Atuagagdliutit - 15.04.1999, Blaðsíða 18

18 • TORSDAG 15. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
A
Illit isummat / Din mening
Kalaallit Nunaat, Kosovo Nunarsuarlu
inunnik ikiuiniarneruvoq, nerpiuk suut tamarmik maani
politikkikkut akulerunneru- qanoq akisutigimmata? Aap,
nani. Kalaallit Nunaata si- killissarititaasut kisiisa eq-
Peter Brix Andersen
Nuuk 2. april 1999
Kosovo-albernerit qimaasut
qassimmita Kalaallit Nu-
naannut tikisinneqarsinnaap-
pat - 40-t, 60-it 100-lluun-
niit? Thorkild Simonsen-ip
1400-1600-t siunnersuutigai,
immaqalu taakku maanna
Danmark-imi inissarititaasu-
tut amerlaqatigiinnarpaat.
Qallunaat nunap iluani mi-
nisteriaqarfiat qimaasut pil-
lugit politikkikkut kukkulut-
Grønland, Kosovo og Verden
Peter Brix Adsersen
Nuuk 2. april 1999
Hvor mange Kosovo-alban-
ske flygtninge vil Grønland
tilbyde at modtage - 40, 60
eller 100? Thorkild Simon-
sen har budt ind med 1400 -
1600, hvilket sikkert svarer
til den ledige kaserne-kapa-
citet i DK for tiden.
Den danske indenrigsmini-
ster er jo sat til at rydde op i
fejltagelserne i dansk flygt-
ningepolitik, så han er jo en
forsigtig mand. Men Grøn-
land har en enestående chan-
ce for at komme på det
humanitære verdenskort, ved
at tilbyde verdenssamfundet
at modtage et antal nødliden-
de Kosovo-albanske flygt-
ninge.
Jeg kan næsten høre alle
argumenterne for, at det ikke
kan lade sig gøre. Grønland
fører ikke selvstændig uden-
rigspolitik, og blander sig
ikke i internationale konflik-
ter... Nej, men FN har kørt
sig selv ud på et sidespor,
mens NATO holder bom-
beøvelser i Jugoslavien, og
EU vrider hænder på grund
af indre stridigheder.
Modtagelsen af flygtninge
er vel en humanitær gestus,
snarere end politisk indblan-
ding. Klimaet i Grønland er
alt for ugæstmildt for en bal-
kanboer, og kosten bryder de
sig helt sikkert ikke om.
Sludder, klimaet og kosten er
både sund og god for alver-
dens mennesker, og at Grøn-
land har problemer nok at
slås med, er uden sammen-
ligning med situationen i og
omkring Kosovo.
Så derfor Grønland, spring
ud og bekend, hvor vi står!
Ganske vist har vi boligpro-
blemer i Nuuk, men andre
steder på kysten står boliger
tomme, klar til at huse hjem-
løse flygtninge.
Jamen hvem skal tage sig
af flygtningene? Vi taler
hverken albanske eller serbo-
kroatisk, og desuden har vi
ingen erfaring med flygtnin-
ge! -og har du tænkt på alle
de praktiske problemer,
alting er jo frygtelig dyrt her-
oppe? Ja, hvis vi nøjedes
med at tænke i begrænsnin-
ger, kunne vi overlade til
Milosevics at rydde op, og
feje vores dårlig samvittig-
hed ind under gulvtæppet.
Hvis vi tilgengæld tænkte i
muligheder, kunne Grønland
lægge pres på den danske
regering, og gå i samarbejde
med danske organisationer
med erfaring i disse spørge-
mål om at undersøge mulig-
heden for at Grønland kunne
modtage et antal flygtninge.
Ved at markere sig positivt
og dynamisk vil Grønland på
længere sigt kunne tiltrække
sig opgaver, som kan bidrage
mere til en bæredygtig
udvikling end polartorsk,
guldminer og økoturisme.
Det er efter min overbevis-
ning mere perspektivrigt, at
kigge ud i Verden efter part-
nere, end ned i ekkolodet
efter fisk eller i mineskakten
efter guld.
Nammiersornerullutik Oqartussat
Grønlands hjemmestyre
Landsstyremedlemmet for økonomi og handel
søger
MINISTERSEKRETÆR
I landsstyreområdet for økonomi og
handel er en stilling som ministerse-
kretær. ledig til besættelse snarest
muligt. Inden for landsstyreområdet
er der 2 direktorater, nemlig Økono-
midirektoratet og Skattedirektoratet,
som hver inden for deres fagområder
betjener landsstyremedlemmet. Men
vi har brug for en generalist med en
samfundsvidenskabelig uddannelse
eller lignende, som kan koordinere
det praktiske arbejde omkring lands-
styremedlemmet.
Ansvarsområde og opgaver:
Ministersekretæren vil organisatorisk
blive indplaceret i Økonomidirektora-
tet.
Ministersekretærens opgave bliver at
bistå ved henvendelser til og fra
landsstyremedlemmet, tilvejebringel-
se af materiale til møder, samt tilret-
telæggelse af møder og rejser. En vis
rejsevirksomhed i jobbet må påreg-
nes. Ministersekretæren skal derudo-
ver udarbejde forslag til breve fra
landsstyremedlemmet og yde bi-
stand ved forberedelse af taler m.v.
Kvalifikationer:
Ministersekretæren skal så vidt mu-
ligt have en relevant uddannelse sva-
rende til en samfunds- videnskabelig
kandidatgrad og mindst et par års
praktisk erfaring i administration i
Grønland.
Beherskelse af det grønlandske
sprog er en forudsætning. Derudover
beherskelse af danske og gerne
engelsek en fordel. Det er vigtigt, at
ministersekretæren har gode kom-
munikations- og samarbejdsevner,
ordenssans og en serviceorienteret
indstilling til opgaveløsningen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkårene er i
henhold til den gældende aftale mel-
lem Grønlands Landsstyre og pågæl-
dende forhandlingsberettigede orga-
nisation. Det indebærer, at der ud
over gundlønnen ydes et ministerse-
kretærtillæg på 5.800 kr. om måne-
den, og at der er en rådighedsforplig-
telse på 60 timer pr. kvartal.
Der kan anvises bolig , for hvilken der
betales efter gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen
kan indhentes på telefon 34 52 05
Josef Motzfeldt eller 34 52 01 Peter
Beck.
Ansøgning med oplysninger om ud-
dannelse og tidligere beskæftigelse
stiles til landsstyremedlem Josef
Motzfeldt og fremsendes inden den
4. maj 1999 til:
Grønlands Hjemmestyre
Økonomidirektoratet
Postboks 1037 - 3900 Nuuk
telefax 32 46 14
tornernik aaqqiiniartussatut
suliakkerneqarsimavoq, taa-
maammallu mianersortuu-
voq. Kisianni inunnik ikiui-
niarnermi Kalaallit Nunaat
nunarsuarmi malunniuteqar-
nissamut periarfissarsilluas-
sagaluarpoq, nunarsuarmi in-
nuttaasut neqeroorfigisinnaa-
galuarunigit Kosovo-albane-
rinik qimaasunik tigooqqaa-
niarluni.
Tamatuma pisinnaanngin-
neranut tunngavilersuutit tu-
saasinnaangajappakkaluun-
niit. Kalaallit Nunaat nammi-
nerisaminik nunanut allanut
tunngatillugu politikkeqan-
ngilaq, aammalu nunarsuar-
mi aaqqiagiinnginnernut a-
kuleruttarani... Naamik, kisi-
anni FN imminut sangusoor-
tissimavoq, NATO-llu Jugo-
slavia qaartartumeerinermut
sungiusaatigileruttorpaa,
aammalu EU ilumini aaqqia-
giinngittoqarnera pissutiga-
lugu eqqissiviilliorfiulluni.
Qimaasunik tigooqqaaneq
laannaa balkanimiumut najo-
ruminaassaaq, nerisassallu
mamarinavianngilai. Taa-
maattoqanngilaq, silaannaq
nerisassallu nunarsuarmi i-
nunnut kikkunnulluunniit
peqqinnartuupput pitsaasuul-
lutillu, aammalu Kalaallit
Nunaata ajornartorsiutinik
naammattorsuarnik akiornia-
gassaqamera, maanna Koso-
vo-mi eqqaanilu pisunut as-
sersuunneqarsinnaanngilaq.
Taamaammat, Kalaallit
Nunaat, saqqummerluta sumi
inissisimanerput nassueruti-
gitigu! Nuummi inissaaleqi-
neqaraluarpoq, kisianni sine-
rissami sumiiffinni allani i-
nissiat ilaat inoqanngillat, qi-
maasunit angerlarsimaffe-
qanngitsunit iserterfigineqa-
riaannaallutik.
Kiami qimaasut isumagis-
savai? Albaniamiutut ima-
luunniit serbo-kroateritut o-
qalussinnaanngilagut, aam-
malu qimaasunik sullissiner-
mik misilittagaqarata! - aam-
malu eqqarsaatigisimanngin-
qarsaatigissagutsigit Milose-
vic piumasaminik nungusaa-
ginnassaaq, isumanerluuti-
gullu piiaarlugit.
Akerlianik periarfissanik
eqqarsartuugutta, Kalaallit
Nunaat qallunaat naalagaaf-
fiannut tatisimannilersinnaa-
voq, qallunaallu suliniaqati-
giiffii apeqqutinik pineqartu-
nik misilittagallit suleqatia-
lugit qimaasunik Kalaallit
Nunaannut tikisitsisinnaanis-
samut periarfissanik misissu-
illuni.
Kalaallit Nunaata pitsaasu-
mik ersarissumillu malunni-
uteqamermigut, piffissaq u-
ngasinnerusoq eqqarsaatiga-
lugu suliassat, saarullinnit,
kuultisiorfinnit pinngortita-
milu takornariartitsisarner-
mit isumannaannerusut peri-
arfissarilersinnaavai. Uanga
isumaga malillugu Nunarsu-
armi suleqatissarsiornissaq
siunertaqarneruvoq, aalisak-
kanik kuultimilluunniit ujar-
lerluni ekkolod-ip nakkunne-
raniit.
Namminersornerullutik Oqartussat
Aningaasaqarnermut Niuernermullu
pissarsiorput
NAALAKKERSUISUP ALLATSISSAANIK
Aningaasaqarnermut niuernermullu
naalakkersuisoqarfimmi naalakker-
suisup allattaatut atorfik piaarnerpaa-
mik inuttalerniarneqarpoq. Naalak-
kersuisoqarfimmi marlunnik pisoqar-
taqarfeqarpoq, tassa Aningaasaqar-
nermut Akileraartarnermullu Pisorta-
qarfiit, suliassaqarfimminni naalak-
kersuisunut ilaasortamik sullissisar-
tut. Pisariaqartipparpulli siammasis-
sunik ilisimasalik inuiaqatigiileriner-
mik assigisaanilluuniit ilinniagaqarsi-
masoq naalakkersuisunut ilaasortap
sulineranik ataqatigiissaarisinnaasoq.
Akisussaaffiit suliassallu:
Naalakkersuisup allattaa aaqqissuus-
saanikkut Aningaasaqarnermut Pi-
sortaqarfimmiissaaq.
Naalakkersuisup allattaata suliassai
tassaassapput naalakkersuisunut i-
laasortamut, tassanngalu, saaffigin-
nissutinik ikiuunneq, ataatsimiinnerni
atugassanik pissarsineq, kiisalu a-
taatsimiinnernik angalanernillu aaq-
qissuineq. Atorfiup nassataanik a-
ngalasarnissaq naatsorsuutigineqas-
saaq. Tamakku saniatigut naalakker-
suisup allattaa naalakkersuisunut i-
laasortap allagaanut siunnersuusior-
tassaaq oqalugiaasiornernilu il.il. ikiu-
uttassalluni.
Piginnaasat:
Naalakkersuisup allattaa sapinngisa-
mik naleqquttumik ilinniagaliussaaq
inuiaqatigiilerinermi kandidatimut
naapertuuttumik kiisalu Kalaallit Nu-
naanni allaffissornikkut aqutsinermik
minnerpaamik ukiuni marlussunni mi-
silittagaqarsimassalluni.
Kalaallisut oqaatsinik ilisimasaqarnis-
saq piumasaqaataavoq. Taakku sa-
niatigut danskisut, ajornanngippallu
tuluttut, piginnaasaqarneq iluaqu-
taassapput. Naalakkersuisup allattaa
attaveqarnermut suleqatiginninner-
mullu piginnaasaqarnissaa, peqqiss-
aartuunissaa kiisalu sulianik isuma-
ginnittarnermini sullissiumatuunissaa
pingaaruteqarpoq.
Akissarsiatigut
atorfeqartitaanikkullu atugassarisat:
Akissarsiatigut atorfeqartitaanikkullu
atugassarisat Naalakkersuisut pine-
qartullu kattuffiata isumaqatiginninni-
arsinnaatitaasup isumaqatigiissutaat
atuuttut naapertorlugit pissapput. Ta-
matuma nassatarissavaa akissarsiat
aningaasartaasa tunngaviusut sania-
tigut qaammammut 5.800 kr.-inik
naalakkersuisumut allattaanermut ta-
peqartoqarnissaa, kiisalu kvartalimut
akunnerni 60-ini suliartoqquneqaria-
taarnissamut piareersimanissamut
pisussaaffeqarnissaq.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, malitta-
risassat atuuttut naapertorlugit akiliu-
teqarfigineqartartussamik.
Atorfik pillugu paasissutissat suku-
miinerusut oqarasuaat 34 52 05 ator-
lugu Josef Motzfeldtimut, imaluuniit
Peter Beckimut oqarasuaat 34 5291
atoriugu saaffiginnikkut pissarsiarine-
qarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasat sius-
innerusukkullu suliffigisimasat pillugit
paasissutissanik ilallugu naalakker-
suisunut ilaasortamut Josef Motz-
feldtimut ingerlatitassanngortinne-
qassaaq 4. maj 1999 naallertinnagu
uunga nassiunneqassalluni:
Namminersornerullutik Oqartussat
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik
Postboks 1037-3900 Nuuk
telefax 32 46 14