Atuagagdliutit - 15.04.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 15. APRIL 1999-15
Jaakup emuttani Line (saamerleq) Sonja-lu naajap manniinik kalerseqatigisimallugit.
Jakob med barnebarnet Line (tv) og Sonja bar samlet mågeæg.
naive, men det var sjældent,
de fik tingene galt i halsen,
siger Jakob.
Fornæs Fyr
- Senere viste det sig, at kut-
teren var for stor til det fjord-
fiskeri, vi brugte den til. Den
var ikke rationel, og vi tog
derfor til Danmark og solgte
den - ned til Fomæs fyr og alt
det der - og købte to mindre
kuttere i stedet.
I samme periode fiskede
jeg fra Hirtshals og lærte en
del om fiskeriets mang-
foldighed. Efter nogle år med
både dansk og grønlandsk
fiskeri solgte Jakob sine
fiskerimæssige aktiver og
faldt tilbage på det erhverv,
hans mor havde beredt ham.
I 1968 tog han skipper-
eksamen, og sammen med
Barselaj Ezekiassen blev han
tolk på Søfartsskolen i Es-
bjerg. De kom begge tilbage
i 1970 og indgik i lærer-
teamet på skipperskolen/
fagskolen.
Det blev til ti spændende
år, hvor Jakob Poulsen sam-
men med en dansk kollega
repræsenterede lærerrådet i
arbejdet med at skabe or-
dentlige løn- og ansættelses-
forhold for den fortrinsvis
grønlandske lærerstab på
skolen.
Konsulent
Efter skipperskolen blev
Jakob Poulsen tilknyttet kon-
sulentformidlingen. Det star-
tede blandt andet med koor-
dineringen af Christian
Høy’s fiskeriundersøgelser
på Østkysten og udviklede
sig derefter til et omfattende
konsulentarbejde langs hele
den grønlandske kyst.
Efter et par år som vice-
direktør i erhvervsdirekto-
ratet flyttede han til Royal
Greenland og blev hurtigt
bemandingschef.
Når han så hurtigt forlod
hjemmestyreadministratio-
nen skyldes det alene den
omstændighed, at han ikke
følte, det var hans rette hylde.
- Hvis de var indstillet på
at beholde mig, er jeg ikke
sikker på, at jeg kunne til-
byde dem fuld valuta for løn-
nen, siger Jakob, som derfor
sagde op til fordel for et eller
andet, der havde mere med
mennesker at gøre.
Menneskejob
Sådan et job fandt han i Ro-
yal Greenland. Dengang var
der heftig debat om, at traw-
lerdivisionen ikke brugte
grønlandske skippere. Det
var derfor nærliggende, at
Jakob med sin baggrund fra
skipperskolen og sin erfaring
som fisker blev ansat i Royal
Greenland for at iværksætte
en grønlandsk kandidat-
uddannelse, der skulle sikre
flere grønlandske trawler-
skippere.
- Det er ikke gået særlig
godt med uddannelsen, for-
tæller Jakob. - Af de syv, vi
har haft ansat, er kun én til-
bage, forklarer han. - Én
droppede ud, fordi hans for-
lovede var blevet gravid, og
han ikke ville være for længe
væk fra hende ad gangen. To
andre klarede ikke kravene
på søfartsskolen i Danmark,
især indenfor matematik og
fysik. Andre igen gad bare
ikke mere.
- Men ham, vi har tilbage,
er fænomenal, siger Jakob
Poulsen, som desuden me-
ner, at det er et problem for
uddannelsen, at GU-elever
og studenter ikke tænker i
søværts baner, mens de går i
skole. For at ændre det, må
der orienteres om uddannel-
sen på et tidligere tidspunkt.
De unge skal være klar over,
at man ikke bare kan blive
jurist eller økonom med en
studentereksamen. Der er
også muligheder for den, der
er til frisk luft og saltvand.
Mennesker og minder
Jakob Poulsen er en ualmin-
deligt dygtig og udholdende
purschjæger, der altid kom-
mer hjem med lige så meget
vildt som vi andre har tilsam-
men. Og det er ikke kun på
grund af de stærke ben og
seje lunger. Han ved også
præcis, hvor ryperne, harerne
og rensdyrene gemmer sig.
Det er ikke uden grund, at
han mindes 1970’eme med
særlig glæde. Dengang kun-
ne vennerne følge trop, og
den næsten ugentlige jagttur
vinteren igennem var en kær-
kommen og hyggelig afbry-
delse fra ræset i dagligdagen.
Minderne derfra er mange,
og vi har ikke plads til dem
alle. Der var for eksempel
dengang, undertegnede var
ved at omkomme nedgravet i
sneen i et Herrens vejr på
Nordlandet, mens Jakob i en
hytte en halv snes kilometer
derfra ikke kunne dy sig for
at sige, at havde det være
ham, så var han med sikker-
hed nået hjem til konen om
natten.
Der var også dengang,
præsten Tom Killeen havde
camoufleret sin bourbon i en
tom flaske af mærket »alter-
vin«.
Eller dengang Friers kone
Hanni drattede i vandet fra
trawlerkajen, mens Frier
drog afsted på rypejagt og
lod den gennemblødte Hanni
finde hjem i 12 graders kulde
og uden nøgle til lejligheden.
Der er historier nok, grote-
ske, morsomme. Anekdoter
om venner, der lever i bedste
velgående, og om dem, der er
gået bort. Mange har været
en del af Jakobs liv. Men
ikke uden, at han har fået sat
et eftertrykkeligt fingeraftryk
på deres.
Nu har han Margrethe med
Sonja og Susanne og Cuno
med børnebørnene Line, Ivik
og Mira. Af dem er det nok
kun Sonja og Susannes
unger, der kan rende fra ham
- eller træne sig op til det.
Hvis de gør noget ved sagen.
Af Jens Brønden
Aberdeen-imut ilisimasassarsiomermit. På studietur i Aberdeen.
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO