Atuagagdliutit - 15.04.1999, Blaðsíða 4

4 • TORSDAG 15. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ataatsimiititaliaq
avissaarusuppoq
Unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliap
Namminersornerusuni naalakkersuisoqarfiit
ilaanniitinneqarnera ilaasortat iluarinngilaat
Allannngutsaaliinissamik soqutiginninnermi pingaartumik pineqarpoq Ilisimatusarfmp
eqqaani nunaminertat.
Bevaringsinteresserne koncentrerer sig særligt om arealerne omkring Ilisimatusarfik.
Ineqarfissat nutaat marluk
Nuummi sanaartorfissat 43-t qanoq
isumaqarfigineqarnersut tusarniarneqartoq
(EE) - Unammilleqatigiin-
nermut ataatsimiititaliap naa-
lakkersuisunut siulittaasup
allattoqarfianit avissaartinne-
qarluni, sunniuteqarsinnaan-
nginnerusunik avatangiise-
qartilernissaanut piffissan-
ngorpoq.
Unammilleqatigiinnermut
ataatsimiititaliami, Nammi-
nersornerullutik Oqartussanit
pilersitaasimasumi ilaasortat
taama isumaqarput.
(EE) - Det er på tide, at løs-
rive konkurrencenævnet fra
landsstyreformandens sekre-
tariat, og placere det i mere
neutrale omgivelser.
Det mener konkurrence-
nævnet, der er nedsat af
Hjemmestyret.
Det er et nævn, der arbej-
der meget langsomt. Der er
ikke ret mange sager, og der
kan være år imellem møder-
ne.
I forbindelse med mødet i
lørdags blev der ikke afgjort
sager. Der blev heller ikke
afvist nogen. Nævnet beslut-
tede, at behandle fire nye
sager, foruden de løbende
sager.
Loven grumset
Det er ikke kun den uheldige
sammenblanding af det of-
fentliges erhvervsinteresser,
der er skyld i den langsom-
melige arbejdsgang i nævnet.
Loven, der giver rammer
for nævnets arbejde, er for
grumset, mener nævnet. Spe-
cielt i et samfund, hvor det
offentlige sidder på det
meste af samfundets er-
hvervsinteresser.
Konkurrencenævnet har
ABONNÉR
32 lO 83
e-mail:
ag.teknikfegreennet.gl
Ataatsimiititaliap sulinera
arritsumik ingerlasuuvoq.
Suliat aalajangiiffigineqarsi-
masut amerlanngillat, ilaa-
sortallu ataatsimiittarneri u-
kiunik arlalinnik akuttussu-
seqarsinnaasarput.
Arfininngormat ataatsi-
miinneq sulianik aalajanger-
saaffiunngilaq. Aamma suli-
at arlaannaannilluunniit iti-
gartitsisoqanngilaq. Ataatsi-
miitialiaq aalajangerpoq suli-
haft problemer med, at det er
meget svært at blande sig i
hjemmestyreejede aktiesel-
skaber og nettostyrede hjem-
mestyrevirksomheder.
For det meste er det kun
henstillinger, nævnet kan
bruge over for den hjemme-
styrevirksomhed, der er kla-
get over.
Når det er en privat virk-
somhed, der er klaget over er
det muligt, at stoppe aftaler,
som nævnet mener er kon-
kurrenceforvridende.
Henstillinger
Et eksempel er sagen imel-
lem Lufthavnsvæsenet Mit-
tarfeqarfiit og et firma, der
sælger brandsluknings- og
miljøteknikmaterialer, Grøn-
lands Brand- og Miljøteknik
A/S. Mittarfeqarfiit fik her
kun en henstilling til at stop-
pe den unfair konkurrence.
Konkurrencenævnet un-
derstreger dog, at Lufthavns-
væsenet Mittarfeqarfiit fulg-
te henstillingen.
Konkurrencenævnets tø-
ven med at gå ind i for
eksempel nettostyrede Hjem-
mestyreejede virksomheder,
hænger sammen med, at
deres aktiviteter, som regel
er beskyttet af loven.
Nævnet regner med, at bli-
ve bedre rustet til at fortolke
loven mere sikkert, når den
danske Konkurrencestyrelse
sender repræsentanter på
besøg til foråret. Konkurren-
cestyrelsen er betydelig stær-
kere end nævnet, fordi den
for det første står udenfor det
offentlige og for det andet
har 130 ansat.
at ingerlareersut saniatigut
suliat nutaat sisamat aallar-
tinneqassasut.
Inatsisit paasiuminaatsut
Ataatsimiititaliami suleriaat-
sip paamaarnerujussuanut pi-
sortat inuussutissarsiutitigut
soqutigisaasa ajoraluartumik
akuliunneqartarneri kisimik
pisuunngillat.
Inatsisit, ataatsimiititaliap
sulinermini aallaavigisai i-
laasortat isumaat malillugu
paasiuminaappallaartut. Pi-
ngaartumik inuiaqatigiinni i-
nuussutissarsiutitigut soquti-
gisat amerlanersaanni pisor-
tat inissisimammata.
Ataatsimiititaliap Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
aktiaatileqatigiiffiinut aam-
ma suliffeqarfinnut, Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit
tapiiffigineqarlutik imminnut
ingerlattunut akuliunniartar-
nerup ajornarnerujussua a-
jornartorsiutigisarpaa.
Ataatsimiititaliap amerla-
nertigut innersuussinerit,
Namminersornerullutik O-
qartussat suliffeqarfiutaannut
naammagittaalliutigineqartu-
nut atortariaqartarpai.
Namminersortut suliffe-
qarfiutaat naammagittaalliu-
tigineqartillugit, isumaqati-
giissutit, unammillernikkut
equsoortitsisinnaasutut ataat-
simiititaliap isumaqarfigisai
unitsinneqarsinnaapput.
Innersuussinerit
Mittarfeqarfiit suliffeqarfiul-
lu qatserutinik avatangiisinil-
lu mingutsitsinermi atortunik
tuniniagaqartup, Grønlands
Brand- og Miljøteknik A/S-
ip akornanni suliaq assersuu-
tigineqarsinnaavoq. Mittar-
feqarfiit taamaallaat naaper-
tuutinngitsumik unammille-
qatigiinnermik unisitsinis-
saannik innersuussiffigine-
qarput.
Kisianni unammilleqati-
giinnermut ataatsimiititaliaq
erseqqissaavoq, suliami pi-
neqartumi Mittarfeqarfiit in-
nersuussut naalassimagaat.
Ataatsimiititalip soorlu su-
liffeqarfinnut, Namminersor-
nerullutik Oqartussanit ta-
piiffigineqarlutik imminnut
ingerlattunut akuliunnissa-
minnut tunuarsimaartarne-
rannut peqqutaavoq, taakku
amerlanertigut inatsisitigut
illersugaasarmata.
Ataatsimiititaliap naatsor-
suutigaa upernaamut Dan-
mark-imi Konkurrencesty-
relse-mit tikittoqarpat inat-
sisinik paasinnissinnaanissa-
mut piginnaaneqarnerulissal-
luni. Konkurrencestyrelse u-
nammilleqatigiinnermut a-
taatsimiititaliamit nukittune-
roqaluni inissisimavoq, siul-
lermik pisortanut atanngin-
nami aappaattullu 130-inik
sulisoqarluni.
NUUK (PM) - Nuummi inis-
saqamiarneq ima ilungersu-
nartigaaq, allaat kommunal-
bestyrelsip aalajangiussimal-
lugu illoqarfiup ilaani nuna-
minertat marluk inissialior-
fissatut ilanngunnissaat. Pi-
neqartut Nuup kommuneata
pilersaarusiaa malillugu sa-
naartorfiusussaanngikkaluar-
put 1993-imiit 2005-imut.
Tassaapput Niels Hamme-
kensvej-ip isuaniittoq qaqqa-
junnaq, ilaqutariit illussaan-
nik 15-inik sanaartorfiusin-
naasoq, aammalu Nigerliup
kujataa'tungaa, 28-nik illu-
liorfiusinnaasoq.
Kommunalbestyrelsimut
ilaasortat isumaqatigiillutik
sanaartorfissatut siunnersuu-
tit marluusut allanngortillu-
git siunnersuutigineqartut
innuttaasunit qanoq isuma-
qarfigineqarnersut tusarnia-
lerpaat.
Pisariaqartitsineq
Nuummi inissaaleqineq paa-
silluarlugu kommunalbesty-
relsip nunaminertat sanaar-
torfissatut ilannguppai.
Inissaminnik utaqqillutik
allatsissimasut amerlasoor-
passuupput, ukiuni 10-12-ini
utaqqisariaqartartut. Tamatu-
munnga atatillugu inuinnaat
sanaartorfissaannik pisaria-
qartitsineq sukkasuumik an-
nertusiartorpoq. Pisariaqar-
titsineq naammassiuminaat-
NUUK(PM) - Boligsituationen
i Nuuk er så anstrengt, at kom-
munalbestyrelsen har inddraget
to områder i byen til boligbyg-
geri. Områder der ellers er fri-
holdt i Nuuk kommunalplan
for perioden 1993 til 2005.
Det drejer sig om fjeldryg-
gen syd for Niels Hamme-
kensvej, der giver plads til 15
énfamilie huse, og området
syd for Nigerleq, hvor 28
familier kan bygge.
Det er en enig kommunal-
bestyrelse, der nu sender de
to forslag til ændring af den
oprindelige kommuneplan til
offentlig høring.
Stærkt stigende behov
Det er i erkendelse af bo-
lignøden i Nuuk, at kommu-
nalbestyrelsen inddrager de
områder til boligbyggeri.
Boligventelisten er lang
som et ondt år med venteti-
der mellem 10 og 12 år.
Samtidig er der et stærkt sti-
gende behov for arealer til
privat boligbyggeri. Et behov
der er svært at dække, da der
bliver færre og færre bygge-
soq, illoqarfimmi sanaartor-
fissat ikiligaluttuinnarmata.
Taamaattumik illoqarfimmi
sanaartorfissat inuttassar-
siuunneqaraangata piuma-
sorpassuaqartarpoq, kingul-
lermillu sanaartorfissanik tu-
nioraasoqalermat allatut a-
jornartumik makitsisoqarta-
riaqarsimavoq.
Akuersineq
Inuit qanoq isumaqarneran-
nik paasiniaanerup kingorna
nuna tamakkerlugu pilersaa-
rusiortartut Inatsisartunut
atasut, nunaminertanik mar-
lunnik kommunep sanaartor-
figiumasaanik akuersissap-
put.
Inuinnaat sanaartornis-
saannik pisariaqartitsineq
naatsorsuutigineqarpoq ukiu-
ni aggersuni annertusiumaar-
toq, aningaasaliisarnermut
maleruagassat nutaat atuuti-
lerpata. Inunnut nammineer-
lutik sanaartorumasunut
landskarsimit taarsigassarsi-
sitsisarnissamik inatsit nu-
taaq Inatsisartut ukiakkut
ataatsimiinneranni akuersis-
sutigineqarpoq, sanaartor-
nermi aningaasartuutit 40
procentii tikillugit matune-
qarsinnaallutik, ukiuni qulini
erniaqanngitsut taarsersugas-
saanngitsullu.
Taamaattumik Nuummi
sanaartorfissat sinneruttut
ujarneqartorujussuupput, sa-
grunde i byen. Derfor er der
virkelig rift om enhver byg-
gegrund der bliver givet fri i
byen, og kommunen har de
sidste gange, der skulle ud-
deles byggegrunde, været
nødt til at trække lod mellem
de mange ansøgere.
Hjemmestyret godkender
Efter den offentlige høring er
det i sidste ende landspla-
nudvalget under Landstinget,
der skal godkende kommu-
nens planer om inddragelsen
af de to arealer.
Behovet for det private bo-
ligbyggeri forventes at stige i
de kommende år, når de nye
regler for finansiering træder
i kraft. Den nye lov om land-
skasselån til folk, der selv vil
bygge, blev vedtaget på
Landstingets efterårssamling
og dækker op til 40 procent
af byggeomkostningerne
rente- og afdragsfrit i ti år.
Så de sidste ledige arealer i
Nuuk kigges efter med lup,
for ikke at gå glip af én ene-
ste byggegrund.
naartorfissaq ataaserluunniit
annaajumanagu.
Allanngutsaaliineq
Kisiannili ukioq 2005-ip tu-
ngaanut kommunep pilersaa-
rusiaa atuuttoq malillugu
Niels Hammekensvej-ip i-
suaniittoq qaqqajunnaq al-
lanngutsaaliugassatut nalu-
naameqarsimavoq.
Ullumikkut kommunalbe-
styrelsi isumaqarpoq allan-
ngutsaaliuinissaq ajunngitsu-
mik isumagineqarsinnaasoq,
naak ilaa sanaartorfigineqas-
sagaluartoq.
Allanngutsaaliugassatut
soqutigineqarput pingaartu-
mik tassaapput Ilisimatusar-
fiup eqqaa, tamatuma eqqaa-
niittut nunatat pukkitsut im-
mallu sinaa. Taamaattumik
kommunalbestyrelsi isuma-
qarpoq Niels Hammekens-
vej-ip isuani qaqqajunnami
sanaartornissaq allanngut-
saaliuinissamik isummamut
akornutaassanngitsoq.
Nigerliup kujataa'tungaa
sunngiffimmi sukisaarsaar-
tarfissatut eqqarsaataagaluar-
poq, maannakkulli sanaartor-
fissatut ilanngunneqarluni,
sanaartorfissaasuaneq pissu-
tigalugu. Illu tamaaniittoq
ingitserneqartariaqassaaq, ta-
matuma tungaanut aqqusin-
niornissaq pissutigalugu.
B evarings værdigt
Området ved Niels Hamme-
kensvej er imidlertidig i den
gældende kommuneplan
frem til 2005 udpeget som
en del af et større særligt
bevaringsområde.
I dag mener kommunalbe-
styrelsen, at man kan vareta-
ge bevaringshensynet på be-
tryggende vis, også selvom
man inddrager en del af det
til boligbyggeri.
For bevaringsinteresserne
koncentrerer sig særlig om
arealerne omkring Ilisimatu-
sarfik, de lavtliggende naboa-
realer og kystarealerne. Der-
for mener kommunalbesty-
relsen ikke at det nye bolig-
område på fjeldryggen ved
Niels Hammekensvej hindrer
det nødvendige hensyn.
Området i Nigerleq er
ellers udlagt som rekreativt
areal, men inddrages nu, hvor
der er så stor efterspørgsel
efter byggegrunde. Det bliver
nødvendigt at nedrive en
ejendom for at etablere vej-
adgang til området.
Konkurrence-
nævnet vil være
uafhængigt
Det er uheldigt at nævnet er
Elaceret i et landsstyreområde i
[jemmestyrets sekretariat,
mener medlemmer
To nye boligområder i Nuuk
43 nye byggegrunde til høring i offentligheden
ASS./ FOTO-ARKIV: AG