Atuagagdliutit - 06.05.1999, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAM AN NGO RNEQ 6. MAJ 1999 -5
KANUKOKA foreslår nyt Lønnævn
Specielt under lærerkonflikten levede landsstyret ikke op til
samarbejdsaftalen på lønområdet mellem hjemmestyret og kommunerne
KANUKOKA-p kommunini sulisut aningaasarsiaat pillugit
isumaqatiginninniamemi tusamiarneqartannginnini
qatsulluiimarpaa. Taamaammat siulersuisut, siulittaasoq
Edvard Møller siuttoralugu Aningaasarsiat pillugit Ataatsi-
miititaliamik pilersitsisoqarnissaanik siwmersuuteqarpiit.
KANUKOKA er træt af ikke at blive hørt i forbindelse med
lønforhandlinger for kommunernes ansatte. Bestyrelsen
med formand Edvard Møller i spidsen foreslår derfor,
at der etableres et nyt Grønlands Lønnævn.
(LRH) -1 weekenden mødes
landets ledende kommunal-
politikere til delegeretmøde i
kommunernes landsforening,
KANUKOKA. I løbet af to
dage skal medlemmerne
blandt andet drøfte forslag til
et nyt bloktilskudssystem,
forslag om at borgmestre
skal være fødte medlemmer
af landsforeningen, forslag
til ændring af samarbejdet
med boligselskabet INI og
forslag til et nyt »Grønlands
Lønnævn«.
Forslaget til et nyt »Grøn-
lands Lønnævn« kommer
fra Ammassallip Kommunia,
som har foreslået, at der sker
en fornyet drøftelse af
spørgsmålet om overtagelse
af forhandlingsretten for
kommunalt ansatte.
Bestyrelsen giver Ammas-
sallip Kommunia ret i at det
er- nødvendigt.
- Landsstyret har ikke
levet op til hverken ånden
eller bogstavet i samrådsafta-
len - specielt ikke under for-
handlingerne om løsning af
lærerkonflikten i 1998.
Landsforeningen måtte kon-
statere, at der overhovedet
ikke blev taget hensyn til de
mange høringssvar, som
landsforeningen gav under
forhandlingerne. Landsstyret
har således ikke levet op til
sine løfter om at øge kommu-
nernes beslutningskompeten-
ce inden for de gældende
rammer. Det er derfor af
afgørende betydning, at
kommunernes indflydelse på
overenskomst- og aftalefor-
nyelser styrkes.
Hjemmestyret siger nej
Siden 1991 har kommuner-
nes indflydelse ved overens-
komst- og aftalefornyelser
været baseret på en samråds-
aftale mellem landsstyret og
KANUKOKA. Aftalen inde-
bærer, at landsstyret indgår
og opsiger kollektive over-
enskomster og aftaler ved-
rørende løn- og ansættelses-
forhold for ansatte i den
offentlige forvaltning og
virksomheder under hjem-
mestyret og kommunerne.
I 1996 drøftede kommu-
nerne første gang mulighe-
den for at »tilbagetage« for-
handlingsretten, men lands-
styret afviste at lade kommu-
nerne overtage forhandlings-
retten for kommunernes an-
satte. Landsstyret gav udtryk
for, at man var indstillet på at
drøfte, hvorledes kommuner-
nes beslutningskompetence
kunne øges inden for de gæl-
dende rammer. Landsstyret
henviste til en landstingsbe-
slutning om, at landsstyret så
vidt muligt i større omfang
end hidtil indgår rammeafta-
ler, hvad angår løn- og øvri-
ge ansættelsevilkår for kom-
munernes ansatte.
Det er KANUKOKA’s
vurdering, at det ikke vil
være muligt at opnå tilslut-
ning til, at kommunerne
overtager forhandlingsretten
for kommunernes ansatte.
Grønlands Lønnævn
Derfor foreslår landsforenin-
gen, at Grønlands Lønnævn
etableres, som et nyt organ,
der skal indgå kollektive
overenskomster og aftaler
for såvel hjemmestyret som
de grønlandske kommuner.
Bestyrelsen forelår de
delegerede, at de giver besty-
relsen mandat til at optage
forhandlinger med landssty-
ret om etablering af Grøn-
lands Lønnævn.
Ved etablering af et »uaf-
hængigt« Lønnævn vil lands-
foreningen blive en ligevær-
dig part ved overenskomst-
og aftalefornyelser. Det vil
give kommunerne øget ind-
flydelse på forhandlingerne,
samtidig med at der sikres en
koordination af den samlede
lønudvikling og lønpolitik i
Grønland.
INI og kommunerne
Ligeledes på baggrund af
forslag fra Ammassallip
Kommunia, som er godt og
grundigt træt af samarbejdet
med boligselskabet INI, skal
de delegerede på KANUKO-
KA’s delegeretmøde drøfte
boligområdet og boligselska-
bet INI.
Tiden er nemlig inde til en
drøftelse af, hvorvidt der skal
ske tilpasninger eller juste-
ringer af aftalegrundlaget,
sådan som det blev besluttet,
da aftalen med INI blev ind-
gået i 1994, mener KANU-
KOKA.
Selvom KANUKOKA har
gjort landsstyret opmærksom
på dette punkt, er evalue-
ringsarbejdet endnu ikke
begyndt, ja, landsforeningen
har slet ikke fået en reaktion
på henvendelserne, som sidst
skete i december måned sid-
ste år.
Særdeles beklageligt
KANUKOKA har spurgt
kommunerne om deres erfa-
ringer med INI. På baggrund
af henvendelser fra syv kom-
muner konkluderer KANU-
KOKA, at det findes særdel-
ses beklageligt, at bygnings-
massen generelt ikke har fået
foretaget udvendig vedlige-
holdelse, siden administrati-
onen overgik til INI. Det
betyder en stærk forringelse
og værditab af boligmassen.
KANUKOKA kan efter
kommunernes besvarelser
konkludere, at der generelt
mangler tilbagemeldinger
om langsigtede vedligehol-
delsesplaner og opfølgning
på dem. I den forbindelse
meddeler de forskellige
kommuner, at kommunerne
og INI ikke er enige om,
hvad der falder ind under
definitionen »almindeligt
vedligehold« og definitionen
»særlig vedligehold«. Kom-
munerne gør samtidig op-
mærksom på, at der bør tages
højde for geografisk og kli-
ma forårsagede niveaufor-
skelle i vedligeholdelsesbe-
løbene.
Et par af kommunerne me-
ner også, at serviceringen fra
INI's side i bygderne ikke er
god nok. Kommunerne me-
ner, at det skyldes, at bygder-
ne »fjernstyres« ligesom
bygdebestyrelserne føler, at
de er helt uden indflydelse på
boligsituationen.
På baggrund af disse om-
stændigheder foreslår KA-
NUKOKA, at de delegere
beslutter, at bestyrelsen hen-
stiller til landsstyret, at eva-
lueringsarbejdet skal begyn-
des snarest, så arbejdet med
at udarbejde klare og entydi-
ge retningslinier kan komme
igang. Det betyder blandt
andet, at der skal klare regler
for, hvem der er den egentli-
ge ansvarlige for bygnings-
massen, og at der skal gøres
noget ved problemerne om-
kring den manglende udven-
dige vedligeholdelse af byg-
Aningaasarsiat pillugit ataatsimiititaliortoqarli
Pingaartumik ilinniartitsisullu saqitsaanermi Namminersornerusut kommunillu isumaqatigiissutaat
naalakkersuisunit eqquutsinneqanngilaq
(LRH) - Sapaatip akunnerata
naanerani kommunini politi-
kerit siuttui KANUKOKA-p
aallartitanik ataatsimiititsine-
rani peqataassapput. Ullut
marluk ingerlanerini ilaasor-
tat oqaluuserisassaat ilaatigut
tassaassapput ataatsimoortu-
mik tapeeriaasissatut siiin-
nersuut, borgmesterit pin-
ngitsooratik kattuffimmi i-
laasortaasarnissaannik siun-
nersuut, inissiaatileqatigiiffi-
up INI-p suleqatigineqarne-
rata allannguutissaatut siun-
nersuut aama »Kalaallit Nu-
naanni Aningaasarsiat Pillu-
git Ataatsimiititaliamik« pi-
lersitsinissamut siunersuut.
»Aningaasarsiat Pillugit
Ataatsimiititaliamik« pilersit-
sinissamut siunnersuut Am-
massallip Kommunianeersuu-
voq, tassanilu siunnersuuti-
gineqarpoq kommunimi suli-
sut sinnerlugit isumaqatigin-
ninniarsinnaatitaaneq nutaa-
mik oqallisigineqassasoq.
Tamatuma pisariaqartinne-
qameranik siulersuisut Am-
massallip Kommunia taper-
serpaa.
- Naalakkersuisut - pinga-
artumik 1998-imi ilinniartit-
sisullu saqitsaassutit aaqqin-
niarlugit isumaqatiginniarne-
rit nalaanni - isumasioqati-
giittarnissamik isumaqati-
giissummi allassimasunik a-
nersaavanilluunniit malin-
ninngilluinnarput. Kattuffiup
maluginiarpaa tusarniaaner-
nut akissuterpassuit isuma-
qatigiinniarnerit nalaanni
Kattuffiup akissutigisarsima-
sai sunnguamilluunniit tu-
saaniarneqanngilluinnarsi-
masut. Naalakkersuisut taa-
maalillutik aalajangiinerni
kommunit annerusumik o-
qaasissaqaqataalernissaannik
killiliunneqartut iluanni neri-
orsuutitik eqquutitinngilaat.
Taamaattumik kommunit i-
sumaqatigiissutinik nutarte-
rinemi annerusumik sunniu-
teqamissaasa nukittorsamis-
saat pingaarluinnartuuvoq.
Itigartitsipput
1991-imili kommunit isuma-
qatiginniniartamemut isum-
aqatigiissutillu nutarterne-
qamerinut sunniuteqartame-
rinut, Namminersomerullu-
tik Oqartussat KANUKO-
KA-llu akornanni siunnerso-
qatigiittamissamik isumaqa-
tigiissut tunngavigisalerpaat.
Isumaqatigiissutip atuutiler-
neratigut, naalakkersuisut
ataatsimoorluni isumaqatigi-
issusiomemi pisortat inger-
latsiviini aamma Namminer-
sornerusuni kommuninilu
sulisut aningaasarsiaqartitaa-
nikkut atorfeqarnermilu atu-
gassarisaat pillugit isumaqa-
tigiissutit atortussanngortit-
tarlugillu atorunnaarsitsisin-
naalerpaat.
1996-imi kommunit siuller-
meerlutik isumaqatiginninni-
arsinnaatitaanermik »utertit-
sisinnaaneq« oqallisigaat, ta-
matumunngali naalakkersui-
sut itigartitsipput. Naalakker-
suisulli oqaatigaat kommunit
qanoq ilillutik aalajangiisin-
naassusiat killissarititaasut i-
luanni allilemeqarsinnaaner-
soq oqaluuserissallugu pia-
reersimallutik. Naalakkersui-
sut ilaatigut inatsisartut aalaja-
ngernerat innersuussutigaat,
naalakkersuisut sapinngisa-
mik maannakkomit annertu-
nerusumik killissaliillutik isu-
maqatigiissusiortassasut,
kommunini atorfillit aningaa-
sarsiatigut atorfeqartitaaner-
milu atugassarititaasutigut a-
tugarisaat pineqarlutik.
KANUKOKA-p naliliine-
ra malillugu kommunit kom-
munini atorfilinnik isumaqa-
tiginninniarsinnaatitaaner-
mik tigusinissaat akueritis-
sallugu ajomassaaq.
Aningaasarsiat pillugit
ataatsimiititaliaq
Taamaammat kattuffik siun-
nersuuteqarpoq Kalaallit Nu-
naanni aningaasarsiat pillugit
ataatsimiititaliamik pilersit-
sisoqassasoq, taassumalu
Namminersomerusuni kom-
muninilu atugassanik ataatsi-
moorluni isumaqatigiissutis-
sat isumagisassagai.
Siulersuisut akissarsiat pil-
lugit ataatsimiititaliamik pi-
lersitsinissamik naalakkersu-
isunut isumaqatiginninniar-
nissaminut pisussaaffiler-
neqarnissaminik aallartitanut
qinnuteqarput.
»Arlaannulluunniit atan-
ngitsumik« aningaasarsiat
pillugit ataatsimiititaliamik
pilersitsinermi kattuffik ator-
feqarnermi aningaasarsiati-
gut atugassarititaasut pillugit
isumaqatiginninnerni nali-
giimmik peqataasassalis-
saaq. Kommunit taamaalillu-
tik isumaqatiginninniarner-
nut annertunerusumik sun-
niisinnaalissapput, taamatul-
lu Kalaallit Nunaanni akis-
sarsiat ineriartornerannik po-
litikkimillu ataqatigiissaari-
soqarnissaa qulakkiissallugu.
INI kommunillu
Aamma Ammassallip Kom-
munianit, inissiaatileqatigiif-
fik INI-mik suleqateqarner-
minik kipiluttunartorsiorlu-
innalersimasumit siunner-
suut tunngavigalugu KANU-
KOKA-p aallartitanik ataat-
simiititsinerani ineqarneq
INI-lu oqallisigineqassapput.
Tassami 1994-imi INI-mut
isumaqatigiissuteqarnikkut
aalajangemeqartutut isuma-
qatigiissummi tunngaviusu-
nik naleqqussaanissamut ilu-
arsiissuteqarnissamulluunniit
piffissanngortoq, KANU-
KOKA isumaqarpoq.
KANUKOKA-p tamanna
pillugu naalakkersuisut eq-
qaasissimagaluaraat, naliler-
suineq suli aallartissimanngi-
laq, allaammi kattuffiup
saaffiginnissutai, kinguller-
mik siorna decemberip
qaammataani pisut akineqar-
simanngillalluunniit.
Ajuusaarnarluinnarpoq
KANUKOKA-p kommunit
INI pillugu misilittagaannik
apersorsimavai. Kommuni-
nut arfineq marlunnut saaffi-
ginnissutit tunngavigalugit
KANUKOKA naliliivoq, a-
qutsinerli INI-mut tunniun-
neqarmat inissiaatit tamak-
kiisumik silataat aserfallat-
saalineqarsimanngimmata
tamanna ajuusaarnarluinnar-
toq. Tamatuma kingunerisaa-
nik init aserfallangaatsiarsi-
mapput nalikillingaatsiarsi-
mallutillu.
Kommunit akissutaat tun-
ngavigalugit maanna KA-
NUKOKA-mit paasineqarsi-
malerpoq, siunissaq ungasis-
soq eqqarsaatigalugu aserfal-
latsaaliinissamut pilersaaru-
tinik taakkuninngalu maleru-
aanissamik amigaateqarto-
qartoq. Tamatumunnga ata-
tillugu kommunit assigiin-
ngitsut nalunaaruteqarput i-
nissiat »nalinginnaasumik«
aamma »immikkut« aserfal-
latsaaliinermi suut pineqar-
nersut kommunit INI-llu isu-
maqatigiinngissutigigaat.
Tamatuma saniatigut kom-
munit erseqqissaatigaat aser-
fallatsaaliinissamut aningaa-
saliinermi sumi inissisima-
neq silaannarlu apeqqutaatil-
lugu pitsaassutsit assigiin-
nginnerat eqqarsaarigineqar-
tariaqartoq.
Aamma kommunit marlus-
suit isumaqarput, nunaqarfiit
INI-mit sullinneqamerat pits-
aavallanngitsoq. Kommunit
isumaat malillugu nunaqarfiit
»ungasianiit aqunneqarput«,
taamatullu nunaqarfiit siuler-
suisui ineqarnerup tungaa-
tigut sunniuteqarsinnaanngil-
luinnartutut misigisimallutik.
Tamakku tunngavigalugit
KANUKOKA siunnersuute-
qarpoq, nalilersuinerup piaar-
tumik aallartinneqarnissaa
naalakkersuisunut innersuus-
sisoqamissaa aalajangiiffigis-
sagaat, maleruagassanik ersa-
rissunik assigiinnillu sulia-
qameq aallartissinnaanias-
sammat. Tamatuma ilaatigut
kingunerisaanik ersarissunik
maleruagassaqalissaaq, kik-
kut illuutinut akisussaasuu-
nersut, aammalu illut silataa-
sa aserfallatsaalineqarsiman-
nginnerinut qanoq iliortoqar-
sinnaanersoq.
ASS./FOTO: AG-P TOQQORSIVIA/AG-ARKIV