Atuagagdliutit - 15.04.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 15. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ineqamennut akiliutit
qaffanneqassanngillat
Siusinnerpaamik ukioq 2000-imi ineqarnermut akiliutit
qaffanneqannginneranni ineqarnermut naalakkersuisup
Stephen Ulrich Lyngep ilimasaarutigaa ineqarnermut
akiliuteqarnermi periaatsip misissuiffigineqarnissaa
(EE) - Ineqarnermut naalak-
kersuisup neriorsuutigaa a-
kissarsiakinnerpaat ineqar-
nermut akiliutit qaffanneqar-
nerannik nalaanneqassanngi-
tsut.
- Inuit akiliisinnaanngitsut
ineqarnermut annerusumik
akiliuteqartalernissaat sooru-
nami piumasarissanngilar-
put, Stephen Ulrich Lynge
oqarpoq.
- Ineqarnermut akiliutit
qaffanneqartinnagit peqqis-
saartumik misissuissaagut,
inissiaatileqatigiiffiup im-
mikkoortortaani ataatsiak-
kaani aningaasaqarnermik,
inissianilu atukkiunneqartar-
tuni ataasiakkaani.
- Ineqamermullu tapiissu-
teqartarnerup allanngortin-
neqamissaanik isumaginnin-
nerup iluarsartuuteqqinnis-
saanut ataatsimiititap inassu-
taa misissussavarput. Tassani
soorunami inatsisartut aala-
jangiisuussapput.
Erseqqissaatigaa misissui-
nerit siulliit aallartinneqarsi-
masut, ukioq mannalu naam-
massineqassasut.
- Taamaattumik ilimagin-
ngilara ineqarnermut akiliutit
ukioq manna qaffanneqassasut.
Atorunnaarsilli
Akissaatit pillugit isumaqati-
giinniarnermi kingullermi
ineqarnermut akiliutit qaffan-
neqannginnissaat naalakker-
suisut sulinermillu inuussutis-
sarsiutillit kattuffiata SIK-p
isumaqatigiissutigaat politik-
ikkut anguniameqassasoq.
Tamannali maannakkut a-
torunnaarsinneqarpoq naa-
lakkersuisut SIK-lu isumaqa-
tigiissuteqarmata siornagu-
mut naleqqiullugu akissaatit
qaffanneqarnerunissaannik,
taamaattumik ineqarnermut
akiliutit qaffanneqannginnis-
saannik isumaqatigiissut ato-
runnaarpoq, kisiannili suli
naalakkersuisut tassaapput
qaffaanissamut akuersissute-
qartussat.
Inissiaatileqatigiiffik INI
A/S arlaleriarluni qinnute-
qartarsimavoq ineqarnermut
akiliutit qaffanneqamissaan-
nik.
Inissiarsuarni inissianut
akiliutit qanoq annertutigi-
nissaannut maleruagassanik
soq Stephen Ulrich Lynge
oqarpoq, ineqarnermut
akiliutit ukioq manna
qaffanneqassanngitsut.
Landsstyremedlem for boli-
ger, Stephen Ulrich Lynge
siger, at der ikke kommer
huslejestigninger i år.
tunngavissaqarpoq, akiliutil-
lu qanoq annertutiginissaat
killissaqarluni.
- Ineqarnermut akiliutit qaf-
fanneqamissaat ajomaatsuin-
naanngilaq, ineqarnermut
naalakkersuisoq oqarpoq.
Ineqarnermut akiliutit qaf-
fanneqamissaannik kissaate-
qamermi INI A/S ineqamer-
mut naalakkersuisumut saaffi-
ginnittussaavoq. Ineqarner-
mut akiliutit qaffanneqamis-
saanni naalakkersuisut tamar-
miusut aalajangiisusaapput,
piginnittut, uagut, sinnerluta.
Ineqamennut tapiissutit
Naalakkersuisunut ilaasortap
erseqqissaatigaa, politikikkut
isumagisariaqartut allat aam-
ma eqqarsaatigisariaqartut.
Isumaginninnerup iluar-
sartuuteqqinnissaanut ataat-
simiititaliap siunnersuutigisi-
mavaa ineqarnermut tapiis-
suteqartarnerni arlalinnik al-
lannguuteqartoqassasoq.
Ineqarnermut tapiissute-
qartamivimmi aamma ilaqu-
tariinnut meerartalinnut ine-
qarnermut tapiissuteqartar-
nermi.
Ineqarnermut tapiissute-
qartarnermi aningaasatigut
isertinneqartartut qummut
killissaqarput, ineqartoq ine-
qarnermut tapiiffigineqas-
sappat.
Isertitaqqortussuseq apeq-
qutaatinnagu ilaqutariit ine-
Udlejning af nye personbiler
fra kr. 6.700,-/4 uger ind. fri km., moms og forsikring.
Frit leveret i Jylland og på Fyn
Du kan kontakte os på telefon
+45 98 42 15 63 eller fax + 45 98 42 93 03
OK....Ji=—
Tbiludlejnin o~l
TOFTEGÅRDSVEJ 24 • FREDERIKSHAVN • TLF +45 98 42 15 63
qarnermut tapiiffigineqartar-
put, meeqqamut ataatsimut
10 procentip nalinganik, ine-
qarnermullu akiliutip 60 pro-
centia tikillugu.
- Aaqqiinerit marluk pine-
qartut inatsisartut isummerfi-
gissavaat. Assersuutigalugu
meeraqarnermi tapiissutaa-
sartut isertitaqqortussuseq
malillugu aaqqissuunneqas-
sappat? Ilumoorsinnaavalu
aningaasat ikittuinnaat aala-
jangiisuussammata ilaquta-
riit ineqarnermut tapiiffigi-
neqarnissaanni?
- Apeqqutit taakku inatsi-
sartut nalilerniassavaat, taa-
ma oqarpoq.
Aserallattut
INI-p pisortaa allappoq inis-
siarpassuit aserfallassimasut,
aserfallatsaalineqarnissaat
akissaqartinneqanngimmat,
tamatumani attuumassute-
qarmata ineqarnermut akiliu-
tit qaffanneqarsinnaanngin-
nerat aamma aserfallatsaalii-
neq amigaataasoq, INI-p
inissianik tigusinnginnerani.
Kommunet pissutissaqar-
lutik maannakkut ersissutigi-
sinnaavaat inissiaatimik
naammaginartumik aserfal-
latsaalineqannginnerat.
- Inissiaatit aserfallatsaali-
neqannginnerat pissutigalugu
nalikilliartornissaat ersissu-
tigaat. Tassami inissianik pi-
ginnittup akisussaaffigaa so-
qutigisaralugulu inissiat aser-
fallatsaalineqarnissaat, taa-
maalilluni ullutsinnut naleq-
quttumik innuttaasut inissa-
qartissinnaaqqullugit, Søren
Lennert Mortensen allappoq.
Aningaasaataamtilersoq
Inissianullu akiliutit qaffan-
neqarsinnaannginnerat aam-
ma pisuutinneqarpoq INI-p
immikkoortortaqarfiisa arla-
lissut amigartooruteqartarne-
rannut.
- Inissiaatileqatigiiffiup
immikkoortortaasa 80-iusut
ilaat atugarliortorujussuup-
put, nammineerlutilu akilii-
sinnaajunnaarlutik unissaga-
luarlutik. INI-mi pisortaq
taama allappoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap tamanna tupigitsaatigisi-
mavaa, paasisimallugulu im-
mikkoortortaqarfiit sisama-
rarterutaat aningaasatigut
ingerlanerliortut.
Immikkoortortaqarfeqar-
porli sinneqartoorfiusartu-
nik. Sinneqartoorutilli taakku
atorneqassanngillat immik-
koortortaqarfiit ingerlaner-
liortut annaanniarnissaannut.
Ineqarnermut akiliutit qa-
noq annertutiginissaannik
aalajangiisarneq pillugu na-
lunaarummi erseqqissumik
allassimavoq, INI immik-
koortortaqarfiit aningaasaa-
taannik allanut nuutsisin-
naanngitsoq, aammalu inis-
siarsuit ataasiakkaat aningaa-
saataannik allamut nuutsisin-
naanani.
—■ ■r » - ■'* *■ - .jét Wj-Hl jjy
LKZ V
rtth.

EBÉi IL I

mil | VkSV*!
r .ta 1 w

Inissiat aserfallakkiartuinnavipput, aserfallatsaalineq ineqartut akilersoraluaraat.
Husene er forfaldet igennem mange år, selvom lejerne betaler til vedligeholdelse.
Ingen huslejeforhøjelser i år
Landsstyremedlem for boliger, Stephen Ulrich Lynge
bebuder en analyse af huslejesystemet,
før lejeforhøjelser tidligst i år 2000
(EE) - Det nye landsstyre-
medlem for boliger lover, at
en huslejeforhøjelse ikke vil
ramme de lavest lønnede.
- Det er da klart, at vi ikke
vil forlange højere husleje
for dem, der ikke kan betale,
siger Stephen Ulrich Lynge.
- Før vi lader huslejerne
stige, så laver vi en gennem-
gribende undersøgelse af
både økonomien i boligsel-
skabets enkelte afdelinger og
helt ned i de enkelte udlej-
ningsboliger.
- Desuden må vi også se på
socialreformkommissionens
anbefalinger på ændret bo-
ligsikringsstruktur. Det er
selvfølgelig Landstinget, der
skal tage stilling til det.
Han understreger, at de
første undersøgelser er sat
igang, og det bliver ikke
gjort færdigt i år.
- Derfor tror jeg ikke, at der
bliver huslejestigninger i år.
Ophæv huslejestoppet
I de sidste overenskomstfor-
handlinger har netop husleje-
stoppet indgået i landsstyrets
aftale med lønmodtagerorga-
nisationen SIK, som en poli-
tisk hensigtserklæring.
Det er nu ophævet efter, at
landsstyret og SIK, nu har en
indgået en aftale, der giver
lidt flere penge i lønningspo-
sen, end tidligere, og dermed
er huslejestoppet ophævet,
men det er dog stadigvæk
landsstyret, der skal give til-
ladelse til forhøjelser.
Boligselskabet A/S INI har
flere gange bedt om at sætte
huslejer op.
I et brev til offentligheden,
op til overenskomstforhand-
lingerne med SIK, giver
INI's direktør Søren Lennert
Mortensen et såkaldt råd til
hvad han kalder det politiske
Grønland.
- Ophæv huslejestoppet og
lad intentionerne i lejeloven
og loven om INI blive til vir-
kelighed. Huslejerne bør
ikke gives fri, men tilrettes
over en årrække.
Landsstyremedlem for
boliger, Stephen Ulrich Lyn-
ge understreger, at det ikke
er muligt at forlange en gene-
rel lejeforhøjelse.
Der er regler, som bestem-
mer, hvordan lejen for hver
enkelte ejendom skal fast-
sættes, og til hvilken grænse,
den kan stige.
- Det er ikke så enkelt at
forhøje en husleje, siger
landsstyremedlem for boliger.
Det er ham, A/S INI må
henvende sig til i forbindelse
med ønsket om huslejefor-
højelse. Det er nemlig det
samlede landsstyre, der skal
tage stilling til huslejefor-
højelser på vegne af ejerne,
som i sidste ende er os alle
sammen.
Boligsikring
Landsstyremedlemmet un-
derstreger, at der også er
andre politiske hensyn at
tage.
Socialreformkommissio-
nen har foreslået en række
ændringer på de to former for
boligsikring, den reelle bolig-
sikringsydelse og det såkaldte
boligbørnetilskud, som alle
børnefamilier modtager.
Boligsikringen har nogle
meget skarpe indtægts-græn-
ser for, hvornår en lejer er
berettiget til boligsikring.
Mens alle familier, uanset
indtægt har ret til huslejened-
sættelse på 10 procent pr. barn
op til 60 procent af lejen.
- Det er de to ordninger,
som Landstinget skal tage
stilling til. For eksempel skal
børneboligtilskuddet ind-
tægtsreguleres? Og kan det
været rigtigt, at det er meget
små beløb, der skal afgøre
om en familie har ret til
boligsikring?
- Det er de spørgsmål,
Landstinget skal vurdere,
siger han.
Ejendomme forfalder
INI's direktør skriver, at
mange ejendomme forfalder,
fordi der ikke er råd til vedli-
geholdelse, der både hænger
sammen med huslejestoppet
og den manglende vedlige-
holdelse, fra før INI overtog
bygningerne.
Kommuner kan nu med
rette være bange for at deres
ejendomme ikke vedligehol-
des tilfredsstillende.
- De er bange for at få vær-
ditab som følge af at ejen-
dommene frygtes at forfalde.
Det er jo i sidste ende byg-
ningsejernes ansvar og inter-
esse, at bygningerne vedlige-
holdes, så de rummer gode
og tidsvarende boliger til
befolkningen, skriver Søren
Lennert Mortensen.
På fallittens rand
Huslejestoppet får også skyl-
den for, at mange afdelinger
giver underskud.
- Nogle af de i alt 80 bolig-
afdelinger er faktisk reelt
nødlidende og ville gå kon-
kurs, såfremt de var små
selvstændige selskaber. Det
skriver INI's direktør.
Landsstyremedlemmet har
studset over denne formule-
ring, og har fået at vide, at
det drejer sig om en fjerdel af
afdelingskontorerne, der har
det økonomisk dårligt.
Til gengæld er der nogen
afdelinger, der har overskud,
men det må ikke bruges til at
redde afdelinger med under-
skud.
I en bekendtgørelse om
lejefastsættelse fremgår det
klart, at INI ikke bare må
afholde sig fra at flytte rundt
med afdelingens penge, men
også med den enkelte ejen-
doms penge.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG