-
ter.
Det er tegnestuen TNT -
ALUK der har tegnet og pro-
jekteret bygningen i Vestre
Vig. Det har taget omkring et
år at bygge huset, som koster
kommunen 5,5 millioner
kroner.
Skæv konkurrence
Det offentlige kvæler produktion i det private
erhvervsliv
(EE) Plasticfabrikken betaler
billigere el- og vand end Sæ-
befabrikken, der producerer
de samme produkter.
Og Sulisa kvæler hele små
brancher i mindre byer, ved
at yde iværksætterstøtte til
for eksempel folk, der vil
starte i bygge- og anlægs-
branchen, selvom der er et
firma i forvejen.
Det er de forhold, Bran-
cheudvalget for Produktion,
under Grønlands Arbejdsgi-
verforening, kritiserede kraf-
tigt under generalforsamlin-
gen i forrige uge.
Brancheudvalget mener, at
det er i orden, at produktion i
Grønland skal have en posi-
tiv særbehandling, så længe
produktionen alene baserer
sig på det grønlandske mar-
ked.
Men der skal skabes bedst
mulige og ikke mindst lige
vilkår for alle producenter.
- Det er helt uacceptabelt,
at offentligt ejede eller
offentligt støttede opnår
begunstigelser på for eksem-
pel el- og vandtakster, som
andre ikke kan få. Vi ønsker
med andre ord ophævelse af
særskilt tilskud til enkelte
virksomheder, skriver for-
manden for Brancheudvalget
for Produktion, Karl Bejder
Christensen.
Royal Greenland får rabat
på el- og vandtakster, og
altså Plasticfabrikken i
Qaqortoq. Grønlands Ar-
bejdsgiverforening udeluk-
ker ikke tilskud, men det skal
ydes retfærdigt og lige, ellers
bliver det konkurrenceforvri-
dende.
I øvrigt har arbejdsgiverne
for længst klaget til konkur-
rencenævnet, som har syltet
henvendelsen. Først i den
kommende weekend, tager
konkurrencenævnet stilling
til klagen.
Sulisa
Desuden mener Brancheud-
valget, at det er helt uaccep-
tabelt, at offentligt ejede
virksomheder etablerer pro-
duktion på områder, hvor der
allerede er private virksom-
heder.
Det er, når Sulisa yder
støtte til en, der vil købe en
taxa, selvom der er taxaer i
forvejen i den pågældende
by. Sulisa er også begyndt at
yde støtte til håndværkere,
der vil starte et håndværker-
firma. I mere end ét tilfælde
har det betydet, at både det
nystartede og det allerede
eksisterende firma er gået
konkurs.
Importbegrænsning
Brancheudvalgtet ønsker
også ensprissystemet på fragt
ophævet. I dag virker fragt-
prisstrukturen som en fragt-
skat på grønlandsk produce-
rede varer. Det er ikke den
kostægte pris, der bliver
betalt.
Udvalget går også ind for
importbegrænsning.
- Hvad er bedst eller mest
samfundsgavnligt - eksport
eller begrænsning af import?
- Det er to sider af samme
sag, og vi mener derfor, at
importbegrænsning bør have
præcis ligeså stor politisk
opbakning som eksporten,
skriver Karl Bejder Christen-
sen.