Atuagagdliutit - 06.05.1999, Qupperneq 6

6 • TORSDAG 6. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Kalaallit Nunaanni inissianik iluarsartuussinissarsuaq 3,1 milliarder Det vil koste 3,1 milliard kroner, at renovere boligerne i Grønland,
koruuninik akeqassasoq atorfdlit oqarput. siger embedsmandene.
Iluarsaassinissarsuarmut
nalunaamsiaq qaamasortaqanngilaq
Qallunaat kalaallillu naalakkersuisui 3,1 milliarder koruuninik aningaasaliinissamik
isumaqatiginninniarput
KØBENHAVN(CSL) - As-
sigiinngitsunik suliallit mi-
sissuisitaat, kalaallinik qallu-
naanillu atorfilinnik ilaasor-
talik, qaammatini kingullerni
Kalaallit Nunaanni iluarsaas-
sassatut pisariaqartitanik mi-
sissuisinneqarsimasoq qanit-
tukkut nalunaarusiamik tun-
niussivoq, misissuinerullu i-
nernera aarlerissutaareersu-
tut aningaasat tungaasigut i-
sumalluarnaatsortaqaqaaq.
Nalunaarusiaq 40-nik qup-
pernilik suli tamanut amma-
sumik saqqummiunneqan-
ngilaq. AG-lli paasisai malil-
lugit misissuisitat immikkut
iiisimasallit oqaatigaat, inis-
siat, suliffeqarfiit innaalla-
gissiorfiillu aserfallassimaqi-
sut, ukiut 15-it tulliuttut i-
ngerlanerini naapertuuttun-
ngorlugit iluarsineqassappata
3,1 milliarder koruuninik a-
ningaasaliisoqarnissaa pisa-
riaqassasoq.
Inissianik iluarsaassinis-
sarsuaq aningaasartuuteqar-
fiunerpaassagunarpoq, taak-
tværfaglige undersøgelses-
gruppe af grønlandske og
danske embedsmænd, der de
seneste måneder har kulegra-
vet renoverings-behovet i
Grønland, har netop afleveret
deres rapport, og resultatet er
lige så økonomisk dystert
som frygtet.
Den 40 sider lange rapport
er ikke offentliggjort officielt
endnu. Men ifølge AG’s
oplysninger bekræfter eks-
pertgruppen, at der bliver
brug for investeringer på 3.1
milliarder kroner, såfremt de
mange miserable boliger,
institutioner og elværker skal
bringes i forsvarlig stand
inden for de kommende 15
år.
Den største udgiftspost bli-
ver renoveringen af boliger-
kulu amerlanerpaartaat Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat pigaat. Tamannali peqqu-
taarpiarluni tulleriiaarinermi
innaallagissiorfiit pingaar-
nerpaatinnissaat aallarniutaa-
sinnaavoq, taakku iluarsaan-
neqarnissaminnut pisariaqar-
titsiffiunerpaammata.
Taarsigassarsisinnaaneq
taperneqarsinnaanerlu
Nalunaarusiami politikkik-
kut mianernartinneqartoq i-
laatinneqanngilaq, tassa ani-
ngaasalersuinissamut tun-
ngasoq - Kalaallit Nunaata
Danmark-illu avisseqatigiin-
nissaannut pilersaarut.
Nalunaarusiap naatsorsuu-
siorfigineqamerani qallunaat
naalagaaffiata immikkut ta-
piissutissai ilaatinneqanngil-
lat. Akerlianik 3,1 milliarder
koruunit taakku Namminer-
sornerullutik Oqartussat uki-
uni 15-ini tulliuttuni ukiumut
300 millioner koruuninik im-
mikkoortitsisarnissaannut
naammaapput - ukioq man-
ne, der stort set kun ejes af
Hjemmestyret. Men derfor
kan det godt være, at man i
prioriterings-planen vil starte
med at koncentrere sig om
el-værkeme, da de mest af alt
trænger til en renovering.
Låne- og støttemulighed
Rapporten indeholder ingen
konklusion på det politisk,
ømtålelige finansierings-
spørgsmål - en fordelings-
nøgle mellem Grønland og
Danmark.
I rapportens beregninger
indgår der ikke ekstra tilskud
fra den danske stat. Tværti-
mod passer de 3.1 milliarder
kroner meget godt til, at
Hjemmestyret inden for en
15-årig tidsramme selv af-
sætter 300 millioner kroner
til opgaverne om året - et
nalu missingersuusiornermi
taama amerlatigisunik im-
mikkoortitsisoqareerpoq. Na-
lunaarusiamili aningaasaler-
suinissamut periarfissanipi-
gineqareersuni assigiinngit-
sut innersuussutigineqarput.
llaatigut naalagaaffiup qu-
larnaveeqqusiiffigisaannik a-
vatangiisinut, eqqissisitsiner-
mut patajaallisaanermullu a-
tugassatut taaneqartartunik
taarsigassarsisinnaaneq atui-
sinnaanerlu tikkuarneqarpoq.
Konto taanna annertunerusu-
mik nunanut kangillemiittu-
nut atorneqartarsimavoq, ki-
siannili aamma Kalaallit Nu-
naanni iluarsartuussinissar-
suarnut atomeqarsinnaalluni,
tassami illut amerlasuut aser-
fallalluinnarsimapput avata-
ngiisinullu ulorianartorsior-
titsillutik.
Qallunaat
akisussaaqataanerat
Suliassaqarfinnit assigiin-
ngitsunit misissuisitaq sioma
kalaallit naalakkersuisui mil-
beløb der allerede er afsat på
dette års budget. Men rap-
porten anviser dog forskelige
finansierings- muligheder
inden for de eksisterende
rammer.
Der peges blandt andet på
statsgaranterede lån og
anvendelsen af midler fra
den såkaldte miljø- freds- og
stabilitetsramme. En konti,
der hovedageligt har været
anvendt til Østlandene, men
som også kan anvendes til
renoveringer i Grønland, for-
di flere af bygningerne er i
slemt forfald og truer mil-
jøet.
Dansk medansvar
Den tværfaglige undersøgel-
sesgruppe blev nedsat på for-
anledning af den danske
regering, efter landsstyret
liarderpaalunnik aningaasa-
lersuinissamut ikioqqullutik
saaffiginnimmata, qallunaat
naalakkersuisuisa pilersip-
paat. Aningaasaqarnikkut pi-
soq annertooq, nutaanik illu-
liortiternissamut pisariaqar-
titsilluinnarnerup nalaani
Namminersornerullutik O-
qartussat aningaasaqameran-
nut ajalusoortitsisinnaasoq.
Qallunaat naalakkersuisui
ajomartorsiutip misissornis-
saanut akuersipput, kisiannili
aatsaat namminneq naatsor-
sueqqaarumallutik, taakkulu
maanna naammassisimaler-
put.
Kalaallit naalakkersuisuisa
oqariartuuteqarnerani pi-
ngaamerujuarsimavoq qallu-
naat naalakkersuisuisa ani-
ngaasatigut akisussaaqataasa-
riaqamerat, illut amerlasuut
Namminersornerullutik Oqar-
tussat naalagaaffimmit tigu-
gamikkik ilimagisamit aser-
fallassimanerusimammata.
Maannamut qallunaat naa-
lakkersuisuini ilaasortat siu-
sidste år søgte hjælp til milli-
ard-finansieringen. En øko-
nomiske lavine, der i kombi-
nation med det akutte behov
for nybyggeri kan risikere at
kuldsejle Hjemmestyrets
økonomi.
Regeringen indvilligede i
at se på problemet, men ville
først foretage deres egne
beregninger, der altså fore-
ligger nu.
Essensen i budskabet har
fra landsstyret hele tiden
været, at den danske regering
må tage et økonomisk med-
ansvar, fordi mange af de
bygninger, Hjemmestyret
overtog fra staten i sin tid,
har vist sig at være i langt
dårlige stand end antaget.
Hidtil har danske rege-
ringsmedlemmer dog været
yderst forsigtige med at love
moortumik neriorsuuteqar-
nissaq mianersuussimavaat.
Taamaakkaluartoq isumallu-
artoqarpoq, tamatumanilu
naalakkersuisunut siulittaa-
sup Jonathan Motzfeldt-ip o-
qariartuutai kisimik tunnga-
viupput. Qallunaat naalak-
kersuisui ataatsimeeqatigisa-
reerlugit arlaleriarluni oqaa-
tigaa, Danmark-ip aningaa-
satigut akisussaaqataarusun-
nissaa isumalluarfigalugu.
Sapaatip akunnerani matu-
mani qallunaat naalakkersui-
sui aningaasalersueriaasissaq
pillugu inaarutaasumik aala-
jangereertussaapput. Tassa-
mi iluarsartuussinissarsuaq
pillugu oqaluuserisassaq qa-
nittumi inatsisartut ataatsi-
miinnissaanni oqaluuserisas-
sanut ilanngunneqarsima-
voq, suliarlu pimoorullugu i-
ngerlanneqassappat qallu-
naat naalakkersuisuisa isum-
mernerat piareersimasussaa-
voq.
noget på forhånd. Når der
alligevel er grund til en vis
optimisme, baserer det sig
udelukkende på landsstyre-
formand Jonathan Motz-
feldts udmeldinger. Han har
efter møder med den danske
regering gentagende gange
sagt, at han ser optimistisk
på, at Danmark vil tage et
økonomisk medansvar.
Allerede i denne uge ven-
tes den danske regering at
tage endelig stilling til finan-
sieringenen. Renoverings-
spørgsmålet er nemlig sat på
dagsordenen på den snarlige
landstingssamling og en ser-
iøs behandling kræver, at den
danske regerings holdning
ligger klar her.
Nipisat suaat
nappartanik
1000-
inik amerlivaat
(LB)- Ukiormanna Nuka
A/S-imut nipisat suaanik
tunineqarsinnaasut 300
tons-iussasut naatsorsuuti-
gineqarpoq, 200 tons-it
nammineq tunisassiorfim-
minut sinneruttullu 100
tons-it Royal Greenlandip
tunisassiorfiinut, taama
qanittumi isusioqatigiitto-
qarsimasoq tusagassiutiti-
gut nalunaarutigineqarpoq.
Nipisat suaanik tunisineq
1999-imi pitsanngoriaate-
qartinneqamiarpoq. Nu-
natsinni nipisat suaanik
pisiortornissamut annertu-
saaneq pissuteqarpoq, Is-
landimi tamakkunannga
pisiortorneq annikillisar-
neqarujussuassammat, ni-
oqqutissianik allanik pi-
moorussiniameq pissutaal-
luni. Siusinnerusukkut ni-
pisat suaat nappartat
10.000-iusaraluartut
2.000-inut apparniarneqar-
put. Taamatut iliorniarneq
Nuka A/S-imut pitsaaqu-
tinngussaaq, tassami Is-
landimiut tuniniaavigisar-
tagaasa ilaat tiguniarneqar-
mata.
Nuka A/S aamma Royal
Greenland nipisat suaanik
pisiortorsinnaanerminnut
isumaqatigiissuteqaqqam-
merput. Ukiormanna Nuka
A/S-ip tunisassiorfiini u-
kunani pisiortorfiussapput:
Arsuk, Qeqertarsuatsiaat,
Nuuk, Atammik, Napasoq,
Kangaamiut, Itilleq, Attu,
Niaqornaarsuk, Ikerasaar-
suk, Akunnaaq kiisalu Qe-
qertarsuup nunaqarfituaa
Kangerluk. Nuka A/S-i-
miinnarli nipisat suaanik
tunisoqartassanngilaq,
aamma periarfissaavoq il-
loqarfinni makkunani
Royal Greenlandip tuni-
sassiorfiini nipisat suaanik
tunisisinnaanissaq: Paa-
miut, Maniitsoq, Sisimiut,
aamma Aasiaat.
Fiskerirådet
får ny formand
(LB) - Fiskerirådet fik i
sidste måned ny fomand.
På det første møde ved års-
skiftet blev Aalunnguaq
Olsen, sekretariatschef i
KNAPK, udnævnt som
formand, og som afløser
Petrus Biilmann. Som
næstformand udnævntes
direktør i erhvervsdirekto-
ratet Peder Munk Peder-
sen.
Ifølge vedtægterne for
fiskerirådet skal for-
mandsposten besættes af
KNAPK og APK hvert
andet år. I denne periode er
det altså KNAPK, der har
formandsposten. Direktør
for erhversdirektoratet er
født næstformand i fiskeri-
rådet. Fiskerirådets årlige
møder fortsætter, og dets
opgave er at høre fiskernes
og andre interessegruppers
meninger, og disse bliver
videresendt til landsstyret.
Ingen lyspunkter i renoverings-rapport
Regering og landsstyre til forhandling om finansiering af 3.1 milliard kroner
KØBENHAVN(CSL) Den