Atuagagdliutit - 15.04.1999, Blaðsíða 10

10 -TORSDAG 15. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Hingitaq 53-ip siulittaasua
nutserunnerliunneqarpoq
Qallunaat naalagaaffiannik Qaanaami najugallit
eqqartuussisunut suliassanngortitsinerata
eqqartuussisunit oqaaseqarfigineqannginnerani
kingullermeerluni eqqartuussineq paatsiveeruffiusoq
KØBENHAVN (CSL) - Hi-
Uusaqqak Qujaukitsoq
Hingitaqs formand
fejl-oversat i retten
Forvirring prægede Thulebeboernes sidste
retsmøde mod den danske stat inden proceduren
KØBENHAVN(CSL) For-
ngitaq '53-ip siulittaasuata
Uusaqqak Qujaukitsup kuk-
kusumik nutserunneqamera-
ta kingunerigunagaanik Qaa-
naami najugaqartut sulias-
sanngortitsinerat pingaaruti-
limmik nukillaartinneqar-
poq, Uummannami najuga-
qartut 1953-imi Qaanaamut
pinngitsaalisaallutik nuutin-
neqamerannut atatillugu qal-
lunaat naalagaaffiata eqqar-
tuussisunut suliassanngortin-
neqameranni nassuiaanerani.
Uusaqqak Qujaukitsoq eq-
qartuussivimmi nassuiaavoq
Thule-mi najugaqartut aam-
ma Inughuit oqaasiusoq ataa-
seq, aatsaallu imminut Inug-
huarmik taasoqarsinnaasoq
Thulep eqqaani inunngorsi-
magaanni.
- Qatanngutiga arnaq Dan-
mark-imi meerartaassappat,
taava taanna qallunaatut isi-
gineqassaaq, nutserisoq ma-
lillugu Uusaqqak nassuiaa-
voq.
Tamanna pillugu kammer-
advokat Karsten Hagel-Sø-
rensen ingerlaannaq aperi-
voq, taarsiissuteqamissamik
qinnuteqartut 598-it akor-
nanni sooq meeqqat Dan-
mark-imi inunngorsimasut
Thule-miutut akuunersut.
Tamatumunnga Uusaqqak
Qujaukitsoq akivoq, meeqqat
soqutigisaannik angajoqqaat
isumaginnittut, taamaattu-
mik apeqqutaanngitsoq sumi
inunngorsimaneq - »uagum-
mi sumi inunngorsimaneq
tunngavigalugu immikkoor-
titsisuunngilagut«. Taamatut
nassuiaaneq naleqqutinngi-
laq Inughuit suunnersut pil-
lugit siullermik nassuiaataa-
nut, taamaattumik Thulemi
najugallit tunngavilersuutaat
nukillaartinneqarput.
Killisiuineq nutaaq
Tamatuma kingoma paasi-
narsivoq Uusaqqak Qujau-
kitsoq nutserunnerlunneqar-
simagunartoq, oqaaseq Thu-
lestammen nutserneqarmat
»nunaqavissutut«. Taamaat-
tumik Hingitap eqqartuussis-
suserisuisa Chr. Harlang-ip
aamma Henrik Karl Nielsen-
ip tuaviinnaq sulissutigisi-
mavaat Uusaqqak Qujaukit-
soq sisamanngorpat nutaa-
mik nutserisulerlugu killisi-
omeqaqqissasoq. Ulloq taan-
nalu illua'tungeriit inaaru-
taasumik eqqartuussivimmi
saqqummiussinissaq isuma-
gisussaagaluarpaat. Tassani-
lu paasinarsiumaarpoq nu-
taamik nutserussineq eqqar-
tuussiviup paasinninneranik
allanngortitsissanersoq.
Uusaqqak Qujaukitsoq i-
sumaqarpoq Uummannamut
uterluni najugaqalernissaq
isumassarsiaasoq pitsaasuun-
ngitsoq, naak taamatut kis-
saateqameq Hingitaq '53-ip
eqqartuussissuserisuisa eq-
qartuussivimmi piumasaqaa-
tigigaluaraat. Amerikarmiut
timmisartorsuata qaartartu-
nik nakkaatitsissutip B-52-ip
qanga Thulep eqqaani nak-
karnera pissutigalugu nuna-
taq tamanna radiup qinngor-
neranik annertuumik mingut-
sinneqarsimavoq, Uusaqqak
Qujaukitsullu oqaluttuaraa
tamaani puisit ilaat isikkumi-
naalluinnartut, iloqiaat meq-
qoqanngitsunik amillit.
Naalakkiineq
Uusaqqak Qujaukitsup ilisi-
masalittut nassuiaata pissut-
sinik killormut saatitsisutut i-
sikkoqameruvoq, ulloq taan-
na sioqqullugu Rina Heering
Hansen-ip apersomeqamera-
nut naleqqiullugu. Taanna
1951-imiit 1954-imut qallu-
naamut Thule-mi inspektør-
imut Egon Mørck Rasmus-
sen-imut aamma silasiomer-
mik suliaqartumut Jørgen
Bush-imut 1950-ikkut aal-
lartinneranni Thulemi silasi-
orfimmi sulisumut allattaa-
voq.
Marluullutik Thulemi na-
jugaqartut eqqartuussivimmi
suliassanngortitsinerat nukit-
torsarpaat, assigiimmik o-
qaaseqarlutik oqaluttuariga-
mikku, Uummannamiit Qaa-
naamut nuutitsineq isuma-
qarfigalugu qallunaanit oqar-
tussanit naalakkiutaasoq -
Thulemi najugaqartut kissaa-
taat akerlilerluinnarlugu.
Rina Heering Hansen-ip
oqaluttuaraa, Egon Mørck
Rasmussen sivikitsuinnar-
mik piffissaligaalluni depar-
tementschef Eske Bruun-imit
København-imut ataatsimii-
giaqqusaasimasoq. Tamatu-
ma kingoma Mørck Rasmus-
sen oqaluttuarsimavoq, ataat-
simiinneq nuanninngilluin-
nartoq, oqallittoqarsimanngi-
tsorlu. Thulemi najugallit
Qaanaamut nuunneqassap-
put. Tamannalu naalakkiu-
taavoq.
Jørgen Bush oqaluttuarpoq
paasitinneqarsimalluni Thu-
lemi najugallit nuutinneqar-
nissaannut pissutaasoq sor-
sulernissamik ersissuteqar-
neq. Minnerunngitsumik ap-
ril 1952-imi amerikarmiut
sakkutooqarfiata eqqaani ta-
kusoqarsimmat timmisartu-
nik Sovjet-imeersunik.
Jørgen Bush-ip uppernar-
sarpaa Thulemi najugaqartut
kissaatigisimagaat najuga-
qaannarnissartik, qallunaallu
atorfillit mianersoqqusimal-
lugit Qaanaamut nuutitsinis-
samik. Egon Mørck Rasmus-
sen aamma Eske Brun ilaga-
lugit paasiniaallutik angala-
nerminni siunnersuutigisi-
mavaa Siorapalummut nuu-
titsinissaq. Tusaajumaneqar-
simanngilarli. Siumut aalaja-
ngiunneqarsimavoq Qaanaa-
mut nuutitsinissaq, Jørgen
Bush isumaqarpoq.
Kina kinaava?
Tallimanngormat eqqartuus-
sivimmi Landsret-ip eqqar-
tuussisui pingasuusut Hingi-
taq '53-ip eqqartuussissuse-
risuinut sakkortuuliorput,
paasimiuninaatsinneqarmat
kalaallinit 598-iusunit taar-
siissuteqamissamik kissaate-
qartunit qanoq amerlatigisut
piumasaqaatiminnik taamaa-
titsiinnarsimanersut, eqqar-
tuussinerup aallartinnerata
kingoma.
Ajornartorsiutaavoq qin-
nuteqartut ilaasa aqqisa na-
laasigut allassimasoqarmat
toqukkut qimagussimasoq,
imaluunniit piumasaqaminik
taamaatitsiinnarsimasoq. Ta-
manna inatsisilerinermi pi-
ngaaruteqarsinnaavoq, taar-
siissuteqamissamik piumasa-
qamermi piumajunnaamermi
piumasarineqartarmat nam-
mineerluni ornigulluni piu-
masaqaammik taamaatitsiin-
namissaq, tamanna eqqortu-
mik atuutissappat. Eqqar-
tuussissuserisut oqaasiat
naammanneq ajormat.
Thulemi najugaqartut eq-
qartuussissuserisuisa nerior-
suutigaat allattorsimaffik eq-
qortumik allattomeqarsima-
soq saqqummiukkumaarlu-
gu, eqqartuussisunulli qinnu-
tigalugu paasineqarnissaq,
tassami ajornartorsiutit piler-
sinnaammata inuit 598-it
4000 km-isut ungasitsigisu-
miittut sinniisuuffigineranni.
mentlig på gmnd af en fejlo-
versættelse svækkede Hin-
gitaq 53’ formand, Uusaqqak
Qujaukitsoq, Thulebeboer-
nes egen sag på et afgørende
punkt, da han i Østre Lands-
ret afgav partsforklaring i
erstatningssagen mod den
danske stat i forbindelse med
tvangsflytningen fra Uum-
mannaq til Qaanaaq i 1953.
I retten forklarede Uusaq-
qak Qujaukitsoq, at Thule-
stammen og Inughuit er
identiske betegnelser, og at
man kun kan kalde sig Inug-
huit, hvis man er født i Thu-
leområdet.
- Hvis min søster får et
barn, der bliver født i Dan-
mark, betragtes det derfor
som dansker, forklarede
Uusaqqak i følge tolken.
Det fik omgående kam-
meradvokat Karsten Hagel-
Sørensen til at spørge om,
hvordan børn født i Danmark
så kan figurere blandt de 598
sagsøgere som medlemmer
af Thulestammen.
Hertil svarede Uusaqqak
Qujaukitsoq, at forældrene
varetager børnenes interes-
ser, og at det derfor ikke be-
tyder noget, hvor de er født -
»vi diskriminerer ikke«. En
forklaring, der ikke stemte
overens med hans første
definition af Inughuit, hvor-
for udsagnet har svækket
Thulebeboernes argumenta-
tion.
Ny afhøring
Efterfølgende viste det sig, at
Uusaqqak Qujaukitsoq for-
mentlig blev fejloversat, da
tolken oversatte det danske
ord Thulestammen til »de
hjemmeboende«. Hingitaqs
advokater Chr. Harlang og
Henrik Karl Nielsen har der-
for i al hast foranstaltet, at
Uusaqqak Qujaukitsoq afhø-
res igen med ny tolk på tors-
dag, hvor parterne ellers
skulle være gået i gang med
den afsluttende procedure.
Her vil det så vise sig om en
ny oversættelse ændrer væ-
sentligt på rettens forståelse.
Uusaqqak Qujaukitsoq
mente heller ikke, at det ville
være en god ide at flytte til-
bage til Uummannaq, selv
om netop dette ønske indgår
som et af retskravene fra Hi-
ngitaq 53’ advokater. Områ-
det er stærkt forurenet af
radioaktivt materiale fra det
amerikanske B-52 bombefly,
der i sin tid styrtede ned ved
Thulebasen, og Uusaqqak
Qujaukitsoq berettede om,
hvordan flere af sælerne i
området var skræmmende
misfostre uden pels.
Et dansk diktat
Uusaqqak Qujaukitsoqs vid-
neudsagn virkede som lidt af
et paradoks efter den fore-
gående dags afhøringer af
Rina Heering Hansen, der fra
1951 til 1954 var sekretær
for den danske inspektør i
Thule, Egon Mørck Rasmus-
sen, og radiosondemanden
Jørgen Bush, der arbejdede
på vejrstationen i Thule i
starten af 1950-erne.
Begge styrkede Thulebe-
boemes sag, da de samstem-
mende fortalte, at de havde
opfattet flytningen fra Uum-
mannaq til Qaanaaq som en
ordre fra de danske myndig-
heder - og helt i strid med
Thulebeboemes egne ønsker.
Tina Heering Hansen be-
rettede, hvordan Egon Mørck
Rasmussen med kort varsel
var blevet kaldt til møde med
departementschef Eske Brun
i København. Mørck Ras-
mussen fortalte hende efter-
følgende, at det havde været
et ubehageligt møde, og at
der intet var at diskutere.
Thulebeboerne skulle flyttes
til Qaanaaq. Det var et diktat.
Jørgen Bush fortalte, at han
havde fået at vide, at flyt-
ningen af Thulebefolkningen
var begrundet i frygten for
krigshandlinger. Ikke mindst
efter at der i april 1952 var
blevet set sovjetiske fly ved
den amerikanske base.
Jørgen Bush bekræftede, at
Thulebefolkningen helst vil-
le være blevet boende, og
han advarede danske em-
bedsfolk mod en flytning til
Qaanaaq. På et rekognosce-
ringstogt med Egon Mørck
Rasmussen og Eske Brun i
1951 foreslog han, at boplad-
sen blev flyttet til Siorapa-
luk. Men der blev talt for
døve øren. Beslutningen om
Qaanaaq var taget på for-
hånd, mente Jørgen Bush.
Hvem er hvem?
På fredagens retsmøde skru-
ede landsrettens tre dommere
bissen på over for Hingitaq
53’ advokater, fordi der her-
sker forvirring om, hvor ma-
nge af de 598 grønlandske
sagsøgere, der har frafaldet
sit erstatningskrav, siden sa-
gen tog sin begyndelse.
Problemet er, at der ud for
nogen af sagsøgerne i på-
stands-dokumentet står af-
gået med døden, mens der i
andre tilfælde blot er skrevet
udgået. Det kan få juridisk
betydning, da et frafald i en
erstatningssag kræver en
aktiv og personlig frameldel-
se, hvis den skal være gyldig.
Advokaternes ord er ikke
nok.
Thulebeboemes advokater
lovede at fremlægge en
ajourført liste, men appelle-
rede til retten om at vise for-
ståelse for de problemer, der
kan opstå, når man repræsen-
terer 598 sagsøgere mere end
4000 kilometer væk.
HUS TIL SALG I ILUUSSAT
Hus med 110 m2 stueetage, 40 m2 kælder, isoleret udhus
12 m2, indhegnet gård/legeplads 50 m2, helårsvand og
kloak, bygget 1987, FJORDUDSIGT.
Stueetage: 4 værelser, 2 stuer, køkken, bad vindfang og et
mindre rum for div. Kælder med egen indgang: Værelse,
vaskerum, bad, vindfang, fyrrum. Priside: kr. 1.400.000
Henvendelse: Svend Erik Kirkegaard, tif.: 94 40 09
ASS7 FOTO-ARKIV: AG