Atuagagdliutit - 06.05.1999, Qupperneq 8

8 • TORSDAG 6. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Modstand mod
slagtning af
sundhedsnævn
Forslaget til Landstinget om
nedlæggelse af sundhedsnævnene
og Det Forebyggelsespolitiske
Rad vil skabe uligheder i
sundhedsbetjningen
(LRH) - Demokratiet bliver
smadret, og det samme sker
med det samarbejde, der
igennem nogle år nu er opar-
bejdet mellem kommunerne
og sundhedsvæsenet.
Formanden for Det Fore-
byggelsespolitiske Råd, Am-
se Svane Johansen, kommer
med denne harmdirrende be-
mærkning i forbindelse med
forslaget fra direktoratet for
sundhed om at nedlægge
sundhedsnævnene og dermed
også Det Forebyggelsespoli-
tiske Råd, som er et overord-
net organ for sundhedsnæv-
nene. Hver kommune har et
sundhedsnævn og et medlem
af nævnet mødes en gang om
året i Det Forebyggelsespol-
tiske Råd, hvor landets sund-
hedstilstand drøftes.
- At nedlægge nævnene og
rådet er en embedsmandsbe-
slutning. Det er ikke en be-
slutning, der er truffet poli-
tisk, mener Åm'se Svane Jo-
hansen.
- Beslutningen er truffet af
embedsmænd Paarisa, fordi vi
er for besværlige for dem. Vi
kritiserer deres arbejde og
peger på andre måder at gøre
tingene bedre. Vi har tit udtalt,
at tingene bliver gjort alt for
meget ud fra europæiske for-
udsætninger - blandt andet
ved blot at oversætte kampag-
ner. Og se bare på den alko-
holkampagne, der i øjeblikket
kører i KNR-TV. Er det grøn-
landsk tankegang, at man får
folk til at holde op med at
drikke ved at vise flasker, der
agerer mennesker, spørger
Åm'se Svane Johansen.
Ens forhold i landet
- Og misforstå mig ikke. Jeg
kæmper ikke for at sund-
hedsnævnene og Det Fore-
byggelsespolitiske Råd skal
bevares for, at jeg kan behol-
de min formandspost. Jeg
mener bare, at det er meget
vigtigt, at de sundhedsmæs-
sige forhold i landet er ens. I
forslaget gøres der opmærk-
som på, at kommunerne kan
fortsætte sundhedsnævnene,
hvis de vil.
-1 dag er det blot sådan, at
der er godt fungerende nævn
og nogle, der fungerer knap
så godt. De der ikke fungerer
så godt har her en god anled-
ning til at stoppe forsøget
med at køre godt. Og på den
måde får vi forskellige sund-
hedsforhold i landet, mener
Årnse Svane Johansen.
Åm'se Svane Johansen
indrømmer, at der findes fle-
re sundhedsnævn, der ikke
fungerer optimalt. Og det er
da også baggrunden for
direktoratet for sundheds for-
lsag til at opløse dem.
- Det Forebyggelsespoliti-
ske Råd er opmærksom på,
at nævnene ikke alle steder
fungerer lige godt. Det er da
også baggrunden for, at vi er
kommet med en række for-
slag til, hvad man kan gøre
for at styrke nævnene, så de
kan fungere så optimalt som
muligt, fortæller Åm'se Sva-
ne Johansen.
Et af problemerne er ifølge
Det Forebyggelsespoltiske
råd, at fordningen om sund-
hedsnævnene kræver, at det
er chefdistriktslægen, der
indkalder til det første møde,
ligesom han er sekretær for
nævnet.
- De store problemer med
mangel på læger gør, at det
kan være en svær opgave at
få tid til sundhedsnævnene.
Derfor har vi foreslået, at det
enten bliver sygehusledelsen
eller medarbejdere i kommu-
nen, der får denne opgave.
Det er altså problemer, der
kan løses. Jeg forstår ikke, at
man kan foreslå nedlæggelse
af sundhedsnævnene, når
man ikke har alternativer at
sætte ind, siger Åm'se Svane
Johansen.
Støtte fra Ilulissat
Åm'se Svane Johansen får
stærkt støtte fra forstander på
Ilulissat Sygehus, Doris
Nørgård.
- Folk er langt om længe
blevet vant til, at de kan hen-
vende sig til sundhedsnæv-
nene med ting, de er blevet
opmærksomme på - for
eksempel en kloak, de ikke
er helt trygge ved, en klage
over den lange ventetid på
venteværelset i ambulatoriet
eller manglende undersøgel-
se af gravide. Den mulighed
vil folk ikke længere have,
hvis man nedlægger sund-
hedsnævnene, siger Doris
Nørgård, som iøvrigt er ban-
ge for, at landsstyret vil
miste overblikket over, hvor-
dan sundhedsbilledet i landet
ser ud, hvis man nedlægger
sundhedsnævnene.
- Og så er det ærgerligt, at
arbejdet skal stoppe nu, hvor
samarbejdet mellem kommu-
nen og sygehuset endelig er
begyndt at fungere godt. Det
er ikke et samarbejde man
kan etablere i løbet af kort
tid. Vi har i Ilulissat haft
optimale betingelser med
folk, der er interesserede i at
løse opgaven, alligevel er det
først inden for de sidste par
år, vi kan sige, at det er
begyndt at køre godt, siger
Doris Nørgård.
- Og jeg forstår ikke hvor-
dan man kan give op uden at
forsøge at få nævnene til at
fungere med de forslag, der
er kommet fra Det Forebyg-
gelsespolitiske Råd på at ret-
te tingene op, siger Doris
Nørgård.
Peqqinnissaq pillugu ataatsimiititaliat Ilulissani Sisimiunilu Selvom ikke alle sundhedsnævnene arbejder lige så godt
ataatsimiititaliatut ingerlalluartiginngikkaluit, som i Ilulissat og i Sisimiut, er det ikke grund til at
atorunnaarsiinnarnissaannut tunngavissaqanngitsoq, nedlægge dem, mener formanden for Det
pitsaaliuinermi siunnersuisoqatigiit siulittaasuat Forebyggelsespolitiske Råd, Åm'se Svane Johansen.
Åm'se Svane Johansen isumaqarpoq.
Ataatsimiititaliat atonmnaamissaat
akerlerineqarpoq
Peqqinnissaq pillugu ataatsimiititaliat pitsaaliuinermilu siunnersuisoqatigiit
atorunnaarsinniarlugit Inatsisartunut siunnersuut peqqinnissaqarfimmi
sullissinermi naligiinngittoqalissaaq
(LRH) - Demokrati aserorlu-
innarneqassaaq, aamma
kommunit peqqinnissaqarfi-
ullu akunnerminni suleqati-
giinnerat, ukiut arlallit inger-
lanerini ineriartorsimasoq
taamatut pissaaq.
Pitsaaliuinermi siunnersui-
soqatigiit siulittaasuat, Åm'se
Svane Johansen kamassimar-
pasilluni peqqinnissaq pillu-
gu ataatsimiititalianik pitsaa-
liuinermilu siunnersuisoqati-
giinnik, ataatsimiititalianut
qullersatut inissisimasunik a-
torunnaarsitsiniarluni Peq-
qinnissamut Pisortaqarfim-
mit siunnersuut pillugu taa-
ma oqaaseqarpoq. Kommu-
nit tamarmik immikkut peq-
qinnissaq pillugu ataatsimii-
titaliaqarput, ataatsimiititali-
allu ilaasortaanit ataatsip u-
kiumut ataasiarluni pitsaaliu-
inermut siunnersuisoqati-
giinni ilaasortat ataatsimee-
qatigisarpai, nunami peqqis-
suseq oqalliseqataaffigalugu.
- Åtaatsimiititalianik siun-
nersuisoqatigiinnillu atorun-
naarsitsinissaq atorfillit aala-
jangigaraat. Tamanna poli-
tikkikkut aalajangerneqan-
ngilaq, Åm'se Svane Johan-
sen isumaqarpoq.
- Paarisami atorfillit aala-
jangiisuupput, taakkununnga
ajornakusoorpallaarnerput
peqqutaalluni. Suliaat isor-
nartorsiortarpagut, pitsaane-
rusumillu periaaseqarsinnaa-
nerinik tikkuussuullugit. A-
kuttunngitsumik oqartarpu-
gut suliassat ingerlanneqar-
nerini Europami pissutsit
aallaaviuallaartartut - ilaati-
gut paasisitsiniutit nutsiin-
narneqartarlutik. Imigassar-
mi pillugu paasisitsiniaaneq
maanna KNR-TV-kkut i-
ngerlanneqartoq qiviariarti-
gu. Inuit imerunnaarsinniar-
nerini puiaasat inuusaartin-
neqartut takutittameri kalaal-
lisut eqqarsartaasiunerpa, Å-
m'se Svane Johansen aperi-
voq.
Nunami pissutsit assigiit
- Paatsooqinangalu. Siulit-
taasutut inissisimanera iller-
somiarlugu peqqinnissaq pil-
lugu ataatsimiititaliat pitsaa-
liuinermilu siunnersuisoqati-
giit atatiinnarneqarnissaat
sorsuutiginngilara. Isuma-
qarpungali pingaartorujus-
suusoq nuna tamakkerlugu
peqqinnissakkut pissutsit as-
sigiisinneqarnissaat. Siun-
nersuummi erseqqissaatigi-
neqarpoq kommunit piuma-
gunik peqqinnissaq pillugu
ataatsimiititaliat ingerlatiin-
narsinnaagaat.
- Ullumikkut imaaginnar-
poq ataatsimiititaliat ilaat i-
ngerlalluartuusut, ilaalli i-
ngerlalluarpallaaratik. Inger-
lalluanngitsut ingerlatsilluar-
niarsarigaluarnertik unitsis-
sallugu peqqutissarsilluas-
sapput. Taamaalillunilu nu-
natsinni peqqinnissakkut pis-
sutsit atukkagut assigiikkun-
naassapput, Åm'se Svane Jo-
hansen isumaqarput.
Åm'se Svane Johansen-ip
nassuerutigaa peqqinnissaq
pillugu ataatsimiititaliat ar-
lallit ingerlalluarpallaan-
ngimmata. Tamannalu aam-
ma peqqinnissaqarfiup ato-
runnaarsitsinissaminut siun-
nersuuteqarnermini tunnga-
vigigaa.
- Ataatsimiititaliat tamani
ingerlalluanngimmata pitsaa-
liuinermi siunnersuisoqati-
giit eqqumaffigaat. Taman-
nalu aamma tunngavigalugu
arlalinnik siunnersuuteqar-
pugut, ataatsimiititaliat sa-
pinngisamik pitsaanerpaa-
mik ingerlalemissaannut nu-
kittunerulersinniarlugit qa-
noq iliortoqarsinnaaneranik,
Åm'se Svane Johansen oqa-
luttuarpoq.
Pitsaaliuinermi siunnersui-
soqatigiinnit oqaatigineqar-
tut malillugit ajomartorsiutit
ilagaat, peqqinnissaq pillugu
ataatsimiititaliat pillugit peq-
qussummi piumasarineqar-
mat, ataatsimiinnissamut si-
ullermut najukkami nakor-
saaneq aggersaasussaasoq,
taamatullu ataatsimiititalia-
mut allattaassalluni.
Nakorsassaaleqinerujussua-
qarmat peqqinnissaq pillugu
ataatsimiititaliat piffissaqar-
figiniartarnerat ajornaku-
soorpoq. Taamaammat siun-
nersuuteqarpugut suliassaq
taanna napparsimavimmi a-
qutsisunut imaluunniit kom-
munimi sulisunut tunniunne-
qassasoq. Ajomartorsiutit pi-
neqartut aaqqinneqarsin-
naapput. Sooq peqqinnissaq
pillugu ataatsimiititaliat ato-
runnaarsinniarneqarnersut
paasisinnaanngilara, alla-
nimmi taartaasinnaasunik so-
qanngilaq, Åm'se Svane Jo-
hansen oqarpoq.
Ilulissanit tapersiineq
Åm'se Svane Johansen Ilulis-
sat napparsimavianni for-
standerimit, Doris Nørgård-
imit sakkortuumik taperser-
neqarpoq.
- Inuit malugisatik - soorlu
kuuffiit toqqissisimaffigin-
ngisatik, nakorsiartarfimmi
utaqqisamerujussuaq ima-
luunniit naartusunik misissu-
inngitsoortarneq - pillugit
ataatsimiititalianut saaffigin-
nissinnaanertik kiisami su-
ngiussimavaat. Peqqinnissaq
pillugu ataatsimiititaliat ato-
runnaarsinneqarpata inuit pe-
riarfissaq tamanna annaassa-
vaat, Doris Nørgård oqarpoq,
annilaangassutigaalu ataatsi-
miititaliat atorunnaarsinne-
qamerisigut naalakkersuisut
nunami peqqinnissakkut pis-
susit pillugit paasisimaarin-
ninnerminnik annaasaqas-
sammata.
- Sulinerlu unitsinneqas-
sappat ajussaqaaq, tassami
kommunit napparsimaviillu
suleqatigiinnerat kiisami ilu-
atsikkiartuleruttorpoq. Sule-
qatigiinneq taamaattoq pif-
fissap sivikitsuinnaap inger-
lanerani pilersinneqarsin-
naanngilaq. Ilulissani inuit
suleqataanissamut soqutigin-
nittut atorluaaffigisimavagut,
taamaakkaluartorli aatsaat u-
kiuni marlussunni kinguller-
ni ingerlallualersimalluta o-
qarsinnaavugut, Doris Nør-
gård oqarpoq.
Paasisinnaanngilaralu
sooq nakkaannartoqarniar-
nersoq, pitsaaliuinermi siun-
nersoqatigiinnit pissutsinut
aaqqiissutissatut siunnersuu-
taat atorlugit ataatsimiititali-
at ingerlallualersinnaanerat
misileqqaarnagu, Doris Nør-
gård oqarpoq.
ASSI TOQQORSIVIMMIT/ARKIVFOTO: KNUD JOSEFSEN